Er I klar til at indtage jeres plads i impact-revolutionen?

Debat: Slip investeringsformuerne fri. Tag en snak med fondsstifters ånd. Og støt så de kedelige, men velfungerende, projekter på bekostning af innovation og nye initiativer. Hvis fondene skal gå forrest i omstillingen til et bæredygtigt samfund, kræver det et grundlæggende opgør med den måde, de hidtil har opereret på.

"Jeg op­for­drer jer til at gø­re op med bu­si­ness as usu­al. Gå i re­fu­gi­um med je­res stif­ters ånd og spørg: Kan det for­mål, som du skrev ind i evig­he­dens lov, op­fyl­des bed­re på an­dre må­der, end vi har gjort de se­ne­ste hund­re­de år? ," skri­ver stif­ter af Imapct In­si­der Car­sten Terp Beck Nils­son i det­te ind­læg, hvor han gi­ver fon­de­ne in­put til de­res overvejelser.
Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen holdning.

Li­ge un­der over­fla­den på vo­res el­lers så ro­li­ge vel­færds­sam­fund lig­ger en re­vo­lu­tion og sim­rer. En im­pact-re­vo­lu­tion. Og fon­de er per­fekt po­si­tio­ne­ret til at fø­re an.

De kom­plek­se, så­kaldt wi­ck­ed pro­blems, vo­res ver­den står over­for, kræ­ver sam­ar­bej­de på tværs af ci­vil­sam­fun­det, det of­fent­li­ge og det pri­va­te er­hvervs­liv. Og de kræ­ver, at al­le ak­tø­rer stil­ler skar­pt på den for­skel, de gør, for de res­sour­cer, de har.

Er­ken­del­sen af, at fæl­les løs­nin­ger ik­ke dyr­kes i si­lo­er, er brudt igen­nem over­fla­den. Det sam­me er for­stå­el­sen af, at vi al­le har et an­svar for vo­res ne­ga­ti­ve på­virk­ning af ver­den om­kring os. Og be­vidst­he­den om, at vi har mu­lig­hed for at på­vir­ke vo­res pla­net positivt.

Ver­den er i be­væ­gel­se. Im­pact-re­vo­lu­tio­nen er be­gyndt. Den er glo­bal. Og den vil ven­de vo­res ver­den på ho­ve­d­et. Skul­le no­gen væ­re i tvivl, kan jeg an­be­fa­le at læ­se Sir Ro­nald Co­hens bog ”Im­pact – Res­ha­ping Ca­pi­ta­lism to Dri­ve Re­al Change”.

En­hver re­vo­lu­tion har brug for an­fø­re­re. Og I er im­pact-re­vo­lu­tio­nens na­tur­li­ge fortropper

Car­sten Terp Beck-Nils­son – Stif­ter og an­sv. re­dak­tør, Im­pact Insider

Men en­hver re­vo­lu­tion har brug for an­fø­re­re. Og I er im­pact-re­vo­lu­tio­nens na­tur­li­ge for­trop­per: I er for­måls­drev­ne. I er uaf­hæn­gi­ge. Og I har ri­ge­lig ad­gang til ka­pi­tal og kom­pe­ten­cer. I har med an­dre ord en mu­lig­hed, in­gen an­dre ak­tø­rer i sam­fun­det har, for at dri­ve den ud­vik­ling, der skal ska­be mor­gen­da­gens bæ­re­dyg­ti­ge samfund.

Tag en snak med jeres stifters ånd

En sam­fundsomvælt­ning som den, der er på vej, kom­mer ik­ke uden of­re. Og im­pact-re­vo­lu­tio­nen kræ­ver, at vi al­le sam­men smi­der ple­jer på offeralteret.

Skul­le I væl­ge at ta­ge hand­sken op, vil det med an­dre ord, kræ­ve no­get af jer. I må kig­ge in­dad og spør­ge jer selv, om I er pa­rat til at fo­re­ta­ge de æn­drin­ger, der er på­kræ­vet, i den må­de, I ar­bej­der på.

Er de vir­ke­mid­ler, I an­ven­der, de rig­ti­ge i for­hold til at ska­be den im­pact, I øn­sker? Og er der værk­tø­jer, I ik­ke har i brug i dag, som I kun­ne ta­ge i brug og ska­be stør­re re­sul­ta­ter på sy­ste­misk niveau?

Jeg op­for­drer jer til at gø­re op med bu­si­ness as usual

Jeg op­for­drer jer til at gø­re op med bu­si­ness as usu­al. Gå i re­fu­gi­um med je­res stif­ters ånd og spørg: Kan det for­mål, som du skrev ind i evig­he­dens lov, op­fyl­des bed­re på an­dre må­der, end vi har gjort de se­ne­ste hund­re­de år?

Her­un­der har jeg tre in­put til samtalen.

1. Skal vi slippe vores investeringsformue fri?

'Her har vi vo­res in­ve­ste­rings­af­de­ling. De skal ska­be så stort af­kast som mu­ligt, så vi har no­get at de­le ud af. Og her har så vi vo­res filan­tro­pi­ske af­de­ling’. Nej, vel?

Den tid, hvor to helt for­skel­li­ge lo­gik­ker fik lov at le­ve si­de om si­de i sam­me or­ga­ni­sa­tion, ad­skilt af en men­tal Ber­lin­mur, er forbi.

Kon­struk­tio­nen, der er den frem­her­sken­de i fonds­ver­de­nen her­hjem­me og glo­balt, er ble­vet be­skre­vet som en hed­ge­fond med et lil­le ga­ve­pro­gram på si­den. Og i ti­den, der kom­mer, vil den bli­ve me­re og me­re uhold­bar og snart en­de som en anakronisme.

Prøv at over­ve­je lo­gik­ken: Hvor­for skal in­ve­ste­rin­ger og ud­de­lin­ger ik­ke alig­nes, så de frem­mer sam­me formål?

Og hvis det ik­ke er ar­gu­ment nok, så tænk ba­re på den fest, pres­sen kan få (og al­le­re­de har), når der ik­ke er over­ens­stem­mel­se mel­lem fon­des for­mål og in­ve­ste­rin­ger. Der er in­tet, pres­sen el­sker hø­je­re end dobbeltmoral.

I USA har sto­re to­ne­an­gi­ven­de fon­de ta­get fat på de for­måls­drev­ne in­ve­ste­rin­ger. Mest mar­kant Ford Fo­un­da­tion, som har er­kendt, at fon­den med den ene hånd har be­kæm­pet ulig­hed og med den an­den un­der­støt­tet de sy­ste­mer, der hø­rer ulig­hed i live.

”Som en glo­bal fond, der er de­di­ke­ret til at be­kæm­pe uret­fær­dig­hed, er det ik­ke gå­et hen over ho­ve­d­et på mi­ne kol­le­ger og mig, at det sy­stem, som pro­du­ce­rer ulig­hed, og­så har skabt vo­res for­mue. Men hvis vi in­ve­ste­rer den for­nuf­tigt, kan for­mu­en og­så fi­nan­si­e­re vo­res kamp mod ulig­hed,” skrev Ford Fo­un­da­tions vi­sio­næ­re CEO Dar­ren Wal­ker i det­te blo­gind­læg.

Al­le­re­de i 2017 øre­mær­ke­de Ford Fo­un­da­tion 1 mil­li­ard dol­lar af sin for­mue til MRI, mis­sion re­la­ted investments.

Dar­ren Wal­ker er ik­ke blind for, at der er van­ske­lig­he­der for­bun­det med at slip­pe in­ve­ste­rin­ger­ne fri. Her­hjem­me læg­ger lov­krav for ek­sem­pel hin­drin­ger i vej­en. Men de kan, og de skal over­kom­mes. Med Dar­ren Wal­kers ord:

”Hvis do­na­tio­ner de­fi­ne­re­de de se­ne­ste 50 års filan­tro­pi, må de kom­men­de 50 år hand­le om at dre­je de re­ste­ren­de 95 pro­cent af vo­res vær­di­er i ret­ning af retfærdighed.”

2. Skal vi være mere kedelige?

Vi skal ta­ge ri­si­ko. Vi skal væ­re ny­ska­ben­de. Hvis ik­ke fon­de skal væ­re ri­si­ko­vil­li­ge, hvem skal så?

Ly­der det bekendt?

In­nova­tion er en hy­pe, der fly­der ud over ver­den i kølvan­det på den tech re­vo­lu­tion, der ud­gik fra Si­li­con Val­ley. Og i fonds­ver­de­nen har ef­ter­spørgs­len ef­ter in­nova­tion fun­det et fast tilholdssted.

hvis man er op­ta­get af im­pact, er in­nova­tion sna­re­re en grus­sti end en hovedvej

Der er in­gen tvivl om, at der er brug for nye me­to­der og in­nova­ti­ve tan­ke­sæt, hvis vi skal knu­se de pro­ble­mer, vo­res sam­fund står over­for. Men in­nova­tion er et stof, man skal ind­ta­ge med varsom­hed. Og hvis man er op­ta­get af im­pact, er in­nova­tion sna­re­re en grus­sti end en hovedvej.

