Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Rasmus Kristian Feldthusen
"Det hand­ler om at kom­me he­le vej­en rundt. Ik­ke mindst med tan­ke på, hvor man­ge tu­sin­de fon­de og hvor kæm­pe sto­re vær­di­er, det her dre­jer sig om," si­ger pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen om en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion (fo­to: Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet).

Ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) over­ve­jer for ti­den en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven. Og fra bå­de høj­re og ven­stre bak­ker et fler­tal af ord­fø­rer­ne i Fol­ke­tin­gets rets­ud­valg op om at ned­sæt­te et ud­valg af eks­per­ter – en fond­skom­mis­sion – der kan væ­re med til at ud­for­me en ny fonds­lov.

Hvis den po­li­ti­ske op­bak­ning bli­ver til vir­ke­lig­hed og et eks­pert­ud­valg bli­ver til en re­a­li­tet, så bør det sam­men­sæt­tes bredt. Bå­de hvad an­går ud­val­gets fag­lig­hed og dets kom­mis­so­ri­um, si­ger pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Ud­val­get bør der­for be­stå af eks­per­ter med en ræk­ke for­skel­li­ge vink­ler på fonds­sek­to­ren. Og det bør ik­ke på for­hånd af­skæ­res fra at be­hand­le vis­se om­rå­der af lov­ar­bej­det, si­ger Ras­mus Feldt­hu­sen, som og­så er­klæ­rer sig enig i, at en re­vi­sion af fonds­lo­ven bør væ­re gen­nem­gri­ben­de:

“Først og frem­mest er det po­si­tivt, at der ser ud til at væ­re po­li­tisk op­bak­ning. Det er be­stemt på ti­de med en re­vi­sion, for der er ta­le om en gam­mel lov, som ud­vik­lin­gen på en ræk­ke punk­ter er lø­bet fra. Og der­for bør der ef­ter min op­fat­tel­se fo­re­ta­ges en gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion,” si­ger Ras­mus Feldt­hu­sen.

Fondsprofessor: Relevante eksperter skal 360 grader rundt

Den nu­væ­ren­de fonds­lov er fra 1985 og er i en ræk­ke ar­tik­ler i Fun­dats ble­vet kri­ti­se­ret af bå­de fon­de, po­li­ti­ke­re og eks­per­ter, her­un­der Ras­mus Feldt­hu­sen, for at væ­re for­æl­det.

Men hvis en eks­pert­grup­pe skal bi­dra­ge på bedst mu­lig vis til en ny fonds­lov, så er det iføl­ge Ras­mus Feldt­hu­sen vig­tigt at sam­men­sæt­te en grup­pe, der fra en ræk­ke for­skel­li­ge vink­ler kan be­ly­se he­le fonds­om­rå­dets ud­for­drin­ger og be­hov. Et in­ter­nt mi­ni­ste­ri­elt ud­valg kan nem­lig bli­ve for smalt:

Det hand­ler om at kom­me he­le vej­en rundt. Ik­ke mindst med tan­ke på, hvor man­ge tu­sin­de fon­de og hvor kæm­pe sto­re vær­di­er, det her dre­jer sig om.

Ras­mus Feldt­hu­sen – pro­fes­sor i fonds­ret, Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

"Hvis man skal ha­ve et ud­valg til at kig­ge på loven, så bør det væ­re et ud­valg, som har de re­le­van­te eks­per­ter – og­så ude­fra. Det vil væ­re in­den for om­rå­der som fonds­ret, in­ve­ste­ring, gover­nan­ce, regn­skabs­af­læg­gel­se, for­valt­ning, trans­pa­rens. Og selv­føl­ge­lig og­så til­syns­vink­len, som i sa­gens na­tur er vig­tig. Og her­af kan du jo og­så hø­re på mig, at jeg plæ­de­rer for, at et så­dant ud­valg ik­ke blot bli­ver et in­ter­nt mi­ni­ste­ri­elt ud­valg," si­ger Ras­mus Feldt­hu­sen.

Der­u­d­over kan et eks­pert­ud­valg med for­del og­så in­de­hol­de re­præ­sen­tan­ter fra fon­de­nes di­rek­tio­ner el­ler be­sty­rel­ser, vur­de­rer Ras­mus Feldt­hu­sen:

“Det hand­ler om at kom­me he­le vej­en rundt. Ik­ke mindst med tan­ke på, hvor man­ge tu­sin­de fon­de og hvor kæm­pe sto­re vær­di­er, det her dre­jer sig om. Så ud­val­get bør ik­ke kun la­ve æn­drin­ger, der for­bed­rer mu­lig­he­der­ne for at dri­ve og le­de en fond. Æn­drin­ger­ne bør og­så ger­ne un­der­støt­te, at vi får fle­re fon­de i Dan­mark ved at re­gel­sæt­tet op­le­ves som at­trak­tivt,” si­ger Ras­mus Feldt­hu­sen.

Professor: Fondsbeskatning bør medtænkes

Selv­om fonds­lo­ven er fra 1985, så har de al­me­ne fon­de al­li­ge­vel måt­tet til­pas­se sig en ræk­ke nye be­stem­mel­ser si­den den­gang – ek­sem­pel­vis på skat­te­o­m­rå­det. For ek­sem­pel er fon­de­nes kon­so­li­de­rings­fradrag ned­sat fra 25 pct. til 4 pct., li­ge­som fradrags­mu­lig­he­den for ik­ke-al­­men­­nyt­ti­­ge ud­de­lin­ger er fjer­net.

Og af den grund bør en fond­skom­mis­sion og­så in­de­hol­de eks­per­ter med fonds­skat­te­ret­lig ind­sigt, me­ner Ras­mus Feldt­hu­sen:

“Fonds­be­skat­nings­reg­ler­ne er op­rin­de­lig tænkt at kø­re no­gen­lun­de tan­dem med bå­de fonds- og er­hvervs­fonds­lo­ven. Men si­den har man jo la­vet sto­re æn­drin­ger i fonds­skat­te­loven uden i den for­bin­del­se sam­let at eva­lu­e­re, om de æn­drin­ger bør fø­re til æn­drin­ger i fonds­lo­ven. Og det me­ner jeg, at de bør gø­re på en ræk­ke om­rå­der. For det er ik­ke hen­sigts­mæs­sigt, at Skat­te­mi­ni­ste­ri­et kø­rer i én ret­ning, mens Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et kø­rer i en an­den,” si­ger Ras­mus Feldt­hu­sen.

Selv­om han “fryg­ter,” at et eks­pert­ud­valg ik­ke får mu­lig­hed for at an­be­fa­le ju­ste­rin­ger af fonds­be­skat­nin­gen, så vil det ef­ter hans me­ning væ­re en “for­spildt mu­lig­hed,” hvis ud­val­get af­skæ­res fra at be­hand­le om­rå­det:

At man gi­ver ud­val­get et til­pas åbent kom­mis­so­ri­um er li­ge så vig­tigt, som at man sam­men­sæt­ter en bred eks­pert­grup­pe.

Ras­mus Feldt­hu­sen – pro­fes­sor i fonds­ret, Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

“For spørgs­må­let er jo, om den ene lov pas­ser med den an­den. Flug­ter kra­ve­ne til de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­des ud­de­lin­ger med den nye si­tu­a­tion for fon­de­nes be­græn­se­de fradrags­mu­lig­he­der? Hvad med fon­de med blan­de­de for­mål, der ram­mes hårdt af, at den ene halv­del ik­ke er fradrags­be­ret­ti­get? Der bør der­for væ­re fonds­skat­te­ret­lig ind­sigt i ud­val­get, om ik­ke an­det for at sør­ge for at de nye reg­ler i fonds­lo­v­giv­nin­gen mat­cher den nye vir­ke­lig­hed,” si­ger Feldt­hu­sen.

Professor: Kommissorium bør være bredt

Den nu­væ­ren­de fonds­lov er gen­nem fle­re år ble­vet kri­ti­se­ret af en lang ræk­ke fon­de, eks­per­ter og po­li­ti­ke­re. Kvæ­len­de in­ve­ste­rings­reg­ler, af­slag på op­løs­ning og ud­lod­ning af for­mu­er, ri­gi­de fu­sions­be­tin­gel­ser, mang­len­de fonds­re­gi­ster, uri­me­lig lang sags­be­hand­lings­tid og vold­som un­der­be­man­ding i Ci­vilsty­rel­sen un­der Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et, som er den over­ord­ne­de fondsmyn­dig­hed, har væ­ret blandt kri­tik­punk­ter­ne.

Og iføl­ge Ras­mus Feldt­hu­sen er li­sten af pro­ble­mer med fonds­lo­ven ef­ter­hån­den så lang, at en bred ram­me for ud­val­gets ar­bej­de er af­gø­ren­de.

“På grund af den lan­ge li­ste af pro­ble­mer med fonds­lo­ven er det vig­tigt, at kom­mis­so­ri­et er til­pas bredt til, at ud­val­get kan fo­re­ta­ge en gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion. Kom­mis­so­ri­et bør der­for ik­ke af­skæ­re ud­val­get fra at gø­re nog­le af de ting, der skal gø­res. At man gi­ver ud­val­get et til­pas åbent kom­mis­so­ri­um er li­ge så vig­tigt, som at man sam­men­sæt­ter en bred eks­pert­grup­pe,” si­ger han og ud­dy­ber:

"Så kan det selv­føl­ge­lig væ­re, at po­li­ti­ker­ne ef­ter­føl­gen­de vur­de­rer, at nog­le af ud­val­gets an­be­fa­lin­ger­ne er for me­get li­ge nu. Men ud­val­get bør ha­ve mu­lig­hed for at la­ve en 360 gra­ders eva­lu­e­ring af fonds­lo­ven," si­ger Ras­mus Feldt­hu­sen.

Inspiration fra Skandinavien – også i forhold til transparens

En­de­lig an­be­fa­ler Ras­mus Feldt­hu­sen, at ar­bej­det med at re­vi­de­re fonds­lov ta­ger be­stik af, hvor­dan lov­giv­nin­gen i de øv­ri­ge nor­di­ske lan­de er ble­vet ud­for­met.

“I bå­de Sve­ri­ge og Fin­land har man la­vet ny­e­re lov­giv­ning, og i Nor­ge er man på vej. Der­for bør man og­så ind­dra­ge de skan­di­na­vi­ske er­fa­rin­ger og vur­de­re, om de øv­ri­ge lan­de har la­vet nog­le løs­nin­ger, som vi med for­del kan la­de os in­spi­re­re af,” si­ger Ras­mus Feldt­hu­sen og pe­ger som ek­sem­pel på fra­væ­ret af et fonds­re­gi­ster i Dan­mark:

“Ek­sem­pel­vis har vi jo det her fonds­re­gi­ster, der spø­ger. Det er jo et spørgs­mål om ind­sigt. Er der be­hov for me­re trans­pa­rens og åben­hed? Det er jo en dags­or­den, som vi ken­der fra de er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Men der er for ek­sem­pel og­så be­hov for at tæn­ke over no­get af det­te i for­hold til de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de,” slut­ter Ras­mus Feldt­hu­sen.

Serie:

Go­de ram­mer for go­de do­na­tio­ner

Fun­dats sæt­ter fo­kus på ram­mer­ne for de ik­ke-er­hvervs­­dri­ven­de fon­de.


 

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Fondsmillioner skal sikre konkret viden om grøn energi i industrien

En lang ræk­ke pro­ces­ser i dan­ske virk­som­he­ders pro­duk­tion sker med ener­gi fra olie, kul og gas, og blandt an­det i fø­de­va­re­in­du­stri­en stam­mer ener­gi­en pri­mært…

Trelleborg Fonden sætter pris på idrætten i Sorø

Lo­ka­le sport­s­li­ge suc­ces­hi­sto­ri­er og be­skri­vel­ser af ildsjæ­le in­den for idræts­li­vet i Sorø lan­der i dis­se da­ge i mail­bok­sen hos fi­li­al­chef Su­ne Kri­sten­sen i Syd­bank…

KU-rektor mister direktørstilling i kollegiefond

Fon­den Fjer­de Maj Kol­le­gi­et på Fre­de­riks­berg an­nul­le­rer nu den kon­tro­ver­si­el­le an­sæt­tel­se af rek­tor for Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Hen­rik We­ge­ner. Rek­to­ren skul­le el­lers ef­ter pla­nen over­ta­ge stil­lin­gen…

KV Fonden starter årlig uddeling af hæderspriser

Når Kris­ta og Vig­go Pe­ter­sens Fond, i dag­lig ta­le KV Fon­den, man­dag den 23. marts mar­ke­rer sit 70-års ju­bilæum med en re­cep­tion, ly­der start­skud­det…

Vinder af valg i Trygfonden: ”Pengene skal blive i medlemmernes lommer”

En tøm­rer, en fa­mi­lie­far og en kon­su­lent. Fle­re helt al­min­de­li­ge for­sik­rings­kun­der var blandt top­sco­rer­ne ved Tryg­heds­grup­pens valg i Re­gion Ho­ved­sta­den, som blev af­gjort den…

KFI Erhvervsdrivende Fond bag ny universitetsuddannelse i butikshandel

Kan­di­da­tud­dan­nel­sen er den før­ste dan­ske uni­ver­si­tets­ud­dan­nel­se om de­tail­han­del og får nav­net MSc in Com­merci­al and Re­tail Ma­na­ge­ment, skri­ver KFI Er­hvervs­dri­ven­de Fond på sin hjem­mesi­de. “Dan­mark…

Nordea-fonden indfører elektroniske bestyrelsesmøder

Dan­marks for­ment­lig mest an­søg­te fond, Nor­dea-fon­den, har net­op ind­ført elek­tro­ni­ske be­sty­rel­ses­mø­der. Si­den slut­nin­gen af 2019 har fon­dens ot­te be­sty­rel­ses­med­lem­mer nem­lig sup­ple­ret de tra­di­tio­nel­le fy­si­ske mø­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.

Flertal i Folketingets retsudvalg bakker op om en fondskommission

På Chri­sti­ans­borg teg­ner der sig nu et fler­tal for at mo­der­ni­se­re fonds­lo­ven fra 1985 ved at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg. Fle­re ord­fø­re­re fra bå­de høj­re og ven­stre si­de af fol­ke­tings­sa­len be­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) om at gå ind i sa­gen.

Forsker og fonde: Ikke nok at lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Fonds­lo­ven bør op­da­te­res, så de små al­me­ne fon­de får me­re flek­sib­le ram­mer og bed­re mu­lig­hed for at bli­ve op­løst. For Ci­vilsty­rel­sens lem­pel­se af den så­kald­te an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se er kun ét skridt på vej­en til ri­me­li­ge for­hold for især de små al­me­ne fon­de, ly­der det fra fonds­for­sker An­ker Brink Lund og fle­re be­sty­rel­ses­for­mænd.

Civilstyrelsen vil lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Der er lys for­u­de for de tu­sin­der af små al­me­ne fon­de, der kæm­per med at ska­be et af­kast af de­res in­ve­ste­rin­ger. Ci­vilsty­rel­sen ar­bej­der nem­lig…

Skatteminister vil ikke hæve konsolideringsfradraget

Skat­te­mi­ni­ster Mor­ten Bødskov (S) øn­sker ik­ke at hæ­ve fon­de­nes konso­lide­rings­fra­drag fo­re­lø­big. Iføl­ge di­rek­tør Hen­rik Tvar­nø fra A.P. Møl­ler Fon­den fore­tager mi­ni­ste­ren der­med en fejl­vur­de­ring, som ska­der sær­ligt de min­dre fon­de i Dan­mark. Han op­for­drer mi­ni­ste­ren til at ret­te fejl­en hur­tigst mu­ligt.

Efter valget: Flertal for at lette fondes opløsning og hæve konsolideringsfradraget

Der er stem­ning for en ræk­ke po­li­ti­ske æn­drin­ger af fonds­området. Et klart fler­tal blandt Folke­tingets nyvalg­te par­ti­er vil nem­lig hæ­ve kon­so­li­de­rings­fradra­get, li­ge­som der er fler­tal for at lem­pe opløs­nings­bestem­mel­ser­ne. Des­u­den kan der og­så vi­se sig fler­tal for at sam­le fonds­til­synet i ét mini­ste­rium og må­ske for at gen­ind­føre fonds­re­gis­te­ret. Få over­blik over det nye Folke­tings hold­ninger til fonds­politik her.

Justitsminister kritiseres for at negligere fondsområdet

Lov­kom­plek­set for de al­me­ne fon­de træn­ger til en sa­ne­ring. Det me­ner bå­de før­en­de fond­s­eks­per­ter, pro­fes­sio­nel­le rå­d­gi­ve­re og fonds­be­sty­rel­ser. De op imod 10.000 al­me­ne fon­de kæm­per med at ved­li­ge­hol­de mil­li­ards­to­re al­men­nyt­ti­ge res­sour­cer, som syg­ner hen i et hjør­ne af Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets res­sort. Nu op­for­drer med­lem af Fol­ke­tin­gets rets­ud­valg, Met­te Rei­s­smann (S), ju­stits­mi­ni­ste­ren til at frem­læg­ge si­ne pla­ner for fonds­om­rå­det.