Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

For et år siden blev Lene Volke Roesen hentet ind som ny direktør i Civilstyrelsen for at modernisere organisationen og øge serviceniveauet. Nye investeringsregler er allerede på vej ud over rampen, og nu ser hun frem til at bistå et kommende fondsudvalg i arbejdet med en tiltrængt revision af fonds­lo­ven. Men hun savner en dialogpart, der kan repræsentere fondenes interesser.

Civilstyrelsen i Viborg
Ci­vilsty­rel­sen i Vi­borg fik sid­ste år ny di­rek­tør. Le­ne Vol­ke Ro­e­sen blev an­sat med den op­ga­ve at mo­der­ni­se­re or­ga­ni­sa­tio­nen og øge ser­vi­ce­ni­veau­et (fo­to: Civilstyrelsen).

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en del af Ci­vilsty­rel­sen, in­den læn­ge skal stø­be kug­ler­ne til en for­ment­lig om­fat­ten­de re­vi­sion af den me­re end 30 år gam­le fonds­lov. Her ar­bej­der de juri­ster, som har til op­ga­ve at be­skyt­te me­re end 8.000 ejer­lø­se fon­de, som til­sam­men rå­der over en ukendt stor mil­li­ard­for­mue, der hvert år gi­ver af­kast til al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger for mel­lem fi­re og fem mil­li­ar­der kroner.

Fun­dats er ta­get til Vi­borg for at mø­de Ci­vilsty­rel­sens nye di­rek­tør, som skal rå­d­gi­ve ju­stits­mi­ni­ste­ren om de spørgs­mål, som den kom­men­de fond­skom­mis­sion skal ar­bej­de med. En op­ga­ve som kom­mer oven i et stør­re or­ga­ni­sa­to­risk genop­ret­nings­ar­bej­de. Og sam­ti­dig med at util­freds­he­den over lan­ge sags­be­hand­ling­sti­der har bidt sig fast blandt be­sty­rel­ser­ne i den al­me­ne fondssektor.

”Jeg er fuldt ud klar over, at hvis man sid­der i en fond, så op­le­ver man, at Ci­vilsty­rel­sen nog­le gan­ge kan væ­re rig­tig lang tid om at be­sva­re en hen­ven­del­se el­ler af­gø­re en sag,” si­ger di­rek­tør i Ci­vilsty­rel­sen, Le­ne Vol­ke Roesen.

Ci­vilsty­rel­sens cir­ka 100 me­d­ar­bej­de­re ud­gør en af de vig­tig­ste krum­tap­pe i statsad­mi­ni­stra­tio­nen, når det hand­ler om at træf­fe juri­di­ske af­gø­rel­ser på det ci­vil­rets­li­ge om­rå­de. Ud­over fondsmyn­dig­he­den om­fat­ter sty­rel­sen og­så se­kre­ta­ri­a­ter­ne for Retslæ­ge­rå­det, Ind­sam­lingsnæv­net, Er­stat­ningsnæv­net og Rå­det for Of­fer­fon­den. Det og­så her­fra sta­ten be­skik­ker ad­vo­ka­ter og træf­fer af­gø­rel­se i sa­ger om fri pro­ces. Des­u­den ud­gi­ver sty­rel­sen Ret­s­in­for­ma­tion, hvor al lov­giv­ning og cen­tra­le af­gø­rel­ser kund­gø­res for borgerne.

Måltal raslede ned efter udflytning

Med gan­ske spe­ci­a­li­se­re­de juri­di­ske om­rå­der in­den­for kon­kret sags­be­hand­ling var Ci­vilsty­rel­sen i for­vej­en kendt som en til­luk­ket og in­dad­vendt sty­rel­se, da den for tre år si­den blev hårdt ramt af ud­flyt­nin­gen til Vi­borg. Kun me­get få me­d­ar­bej­de­re flyt­te­de med fra Kø­ben­havn, og nog­le af fag­kon­to­rer­ne blev tør­lagt for kom­pe­ten­cer, som lang­somt skul­le genopbygges.

Uden nye res­sour­cer og med en gam­mel­dags for­valt­nings­kul­tur, steg sags­be­hand­ling­sti­der­ne vold­somt sam­ti­dig med, at nye op­ga­ve­om­rå­der blev over­dra­get til sty­rel­sen. Kun på et en­kelt om­rå­de var der hjælp at hen­te fra de po­li­ti­ke­re, der hav­de sendt sty­rel­sen ud på det jy­ske fast­land: Da dags­pres­sen skrev om voldsof­re, der ven­te­de uri­me­ligt læn­ge på er­stat­ning, fandt Fol­ke­tin­gets fi­nans­ud­valg ti mio. kr. ek­stra til bun­ke­be­kæm­pel­se i offererstatningskontoret.

Hvis fon­de­ne har valgt ik­ke at ha­ve en fæl­les or­ga­ni­sa­tion, der kan va­re­ta­ge de­res in­ter­es­ser, så er det selv­føl­ge­lig van­ske­ligt for os at la­ve en høringsproces.

Le­ne Vol­ke Ro­e­sen – di­rek­tør, Civilstyrelsen

Men fo­kus på bun­ke­be­kæm­pel­se ét sted i sty­rel­sen, fik bun­ker­ne til at tår­ne sig op an­dre ste­der. Blandt an­det i fond­s­kon­to­ret, hvor sa­ger­ne blev æl­dre og æl­dre mens fon­de kun­ne få be­sked om at ven­te op til et år på at få en sag af­gjort af fondsmyn­dig­he­den. Sty­rel­sens sam­le­de må­l­op­fyl­del­se ras­le­de ned til et ka­ta­stro­falt lavt ni­veau på 55 pct.

No­get måt­te gø­res. Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets de­par­te­ment be­slut­te­de at le­de ef­ter en ny di­rek­tør, der kun­ne ret­te den nød­sted­te or­ga­ni­sa­tion op. Val­get faldt på Le­ne Vol­ke Ro­e­sen, der kom fra stil­lin­gen som stabs­chef i Syd- og Søn­derjyl­lands Po­li­ti og med er­fa­ring som bå­de vi­cepo­li­ti­di­rek­tør og kon­tor­chef i Justitsministeriet.

”Jeg blev an­sat for et år si­den med den op­ga­ve at la­ve en mo­der­ni­se­ring af Ci­vilsty­rel­sen og ret­te fo­kus ud mod dem vi be­tje­ner. Ik­ke kun på fonds­om­rå­det, men på al­le om­rå­der in­den­for vo­res res­sort. Den mo­der­ni­se­ring har jeg sat i gang, og vi ar­bej­der på at bli­ve en imø­de­kom­men­de, ef­fek­tiv og kom­pe­tent sty­rel­se, som har bor­ger­ne, virk­som­he­der­ne og fon­de­ne i cen­trum for alt, hvad vi gør,” si­ger Le­ne Vol­ke Roesen.

Der føl­ger dog ik­ke pen­ge med mo­der­ni­se­rings­pro­ces­sen, så re­sul­ta­ter­ne skal nås med det sam­me res­sour­ce­for­brug og medarbejdere.

”Der­for er mit ho­ved­fo­kus at se på, hvor vi kan fri­gø­re no­get tid ved at ar­bej­de på en an­den måde.”

Le­ne Vol­ke Ro­e­sen sat­te gang i en or­ga­ni­sa­tions­for­an­dring, som læg­ger vægt på bed­re pro­ces­ser, me­re holdånd og me­re hjælp til selv­hjælp for sty­rel­sens brugere.

”Ar­bej­det star­te­de sid­ste som­mer med en ræk­ke or­ga­ni­sa­tions­æn­drin­ger – blandt an­det med sam­men­læg­ning af kon­to­rer for at ska­be no­get vo­lu­men. Vi har ar­bej­det med at ind­fø­re drifts­sty­ring for at få et fuldt over­blik over hvil­ke sa­ger vi har, hvor langt de er i pro­ces­sen, og hvad vi for­ven­ter at bru­ge af tid på de en­kel­te del­e­le­men­ter i sags­be­hand­lin­gen, så­dan at vi ved ugens start kan få over­blik over, hvad det er, vi ger­ne vil op­nå af pro­duk­tion i den kom­men­de uge,” si­ger hun.

Ny kultur og kvalitetsforståelse

I en or­ga­ni­sa­tion som er præ­get af en­keltsa­ger, der skal be­hand­les for at træf­fe af­gø­rel­ser, har der og­så væ­ret be­hov for at ar­bej­de med kulturen.

”Det er vig­tigt, at det er team­præ­sta­tio­ner vi le­ve­rer, og at det ik­ke er den en­kel­te me­d­ar­bej­der, der stil­les til an­svar for en be­stemt pro­duk­tion. Det er det sam­le­de team, der ger­ne skal nå i mål. Så det nye drifts­sty­rings­red­skab bru­ger vi til at hjæl­pe med at nå, det vi ger­ne vil, og til se hvor vi kan for­bed­re vo­res pro­ces­ser. Men det er ik­ke no­get, vi bru­ger til at må­le og ve­je den en­kel­te me­d­ar­bej­der på.”

Vi ar­bej­der på at bli­ve en imø­de­kom­men­de, ef­fek­tiv og kom­pe­tent sty­rel­se, som har bor­ger­ne, virk­som­he­der­ne og fon­de­ne i cen­trum for alt, hvad vi gør.

Le­ne Vol­ke Ro­e­sen – di­rek­tør, Civilstyrelsen

Ind­sat­sen og de nye sy­ste­mer har al­le­re­de gi­vet re­sul­ta­ter – blandt an­det på fonds­om­rå­det. Den gen­nem­snit­li­ge sags­be­hand­lings­tid på fonds­sa­ger er re­du­ce­ret til 142 da­ge i gen­nem­snit. Og­så lig­ge­ti­den for sa­ger­ne er fal­den­de. Ved ud­gan­gen af 2018 var be­hold­nin­gen af åb­ne sa­ger gen­nem­snit­ligt 200 da­ge gam­le, men ved ud­gan­gen af 2019 var de i gen­nem­snit 143 da­ge gam­le, for­tæl­ler Le­ne Vol­ke Roesen.

”Det er selv­føl­ge­lig langt fra nok, men det er trods alt et klart frem­skridt fra 2018. Så det går den rig­ti­ge vej, og det mål, vi har for 2020 er, at vi skal ned på 120 da­ges sags­be­hand­lings­tid i gen­nem­snit i fonds­sa­ger­ne. Det er vig­tigt for mig at si­ge, at sags­be­hand­lings­tid og­så er et ele­ment i kva­li­te­ten, for­di ti­den er vig­tig for den fond, der sid­der og ven­ter på en af­gø­rel­se,” si­ger hun.

Bedre kommunikation

Lene Volke Roesen (foto: Civilstyrelsen)
Le­ne Vol­ke Ro­e­sen, di­rek­tør i Ci­vilsty­rel­sen (fo­to: Civilstyrelsen).

Mens den nye drifts­sty­ring er ved at kom­me ind un­der hu­den på or­ga­ni­sa­tio­nen, ser Le­ne Vol­ke Ro­e­sen frem mod nye udfordringer:

”Det, vi har fo­kus på i 2020, er he­le vo­res kom­mu­ni­ka­tions­si­de, vi er i gang med at for­be­re­de en ny hjem­mesi­de. Det er me­get til­trængt, for­di det er svært at fin­de in­for­ma­tio­ner, og når man fin­der dem, er det svært at for­stå, hvis man ik­ke er jurist. Så vi er i gang med at æn­dre den må­de, vi kom­mu­ni­ke­rer på, så der er me­re fo­kus på det, som læ­se­ren har be­hov for, og på navi­ga­tion in­den­for de for­skel­li­ge juri­di­ske fag­om­rå­der vi ar­bej­der med,” si­ger Le­ne Vol­ke Roesen.

På fonds­om­rå­det kom­mer det blandt an­det til at be­ty­de bed­re mu­lig­hed for at få hjælp til selvhjælp.

”Jeg vil ger­ne ha­ve, at vi bli­ver me­re udad­vend­te i vo­res kom­mu­ni­ka­tion blandt an­det via vej­led­nin­ger til fon­de­ne i for­hold til, hvor­dan man ek­sem­pel­vis af­læg­ger regn­skab el­ler an­dre kon­kre­te spørgs­mål. Men der er vi ik­ke kom­met til end­nu,” si­ger hun.