Hvis I vir­ke­lig vil gø­re en for­skel, er der me­re im­pact i at iden­ti­fi­ce­re gam­le, ke­de­li­ge, velaf­prø­ve­de ind­sat­ser, der vir­ker – og skrue op for dem.

Chri­sti­an Se­e­los og Jo­han­na Mair har skre­vet bo­gen ‘In­nova­tion and Sca­ling for Im­pact,’ som byg­ger på 15 års forsk­ning. De­res råd er: Find de or­ga­ni­sa­tio­ner, der i åre­vis har ar­bej­det med det sam­me pro­blem el­ler den sam­me må­l­grup­pe, og som er ble­vet van­vit­tigt go­de til de­res ar­bej­de. Og byg dem op, så de kan le­ve­re me­re til flere.

Som de si­ger: Uan­set hvor god en ide er, er den ik­ke me­get værd, hvis der ik­ke er en vel­fun­ge­ren­de or­ga­ni­sa­tion til at fø­re den ud i livet.

3. Skal vi bygge økosystemer?

Sam­fund­si­værk­sæt­te­re i Dan­mark gis­per ef­ter luft. De er en­som­me. De er over­be­byr­de­de. De bli­ver set ned på som upro­fes­sio­nel­le ildsjæ­le, der ik­ke ev­ner at dri­ve for­ret­ning, el­ler lyk­ke­rid­de­re, der vil scoren kas­sen på at le­ve­re so­ci­a­le ydel­ser af tvivl­s­om ka­rak­ter. Og de har in­tet sted at få hjælp.

Det dy­stre bil­le­de teg­ner sam­fund­si­værk­sæt­ter­ne selv i en kort­læg­ning, som Aka­de­mi­et for So­ci­al In­nova­tion har fo­re­ta­get. Og kon­klu­sio­nen er åben­lys: Der er be­hov for, at no­gen byg­ger det fun­da­ment og de støt­te­funk­tio­ner, iværk­sæt­ter­ne har brug for, når de ka­ster sig ud i at lø­se samfundsproblemer.

Ho­ved­pro­ble­met er ik­ke de tid­li­ge pen­ge. Det er de ef­ter­føl­gen­de. Og så er det hjælp til at ud­vik­le løs­nin­ger og for­ret­nings­mo­del­ler, sam­fund­si­værk­sæt­ter­ne suk­ker ef­ter. Og mø­de­ste­der hvor de kan la­de sig in­spi­re­re af li­ge­sin­de­de. Og fora for sam­ar­bej­der på tværs af sek­to­rer. Kort sagt alt det, der skal for til at byg­ge en or­ga­ni­sa­tion og op­ska­le­re løsninger.

Her kan fon­de træ­de ind.

Ja­men, det ska­ber da in­gen må­l­bar im­pact, tæn­ker I må­ske. Og det er en ri­me­lig ind­ven­ding. Må­ling af øko­sy­ste­misk im­pact er ik­ke for børn. Men når jeg ser ud i ver­den, ser jeg et over­be­vi­sen­de an­tal ek­semp­ler på, at in­ku­ba­to­rer, ac­ce­le­ra­to­rer og an­dre afar­ter af klog ka­pi­tal har gjort en mærk­bar forskel.

I står med en for­mi­da­bel mulighed

Fint nok, vil nog­le af jer må­ske si­ge, men alt det her gør vi jo i forvejen.
Og det er rig­tigt. Jeg har set det he­le. I glimt. Men det er ik­ke be­teg­nen­de for den må­de, den dan­ske fonds­sek­tor som hel­hed ope­re­rer på.

Men det kan det bli­ve, hvis I øn­sker det. Jeg si­ger ik­ke, at det bli­ver nemt. Og jeg si­ger hel­ler ik­ke, at I ik­ke vil mø­de kri­tik. Men jeg si­ger, at I står med en for­mi­da­bel mu­lig­hed i hæn­der­ne: mu­lig­he­den for at fø­re an i den helt nød­ven­di­ge trans­for­ma­tion, vo­res ver­den er på vej ind i.

Er I klar?

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer