Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er politisk opbakning til at nedsætte et ekspertudvalg, der kan komme med forslag til ændringer af den kritiserede fondslov fra 1985. Hvis udvalget bliver en realitet, så skal både dets faglighed og kommissorium være brede. Sådan lyder anbefalingen fra professor i fondsret Rasmus Feldthusen fra Københavns Universitet.

Rasmus Kristian Feldthusen
"Det hand­ler om at kom­me he­le vej­en rundt. Ik­ke mindst med tan­ke på, hvor man­ge tu­sin­de fon­de og hvor kæm­pe sto­re vær­di­er, det her dre­jer sig om," si­ger pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen om en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion (fo­to: Kø­ben­havns Universitet).

Ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) over­ve­jer for ti­den en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven. Og fra bå­de høj­re og ven­stre bak­ker et fler­tal af ord­fø­rer­ne i Fol­ke­tin­gets rets­ud­valg op om at ned­sæt­te et ud­valg af eks­per­ter – en fond­skom­mis­sion – der kan væ­re med til at ud­for­me en ny fondslov.

Hvis den po­li­ti­ske op­bak­ning bli­ver til vir­ke­lig­hed og et eks­pert­ud­valg bli­ver til en re­a­li­tet, så bør det sam­men­sæt­tes bredt. Bå­de hvad an­går ud­val­gets fag­lig­hed og dets kom­mis­so­ri­um, si­ger pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Universitet.

Ud­val­get bør der­for be­stå af eks­per­ter med en ræk­ke for­skel­li­ge vink­ler på fonds­sek­to­ren. Og det bør ik­ke på for­hånd af­skæ­res fra at be­hand­le vis­se om­rå­der af lov­ar­bej­det, si­ger Ras­mus Feldt­hu­sen, som og­så er­klæ­rer sig enig i, at en re­vi­sion af fonds­lo­ven bør væ­re gennemgribende:

“Først og frem­mest er det po­si­tivt, at der ser ud til at væ­re po­li­tisk op­bak­ning. Det er be­stemt på ti­de med en re­vi­sion, for der er ta­le om en gam­mel lov, som ud­vik­lin­gen på en ræk­ke punk­ter er lø­bet fra. Og der­for bør der ef­ter min op­fat­tel­se fo­re­ta­ges en gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion,” si­ger Ras­mus Feldthusen.

Fondsprofessor: Relevante eksperter skal 360 grader rundt

Den nu­væ­ren­de fonds­lov er fra 1985 og er i en ræk­ke ar­tik­ler i Fun­dats ble­vet kri­ti­se­ret af bå­de fon­de, po­li­ti­ke­re og eks­per­ter, her­un­der Ras­mus Feldt­hu­sen, for at væ­re forældet.

Men hvis en eks­pert­grup­pe skal bi­dra­ge på bedst mu­lig vis til en ny fonds­lov, så er det iføl­ge Ras­mus Feldt­hu­sen vig­tigt at sam­men­sæt­te en grup­pe, der fra en ræk­ke for­skel­li­ge vink­ler kan be­ly­se he­le fonds­om­rå­dets ud­for­drin­ger og be­hov. Et in­ter­nt mi­ni­ste­ri­elt ud­valg kan nem­lig bli­ve for smalt:

Det hand­ler om at kom­me he­le vej­en rundt. Ik­ke mindst med tan­ke på, hvor man­ge tu­sin­de fon­de og hvor kæm­pe sto­re vær­di­er, det her dre­jer sig om.

Ras­mus Feldt­hu­sen – pro­fes­sor i fonds­ret, Kø­ben­havns Universitet.

"Hvis man skal ha­ve et ud­valg til at kig­ge på loven, så bør det væ­re et ud­valg, som har de re­le­van­te eks­per­ter – og­så ude­fra. Det vil væ­re in­den for om­rå­der som fonds­ret, in­ve­ste­ring, gover­nan­ce, regn­skabs­af­læg­gel­se, for­valt­ning, trans­pa­rens. Og selv­føl­ge­lig og­så til­syns­vink­len, som i sa­gens na­tur er vig­tig. Og her­af kan du jo og­så hø­re på mig, at jeg plæ­de­rer for, at et så­dant ud­valg ik­ke blot bli­ver et in­ter­nt mi­ni­ste­ri­elt ud­valg," si­ger Ras­mus Feldthusen.

Der­u­d­over kan et eks­pert­ud­valg med for­del og­så in­de­hol­de re­præ­sen­tan­ter fra fon­de­nes di­rek­tio­ner el­ler be­sty­rel­ser, vur­de­rer Ras­mus Feldthusen:

“Det hand­ler om at kom­me he­le vej­en rundt. Ik­ke mindst med tan­ke på, hvor man­ge tu­sin­de fon­de og hvor kæm­pe sto­re vær­di­er, det her dre­jer sig om. Så ud­val­get bør ik­ke kun la­ve æn­drin­ger, der for­bed­rer mu­lig­he­der­ne for at dri­ve og le­de en fond. Æn­drin­ger­ne bør og­så ger­ne un­der­støt­te, at vi får fle­re fon­de i Dan­mark ved at re­gel­sæt­tet op­le­ves som at­trak­tivt,” si­ger Ras­mus Feldthusen.

Professor: Fondsbeskatning bør medtænkes

Selv­om fonds­lo­ven er fra 1985, så har de al­me­ne fon­de al­li­ge­vel måt­tet til­pas­se sig en ræk­ke nye be­stem­mel­ser si­den den­gang – ek­sem­pel­vis på skat­te­o­m­rå­det. For ek­sem­pel er fon­de­nes kon­so­li­de­rings­fradrag ned­sat fra 25 pct. til 4 pct., li­ge­som fradrags­mu­lig­he­den for ik­ke-al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger er fjernet.

Og af den grund bør en fond­skom­mis­sion og­så in­de­hol­de eks­per­ter med fonds­skat­te­ret­lig ind­sigt, me­ner Ras­mus Feldthusen:

“Fonds­be­skat­nings­reg­ler­ne er op­rin­de­lig tænkt at kø­re no­gen­lun­de tan­dem med bå­de fonds- og er­hvervs­fonds­lo­ven. Men si­den har man jo la­vet sto­re æn­drin­ger i fonds­skat­te­loven uden i den for­bin­del­se sam­let at eva­lu­e­re, om de æn­drin­ger bør fø­re til æn­drin­ger i fonds­lo­ven. Og det me­ner jeg, at de bør gø­re på en ræk­ke om­rå­der. For det er ik­ke hen­sigts­mæs­sigt, at Skat­te­mi­ni­ste­ri­et kø­rer i én ret­ning, mens Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et kø­rer i en an­den,” si­ger Ras­mus Feldthusen.

Selv­om han “fryg­ter,” at et eks­pert­ud­valg ik­ke får mu­lig­hed for at an­be­fa­le ju­ste­rin­ger af fonds­be­skat­nin­gen, så vil det ef­ter hans me­ning væ­re en “for­spildt mu­lig­hed,” hvis ud­val­get af­skæ­res fra at be­hand­le området:

At man gi­ver ud­val­get et til­pas åbent kom­mis­so­ri­um er li­ge så vig­tigt, som at man sam­men­sæt­ter en bred ekspertgruppe.

Ras­mus Feldt­hu­sen – pro­fes­sor i fonds­ret, Kø­ben­havns Universitet.

“For spørgs­må­let er jo, om den ene lov pas­ser med den an­den. Flug­ter kra­ve­ne til de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des ud­de­lin­ger med den nye si­tu­a­tion for fon­de­nes be­græn­se­de fradrags­mu­lig­he­der? Hvad med fon­de med blan­de­de for­mål, der ram­mes hårdt af, at den ene halv­del ik­ke er fradrags­be­ret­ti­get? Der bør der­for væ­re fonds­skat­te­ret­lig ind­sigt i ud­val­get, om ik­ke an­det for at sør­ge for at de nye reg­ler i fonds­lo­v­giv­nin­gen mat­cher den nye vir­ke­lig­hed,” si­ger Feldthusen.

Professor: Kommissorium bør være bredt

Den nu­væ­ren­de fonds­lov er gen­nem fle­re år ble­vet kri­ti­se­ret af en lang ræk­ke fon­de, eks­per­ter og po­li­ti­ke­re. Kvæ­len­de in­ve­ste­rings­reg­ler, af­slag på op­løs­ning og ud­lod­ning af for­mu­er, ri­gi­de fu­sions­be­tin­gel­ser, mang­len­de fonds­re­gi­ster, uri­me­lig lang sags­be­hand­lings­tid og vold­som un­der­be­man­ding i Ci­vilsty­rel­sen un­der Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et, som er den over­ord­ne­de fondsmyn­dig­hed, har væ­ret blandt kritikpunkterne.

Og iføl­ge Ras­mus Feldt­hu­sen er li­sten af pro­ble­mer med fonds­lo­ven ef­ter­hån­den så lang, at en bred ram­me for ud­val­gets ar­bej­de er afgørende.

“På grund af den lan­ge li­ste af pro­ble­mer med fonds­lo­ven er det vig­tigt, at kom­mis­so­ri­et er til­pas bredt til, at ud­val­get kan fo­re­ta­ge en gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion. Kom­mis­so­ri­et bør der­for ik­ke af­skæ­re ud­val­get fra at gø­re nog­le af de ting, der skal gø­res. At man gi­ver ud­val­get et til­pas åbent kom­mis­so­ri­um er li­ge så vig­tigt, som at man sam­men­sæt­ter en bred eks­pert­grup­pe,” si­ger han og uddyber:

"Så kan det selv­føl­ge­lig væ­re, at po­li­ti­ker­ne ef­ter­føl­gen­de vur­de­rer, at nog­le af ud­val­gets an­be­fa­lin­ger­ne er for me­get li­ge nu. Men ud­val­get bør ha­ve mu­lig­hed for at la­ve en 360 gra­ders eva­lu­e­ring af fonds­lo­ven," si­ger Ras­mus Feldthusen.

Inspiration fra Skandinavien – også i forhold til transparens

En­de­lig an­be­fa­ler Ras­mus Feldt­hu­sen, at ar­bej­det med at re­vi­de­re fonds­lov ta­ger be­stik af, hvor­dan lov­giv­nin­gen i de øv­ri­ge nor­di­ske lan­de er ble­vet udformet.

“I bå­de Sve­ri­ge og Fin­land har man la­vet ny­e­re lov­giv­ning, og i Nor­ge er man på vej. Der­for bør man og­så ind­dra­ge de skan­di­na­vi­ske er­fa­rin­ger og vur­de­re, om de øv­ri­ge lan­de har la­vet nog­le løs­nin­ger, som vi med for­del kan la­de os in­spi­re­re af,” si­ger Ras­mus Feldt­hu­sen og pe­ger som ek­sem­pel på fra­væ­ret af et fonds­re­gi­ster i Danmark:

“Ek­sem­pel­vis har vi jo det her fonds­re­gi­ster, der spø­ger. Det er jo et spørgs­mål om ind­sigt. Er der be­hov for me­re trans­pa­rens og åben­hed? Det er jo en dags­or­den, som vi ken­der fra de er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Men der er for ek­sem­pel og­så be­hov for at tæn­ke over no­get af det­te i for­hold til de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de,” slut­ter Ras­mus Feldthusen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Serie:

Gode rammer for gode donationer

Fundats sætter fokus på rammerne for de ikke-erhvervs­drivende fonde.


 

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer