Fonde mangler ofte en veldefineret investeringspolitik

En hel del fonde har en mangelfuld eller slet ingen nedskre­vet inve­ste­rings­poli­tik. Det koster penge og redu­cerer mulig­hederne for udbe­ta­linger – særligt i en verden, hvor kronisk lave renter er blevet hverdag. Udfor­dringen med en inve­ste­rings­poli­tik er på ingen måde løst ved at uddele­gere inve­ste­rings­an­sva­ret til en ekstern for­val­ter, på­peger Mads Jensen og Allan Soon Lorent­zen, Managing Part­ners i Jentzen & Partners, der arbej­der med råd­giv­ning til insti­tu­tionel­le inve­storer.

Investeringspolitik
En­hver fond har brug for en vel­de­fi­ne­ret in­ve­ste­rings­po­li­tik med kla­re mål og an­svars­for­de­lin­ger. Mads Jen­sen og Al­lan Soon Loren­zen kom­mer i det­te ind­læg med et bud på in­ve­ste­rings­po­li­tik­kens checkliste.

 

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne holdninger.

Mads Jensen og Allan Soon Lorenzen, Managing Partners i Jentzen & Partners
Mads Jen­sen og Al­lan Soon Loren­zen, Ma­nag­ing Part­ners i Jentzen & Part­ners (fo­to: Jentzen & Partners)
En virk­som­hed er il­de stedt uden en vel­de­fi­ne­ret for­ret­nings­plan. Det gæl­der bå­de i op­start­s­fa­sen og i den dag­li­ge drift af en vel­e­tab­le­ret virk­som­hed. Så­dan for­hol­der det sig og­så med den ad­mi­ni­stra­ti­ve og in­ve­ste­rings­mæs­si­ge for­valt­ning af en fond. En­hver fond har brug for en vel­de­fi­ne­ret in­ve­ste­rings­po­li­tik med kla­re mål og ansvarsfordelinger.
 
Men vir­ke­lig­he­den er of­te helt an­der­le­des. Vi stø­der i vo­res rå­d­giv­ning af in­sti­tu­tio­nel­le in­ve­sto­rer jævn­ligt på fon­de, der ik­ke har en klar in­ve­ste­rings­po­li­tik. Det be­ty­der, at af­ka­stet of­te bli­ver be­ty­de­ligt la­ve­re, end det kun­ne væ­re – og det er sær­ligt en ud­for­dring for de min­dre al­me­ne fon­de, hvor ad­mi­ni­stra­ti­ve om­kost­nin­ger i for­vej­en ve­jer tungt, og in­ve­ste­rings­mu­lig­he­der­ne er be­græn­se­de som føl­ge af anbringelsesbekendtgørelsen.

Især for fon­de med en egen­ka­pi­tal un­der 10 mio. kr. er det en ud­for­dren­de si­tu­a­tion. Al­ter­na­ti­ver­ne er op­løs­ning el­ler fu­sion. Men en op­løs­ning skal ske re­la­tivt hur­tigt – iføl­ge Ci­vilsty­rel­sen in­den for 3 år, og det kan gi­ve ud­for­drin­ger med ud­de­lin­gen. Og hvad an­går fu­sion har Ci­vilsty­rel­sen hidtil væ­ret til­ba­ge­hol­den­de med at la­de små fon­de fusionere.

Men hvad er egent­lig en in­ve­ste­rings­po­li­tik? Lad os star­te med at slå fast, at pro­ble­met med at fast­læg­ge en in­ve­ste­rings­po­li­tik ik­ke er løst ved at væl­ge en el­ler fle­re ek­ster­ne for­val­te­re. Det er kun en lil­le del af ud­for­drin­gen. Den sam­le­de in­ve­ste­rings­po­li­tik er langt me­re om­fat­ten­de, og de to ho­ved­ele­men­ter er gover­nan­ce og de in­ve­ste­rings­mæs­si­ge rammer.

Bestyrelsen bærer det fulde ansvar, men hvordan skal opgaverne fordeles?

Gover­nan­ce-ele­men­tet er uhy­re vig­tigt og sik­rer, at man ik­ke blot re­a­ge­rer til­fæl­digt og ustruk­tu­re­ret på de be­gi­ven­he­der, der lø­ben­de træk­ker over­skrif­ter på de fi­nan­si­el­le mar­ke­der. Gover­nan­ce hand­ler om at klar­læg­ge rol­le- og an­svars­for­de­lin­ger. F.eks. hvem der lø­ben­de hol­der øje med ka­pi­tal­for­valt­nin­gen og fo­re­ta­ger jævn­lig gen­nem­gang og vur­de­ring af pro­ce­du­rer og pro­ces­ser. Det hand­ler og­så om bru­gen af ek­ster­ne for­val­te­re og rå­d­gi­ve­re og de­fi­ni­tion og af­græns­ning af de op­ga­ver, som de pålægges.

Va­nens magt er stor, og der­for bru­ger man­ge den sam­me for­val­ter, som de har brugt i man­ge år. Men er­fa­rin­ger og ad­skil­li­ge un­der­sø­gel­ser vi­ser, at der er stor for­skel på de af­kast, som for­val­ter­ne er i stand til at levere.

Mads Jen­sen & Al­lan Soon Lorentzen – Ma­nag­ing Part­ners, Jentzen & Partners

For ek­sem­pel: hvor­dan skal de ek­ster­ne for­val­te­re ud­væl­ges? Hvor of­te skal de­res per­for­man­ce må­les, hvor­dan og af hvem? Va­nens magt er stor, og der­for bru­ger man­ge den sam­me for­val­ter, som de har brugt i man­ge år. Men er­fa­rin­ger og ad­skil­li­ge un­der­sø­gel­ser vi­ser, at der er stor for­skel på de af­kast, som for­val­ter­ne er i stand til at le­ve­re, så en jævn­lig eva­lu­e­ring og ud­skift­ning kan be­ta­le sig.

En hel del fon­de ud­fø­rer og­så de in­ve­ste­rings­mæs­si­ge be­slut­nin­ger på egen hånd. Ty­pisk er det i små fon­de en en­kelt per­son, f.eks. en re­visor el­ler en per­son med en for­tid i fi­nans­sek­to­ren, der ud­fø­rer job­bet – of­te som en si­de­be­skæf­ti­gel­se ved si­den af en lang ræk­ke helt an­dre dag­li­ge gøremål.

I så­dan­ne til­fæl­de er det me­re und­ta­gel­sen end reg­len, at der bli­ver le­ve­ret til­freds­stil­len­de af­kast, da in­ve­ste­rings­pro­ces­sen er ustruk­tu­re­ret, til­fæl­dig og uden tæt føling med mar­ke­det. I et lang­va­rigt bul­l­mar­ked, som har ken­de­teg­net bå­de ak­tier og ob­liga­tio­ner, har de op­nå­e­de af­kast ty­pisk væ­ret po­si­ti­ve, men sam­men­lig­net med af­kast på di­ver­se ben­ch­mark, er de så til­freds­stil­len­de? I man­ge til­fæl­de vil pas­si­ve in­ve­ste­rin­ger of­te ha­ve væ­ret i stand til at le­ve­re et bed­re af­kast, og un­der al­le om­stæn­dig­he­der bør man over­ve­je at ud­de­le­ge­re an­sva­ret til en ek­stern forvalter.

Be­sty­rel­sens rol­le og an­svar er na­tur­lig­vis og­så af­gø­ren­de at få klar­lagt. Hvil­ke op­ga­ver skal ud­de­le­ge­res og til hvem? Hvil­ke be­slut­nin­ger skal ta­ges af be­sty­rel­sen? Hvem rap­por­te­rer og hvor of­te? Det er og­så be­sty­rel­sens an­svar at fast­læg­ge de stra­te­gi­ske ram­mer for fon­den – dvs. den over­ord­ne­de stra­te­gi­ske ak­ti­val­lo­ke­ring, som ud­tryk­ker, hvor­dan fon­dens pen­ge skal væ­re for­delt på de for­skel­li­ge aktivklasser.

I en tid, hvor bæ­re­dyg­tig­hed og sam­funds­mæs­sig an­svar­lig­hed er nøg­le­ord, er det og­så vig­tigt at få klar­lagt, hvad fon­dens vær­di­nor­mer er i re­la­tion til bæ­re­dyg­tig­hed og eti­ske regelsæt.

Mads Jen­sen & Al­lan Soon Lorentzen – Ma­nag­ing Part­ners, Jentzen & Partners

Li­ge­le­des er det og­så be­sty­rel­sens op­ga­ve at ty­de­lig­gø­re, hvem der har an­sva­ret for ri­si­kosty­rin­gen på den sam­le­de po­r­te­føl­je. Og­så her lig­ger der en kri­tisk op­ga­ve for især de min­dre fon­de, der fo­re­ta­ger in­ve­ste­rin­ger på egen hånd og ik­ke har res­sour­cer og ind­sigt til at sik­re en til­stræk­ke­lig ri­si­ko­må­ling og -sty­ring. Ri­si­ko­må­ling på fi­nan­si­el­le ak­ti­ver er me­get me­re end stan­dard­af­vi­gel­ser og kor­re­la­tio­ner – som i øv­rigt langt fra er sta­bi­le stør­rel­ser. Be­lært af ik­ke mindst er­fa­rin­ger­ne fra fi­nanskri­sen, der gav tab så sto­re, at de re­elt ik­ke bur­de fo­re­kom­me ud fra tra­di­tio­nel­le ri­si­ko­an­sku­el­ser, så an­ven­der pro­fes­sio­nel­le in­ve­sto­rer i dag en lang ræk­ke ri­si­ko­mål, der gi­ver et me­re re­a­li­stisk bil­le­de af virkeligheden.

Investeringsmæssige rammer

Det an­det ho­ved­ele­ment i in­ve­ste­rings­po­li­tik­ken er de in­ve­ste­rings­mæs­si­ge ram­mer, der hand­ler om in­ve­ste­rings­fi­lo­so­fi, af­kast­krav, ac­cep­ta­bel ri­si­ko m.v. He­ri lig­ger bl.a. en stil­ling­ta­gen til, om fon­den øn­sker at bru­ge egen for­valt­ning el­ler ek­ster­ne for­val­te­re og rå­d­giv­ning. Og man skal og­så spør­ge sig selv, om det må­ske gi­ver me­ning at sø­ge pas­siv for­valt­ning i nog­le ak­tiv­klas­ser til la­ve­re om­kost­nin­ger og ak­tiv for­valt­ning i an­dre. I en tid, hvor bæ­re­dyg­tig­hed og sam­funds­mæs­sig an­svar­lig­hed er nøg­le­ord, er det og­så vig­tigt at få klar­lagt, hvad fon­dens vær­di­nor­mer er i re­la­tion til bæ­re­dyg­tig­hed og eti­ske regelsæt.

Fast­læg­gel­se af mål­sæt­nin­ger og be­græns­nin­ger er og­så af­gø­ren­de ele­men­ter. Hvad er det over­ord­ne­de af­kast­mål for fon­den, og hvil­ke ri­si­ci er ac­cep­tab­le? Hvad er tids­ho­ri­son­ten? Er der stra­te­gi­ske po­si­tio­ner, der ik­ke kan el­ler må re­a­li­se­res? Hvor of­te skal po­r­te­følj­en re­ba­lan­ce­res – dvs. hvor of­te skal der skif­tes ud i po­r­te­føl­jer­ne? Hvem la­ver per­for­man­ce­e­va­lu­e­rin­ger, hvor­dan og hvor ofte?

Spillereglerne er ændret

Vi le­ver i dag til­sy­ne­la­den­de i et kro­nisk lav­ren­te­mil­jø, og de af­kast som fon­de har væ­ret vant til i man­ge år, er ik­ke læn­ge­re mu­li­ge. Sær­ligt ud­for­dren­de har det væ­ret i de se­ne­re år for de al­me­ne fon­de som føl­ge af an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sens reg­ler om, at kun halv­de­len af mid­ler­ne må pla­ce­res i ak­tier. Ci­vilsty­rel­sen har lo­vet, at der er me­re lem­pe­li­ge reg­ler på vej i før­ste kvar­tal, men det æn­drer ik­ke ved vig­tig­he­den af en vel­de­fi­ne­ret investeringspolitik.

In­ve­ste­rings­po­li­tik­kens checkliste
  • Op­ga­ve­for­de­ling – hvem gør hvad? Be­sty­rel­sen, di­rek­tio­nen, an­dre me­d­ar­bej­de­re, ek­ster­ne samarbejdspartnere.
  • Mål­sæt­ning – hvad øn­sker vi at op­nå med in­ve­ste­rin­ger­ne? Stra­te­gi­ske ram­mer, ud­de­lin­ger etc.
  • Af­kast – er det til­freds­stil­len­de i for­hold til mar­keds­af­kast i for­skel­li­ge ak­tiv­klas­ser ud fra gæl­den­de lovgivning?
  • Eva­lu­e­rin­ger – hvor of­te og af hvem ud­fø­res der eva­lu­e­rin­ger af fon­dens in­ve­ste­rin­ger og performance?
  • In­tern el­ler ek­stern for­valt­ning – de­fi­ni­tion af op­ga­ver, ud­væl­gel­ses­kri­te­ri­er, eva­lu­e­ring, ud­skift­ning, overvågning.
  • Ak­tiv vs. pas­siv in­ve­ste­ring – be­slut, hvor der skal bru­ges ak­ti­ve og pas­si­ve investeringer.

In­ve­ste­ring er for­bun­det med fø­lel­ser, usik­ker­hed og plud­se­li­ge over­ra­skel­ser – bå­de po­si­ti­ve og ne­ga­ti­ve. Det er let at bli­ve gre­bet af eu­fori el­ler pa­nik og re­a­ge­re uhen­sigts­mæs­sigt på kort­sig­te­de mar­keds­be­væ­gel­ser. In­ve­ste­rings­po­li­tik­ken er den over­ord­ne­de ram­me el­ler plan, som skal for­hin­dre kort­sig­tet ad­færd og sik­re, at al­le be­slut­nin­ger ta­ges på et so­lidt, in­for­me­ret og vel­do­ku­men­te­ret grundlag.

An­sva­ret hvi­ler på be­sty­rel­sen, men ty­de­li­ge mål og re­strik­tio­ner samt en klar for­de­ling af rol­ler og op­ga­ver er ik­ke kun et godt, men og­så nød­ven­digt før­ste skridt på vej til en sund og an­svars­be­vidst organisation.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer