Højere skat på fonde rammer Udkantsdanmark

Det vil ramme de i forvejen trængte yderområder i Danmark, hvis regeringen sænker fondenes konsolideringsfradrag fra 25 til 4 pct. ”Det er et meget trist forslag og endnu et eksempel på, at regeringen trods gode intentioner lader embedsværket kværne videre uden at analysere konsekvenserne for landsbysamfundene,” siger Kim Ruberg, der blandt andet repræsenterer 18 udkantskommuner i foreningen Danmark På Vippen.

Si­den ja­nu­ar har Fol­ke­tin­gets drøf­tel­ser af lov­for­slag L71 om øget fonds­be­skat­ning væ­ret ud­sat på ube­stemt tid. Skat­te­ud­val­gets be­hand­ling er sta­dig på pau­se, men som Al­tin­get Ci­vil­sam­fund i sid­ste uge kun­ne for­tæl­le, for­hand­ler re­ge­rin­gen og par­ti­er­ne bag fi­nans­lo­ven nu igen om fonds­be­skat­ning. Nu bag luk­ke­de dø­re. Re­ge­rin­gen fast­hol­der i sit nye ud­spil stort set at fjer­ne fon­de­nes kon­so­li­de­rings­fradrag for al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger. Dog læg­ges der op til at be­va­re en sym­bolsk fradrags­ret på 4 pct. i ste­det for de nu­væ­ren­de 25 pct. af ud­de­lin­ger­ne. Det be­kræf­ter Dansk Fol­ke­par­tis skat­te­o­rd­fø­rer Den­nis Flydt­kjær over for Nyheds­bre­vet Dan­marks Fonde.

Og det er dår­ligt nyt for man­ge lo­kal­sam­fund i de tyndt be­fol­ke­de eg­ne af Dan­mark. En så kraf­tig re­duk­tion af kon­so­li­de­rings­fradra­get vil nem­lig be­græn­se ud­de­lin­ger­ne fra de hund­red­vis af min­dre fon­de, som støt­ter for­e­nin­ger, sport­s­klub­ber samt kul­tur- og land­bo­li­vet i lan­dets yder­om­rå­der. Det si­ger part­ner i PWC Sus­an­ne Nør­gaard, som står bag fle­re forsk­nings­pro­jek­ter om fon­de på CBS.

”Al­le de små og mel­lem­sto­re fon­de bli­ver og­så be­rørt af, at man re­du­ce­rer kon­so­li­de­rings­fradra­get. For det er jo fon­de med al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger, der bli­ver ramt. De dæk­ker en bred vif­te af for­mål, her­un­der og­så et me­get stort an­tal, som har til for­mål at støt­te in­den for et lo­kalt geo­gra­fisk om­rå­de,” si­ger hun.

Incitament til generationstyveri

Sus­an­ne Nør­gaard for­kla­rer, at fon­de­ne kan re­a­ge­re på den øge­de fond­skat på to måder:

”Det ene mu­lig­hed er at ud­de­le me­re på kort sigt, for el­lers skal man be­ta­le skat. De fle­ste fonds­be­sty­rel­ser har jo an­svar for at sik­re, at fon­dens mid­ler bru­ges til for­må­let og ik­ke til at be­ta­le skat. Men det vil be­ty­de, at fon­den spa­rer min­dre op og der­for med ti­den får min­dre at de­le ud af. Det be­ty­der groft sagt, at den øge­de be­skat­ning gi­ver et in­ci­ta­ment til at stjæ­le fra frem­ti­di­ge ge­ne­ra­tio­ner,” si­ger Sus­an­ne Nørgaard.

Den an­den mu­lig­hed er at be­ta­le skat og der­for mind­ske ud­de­lin­ger­ne for at gem­me pen­ge til at kon­so­li­de­re for­mu­en og sik­re over­le­vel­se på langt sigt.

”Uan­set hvor­dan fon­de­ne ven­der og dre­jer det, vil der bli­ve min­dre til ud­de­lin­ger. Det er ba­re et spørgs­mål om, hvor hur­tigt det sker,” si­ger hun.

Sam­me mel­ding kom­mer fra part­ner i re­vi­sions­sel­ska­bet BDO Ste­fan Bjer­re­gaard. Som part­ner gen­nem­går og kva­li­tets­sik­rer han man­ge af de skat­te­regn­ska­ber, som BDO´s re­viso­rer ud­ar­bej­der for fon­de rundt om i landet:

”Hvis re­ge­rin­gen sæn­ker kon­so­li­de­rings­fradra­get med 21 pro­cent­po­int, vil det med den nu­væ­ren­de fonds­skat på 22 pct. be­ty­de en re­el skat­testig­ning på 4,62 kr. for hver 100 kr., der ud­de­les til al­men­nyt­ti­ge og al­men­vel­gø­ren­de ud­de­lin­ger, alt an­det li­ge, ” si­ger han.

Skat på egnsudvikling

Durup Spa­re­kas­ses Fond er en af de lo­ka­le fon­de, som vil få min­dre at de­le ud af til lands­by­sam­fun­det om­kring Durup nord for Skive.

”Det er dybt foru­ro­li­gen­de for det gri­ber ind i for­ud­sæt­nin­ger­ne for, at vi i sin tid valg­te at om­dan­ne spa­re­kas­sen og etab­le­re en fond. Det var jo med hen­blik på, at vi kun­ne bru­ge spa­re­kas­sens ka­pi­tal i lo­ka­l­om­rå­det, så der­for vil det væ­re me­get uhel­digt, hvis en be­ty­de­lig del af vo­res pen­ge nu skal gå til skat­te­væ­se­net”, si­ger di­rek­tør i fon­den, Jakob Jør­gen­sen Hansen.

Han var igen­nem 30 år di­rek­tør i Spa­re­kas­sen Durup, ind­til den for 10 år si­den måt­te op­gi­ve at kø­re vi­de­re som selv­stæn­dig sparekasse.

Fon­den gav sid­ste år he­le sin ud­de­ling på 2,5 mio. kr. til et by­for­ny­el­ses­pro­gram for Durup, og do­ne­re­de for et par år si­den 9,5 mio. kr. til om­byg­ning af by­ens idrætshal.

”Kon­se­kven­sen vil jo væ­re, at der er min­dre til de år­li­ge ud­de­lin­ger til by­en og lo­ka­l­om­rå­det. Durup er jo en gam­mel mø­be­lin­du­stri­by, men in­du­stri­en er stort set ud­død. Før hav­de vi 10-12 mø­bel­fa­brik­ker, hvor de tre stør­ste hav­de over 100 an­sat­te. I dag er der kun én til­ba­ge, som har en snes me­d­ar­bej­de­re tilbage”.

Der­for har fon­dens ud­de­lin­ger stor be­tyd­ning for de fa­mi­li­er, som har valgt at bli­ve i by­en og ar­bej­de for at op­ret­hol­de et vel­fun­ge­ren­de lokalsamfund.

”By­en er un­der­gå­et en kæm­pe­mæs­sig for­an­dring – fra at væ­re en in­du­stri­by til at væ­re en sove­by, hvor der ik­ke sker sær­lig me­get. Der­for er det jo vig­tigt, at vi ud­de­ler de pen­ge, som kan un­der­støt­te fri­tidsak­ti­vi­te­ter­ne i om­rå­det. Vi har en vel­fun­ge­ren­de svøm­me­hal, bør­ne­ha­ve, sko­le og dag­lig­va­re­bu­tik. Men el­lers er vi jo li­ge som man­ge an­dre lands­by­er et hen­syg­nen­de sam­fund med un­der 1.000 ind­byg­ge­re,” si­ger Jakob Jør­gen­sen Hansen.

Forening: Regeringen glemmer landsbyerne igen

I for­e­nin­gen Dan­mark På Vip­pen kæm­per blandt an­dre 18 kom­mu­ner i lan­dets yder­om­rå­der for at få Chri­sti­ans­borg til at for­stå, at af­folk­ning og den ne­ga­ti­ve øko­no­mi­ske vækst i man­ge lo­kal­sam­fund er en kon­se­kvens af po­li­ti­ske be­slut­nin­ger. Og at det ik­ke skyl­des en na­tur­lov om ur­ba­ni­se­ring.  Her er man ked af ud­sig­ten til øget skat på de al­men­nyt­ti­ge uddelinger.

”Jeg sy­nes, det er et me­get trist for­slag. Det er end­nu et ek­sem­pel på, at selv­om re­ge­rin­gen har al­le go­de in­ten­tio­ner om at støt­te det lo­ka­le Dan­mark, så kvær­ner he­le em­beds­værks­ma­ski­nen vi­de­re igen og igen.  Det er sik­kert ik­ke re­ge­rin­gens me­ning, at det skal gå ud over lands­by­sam­fun­de­ne. Pro­ble­met er, at man al­drig for­sø­ger at ana­ly­se­re og be­reg­ne hvil­ke kon­se­kven­ser et lov­for­slag har for ud­vik­lin­gen i det lo­ka­le Dan­mark,” si­ger næst­for­mand i for­e­nin­gen, Kim Ruberg.

Et af pro­ble­mer­ne er, at vækst og ud­vik­ling i Dan­mark er cen­tra­li­se­ret om­kring Aar­hus og Kø­ben­havn, der­for ud­gør fon­de­ne nog­le af de få ek­stra res­sour­cer, der er til­ba­ge i lands­by­sam­fun­de­ne, på­pe­ger han:

”Når man ram­mer fon­de­nes ud­de­lin­ger, så er pro­ble­met, at hvor der tid­li­ge­re var virk­som­he­der med lo­kalt for­ank­re­de ejer­kred­se ude i det lo­ka­le, som kun­ne støt­te op om ud­vik­lin­gen, så har he­le cen­tra­li­se­rings­lo­gik­ken gjort, at de ik­ke læn­ge­re er der­u­de til at in­ve­ste­re i den po­si­ti­ve ud­vik­ling. Det be­ty­der, at lo­kal­sam­fun­de­ne er af­hæn­gi­ge af fon­de­nes støt­te til det lo­ka­le for­e­nings- og kul­tur­liv. Der­for er det rig­tig uhel­digt og for­kert at gen­nem­fø­re så­dan et for­slag, der for­rin­ger fon­de­nes mu­lig­hed for at ud­de­le pen­ge lo­kalt”, si­ger Kim Ru­berg, der til dag­lig er ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Jøp, Ove og Myrt­hu, Vest.

Han op­for­drer re­ge­rin­gen til at be­reg­ne kon­se­kven­se­ner­ne af be­skat­nings­for­sla­get for de man­ge mod­ta­ge­re af fon­de­nes ud­de­lin­ger i det lo­ka­le Danmark:

”Jeg er da helt over­be­vist om, at re­ge­rin­gen ik­ke gør det her for at ram­me yder­om­rå­der­ne. Men som så man­ge an­dre ting, som skif­ten­de re­ge­rin­ger gør, så kom­mer det til at ram­me ud­vik­lin­gen i det lo­ka­le Dan­mark. Det er vi imod, og der­for vil vi kraf­tigt op­for­dre til, at re­ge­rin­gen be­gyn­der at la­ve kon­se­kvens­be­reg­nin­ger, når de gen­nem­fø­rer lov­for­slag, som har ind­fly­del­se på li­vet og ud­vik­lin­gen i det lo­ka­le Dan­mark,” si­ger næst­for­man­den i for­e­nin­gen Dan­mark På Vippen.

Færchfonden: det er drønærgerligt

Det er dog ik­ke kun min­dre fon­de, som er med til at støt­te ud­vik­ling og sam­men­hængs­kraft i det lo­ka­le Dan­mark. Fær­ch­fon­den i Holste­bro er med en for­mue på 1,5 mia. kr. en af de stør­re fon­de, som og­så bli­ver ramt, hvis re­ge­rin­gen fjer­ner kon­so­li­de­rings­fradra­get. Fon­den har et bredt for­mu­le­ret for­mål for si­ne al­men­nyt­ti­ge ak­ti­vi­te­ter. Men fon­dens be­sty­rel­se har og­så ta­get be­stik af den ne­ga­ti­ve ud­vik­ling i Ve­stjyl­land, og har der­for ta­get en ak­tiv stra­te­gisk be­slut­ning om at un­der­støt­te den lo­ka­le udvikling.

Fær­ch­fon­den ar­bej­der på at med­vir­ke til at for­bed­re om­rå­dets til­træk­nings­kraft på virk­som­he­der, stu­de­ren­de og løn­mod­ta­ge­re. Sid­ste år an­sat­te fon­den en ny di­rek­tør, som kom­mer di­rek­te fra en stil­ling som vi­ce­di­rek­tør i sta­tens Vækst­fon­den. Han er nu i gang med at om­sæt­te si­ne 15 års er­fa­ring med in­ve­ste­rin­ger i vækst og iværk­sæt­te­ri til at styr­ke den re­gio­na­le ud­vik­ling i Nord­ve­stjyl­land ved hjælp af fon­dens år­li­ge do­na­tio­ner på op til 25 mio. kr.

”Jeg sy­nes det er drø­nær­ger­ligt, at man vil fin­de de 200 mio. kr. på fi­nans­lo­ven ved at re­du­ce­re kon­so­li­de­rings­fradra­get. Det er helt op­lagt, at hvis vi skal be­ta­le fle­re pen­ge i skat, så kan de ik­ke gå til at frem­me ud­vik­lin­gen i Nord­ve­stjyl­land. Der­for så jeg hel­le­re, at man be­va­re­de kon­so­li­de­rings­fradra­get på 25 pct. end at man re­du­ce­re­de det til 4 pct. Men vi må jo spil­le ef­ter de vil­kår, der gæl­der, og vi vil bli­ve ved med at ar­bej­de for at ska­be vækst og ar­bejds­plad­ser i vo­res del af lan­det,” si­ger di­rek­tør i Fær­ch­fon­den, Mar­tin Vang Hansen.

Iføl­ge fond­s­eks­per­ten Sus­an­ne Nør­gaard fra PWC skal re­duk­tio­nen af kon­so­li­de­rings­fradra­get og­så ses i et stør­re in­ter­na­tio­nalt per­spek­tiv, som kan rum­me en uhel­dig ud­vik­ling for dansk er­hvervs­liv som helhed.

”Hvis man fjer­ner el­ler re­du­ce­rer kon­so­li­de­rings­fradra­get, så brin­ger man fon­de­ne i Dan­mark i en dår­li­ge­re skat­te­si­tu­a­tion end de an­dre lan­des al­men­nyt­ti­ge fon­de,” si­ger hun.

Sam­men med pro­fes­sor i fonds­ret ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet Ras­mus Kri­sti­an Feldt­hu­sen har hun net­op of­fent­lig­gjort en vi­den­ska­be­lig un­der­sø­gel­se af fonds­be­skat­nings­reg­ler­ne i ni an­dre eu­ro­pæ­i­ske lan­de. På bag­grund af un­der­sø­gel­sen pe­ger hun på, at den fo­re­slå­e­de skat­testig­ning ri­si­ke­rer at ska­de Dan­marks mu­lig­he­der for at be­hol­de suc­ces­ful­de virk­som­he­der i landet.

”For de er­hvervs­dri­ven­de fon­de vil det på læn­ge­re sigt be­ty­de, at Dan­mark vil ha­ve svæ­re­re ved at fast­hol­de dan­ske sel­ska­ber i lan­det, for­di det ik­ke læn­ge­re er så at­trak­tivt at etab­le­re en er­hvervs­dri­ven­de fond. Der­med sti­ger ri­si­ko­en for, at for ek­sem­pel fa­mi­lie­e­je­de sel­ska­ber væl­ger at sæl­ge fra til ud­lan­det. På den må­de for­rin­ger fonds­be­skat­nings­for­sla­get dansk er­hvervs­livs kon­kur­ren­ce­ev­ne over for ud­lan­det på læn­ge­re sigt,” si­ger Sus­an­ne Nørgaard.

 


Baggrund

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Serie:

Gode rammer for gode donationer

Fundats sætter fokus på rammerne for de ikke-erhvervs­drivende fonde.

 

TEMA: Danmarks Fonde sætter fokus på lokale fondes betydning for udvikling, landbo- og kul­tur­liv samt den sociale sammen­hængs­kraft i landets såkaldte yderområder og landdistrikter. Læs mere på temasiden Fonde i Det Lokale Danmark.

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer