Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Rasmus Kristian Feldthusen
"Det hand­ler om at kom­me he­le vej­en rundt. Ik­ke mindst med tan­ke på, hvor man­ge tu­sin­de fon­de og hvor kæm­pe sto­re vær­di­er, det her dre­jer sig om," si­ger pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen om en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion (fo­to: Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet).

Ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) over­ve­jer for ti­den en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven. Og fra bå­de høj­re og ven­stre bak­ker et fler­tal af ord­fø­rer­ne i Fol­ke­tin­gets rets­ud­valg op om at ned­sæt­te et ud­valg af eks­per­ter – en fond­skom­mis­sion – der kan væ­re med til at ud­for­me en ny fonds­lov.

Hvis den po­li­ti­ske op­bak­ning bli­ver til vir­ke­lig­hed og et eks­pert­ud­valg bli­ver til en re­a­li­tet, så bør det sam­men­sæt­tes bredt. Bå­de hvad an­går ud­val­gets fag­lig­hed og dets kom­mis­so­ri­um, si­ger pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Ud­val­get bør der­for be­stå af eks­per­ter med en ræk­ke for­skel­li­ge vink­ler på fonds­sek­to­ren. Og det bør ik­ke på for­hånd af­skæ­res fra at be­hand­le vis­se om­rå­der af lov­ar­bej­det, si­ger Ras­mus Feldt­hu­sen, som og­så er­klæ­rer sig enig i, at en re­vi­sion af fonds­lo­ven bør væ­re gen­nem­gri­ben­de:

“Først og frem­mest er det po­si­tivt, at der ser ud til at væ­re po­li­tisk op­bak­ning. Det er be­stemt på ti­de med en re­vi­sion, for der er ta­le om en gam­mel lov, som ud­vik­lin­gen på en ræk­ke punk­ter er lø­bet fra. Og der­for bør der ef­ter min op­fat­tel­se fo­re­ta­ges en gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion,” si­ger Ras­mus Feldt­hu­sen.

Fondsprofessor: Relevante eksperter skal 360 grader rundt

Den nu­væ­ren­de fonds­lov er fra 1985 og er i en ræk­ke ar­tik­ler i Fun­dats ble­vet kri­ti­se­ret af bå­de fon­de, po­li­ti­ke­re og eks­per­ter, her­un­der Ras­mus Feldt­hu­sen, for at væ­re for­æl­det.

Men hvis en eks­pert­grup­pe skal bi­dra­ge på bedst mu­lig vis til en ny fonds­lov, så er det iføl­ge Ras­mus Feldt­hu­sen vig­tigt at sam­men­sæt­te en grup­pe, der fra en ræk­ke for­skel­li­ge vink­ler kan be­ly­se he­le fonds­om­rå­dets ud­for­drin­ger og be­hov. Et in­ter­nt mi­ni­ste­ri­elt ud­valg kan nem­lig bli­ve for smalt:

Det hand­ler om at kom­me he­le vej­en rundt. Ik­ke mindst med tan­ke på, hvor man­ge tu­sin­de fon­de og hvor kæm­pe sto­re vær­di­er, det her dre­jer sig om.

Ras­mus Feldt­hu­sen – pro­fes­sor i fonds­ret, Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

"Hvis man skal ha­ve et ud­valg til at kig­ge på loven, så bør det væ­re et ud­valg, som har de re­le­van­te eks­per­ter – og­så ude­fra. Det vil væ­re in­den for om­rå­der som fonds­ret, in­ve­ste­ring, gover­nan­ce, regn­skabs­af­læg­gel­se, for­valt­ning, trans­pa­rens. Og selv­føl­ge­lig og­så til­syns­vink­len, som i sa­gens na­tur er vig­tig. Og her­af kan du jo og­så hø­re på mig, at jeg plæ­de­rer for, at et så­dant ud­valg ik­ke blot bli­ver et in­ter­nt mi­ni­ste­ri­elt ud­valg," si­ger Ras­mus Feldt­hu­sen.

Der­u­d­over kan et eks­pert­ud­valg med for­del og­så in­de­hol­de re­præ­sen­tan­ter fra fon­de­nes di­rek­tio­ner el­ler be­sty­rel­ser, vur­de­rer Ras­mus Feldt­hu­sen:

“Det hand­ler om at kom­me he­le vej­en rundt. Ik­ke mindst med tan­ke på, hvor man­ge tu­sin­de fon­de og hvor kæm­pe sto­re vær­di­er, det her dre­jer sig om. Så ud­val­get bør ik­ke kun la­ve æn­drin­ger, der for­bed­rer mu­lig­he­der­ne for at dri­ve og le­de en fond. Æn­drin­ger­ne bør og­så ger­ne un­der­støt­te, at vi får fle­re fon­de i Dan­mark ved at re­gel­sæt­tet op­le­ves som at­trak­tivt,” si­ger Ras­mus Feldt­hu­sen.

Professor: Fondsbeskatning bør medtænkes

Selv­om fonds­lo­ven er fra 1985, så har de al­me­ne fon­de al­li­ge­vel måt­tet til­pas­se sig en ræk­ke nye be­stem­mel­ser si­den den­gang – ek­sem­pel­vis på skat­te­o­m­rå­det. For ek­sem­pel er fon­de­nes kon­so­li­de­rings­fradrag ned­sat fra 25 pct. til 4 pct., li­ge­som fradrags­mu­lig­he­den for ik­ke-al­­men­­nyt­ti­­ge ud­de­lin­ger er fjer­net.

Og af den grund bør en fond­skom­mis­sion og­så in­de­hol­de eks­per­ter med fonds­skat­te­ret­lig ind­sigt, me­ner Ras­mus Feldt­hu­sen:

“Fonds­be­skat­nings­reg­ler­ne er op­rin­de­lig tænkt at kø­re no­gen­lun­de tan­dem med bå­de fonds- og er­hvervs­fonds­lo­ven. Men si­den har man jo la­vet sto­re æn­drin­ger i fonds­skat­te­loven uden i den for­bin­del­se sam­let at eva­lu­e­re, om de æn­drin­ger bør fø­re til æn­drin­ger i fonds­lo­ven. Og det me­ner jeg, at de bør gø­re på en ræk­ke om­rå­der. For det er ik­ke hen­sigts­mæs­sigt, at Skat­te­mi­ni­ste­ri­et kø­rer i én ret­ning, mens Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et kø­rer i en an­den,” si­ger Ras­mus Feldt­hu­sen.

Selv­om han “fryg­ter,” at et eks­pert­ud­valg ik­ke får mu­lig­hed for at an­be­fa­le ju­ste­rin­ger af fonds­be­skat­nin­gen, så vil det ef­ter hans me­ning væ­re en “for­spildt mu­lig­hed,” hvis ud­val­get af­skæ­res fra at be­hand­le om­rå­det:

At man gi­ver ud­val­get et til­pas åbent kom­mis­so­ri­um er li­ge så vig­tigt, som at man sam­men­sæt­ter en bred eks­pert­grup­pe.

Ras­mus Feldt­hu­sen – pro­fes­sor i fonds­ret, Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

“For spørgs­må­let er jo, om den ene lov pas­ser med den an­den. Flug­ter kra­ve­ne til de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­des ud­de­lin­ger med den nye si­tu­a­tion for fon­de­nes be­græn­se­de fradrags­mu­lig­he­der? Hvad med fon­de med blan­de­de for­mål, der ram­mes hårdt af, at den ene halv­del ik­ke er fradrags­be­ret­ti­get? Der bør der­for væ­re fonds­skat­te­ret­lig ind­sigt i ud­val­get, om ik­ke an­det for at sør­ge for at de nye reg­ler i fonds­lo­v­giv­nin­gen mat­cher den nye vir­ke­lig­hed,” si­ger Feldt­hu­sen.

Professor: Kommissorium bør være bredt

Den nu­væ­ren­de fonds­lov er gen­nem fle­re år ble­vet kri­ti­se­ret af en lang ræk­ke fon­de, eks­per­ter og po­li­ti­ke­re. Kvæ­len­de in­ve­ste­rings­reg­ler, af­slag på op­løs­ning og ud­lod­ning af for­mu­er, ri­gi­de fu­sions­be­tin­gel­ser, mang­len­de fonds­re­gi­ster, uri­me­lig lang sags­be­hand­lings­tid og vold­som un­der­be­man­ding i Ci­vilsty­rel­sen un­der Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et, som er den over­ord­ne­de fondsmyn­dig­hed, har væ­ret blandt kri­tik­punk­ter­ne.

Og iføl­ge Ras­mus Feldt­hu­sen er li­sten af pro­ble­mer med fonds­lo­ven ef­ter­hån­den så lang, at en bred ram­me for ud­val­gets ar­bej­de er af­gø­ren­de.

“På grund af den lan­ge li­ste af pro­ble­mer med fonds­lo­ven er det vig­tigt, at kom­mis­so­ri­et er til­pas bredt til, at ud­val­get kan fo­re­ta­ge en gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion. Kom­mis­so­ri­et bør der­for ik­ke af­skæ­re ud­val­get fra at gø­re nog­le af de ting, der skal gø­res. At man gi­ver ud­val­get et til­pas åbent kom­mis­so­ri­um er li­ge så vig­tigt, som at man sam­men­sæt­ter en bred eks­pert­grup­pe,” si­ger han og ud­dy­ber:

"Så kan det selv­føl­ge­lig væ­re, at po­li­ti­ker­ne ef­ter­føl­gen­de vur­de­rer, at nog­le af ud­val­gets an­be­fa­lin­ger­ne er for me­get li­ge nu. Men ud­val­get bør ha­ve mu­lig­hed for at la­ve en 360 gra­ders eva­lu­e­ring af fonds­lo­ven," si­ger Ras­mus Feldt­hu­sen.

Inspiration fra Skandinavien – også i forhold til transparens

En­de­lig an­be­fa­ler Ras­mus Feldt­hu­sen, at ar­bej­det med at re­vi­de­re fonds­lov ta­ger be­stik af, hvor­dan lov­giv­nin­gen i de øv­ri­ge nor­di­ske lan­de er ble­vet ud­for­met.

“I bå­de Sve­ri­ge og Fin­land har man la­vet ny­e­re lov­giv­ning, og i Nor­ge er man på vej. Der­for bør man og­så ind­dra­ge de skan­di­na­vi­ske er­fa­rin­ger og vur­de­re, om de øv­ri­ge lan­de har la­vet nog­le løs­nin­ger, som vi med for­del kan la­de os in­spi­re­re af,” si­ger Ras­mus Feldt­hu­sen og pe­ger som ek­sem­pel på fra­væ­ret af et fonds­re­gi­ster i Dan­mark:

“Ek­sem­pel­vis har vi jo det her fonds­re­gi­ster, der spø­ger. Det er jo et spørgs­mål om ind­sigt. Er der be­hov for me­re trans­pa­rens og åben­hed? Det er jo en dags­or­den, som vi ken­der fra de er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Men der er for ek­sem­pel og­så be­hov for at tæn­ke over no­get af det­te i for­hold til de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de,” slut­ter Ras­mus Feldt­hu­sen.

Serie:

Go­de ram­mer for go­de do­na­tio­ner

Fun­dats sæt­ter fo­kus på ram­mer­ne for de ik­ke-er­hvervs­­dri­ven­de fon­de.


 

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Forskere: Fondenes turboforløb virker ikke bedre end almindelig skole

Fle­re af fon­de­nes tur­bo­for­løb til løft af fag­ligt sva­ge ele­ver har in­gen el­ler kun en lil­le ef­fekt. To for­løb ud­vik­let af en ræk­ke of­fent­li­ge…

Fondselitens uddelinger steg med to mia. i 2019

Året 2019 var end­nu et re­kordår i top­pen af den ud­de­len­de fonds­bran­che. Do­na­tio­ner­ne fra de 25 mest ud­de­len­de fon­de steg med 22 pct. i…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Fonde står foran hårdt arbejde med ansvarlige investeringer

Selv­om fle­re er­hvervs­dri­ven­de og al­me­ne fon­de har ta­get de før­ste vig­ti­ge skridt mod en pro­fes­sio­na­li­se­ring af an­svar­li­ge og bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger, er der sta­dig lang…

Fonde efter hård kritik af manglende impact-investeringer: Vi er på en rejse

Fon­de­ne lig­ger sta­dig lavt, men de er på vej i den rig­ti­ge ret­ning, når det kom­mer til im­pact-in­ve­ste­rin­ger. Så­dan kan man op­sum­me­re sva­re­ne fra hen­holds­vis…

Coronakrise

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.