Realdania i vadested med fossile investeringer

Imens Realdania arbejder filantropisk for FN’s klimamål og skaber løsninger for kon­se­kven­ser­ne af den globale opvarm­ning i kystbyerne, så er dele af formuen placeret i nogle af de mest klima­fjendt­lige selskaber i verden. Foreningen har investe­ringer i en lang ræk­ke CO2-tunge aktier som Exxon, Chevron og Anglo American. Real­danias kli­ma­part­ner, Con­ci­to, mener at også filan­tropiske fonde bør afdække deres egen risiko i forhold til klima­udfor­dringen. ”Vi er i et vadested, hvor vi overvejer at lægge en større del af vores investeringer missionsdrevet,” forklarer adm. dir. i Realdania, Jesper Nygård.

Realdania – uddelinger og investeringer
”Vi har i dag ik­ke en kob­ling mel­lem vo­res filan­tro­pi­ske mis­sion og vo­res in­ve­ste­rings­mæs­si­ge mis­sion," si­ger adm. di­rek­tør i Re­al­da­nia, Jes­per Ny­gård.

Re­al­da­nia kan bryste sig af at lyk­kes med si­ne filan­tro­pi­ske mål­sæt­nin­ger. Blandt suc­ce­ser­ne er ind­sat­sen for at ska­be dags­or­den­sæt­ten­de løs­nin­ger på kli­mapro­ble­mer­ne i by­er­ne. Det frem­går af for­e­nin­gens net­op of­fent­lig­gjor­te års­rap­port.

I års­be­ret­nin­gen frem­hæ­ver le­del­sen sin ind­sats for FN’s kli­ma­mål. Det gæl­der og­så ar­bej­det med at ska­be kli­ma­løs­nin­ger i pro­jek­tet ’By­er og Havvand’. Og ik­ke mindst støt­ten til C40-net­vær­ket om ned­brin­gel­se af CO2-ud­led­ning i by­er­ne. Her er Re­al­da­nia re­præ­sen­te­ret på be­sty­rel­ses­ni­veau, når Kø­ben­havns Kom­mu­ne til ef­ter­å­ret skal væ­re vært for de me­re end 90 stor­by­er til kli­ma­top­mø­det, C40 May­ors Sum­mit.

Men den hø­je kli­mapro­fil for den filan­tro­pi­ske virk­som­hed hæn­ger dår­ligt sam­men med Re­al­da­ni­as for­valt­ning af for­e­nin­gens egent­li­ge råstyr­ke – den 21 mia. kr. sto­re for­mue. Fle­re af sel­ska­ber­ne i ak­tiepor­te­følj­en ar­bej­der imod FN’s kli­ma­mål om at re­du­ce­re ud­led­nin­gen af driv­hus­gas­ser for at hol­de de glo­ba­le tem­pe­ra­turstig­nin­ger un­der 2 gra­der. Det me­ner tals­per­son, Tho­mas Me­i­nert Lar­sen, fra kli­ma­or­ga­ni­sa­tio­nen An­svar­lig Frem­tid.

”Det har­mone­rer ik­ke. Re­al­da­nia er med til at støt­te nog­le sel­ska­ber, som mod­ar­bej­der kli­ma­mål­sæt­nin­ger­ne. Med den ene hånd si­ger Re­al­da­nia, at man ger­ne vil væ­re med til at gø­re det rig­ti­ge, men med den an­den hånd, gør de det mod­sat­te,” si­ger Tho­mas Me­i­nert Lar­sen.

Ingen kobling til missionen

I føl­ge adm. di­rek­tør i Re­al­da­nia, Jes­per Ny­gård, har det i en år­ræk­ke væ­ret et åbent og be­vidst valg, at der ik­ke er sam­men­hæng mel­lem in­ve­ste­rin­ger­ne og filan­tro­pi­en, her­un­der FN’s ver­dens­mål 13 om kli­maind­sat­sen.

”Vi har i dag ik­ke en kob­ling mel­lem vo­res filan­tro­pi­ske mis­sion og vo­res in­ve­ste­rings­mæs­si­ge mis­sion. Vi hav­de en ræk­ke ek­semp­ler på det i 00’erne, som var ek­stremt mis­lyk­ke­de og me­get, me­get om­kost­nings­ful­de. Så vi har væ­ret i en fa­se her i 10’erne, hvor vi har væ­ret som et brændt barn, der skyr il­den. Og vi har haft en me­get skarp op­de­ling mel­lem vo­res in­ve­ste­rin­ger og vo­res filan­tro­pi­ske virk­som­hed,” si­ger han.

Den prak­sis le­ver dog slet ik­ke op til, hvad man kan for­ven­te af en to­ne­an­gi­ven­de filan­tro­pisk or­ga­ni­sa­tion, me­ner Tho­mas Me­i­nert Lar­sen.

Sel­ska­ber som Lukoil og Exxon er jo ik­ke li­ge­frem på vej til at in­ve­ste­re i la­de­stan­de­re til el­bi­ler.

Tho­mas Me­i­nert Lar­sen – tals­per­son, An­svar­lig Frem­tid

”Det er gan­ske en­kelt ik­ke til­freds­stil­len­de for en in­ve­stor som Re­al­da­nia i år 2019. Vi har en dags­or­den, der ha­ster helt vildt. Og nog­le af de ener­gi­sel­ska­ber in­den­for kul, olie og gas, som vi ta­ler om, har nok ik­ke det, der skal til for at om­stil­le sig til frem­ti­dens ener­gi­for­sy­ning. Fle­re af dis­se sel­ska­ber har sta­dig 99 pct. af de­res om­sæt­ning fra olie og gas, og sel­ska­ber som Lukoil og Exxon er jo ik­ke li­ge­frem på vej til at in­ve­ste­re i la­de­stan­de­re til el­bi­ler. Der er be­hov for, at ak­tio­næ­rer­ne luk­ker dem ned tid­li­ge­re end mar­ke­det vil­le gø­re det af sig selv,” si­ger han.

Kompetencer og investeringsmuligheder

An­svar­lig Frem­tid er en del af den dan­ske kli­ma­be­væ­gel­se. Li­ge­som den grøn­ne tæn­ket­ank, Con­ci­to an­be­fa­ler de blandt an­det pen­sions­sel­ska­ber, kom­mu­ner, uni­ver­si­te­ter og an­dre in­ve­sto­rer til at ren­se ud i de­res for­mu­e­pla­ce­rin­ger, så­le­des at de bli­ver fuldt i over­ens­stem­mel­se med kli­ma-af­ta­len fra Pa­ris. Ind­til vi­de­re har 24 dan­ske kom­mu­ner helt fra­solgt de­res fos­si­le in­ve­ste­rin­ger, og en ræk­ke pen­sions­sel­ska­ber og uni­ver­si­te­ter er godt i gang med at re­du­ce­re kraf­tigt i de­res in­ve­ste­rin­ger i fos­sil ener­gi.

Kø­ben­havns Kom­mu­ne, Roskil­de og Aal­borg kom­mu­ner samt Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet er ek­semp­ler på in­ve­sto­rer, der al­le­re­de har ren­set den slags sel­ska­ber ud af in­ve­ste­rings­por­te­følj­en. Og­så den ene af Re­al­da­ni­as to medsponso­rer for C40-net­vær­ket, Children’s In­ve­st­ment Fund Fo­un­da­tion, har eks­klu­de­ret de fos­si­le brænd­stof­sel­ska­ber. Den dan­ske fond­skol­le­ga, Vil­lum Fon­den, trak for fle­re år si­den sin for­mue ind i kli­ma­kam­pen. CO2-syn­der­ne er sort­li­s­tet og ran­ge­rer på linje med uet­i­ske for­ret­nin­ger, der hvi­ler på vå­ben­pro­duk­tion og bør­ne­ar­bej­de. I ste­det bru­ger Vil­lum Fon­den man­ge res­sour­cer på at fin­de al­ter­na­ti­ve, kli­ma­ven­li­ge in­ve­ste­rin­ger og har en mål­sæt­ning om, at de grøn­ne al­ter­na­ti­ver skal fyl­de 10 pct. af po­r­te­følj­en. Den vej er Re­al­da­nia ik­ke gå­et.

