Nordea-fondens lillesøster øger uddelingerne på trods af kapitalregler

Nordea-fondens lillesøster, Nordea Bank-fonden, har op til 85 procent af sin formue placeret i en enkelt aktie. Ifølge Civilstyrelsens kapitalregler er det ikke en forsvarlig formueplacering. Men på grund fondens historie er det alligevel fuldt lovligt. Og det kan fondens modtagere være glade for. For investeringen har nemlig været så god, at fonden nu hæver uddelingsniveauet til 25 mio. kr. om året.

Flisemurer ved det årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne, DM i Skills, som Nordea Bank-fonden i 2016 støttede med 1,5 mio. kr. (foto: Per Daugaard/SkillsDenmark)
Fli­semu­rer ved det år­li­ge Dan­marks­mester­skab for un­ge fra er­hverv­s­ud­dan­nel­ser­ne, DM i Skills, som Nor­dea Bank-fon­den i 2016 støt­te­de med 1,5 mio. kr. (fo­to: Per Daugaard/SkillsDenmark)

Nor­dea-fon­dens ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de lil­le­sø­ster, Nor­dea Bank-fon­den, har det me­ste af sin for­mue pla­ce­ret i ak­tier i Nor­dea AB. In­den for de se­ne­ste år har op til 85 pro­cent af ka­pi­ta­len væ­ret pla­ce­ret i det­te ene sel­skab. Iføl­ge Ci­vilsty­rel­sens for­stå­el­se af in­ve­ste­rings­ri­si­ko er det dog ik­ke en for­svar­lig pla­ce­ring af fon­dens formue.

Al­li­ge­vel er det for ti­den en rig­tig god in­ve­ste­ring, der gi­ver hø­je ud­byt­te­ind­tæg­ter og års­resultater, som for­ren­ter egen­ka­pi­ta­len med 16-17 pct. Det be­ty­der fle­re ud­de­lings­kro­ner til at frem­me fon­dens formål.

”Vi ud­de­ler 80 pro­cent af vo­res ind­tje­ning og kon­so­li­de­rer de 20 pro­cent,” si­ger Hen­rik Le­h­mann An­der­sen, som ud over at væ­re di­rek­tør i Nor­dea-fon­den og­så står for admini­strationen i den min­dre Nor­dea Bank-fonden.

Som føl­ge af in­ve­ste­rin­gen i Nor­dea-ak­tien øger Nor­dea Bank-fon­den nu ud­de­lings­ni­veau­et og vil de næ­ste tre år ud­de­le cir­ka 25 mio. kr. om året til ini­ti­a­ti­ver, der øger pre­sti­gen og at­trak­tions­vær­di­en af dan­ske erhvervsuddannelser.

Men det kan kun la­de sig gø­re af hi­sto­ri­ske år­sa­ger, og an­dre ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de kan ik­ke få lov at la­ve sam­me gavn­li­ge in­ve­ste­ring. Det skyl­des reg­ler­ne i den så­kald­te kapi­tal­anbringelsesbekendtgørelse, som for­by­der fon­de­ne at pla­ce­re me­re end halv­de­len af de­res for­mue i ak­tier el­ler in­ve­ste­rings­for­e­nin­ger. Og ik­ke nok med det, reg­ler­ne for­hin­drer og­så en fond i at ha­ve me­re end 15 pro­cent af for­mu­en pla­ce­ret i sam­me ak­tie. En græn­se som Nor­dea Bank-fon­den i 2014 over­skred med 70 procentpoint.

Staten bag fondes porteføljestyring

Ra­tio­na­let bag fondsmyn­dig­he­dens reg­ler om ka­pi­ta­lan­brin­gel­se er, at da fon­de­ne ik­ke har no­gen eje­re, så er det en myn­dig­heds­op­ga­ve at sik­re, at fonds­be­sty­rel­ser­ne ik­ke ka­ster sig ud i ri­si­kab­le in­ve­ste­rin­ger og i vær­ste fald ta­ber fondsformuen.

”Ho­ved­for­må­let med an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen er at sik­re, at fonds­mid­ler­ne an­brin­ges for­svar­ligt og bedst mu­ligt. Hen­sig­ten er, at for­mu­en bli­ver be­va­ret og over­le­ver på lang sigt sam­ti­dig med, at den gi­ver et for­nuf­tigt af­kast,” si­ger kon­tor­chef i Ci­vilsty­rel­sens fonds­kontor, Ni­els Klit­gaard, ge­ne­relt om regelsættet.

Nor­dea Bank-fon­den er stif­tet i 1957 af ak­tie­sel­ska­bet Pri­vat­ban­ken i an­led­ning af ban­kens 100 års ju­bilæum. Fon­dens be­hold­ning af Pri­vat­bank-ak­tier er si­den ind­gå­et i de fu­sio­ner, som i dag er endt i den sven­ske bank Nor­dea AB.

De lø­ben­de vær­di­stig­nin­ger på ak­tier­ne er bag­grun­den for, at fon­den kan ha­ve en ak­tiepost, som i 2014 ud­gjor­de 85 pro­cent af fonds­for­mu­en og 70 pro­cent ved ud­gan­gen af 2016.