Fondsudvalg og lovrevision

Ud over op­ti­me­ring af de dag­li­ge ru­ti­ner står Ci­vilsty­rel­sens fond­s­kon­tor for­an en af de stør­ste op­ga­ver på lov­giv­nings­om­rå­det i 30 år. Som Fun­dats har be­skre­vet gen­nem de se­ne­ste tre år, kæm­per man­ge fon­de med pro­ble­mer, som skyl­des uhen­sigts­mæs­si­ge ram­mer i fonds­lo­ven. Kort før jul re­a­ge­re­de et fler­tal i Fol­ke­tin­gets rets­ud­valg og lag­de pres på mi­ni­ste­ren for at ned­sæt­te en kom­mis­sion el­ler et ud­valg, der kan ku­le­gra­ve fonds­om­rå­det. Og umid­del­bart ef­ter års­skif­tet imø­de­kom ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup øn­sket fra rets­ud­val­get og lag­de op til en gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion af fonds­lo­ven via et fonds­ud­valg.

Som res­sortansvar­lig for de al­me­ne fon­de for­ven­ter Le­ne Ro­e­sen Vol­ke, at Ci­vilsty­rel­sen får en væ­sent­lig rol­le at spil­le i for­bin­del­se med det kom­men­de ud­valgs­ar­bej­de. Og det er en op­ga­ve hun ser frem til.

”Vi er rig­tig gla­de for, at vo­res mi­ni­ster har be­slut­tet at ned­sæt­te et ud­valg, der skal kig­ge på lov­giv­nin­gen for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Vi sy­nes og­så, at ti­den er mo­den til at kig­ge på he­le fun­da­men­tet for de fon­de, vi fø­rer til­syn med,” si­ger hun.

Le­ne Vol­ke Ro­e­sen vil ik­ke på nu­væ­ren­de tids­punkt si­ge no­get om hvil­ke spe­ci­fik­ke pro­ble­mer in­den­for fonds­lo­ven, som ud­val­get bør kig­ge på.

”Det kan jeg ik­ke kom­me ind på, for det er i sid­ste en­de op til mi­ni­ste­ren, hvad han vil ram­me­sæt­te, men jeg kan ba­re si­ge, at vi har no­te­ret os, hvad fle­re fon­de og­så har gi­vet ud­tryk for i Fun­dats, at der blandt an­det er et øn­ske om, at det skal væ­re nem­me­re at sam­men­læg­ge ad­mi­ni­stra­tion af fon­de, og at der er spørgs­mål om hvad ni­veau­et skal væ­re for at op­lø­se en fond,” si­ger hun.

Af sam­me år­sag kan hun end­nu ik­ke si­ge no­get om, hvor­dan hun for­ven­ter, at ud­val­get bli­ver sammensat.

”Det er mi­ni­ste­ren, der be­slut­ter hvil­ket kom­mis­so­ri­um det ud­valg skal ar­bej­de ud fra, og hvor­dan ud­val­get skal sam­men­sæt­tes. For mig at se vil­le det væ­re na­tur­ligt bå­de at ta­ge te­o­re­ti­ke­re, prak­ti­ke­re og re­le­van­te myn­dig­he­der med i et ud­valg, men igen hand­ler det om, hvad det er for et kom­mis­so­ri­um, som mi­ni­ste­ren læg­ger sig fast på. Der er jo og­så det aspekt i det, at hvis det bli­ver et me­get bredt kom­mis­so­ri­um, så kan det ta­ge læn­ge­re tid, end hvis det er skå­ret lidt til,” si­ger hun.

Ud­over pro­blem­stil­lin­ger om­kring fu­sion, sam­men­læg­ning og op­løs­ning har fle­re eks­per­ter og­så ef­ter­lyst et fonds­re­gi­ster, som kan ska­be over­blik over fon­de­ne og de­res aktiviteter.

Vi kun­ne som fondsmyn­dig­hed rig­tig godt tæn­ke os et fondsregister.

Le­ne Vol­ke Ro­e­sen – di­rek­tør, Civilstyrelsen

”Vi kun­ne som fondsmyn­dig­hed rig­tig godt tæn­ke os et fonds­re­gi­ster, for­di det vil­le hjæl­pe os til at lø­se vo­res op­ga­ve og fø­re kon­trol med fon­de­ne. Men igen – det er ik­ke os, men mi­ni­ste­ren der fast­sæt­ter kom­mis­so­ri­et” si­ger Le­ne Vol­ke Roesen.