”Det­te er ube­stri­de­ligt et vig­tigt em­ne. Men der er fle­re ve­je at gå. Det hand­ler bå­de om at over­ve­je, om og hvor­dan mis­sions­drev­ne in­ve­ste­rin­ger skal væ­re en del af vo­res in­ve­ste­rings­stra­te­gi og om hvor­dan vo­res ESG-pro­fil – el­ler sam­funds­ansvar­li­ge in­ve­ste­rings­po­li­tik – skal væ­re. Vi kan se fra al­le vo­res pe­ers, at det her er no­get, der er kom­pli­ce­ret. Det med at op­byg­ge en mis­sions­dre­vet ho­ve­d­ak­tiv­klas­se er alt­så ik­ke no­get, man gør fra dag til dag. Det kræ­ver nog­le kom­pe­ten­cer. Det er jo nemt nok at in­ve­ste­re i no­get, der har et for­mål, men det skal og­så gi­ve et af­kast, hvis man skal kun­ne dri­ve re­sten af bu­tik­ken. Vi har jo et dob­belt hen­syn til bå­de at be­skyt­te egen­ka­pi­ta­len og sam­ti­dig ska­be så højt et af­kast som mu­ligt med en be­vidst ju­ste­ret ri­si­ko i for­hold til at ska­be pen­ge til filan­tro­pi,” si­ger Jes­per Ny­gård.

Uddelinger med plettet dåbsattest

Sid­ste år var et van­ske­ligt år at tje­ne pen­ge på de tra­di­tio­nel­le ak­tie­mar­ke­der. Selv­om Re­al­da­nia sam­let set kla­re­de sig bed­re end man­ge an­dre in­ve­sto­rer, måt­te for­e­nin­gen ind­kas­se­re et ne­ga­tivt af­kast på 727 mio. kr. i ak­tiv­klas­sen ’equi­ties’, sva­ren­de til -8 pct. Året før gav den­ne klas­se et af­kast på 15 pct., og set over fem år har in­ve­ste­rings­stra­te­gi­en på de børsno­te­re­de ak­tier gen­nem­snit­ligt gi­vet 13 pct. om året.

Re­al­da­ni­as ak­tie­li­ster

Sid­ste år ud­del­te Re­al­da­nia 533 mio. kr. til pro­jek­ter om sko­ler­nes in­de­kli­ma, se­ni­o­r­bo­fæl­les­ska­ber og hånd­te­ring af sti­gen­de havvand i lan­dets kyst­by­er. Pen­ge som bæ­rer rundt på en plet­tet dåb­sat­test, for­di de er født ud af af­ka­stet på in­ve­ste­rin­ger i nog­le af de sel­ska­ber, der står for de stør­ste ud­led­nin­ger af driv­hus­gas­ser in­den­for olie-, gas- og kulin­du­stri­er­ne. Der er ta­le om sel­ska­ber som Chevron, To­tal, Ang­lo Ame­ri­can, Shell, BHP Bil­li­ton, Exxon, Rep­sol, Rio Tin­to, og Lukoil.

I mod­sæt­ning til de fle­ste an­dre fon­de, be­slut­te­de Re­al­da­nia for godt to år si­den at væ­re trans­pa­ren­te om­kring de­res ak­tie­li­ster og de­res valg af ka­pi­tal­for­val­te­re, der­for lig­ger de frit til­gæn­ge­li­ge på hjem­mesi­den. I alt er 17 af ak­tie­sel­ska­ber­ne i Re­al­da­ni­as po­r­te­føl­je på li­ster­ne over de mest ud­le­den­de fos­sil­sel­ska­ber (se bok­sen), som en stri­be af Re­al­da­ni­as nær­me­ste sam­ar­bejds­part­ne­re for længst har ta­get klart af­stand fra og smidt ud af de­res in­ve­ste­rings­por­te­føl­jer. Re­al­da­nia op­ly­ser ik­ke, hvor man­ge pen­ge, der er pla­ce­ret i hver af de børsno­te­re­de ak­tier i den kom­merci­el­le in­ve­ste­rings­for­mue. Men iføl­ge Jes­per Ny­gård er i om­eg­nen af 200 mio. kr. in­ve­ste­ret i fos­si­le ener­gi­sel­ska­ber.

”Ak­tu­elt for­hin­drer vo­res po­li­tik for sam­funds­ansvar­li­ge in­ve­ste­rin­ger ik­ke in­ve­ste­rin­ger i sek­to­ren ener­gi ef­ter den in­ter­na­tio­na­le GI­CS-de­fi­ni­tion. Men jeg kan i den­ne an­led­ning op­ly­se, at vi har min­dre end 1 pct. af vo­res sam­le­de kom­merci­el­le in­ve­ste­rings­for­mue pla­ce­ret i den­ne sek­tor. Vi ar­bej­der p.t. med at ska­be et fun­da­ment for mis­sions­ret­te­de in­ve­ste­rin­ger, og har ik­ke og­så sam­ti­dig pri­o­ri­te­ret vo­res po­li­tik for sam­funds­ansvar­li­ge in­ve­ste­rin­ger, for­di an­de­len er så lil­le, men det er be­stemt mu­ligt, at vi og­så de kom­men­de år vil kig­ge nær­me­re på det. Og her lig­ger der jo og­så et valg mel­lem at på­vir­ke sel­ska­ber­ne som in­ve­stor el­ler om slet ik­ke at væ­re in­ve­stor,” un­der­stre­ger Jes­per Ny­gård.

Det med at op­byg­ge en mis­sions­dre­vet ho­ve­d­ak­tiv­klas­se er alt­så ik­ke no­get, man gør fra dag til dag.

Jes­per Ny­gård – adm. di­rek­tør, Re­al­da­nia

Tho­mas Me­i­nert Lar­sen for­tæl­ler, at An­svar­lig Frem­tid i prin­cip­pet går ind for, at ak­tio­næ­rer be­dri­ver ak­tivt ejer­skab og ind­går i di­a­log med sel­ska­ber­ne ved at stil­le ty­de­li­ge krav – bl.a. på ge­ne­ral­for­sam­lin­ger­ne.

”Men det er let­te­re sagt end gjort. Det kræ­ver at man går sam­men med man­ge an­dre in­ve­sto­rer og ik­ke mindst at man bli­ver eni­ge med dem om at frem­sæt­te be­stem­te krav til fos­sil­sel­ska­ber­ne. Som en­kelt ak­tio­nær kan man næ­sten in­gen­ting gø­re. Hvis man si­ger, at man del­ta­ger i ak­tivt ejer­skab, så må man frem­læg­ge hvil­ke agen­ter, man sam­ar­bej­der med, og ud fra hvil­ken kon­kret po­li­tik og hvil­ke kon­kre­te krav, man ar­bej­der for, og hvor­når kra­ve­ne skal væ­re ind­fri­et. Der skal væ­re en klar trus­sel om fra­salg, hvis sel­ska­ber­ne ik­ke ryk­ker sig. Og man må åbent for­tæl­le om de re­sul­ta­ter, man har op­nå­et,” si­ger Tho­mas Me­i­nert Lar­sen.

Han pe­ger dog på, at der fin­des en en­kel løs­ning, hvis man ik­ke kan el­ler vil pri­o­ri­te­re ar­bej­det med at for­sø­ge at på­vir­ke olie- og kul­sel­ska­ber­ne.

”Hvis man ik­ke har de be­ty­de­li­ge res­sour­cer det kræ­ver at la­ve en se­ri­øs ak­tiv ejer­skabspo­li­tik, så bør man gø­re som f.eks. Læ­ger­nes Pen­sion og man­ge kom­mu­ner har gjort: ta­ge sin ak­tie­li­ste og kig­ge på de me­ste C02-ud­le­den­de sel­ska­ber, og så i det mind­ste sæl­ge dem fra,” si­ger Tho­mas Me­i­nert Lar­sen.

Partnere, klimaviden og risiko

En af Re­al­da­ni­as part­ne­re på kli­mapro­jek­ter­ne er den grøn­ne tæn­ket­ank, Con­ci­to, som ar­bej­der ud fra en evi­dens­ba­se­ret til­gang til kli­maud­for­drin­ger­ne. For­må­let er at med­vir­ke til en la­ve­re ud­led­ning af driv­hus­gas­ser og en be­græns­ning af ska­de­virk­nin­ger­ne af den glo­ba­le op­varm­ning.

I sid­ste uge lan­ce­re­de Re­al­da­nia et nyt call i part­ner­skab med C40 og Con­ci­to. Pro­jek­tet hed­der ’DK2020’ og her in­vi­te­res 20 kom­mu­ner til at sø­ge om støt­te til at ud­vik­le ”to­pam­bi­tiø­se kli­ma­pla­ner med hjælp fra ver­dens før­en­de by­er in­den­for kli­ma”.

De kli­ma­pla­ner som op­når støt­te vil in­de­hol­de an­vis­nin­ger på, ”hvor­dan kom­mu­ner­ne kan bli­ve CO2-neut­ra­le se­ne­st i 2050 og sæt­te am­bi­tiø­se del­mål for CO2-re­duk­tio­nen i pe­ri­o­den. Pla­ner­ne skal sam­ti­dig in­de­hol­de an­vis­nin­ger på, hvor­dan kom­mu­ner­ne ru­ster bor­ger­ne mod kli­ma­for­an­drin­ger­nes kon­se­kven­ser og f.eks. mini­me­rer ri­si­ko­en for kli­ma­re­la­te­re­de over­svøm­mel­ser,” frem­går det af call-be­skri­vel­sen.

Con­ci­to le­der pro­jek­tet og va­re­ta­ger sam­ti­dig rol­len som fag­ligt se­kre­ta­ri­at i for­bin­del­se med an­søg­nings­pro­ces­sen.

”Kli­maud­for­drin­ger­ne er et af de al­ler­stør­ste sam­funds­mæs­si­ge pro­ble­mer, vi har i øje­blik­ket, og det er af­gø­ren­de nød­ven­digt, at he­le ver­den står sam­men og hand­ler nu,” ud­ta­ler Jes­per Ny­gård i pres­se­med­del­el­sen i for­bin­del­se lan­ce­rin­gen af pro­jekt­pulj­en.

Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har fo­re­lagt Re­al­da­ni­as ak­tie­li­ster for Con­ci­to og spurgt, hvor­dan tæn­ket­an­ken for­hol­der sig til in­ve­ste­rin­ger­ne i olie-, gas- og kulin­du­stri­er­ne.

”Det gæl­der al­le in­sti­tu­tio­nel­le in­ve­sto­rer – uan­set om de er en re­ge­ring, bank, pen­sions­kas­se, in­ve­stor el­ler en filan­tro­pisk fond – at de med den kli­mavi­den vi har i dag bør af­dæk­ke de­res egen ri­si­ko i for­hold til kli­maud­for­drin­gen, og på den bag­grund ta­ge stil­ling til hvor­dan de – in­den­for de man­da­ter de hver især har fra de­res eje­re – mest ef­fek­tivt kan bak­ke op om bl.a. en de­k­ar­bo­ni­se­ring af sam­fun­det,” skri­ver In­ter­na­tio­nal chef, Jarl Krau­sing i en email.

”Og sva­ret på den ud­for­dring kan føl­ge man­ge for­skel­li­ge spor alt af­hæn­gig af ty­pen af in­ve­stor og man­dat. Her­un­der di­ve­st­ment (fra­salgs-) stra­te­gi­er ud­fra en kon­kret ne­ga­tiv-li­ste af virk­som­he­der, el­ler som al­ter­na­tiv (for at dri­ve for­an­dring fremad i virk­som­he­den) ak­tiv di­a­log med de virk­som­he­der der er in­ve­ste­ret i, og som skøn­nes at ha­ve et højt fos­silt fod­af­tryk el­ler ak­tivt at mod­ar­bej­de den glo­ba­le grøn­ne om­stil­ling,” skri­ver Jarl Krau­sing.

Han til­fø­jer, at for­vent­nin­gen er sti­gen­de med stør­rel­sen af in­ve­ste­rings­for­mu­en un­der for­valt­ning.

”Det vig­tig­ste er un­der al­le om­stæn­dig­he­der, at der i en­hver fi­nan­si­el in­sti­tu­tion el­ler in­ve­stor ta­ges skridt til at for­hol­de sig til kli­maud­for­drin­gen, og at der så age­res på det. Jo stør­re man er som fi­nan­si­el in­sti­tu­tion de­sto stør­re må den for­vent­ning da så og­så væ­re.”

Con­ci­to øn­sker dog ik­ke at for­hol­de sig kon­kret til Re­al­da­ni­as fos­si­le in­ve­ste­rin­ger i den kom­merci­el­le in­ve­ste­rings­for­mue.

”Jeg kan ik­ke på den­ne kor­te ba­ne for­hol­de mig kon­kret til Re­al­da­nia, da jeg gan­ske sim­pelt ik­ke er vi­den­de om hvil­ke stra­te­gi­er el­ler over­vej­el­ser, som Re­al­da­nia måt­te ha­ve på nu­væ­ren­de tids­punkt i for­hold til de virk­som­he­der, man har valgt at in­ve­ste­re i,” skri­ver Jarl Krau­sing.

Skæmmer Realdanias omdømme

Roskil­de Kom­mu­ne var den før­ste dan­ske kom­mu­ne, der tog be­slut­ning om at ren­se de fos­si­le ak­tier ud af kom­mu­nens vær­di­pa­pi­rer. Bag ini­ti­a­ti­vet stod Jep­pe Trol­le (R), der er næst­for­mand i by­rå­dets Kli­ma- og mil­jø­ud­valg.

Jeg tænk­te, at så gi­ver det da hel­ler in­gen me­ning at in­ve­ste­re i no­get, der er med til at øde­læg­ge vo­res børns frem­tid.

Jep­pe Trol­le (R) – næst­for­mand i Roskil­de Kom­mu­ne s Kli­ma- og mil­jø­ud­valg.

”Vi hav­de i for­vej­en en po­li­tik om, at vi ik­ke in­ve­ste­rer i vå­ben­han­del og bør­ne­ar­bej­de. Og jeg tænk­te, at så gi­ver det da hel­ler in­gen me­ning at in­ve­ste­re i no­get, der er med til at øde­læg­ge vo­res børns frem­tid.”

Der­for frem­sat­te han et for­slag i by­rå­det om at fra­sæl­ge ak­tier i olie-, gas- og kul­sel­ska­ber.

”Før­ste gang grin­te de al­le sam­men af mig. Men ef­ter jeg hav­de re­sear­chet på det, og det des­u­den vi­ste sig, at der kan væ­re øko­no­mi­ske ar­gu­men­ter for ik­ke at sid­de med ak­tier i for­ti­dens ener­gi­for­sy­ning, så end­te det med, at al­le stem­te for,” si­ger Jep­pe Trol­le.

Roskil­de Kom­mu­ne har fle­re pro­jek­ter sam­men med Re­al­da­nia. Og med den nær­lig­gen­de trus­sel om kli­ma­re­la­te­re­de vandstig­nin­ger og over­svøm­mel­ser fra Roskil­de Fjord, er kom­mu­nen og­så en op­lagt kan­di­dat til Re­al­da­ni­as nye call om støt­te til kli­ma­pla­ner i sam­ar­bej­de med C40.

Der­for er Jep­pe Trol­le skuf­fet over, at Re­al­da­nia ik­ke er kom­met læn­ge­re med at få en in­ve­ste­rings­po­li­tik, der hol­der po­r­te­følj­en fri af de vær­ste C02-syn­de­re på ak­tie­mar­ke­der­ne.

Di­vest In­vest-løf­tet

Se li­sten over fon­de, by­er, uni­ver­si­te­ter, pen­sions­sel­ska­ber og an­dre or­ga­ni­sa­tio­ner, som har af­lagt løf­te om at afin­ve­ste­re i fos­si­le brænds­ler og in­ve­ste­re i kli­ma­løs­nin­ger:

”Det er da ær­ger­ligt for dem, at de ik­ke er kom­met i gang med en in­ve­ste­rings­po­li­tik, der mat­cher kli­maam­bi­tio­ner­ne. Det er klart, at det er no­get, der tæl­ler på den ne­ga­ti­ve si­de, at Re­al­da­nia ik­ke og­så har få­et ren­set ud i de kli­ma­ska­de­li­ge ak­tier. Det øde­læg­ger de­res eget brand, og de vil­le da helt sik­kert ha­ve en stør­re stjer­ne hos os, hvis de var kom­met med på vog­nen og hav­de di­ve­sted,” si­ger Jep­pe Trol­le.

Han og kom­mu­nen har dog in­gen po­li­tik om at eks­klu­de­re sam­ar­bejds­part­ne­re, der ik­ke har sam­me eti­ske stan­dar­der som kom­mu­nen.

”Hvis de sta­dig er de bed­ste til at hjæl­pe os igen­nem den grøn­ne om­stil­ling og fin­de go­de kli­ma­løs­nin­ger, så er det ik­ke no­get der vil ude­luk­ke dem som vo­res part­ner. Men jeg vil da gi­ve dem det råd at kom­me i gang med det. Kli­ma er et te­ma, der bli­ver vig­ti­ge­re og vig­ti­ge­re for fon­de­nes om­døm­me som go­de sam­ar­bejds­part­ne­re,” si­ger Jep­pe Trol­le.

Vadested

I Re­al­da­nia op­le­ver Jes­per Ny­gård ik­ke, at for­e­nin­gens in­ve­ste­rings­po­li­tik er i kon­flikt med part­ner­nes for­vent­nin­ger på kli­ma­om­rå­det. Men han for­ven­ter dog, at Re­al­da­nia frem­over vil gø­re me­re for at un­der­sø­ge, om der kan ska­bes sam­men­hæng mel­lem in­ve­ste­rin­ger og mis­sion.

”Jeg op­le­ver ik­ke, at der er mod­strid med vo­res part­ne­re på kli­ma­om­rå­det. Vi er i et va­de­sted, hvor vi over­ve­jer at læg­ge en stør­re del af vo­res in­ve­ste­rin­ger mis­sions­dre­vet. Det at etab­le­re nye ak­tiv­klas­ser ta­ger dog nog­le år at byg­ge op. Det er min vur­de­ring, at vi over de kom­men­de år for­sig­tigt vil ven­de til­ba­ge til mis­sions­drev­ne in­ve­ste­rin­ger på en må­de, hvor vi ak­tivt gør brug af de er­fa­rin­ger, vi kan fin­de hos an­dre, og af de er­fa­rin­ger, vi selv har med i ba­ga­gen,” si­ger Jes­per Ny­gård.

Re­al­da­ni­as nu­væ­ren­de in­ve­ste­rings­stra­te­gi ud­lø­ber den 31. de­cem­ber 2019 og for­e­nin­gen står der­for net­op nu i over­vej­el­ser om prin­cip­per­ne for frem­ti­dens for­mu­e­pla­ce­rin­ger.

”Vi føl­ger me­get tæt med i den in­ter­na­tio­na­le trend på det her om­rå­de. Der er in­gen tvivl om, at det man kal­der mis­sion re­la­ted in­ve­st­ments (MRI) er en vok­sen­de trend. Vi har i 2018 eva­lu­e­ret vo­res in­ve­ste­rings­stra­te­gi, og vi er i gang i 2019 med at kig­ge på den næ­ste in­ve­ste­rings­stra­te­gi. Som sagt så er det min vur­de­ring, at vi i de kom­men­de år vil ta­ge skridt i ret­ning af at be­gyn­de at øve os på at la­ve kob­lin­ger. Vi kan se fra an­dres er­fa­rin­ger, at det ik­ke er nemt, men det er be­væ­gel­se, der er der­u­de, og jeg tror, det er be­væ­gel­se som man vil se hos os over de kom­men­de år,” si­ger Jes­per Ny­gård.

Han pe­ger des­u­den på, at ud af de 21 mia. kr. er 3,6 mil­li­ar­der af egen­ka­pi­ta­len in­ve­ste­ret i det, der in­ter­na­tio­nalt om­ta­les som pro­gram re­la­ted in­ve­st­ments (PRI) via Re­al­da­ni­as dat­ter­sel­skab Re­al­da­nia By- og Byg A/S, hvor der for ek­sem­pel er in­ve­ste­rin­ger i at pas­se på byg­nings­ar­ven, i at ud­vik­le byg­ge­ri­et og i are­a­l­ud­vik­lings­pro­jek­ter med fo­kus på kli­ma og bæ­re­dyg­tig­hed.

”På sam­me må­de er der rig­tig me­get bæ­re­dyg­tig­hed i at pas­se godt på den hi­sto­ri­ske byg­nings­arv og i at la­ve ud­vik­lings­byg­ge­ri­er om f.eks. CO2-neut­ra­li­tet el­ler BOLIG+ – Dan­marks før­ste ak­tivt ener­gi­pro­du­ce­ren­de, ener­gi­neut­ra­le eta­ge­bo­lig­byg­ge­ri,” si­ger Jes­per Ny­gård.