Nor­dea Bank-fon­den er alt­så født med ak­tie­pla­ce­rin­gen og det er sam­ti­dig grun­den til, at Nor­dea Bank-fon­dens for­mu­e­pla­ce­ring er i over­ens­stem­mel­se med reg­ler­ne sam­ti­dig med, at in­ve­ste­rin­gen stri­der mod fondsmyn­dig­he­dens op­fat­tel­se af, hvad der er en for­svar­lig investering.

”Det føl­ger di­rek­te af fonds­lo­ven, at en fonds mid­ler skal væ­re an­bragt ef­ter reg­ler­ne i an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen, med­min­dre an­det er be­stemt i vedtæg­ten. Her­u­d­over er der mu­lig­hed for at mid­ler kan be­va­res i den form, som de er skæn­ket el­ler ud­lagt på skif­te,” si­ger kon­tor­chef Ni­els Klit­gaard uden dog at for­hol­de sig til kon­kret til Nor­dea Bank-fon­dens formueplacering.

Der­i­mod er det iføl­ge Ci­vilsty­rel­sens gæl­den­de reg­ler ri­si­ko­mæs­sigt for­svar­ligt, at en fond har he­le sin for­mue pla­ce­ret i re­al­kre­di­tob­liga­tio­ner. Og­så selv­om det iføl­ge eks­per­ter i øje­blik­ket er en gan­ske ri­si­ko­fyldt in­ve­ste­ring, for­di en sand­syn­lig ren­te­for­hø­jel­se vil fø­re til sto­re kurstab på ob­liga­tio­ner. Der­u­d­over gi­ver ob­liga­tio­ner­ne et lavt ren­te­af­kast på grund af det me­get la­ve renteniveau.

Og som nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de tid­li­ge­re har skre­vet, er net­op den pro­blem­stil­ling helt ak­tu­el i en an­den ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fond, Nykre­dit Fond. Ef­ter i en år­ræk­ke at ha­ve he­le for­mu­en pla­ce­ret i re­al­kre­di­tob­liga­tio­ner er Nykre­dit Fonds ind­tæg­ter fal­det så me­get, at fon­den har be­slut­tet at luk­ke for an­søg­nin­ger, for­di fon­dens ind­tæg­ter er ble­vet for små.

Formål adskiller Nordea-fondene

Og­så sto­re­søste­ren Nor­dea-fon­den har stør­ste­delen af si­ne ak­ti­ver pla­ce­ret i Nor­dea-ak­tien. Men i mod­sæt­ning til Nor­dea Bank-fon­den er den som er­hvervs­dri­ven­de fond un­der­lagt er­hvervs­fonds­lo­ven og Er­hvervs­sty­rel­sens til­syn. De er­hvervs­dri­ven­de fon­de har in­gen restrik­tioner på kapitalanbringelsen.

Selv­om og­så be­sty­rel­ser­ne i de to fon­de er ens, så har det ik­ke væ­ret for­søgt at fu­sio­ne­re dem. Det skyl­des for­skel­le i fon­de­nes fundatser:

”Vo­res be­sty­rel­se har vur­de­ret, at de to fon­des for­måls­be­stem­mel­ser lig­ger for langt fra hin­anden. Nor­dea-fon­dens for­mål er me­get åbent og gi­ver mu­lig­hed for man­ge slags uddelings­formål, ba­re de er al­men­nyt­ti­ge. Nor­dea Bank-fon­dens for­mål er der­i­mod me­re snæ­vert og læg­ger vægt på sam­funds­gavn­li­ge for­mål til frem­me af dansk er­hvervs­liv,” si­ger Hen­rik Le­h­mann Andersen.

Han for­kla­rer des­u­den, at Nor­dea Bank-fon­den ik­ke kan sø­ges. Fon­den ini­ti­e­rer selv si­ne eg­ne pro­jek­ter på bag­grund af di­a­log med re­le­van­te in­ter­es­sen­ter in­den­for formålsområdet.

Læs me­re om Nor­dea Bank-fon­dens ud­de­lings­po­li­tik for er­hverv­s­ud­dan­nel­ser her. Og om Nor­dea Bank-fon­dens tid­li­ge­re ud­de­lin­ger her.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Serie:

Gode rammer for gode donationer

Fundats sætter fokus på rammerne for de ikke-erhvervs­drivende fonde.

 

Fondsloven

Loven begrænser bestyrelsernes formuepleje.

§ 10. Medmindre andet er bestemt i vedtægten, skal en fonds midler være anbragt efter regler, der fastsættes af justitsministeren. Fondens midler kan forblive anbragt i den form, i hvilken de er skænket eller udlagt på skifte.

Anbringelsesbekendtgørelsen (ABK) udlægger fondsmyndighedens risikoopfattelse:

ABK § 6. Højst halvdelen af midlerne kan anbringes i

  1. erhvervsobligationer og konvertible obligationer,
  2. udbyttegivende UCITS eller afdelinger af sådanne,
  3. sparekassers beviser for garantikapital og andelskassers beviser for andelskapital, og
  4. aktier.

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer