Realdania uddelte 1,2 mia. kr. og sætter medlemsrekord

Den filan­tro­pi­ske for­e­ning ud­del­te sid­ste år 600 mio. kr. me­re end for­ven­tet. For­e­nings­stra­te­gi­en re­sul­te­re­de i re­kord­s­tor med­lem­s­frem­gang, og sam­ti­dig blev 2019 året, hvor Re­al­da­nia tog før­ste skridt mod at få in­ve­ste­rin­ger­ne til at gå i sam­me ret­ning som de filan­tro­pi­ske mål.

Regan Bunker (Lars Horn / Nordjyllands Historiske Museum)
”Der har bå­de væ­ret pro­jek­ter på den helt sto­re klin­ge om­kring kli­ma, men og­så nog­le me­get kon­kre­te fy­si­ske ting, in­den for det man kan kal­de Re­al­da­nia clas­sic," si­ger Jes­per Ny­gård – og næv­ner Re­gan Bun­ker som et godt ek­sem­pel på Re­al­da­nia clas­sic (fo­to: Lars Horn / Nord­jyl­lands Hi­sto­ri­ske Mu­se­um).

Året 2019 var på fle­re må­der et usæd­van­ligt godt år for Re­al­da­nia. Som føl­ge af go­de in­ve­ste­rings­af­kast i lø­bet af året lyk­ke­des det for­e­nin­gen at ud­de­le 600 mio. kr. me­re end plan­lagt.

”Jeg er rig­tig stolt og glad over, at vi kun­ne le­ve­re et re­sul­tat, der bå­de har et højt af­kast, en høj ud­de­ling og en høj skat­te­be­ta­ling,” si­ger ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Re­al­da­nia Jes­per Ny­gård om det net­op of­fent­lig­gjor­te års­regn­skab, som vi­ser et over­skud på 1.222 mio. kr. ef­ter skat og ud­de­lin­ger.

For­e­nin­gen kom i mål med et sam­let in­ve­ste­rings­af­kast på 13,8 pct., som pri­mært var dre­vet af kurs­stig­nin­ger i ak­tiv­klas­ser­ne equi­ties og pri­va­te equi­ty. Her­af var halv­de­len af af­ka­stet, 1,4 mil­li­ar­der kr., i form af re­a­li­se­re­de fi­nan­si­el­le ind­tæg­ter, pri­mært fra pri­va­te equi­ty.

Ved ind­gan­gen til 2019 for­ven­te­de Re­al­da­nia et ud­de­lings­ni­veau for året på mel­lem 500 og 600 mio. kr., men på grund af det hø­je in­ve­ste­rings­af­kast blev der sat ek­stra skub i for­e­nin­gens pro­jekt­pipe­li­nes. Det be­tød, at Re­al­da­nia kun­ne for­dob­le si­ne ud­de­lin­ger og i alt nå­e­de at be­vil­ge 1.237 mio. kr. til filan­tro­pi­ske pro­jek­ter, hvil­ket er det tred­je­stør­ste ud­de­lings­be­løb i for­e­nin­gens knap 20-åri­­ge le­ve­tid.

Det er på grund af den li­ste, at det lyk­ke­des os med høj kva­li­tet at få mu­lig­hed for ud­de­le godt en halv mil­li­ard ek­stra sid­ste år.

Jes­per Ny­gård – ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Re­al­da­nia

”Vi har en me­get lang pipe­li­ne og langt de fle­ste sa­ger på vo­res felt, er jo no­gen, der star­ter fle­re år før man kan ta­ge før­ste spa­destik el­ler hol­de ind­vi­el­sen. Der­for har vi to pipe­li­ne­sy­ste­mer – det ene, der he­le ti­den gør os i stand til at la­ve grun­di­ge, or­dent­li­ge og kva­li­tets­be­to­ne­de pro­jek­ter, in­den­for den bud­get­mæs­si­ge ram­me på de 500-600 mio. kr. Det er den lang­sig­te­de plan­læg­ning, som ek­sem­pel­vis gør, at vi al­le­re­de nu ved langt ind i 2021, hvil­ke pro­jek­ter vi for­ven­ter bli­ver klar til hvil­ke be­sty­rel­ses­mø­der,” si­ger Jes­per Ny­gård.

Klima og Realdania classic

Ved si­den af den bud­­get-re­la­te­re­­de pipe­li­ne ope­re­rer Re­al­da­nia og­så med en pipe­li­­ne-li­­ste over stør­re sa­ger, som sjæl­dent kan hånd­te­res i et al­min­de­ligt ud­de­ling­s­år, for­di de ta­ger for stor en del af den be­reg­ne­de ram­me, for­kla­rer Jes­per Ny­gård:

”Det er sam­ti­dig of­te den ty­pe sa­ger, hvor det ik­ke er me­get af­gø­ren­de, om det er det ene el­ler an­det år, de bli­ver be­hand­let, for­di der kan væ­re part­ne­re – kom­mu­ner el­ler an­dre fon­de, som hel­ler ik­ke har af­gjort de­res an­del af pro­jek­tet end­nu. Det er på grund af den li­ste, at det lyk­ke­des os med høj kva­li­tet at få mu­lig­hed for ud­de­le godt en halv mil­li­ard ek­stra sid­ste år,” si­ger Jes­per Ny­gård.

”Blandt de ek­stra­or­di­næ­re be­vil­lin­ger var blandt an­det 190 mio. kr. til at styr­ke den dan­ske kli­maind­sats og det in­ter­na­tio­na­le kli­ma­ar­bej­de i C40-by­­net­vær­ket. Det er et af de pro­jek­ter, som vi fik mu­lig­hed for at støt­te henover sen­som­me­ren,” si­ger han.

Og­så vi­den­por­ta­len for bo­li­ge­je­re Bo­li­us, som er et dat­ter­sel­skab af Re­al­da­nia, fik be­vil­get en ek­stra ram­me til at vi­de­re­ud­vik­le pro­jek­tet, så det kan ska­le­res til og­så at ar­bej­de med in­for­ma­tion for le­je­re og an­dels­ha­ve­re i an­dels­bo­li­ger.

Blandt årets høj­de­punk­ter in­den­for den nor­ma­le ram­me frem­hæ­ver Jes­per Ny­gård ud­de­lin­ger­ne til at åb­ne kold­krigs­bun­ke­ren Re­gan Vest for of­fent­lig­he­den og Na­­tur­­kraft-pro­jek­tet, som hand­ler om at til­træk­ke turi­ster til na­tu­r­om­rå­der­ne på ve­st­ky­sten ved at ska­be fle­re at­trak­tio­ner i om­rå­det.

Der har bå­de væ­ret pro­jek­ter på den helt sto­re klin­ge om­kring kli­ma, men og­så nog­le me­get kon­kre­te fy­si­ske ting, in­den for det man kan kal­de Re­al­da­nia clas­sic.

Jes­per Ny­gård – ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Re­al­da­nia

”Der har bå­de væ­ret pro­jek­ter på den helt sto­re klin­ge om­kring kli­ma, men og­så nog­le me­get kon­kre­te fy­si­ske ting, in­den for det man kan kal­de Re­al­da­nia clas­sic, som gav­ner byg­nings­arv og yder­om­rå­der. Det har væ­ret et rig­tig godt år,” si­ger Jes­per Ny­gård om ind­sat­sen in­den for det filan­tro­pi­ske om­rå­de.

Medlemsrekord

Og­så på med­lem­s­de­len af for­e­nin­gens virk­som­hed var 2019 et usæd­van­ligt godt år. Re­al­da­nia har i fle­re år haft am­bi­tio­ner om at skaf­fe fle­re med­lem­mer, og sid­ste år blev det til knap 13.000 nye med­lem­mer og en net­to­til­vækst på 8.537 med­lem­mer.

”Det er en ube­tin­get re­kord,” si­ger Jes­per Ny­gård.

Re­sul­ta­tet er en kon­se­kvens af for­e­nin­gens øge­de fo­kus på med­lem­mer­ne, som be­gynd­te i 2014 og 2015. I de før­ste 13-14 år gjor­de for­e­nin­gen nem­lig ik­ke no­get ak­tivt for at re­k­rut­te­re nye med­lem­mer, men ef­ter den før­ste for­e­nings­stra­te­gi, som blev im­ple­men­te­ret fra 2016, er det gå­et stærkt. På fem år er med­lem­stal­let ste­get fra 146.165 til 164.346.

”Hvert år er vi ble­vet bed­re til at kom­me ud – for sta­dig fær­re res­sour­cer – til så bred en kreds som mu­ligt,” si­ger Jes­per Ny­gård.

Iføl­ge års­be­ret­nin­gen er en del af for­kla­rin­gen på suc­ce­sen, at Re­al­da­nia i 2019 hav­de fo­kus på at gi­ve med­lem­mer­ne ind­blik i og vi­den om Re­al­da­ni­as filan­tro­pi­ske ar­bej­de, og ind­sat­sen blev un­der­støt­tet af stør­re med­lem­s­ar­ran­ge­men­ter.

Men på trods af de go­de re­sul­ta­ter med at ska­be en­ga­ge­ment blandt med­lem­mer­ne, så er der fort­sat me­get få med­lem­mer, som væl­ger at stil­le op til re­præ­sen­tant­skabsval­ge­ne. Sid­ste år blev der af­holdt valg i fle­re af Re­al­da­ni­as valg­grup­per, hvor 25 af de 109 re­præ­sen­tant­skabs­plad­ser skul­le be­sæt­tes. Kun et med­lem valg­te at ta­ge kam­pen op mod be­sty­rel­sens kan­di­da­ter ved årets fi­re valg. Året før var det tre med­lem­mer, der var sel­vop­stil­le­re.

– Har I am­bi­tio­ner om, at der skal kom­me fle­re sel­vop­stil­le­re?

”Det hand­ler jo om med­lem­mer­nes am­bi­tio­ner. Vi gør, hvad vi kan for, at det skal væ­re nemt at stil­le op. Vi har ned­sat kra­vet til an­tal stil­le­re. Og vi hjæl­per folk med at la­ve vi­de­o­p­ræ­sen­ta­tio­ner, hvis de ik­ke selv kan væ­re til ste­de på valg­mø­de­r­ne,” si­ger Jes­per Ny­gård.

Større harmoni mellem investeringer og formål

År 2019 var og­så en vig­tig milepæl for Re­al­da­ni­as til­gang til in­ve­ste­rin­ger. Hidtil har Re­al­da­nia stå­et hårdt på at ad­skil­le for­e­nin­gens filan­tro­pi­ske ak­ti­vi­te­ter fra de kom­merci­el­le in­ve­ste­rings­ak­ti­vi­te­ter. Det før­te sid­ste år til kri­tik fra fle­re kan­ter, blandt an­det for­di for­e­nin­gens be­stræ­bel­ser i for­hold til at be­kæm­pe den kli­ma­ska­de­li­ge CO2-ud­­led­­ning var i di­rek­te mod­strid med in­ve­ste­rin­ger for tre­cif­re­de mil­li­onbe­løb i nog­le de mindst om­stil­lings­pa­ra­te olie- og gas­sel­ska­ber i ver­den.

Men be­sty­rel­sen traf sid­ste ef­ter­år be­slut­ning om en ny in­ve­ste­rings­stra­te­gi, som ta­ger det før­ste skridt i ret­ning af så­kaldt mis­sion re­la­ted in­ve­st­ments (MRI) – alt­så in­ve­ste­rin­ger, som er i sam­klang med de filan­tro­pi­ske for­mål.

Iføl­ge den nye stra­te­gi kan op til fem pct. af Re­al­da­ni­as in­ve­ste­rings­for­mue pla­ce­res i mis­sion re­la­ted in­ve­st­ments. Det sva­rer til godt en mil­li­ard kro­ner. Stør­ste­delen af dem vil væ­re i form af te­ma­ti­ske in­ve­ste­rin­ger, som er an­svar­li­ge, ESG-scre­e­­ne­­de in­ve­ste­rin­ger i etab­le­re­de mar­ke­der som de dan­ske og in­ter­na­tio­na­le ak­tiebør­ser. Den­ne del af MRI-ar­­bej­­det skal un­der­støt­te de seks af ver­dens­må­le­ne, der di­rek­te er pri­o­ri­te­ret i Re­al­da­ni­as filan­tro­pi­stra­te­gi. Op til en fem­te­del af MRI-mil­li­ar­­den kan pla­ce­res i egent­li­ge må­l­ret­te­de in­ve­ste­rin­ger med en høj for­ven­tet ef­fekt – im­pact – in­den­for et af de filan­tro­pi­ske mål. Det kan væ­re i form af uno­te­re­de in­ve­ste­rin­ger el­ler lån.

”Der er ik­ke i stra­te­gi­en en spe­ci­fik af­græns­ning af hvil­ke af de seks filan­tro­pi­ske mål, der er vig­ti­ge­re for in­ve­ste­rings­stra­te­gi­en end an­dre. Mit gæt er at det, der hand­ler om kli­ma – bæ­re­dyg­ti­ge by­er – og det, der hand­ler om ba­lan­ce i yder­om­rå­der­ne, vil væ­re no­get af det nem­me­re at etab­le­re MRI-in­ve­ste­rin­­ger i. Men om­vendt kan en ind­sats om at styr­ke fæl­les­ska­ber – f.eks. at gø­re no­get for hjem­lø­se og sår­ba­re grup­per og­så sag­tens vi­se sig at væ­re re­le­van­te in­ve­ste­rings­mu­lig­he­der,” si­ger Jes­per Ny­gård.

Det be­ty­der, at vi nu via vo­res in­ve­ste­rin­ger kan ta­ge end­nu et step up, f.eks. på kli­maind­sat­sen.

Jes­per Ny­gård – ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Re­al­da­nia

Den nye stra­te­gi trå­d­te i kraft pr. 1. ja­nu­ar 2020, og Re­al­da­nia har al­le­re­de in­ve­ste­ret de før­ste 150 mio. kr. un­der de te­ma­ti­ske in­ve­ste­rin­ger. Det dre­jer sig om en in­ve­ste­rings­for­e­ning, SUSI Ener­gy Ef­fi­ci­en­cy Fund II, som in­ve­ste­rer i re­duk­tion af ener­gi­for­brug og gi­ver et kli­ma­filan­tro­pisk af­kast i form af re­du­ce­ret CO2-ud­­led­­ning – pri­mært in­den­for den of­fent­li­ge sek­tor.

”Det vig­ti­ge med de fem pro­cent af in­ve­ste­rings­for­mu­en er, at in­ve­ste­rin­ger­ne skal un­der­støt­te et el­ler fle­re af vo­res seks filan­tro­pi­ske mål og et el­ler fle­re af de ver­dens­mål, som vi har pri­o­ri­te­ret. Det be­ty­der, at vi nu via vo­res in­ve­ste­rin­ger kan ta­ge end­nu et step up, f.eks. på kli­maind­sat­sen. Ik­ke mindst for­di det og­så skal ses i sam­men­hæng med vo­res ge­ne­rel­le ind­sats for sam­funds­ansvar og fo­kus på bæ­re­dyg­tig­hed, hvor vi og­så styr­ker ind­sats og am­bi­tio­ner,” si­ger Jes­per Ny­gård.

Se me­re om Re­al­da­ni­as nye in­ve­ste­rings­stra­te­gi på den­ne vi­deo fra Re­al­da­ni­as se­mi­nar den 6. marts 2020 om im­pact in­ve­st­ments og mis­sion re­la­ted in­ve­st­ments. Re­al­da­ni­as nye in­ve­ste­rings­di­rek­tør, Ken­neth Lil­le­lund Wint­her præ­sen­te­rer den nye stra­te­gi 1:36:50 in­de i vi­deo­en.

Skri­bent

Jakob Thomsen
Jakob Thom­sen
An­svars­ha­ven­de re­dak­tør for Fun­dats

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Forskere: Fondenes turboforløb virker ikke bedre end almindelig skole

Fle­re af fon­de­nes tur­bo­for­løb til løft af fag­ligt sva­ge ele­ver har in­gen el­ler kun en lil­le ef­fekt. To for­løb ud­vik­let af en ræk­ke of­fent­li­ge…

Fondselitens uddelinger steg med to mia. i 2019

Året 2019 var end­nu et re­kordår i top­pen af den ud­de­len­de fonds­bran­che. Do­na­tio­ner­ne fra de 25 mest ud­de­len­de fon­de steg med 22 pct. i…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Fonde står foran hårdt arbejde med ansvarlige investeringer

Selv­om fle­re er­hvervs­dri­ven­de og al­me­ne fon­de har ta­get de før­ste vig­ti­ge skridt mod en pro­fes­sio­na­li­se­ring af an­svar­li­ge og bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger, er der sta­dig lang…

Fonde efter hård kritik af manglende impact-investeringer: Vi er på en rejse

Fon­de­ne lig­ger sta­dig lavt, men de er på vej i den rig­ti­ge ret­ning, når det kom­mer til im­pact-in­ve­ste­rin­ger. Så­dan kan man op­sum­me­re sva­re­ne fra hen­holds­vis…

Coronakrise

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.