Det mang­len­de re­gi­ster be­ty­der blandt an­det, at Ci­vilsty­rel­sen ik­ke har over­blik over hvil­ke el­ler hvor man­ge fon­de, der er und­ta­get fra fonds­lo­ven. Hel­ler ik­ke selv­om sty­rel­sen er per­muta­tionsmyn­dig­hed for nog­le af de und­tag­ne fon­de – det vil si­ge, at sty­rel­sen ek­sem­pel­vis skal god­ken­de for­måls­æn­drin­ger el­ler opløsning.

”Det er no­get af det vi­den­grund­lag, som kun­ne væ­re godt at få til­ve­je­bragt med et re­gi­ster. Vi ved, at der er mindst 8.500 fon­de, for­di vi kan se af vo­res sags­sy­ste­mer, at vi på et el­ler an­det tids­punkt har væ­ret i kon­takt med dem. Men om ik­ke dag­ligt, så gan­ske jævn­ligt kom­mer vi i kon­takt med fon­de, som vi ik­ke ken­der,” si­ger hun.

Mangler et talerør for fondene

Et af de pro­ble­mer som Ci­vilsty­rel­sen al­le­re­de er nå­et langt med at lø­se, uaf­hæn­gigt af det kom­men­de ud­valgs­ar­bej­de, er spørgs­må­let om in­ve­ste­rings­reg­ler for fonds­for­mu­er. Ci­vilsty­rel­sen har væ­ret i di­a­log med for­valt­nings­in­sti­tut­ter­ne i ban­ker­ne og med Fi­nan­stil­sy­net for at re­vi­de­re an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen, som re­gu­le­rer den må­de fonds­mid­ler­ne må in­ve­ste­res. Det skal gi­ve bed­re mu­lig­he­der for at skaf­fe af­kast og­så i en si­tu­a­tion med ved­va­ren­de la­ve renter.

”Det er et ar­bej­de, som vi er nå­et langt med, og jeg for­ven­ter, at der ik­ke går lang tid før vi kan sen­de den nye an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se i hø­ring,” si­ger Le­ne Vol­ke Roesen.

– Hvor­dan får I rent prak­tisk hørt fon­de­ne i for­bin­del­se med et vig­tig for­slag om æn­dring af investeringsreglerne?

”Det er lidt svært for os, for vi kan jo ik­ke skri­ve ud til de godt 8.000 fon­de, og hvis fon­de­ne har valgt ik­ke at ha­ve en fæl­les or­ga­ni­sa­tion, der kan va­re­ta­ge de­res in­ter­es­ser, så er det selv­føl­ge­lig van­ske­ligt for os at la­ve en hø­rings­pro­ces. Det vil­le da væ­re en for­del for os som myn­dig­hed på om­rå­det, hvis vi hav­de en di­a­log­part på bran­che­om­rå­det. Men vi må kig­ge på, hvor­dan vi kan ram­me så bredt som mu­ligt,” si­ger Le­ne Vol­ke Roesen.

Hun un­der­stre­ger, at spørgs­må­let om en di­a­log­part blandt fon­de­ne ik­ke kun hand­ler om for­melt set at kun­ne gen­nem­fø­re en hø­rings­pro­ces. Det hand­ler om kva­li­te­ten af lov­ar­bej­det, og der­for er et ta­le­rør for fon­de­ne og­så en væ­sent­lig pro­blem­stil­ling i for­bin­del­se med den kom­men­de re­vi­sion af fondsloven.

”Jeg har kun en in­ter­es­se i, at det ar­bej­de vi la­ver på lov­giv­nings­om­rå­det, bli­ver la­vet så det er i over­ens­stem­mel­se med, hvad der er vil­kå­re­ne i den prak­ti­ske ver­den. Vi skal sik­re, at vi kan hjæl­pe med til, at fon­de­nes mid­ler kom­mer ud at ar­bej­de for de for­mål, som har væ­ret stif­ter­nes hen­sigt med fon­de­ne,” si­ger Le­ne Vol­ke Roesen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Serie:

Gode rammer for gode donationer

Fundats sætter fokus på rammerne for de ikke-erhvervs­drivende fonde.

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer