Realdania kan bryste sig af at lykkes med sine filantropiske målsætninger. Blandt succeserne er indsatsen for at skabe dagsordensættende løsninger på klimaproblemerne i byerne. Det fremgår af foreningens netop offentliggjorte årsrapport.
I årsberetningen fremhæver ledelsen sin indsats for FN’s klimamål. Det gælder også arbejdet med at skabe klimaløsninger i projektet ’Byer og Havvand’. Og ikke mindst støtten til C40-netværket om nedbringelse af CO2-udledning i byerne. Her er Realdania repræsenteret på bestyrelsesniveau, når Københavns Kommune til efteråret skal være vært for de mere end 90 storbyer til klimatopmødet, C40 Mayors Summit.
Men den høje klimaprofil for den filantropiske virksomhed hænger dårligt sammen med Realdanias forvaltning af foreningens egentlige råstyrke – den 21 mia. kr. store formue. Flere af selskaberne i aktieporteføljen arbejder imod FN’s klimamål om at reducere udledningen af drivhusgasser for at holde de globale temperaturstigninger under 2 grader. Det mener talsperson, Thomas Meinert Larsen, fra klimaorganisationen Ansvarlig Fremtid.
”Det harmonerer ikke. Realdania er med til at støtte nogle selskaber, som modarbejder klimamålsætningerne. Med den ene hånd siger Realdania, at man gerne vil være med til at gøre det rigtige, men med den anden hånd, gør de det modsatte,” siger Thomas Meinert Larsen.
Ingen kobling til missionen
I følge adm. direktør i Realdania, Jesper Nygård, har det i en årrække været et åbent og bevidst valg, at der ikke er sammenhæng mellem investeringerne og filantropien, herunder FN’s verdensmål 13 om klimaindsatsen.
”Vi har i dag ikke en kobling mellem vores filantropiske mission og vores investeringsmæssige mission. Vi havde en række eksempler på det i 00’erne, som var ekstremt mislykkede og meget, meget omkostningsfulde. Så vi har været i en fase her i 10’erne, hvor vi har været som et brændt barn, der skyr ilden. Og vi har haft en meget skarp opdeling mellem vores investeringer og vores filantropiske virksomhed,” siger han.
Den praksis lever dog slet ikke op til, hvad man kan forvente af en toneangivende filantropisk organisation, mener Thomas Meinert Larsen.
Selskaber som Lukoil og Exxon er jo ikke ligefrem på vej til at investere i ladestandere til elbiler.
Thomas Meinert Larsen – talsperson, Ansvarlig Fremtid
”Det er ganske enkelt ikke tilfredsstillende for en investor som Realdania i år 2019. Vi har en dagsorden, der haster helt vildt. Og nogle af de energiselskaber indenfor kul, olie og gas, som vi taler om, har nok ikke det, der skal til for at omstille sig til fremtidens energiforsyning. Flere af disse selskaber har stadig 99 pct. af deres omsætning fra olie og gas, og selskaber som Lukoil og Exxon er jo ikke ligefrem på vej til at investere i ladestandere til elbiler. Der er behov for, at aktionærerne lukker dem ned tidligere end markedet ville gøre det af sig selv,” siger han.
Kompetencer og investeringsmuligheder
Ansvarlig Fremtid er en del af den danske klimabevægelse. Ligesom den grønne tænketank, Concito anbefaler de blandt andet pensionsselskaber, kommuner, universiteter og andre investorer til at rense ud i deres formueplaceringer, således at de bliver fuldt i overensstemmelse med klima-aftalen fra Paris. Indtil videre har 24 danske kommuner helt frasolgt deres fossile investeringer, og en række pensionsselskaber og universiteter er godt i gang med at reducere kraftigt i deres investeringer i fossil energi.
Københavns Kommune, Roskilde og Aalborg kommuner samt Københavns Universitet er eksempler på investorer, der allerede har renset den slags selskaber ud af investeringsporteføljen. Også den ene af Realdanias to medsponsorer for C40-netværket, Children’s Investment Fund Foundation, har ekskluderet de fossile brændstofselskaber. Den danske fondskollega, Villum Fonden, trak for flere år siden sin formue ind i klimakampen. CO2-synderne er sortlistet og rangerer på linje med uetiske forretninger, der hviler på våbenproduktion og børnearbejde. I stedet bruger Villum Fonden mange ressourcer på at finde alternative, klimavenlige investeringer og har en målsætning om, at de grønne alternativer skal fylde 10 pct. af porteføljen. Den vej er Realdania ikke gået.
”Dette er ubestrideligt et vigtigt emne. Men der er flere veje at gå. Det handler både om at overveje, om og hvordan missionsdrevne investeringer skal være en del af vores investeringsstrategi og om hvordan vores ESG-profil – eller samfundsansvarlige investeringspolitik – skal være. Vi kan se fra alle vores peers, at det her er noget, der er kompliceret. Det med at opbygge en missionsdrevet hovedaktivklasse er altså ikke noget, man gør fra dag til dag. Det kræver nogle kompetencer. Det er jo nemt nok at investere i noget, der har et formål, men det skal også give et afkast, hvis man skal kunne drive resten af butikken. Vi har jo et dobbelt hensyn til både at beskytte egenkapitalen og samtidig skabe så højt et afkast som muligt med en bevidst justeret risiko i forhold til at skabe penge til filantropi,” siger Jesper Nygård.
Uddelinger med plettet dåbsattest
Sidste år var et vanskeligt år at tjene penge på de traditionelle aktiemarkeder. Selvom Realdania samlet set klarede sig bedre end mange andre investorer, måtte foreningen indkassere et negativt afkast på 727 mio. kr. i aktivklassen ’equities’, svarende til -8 pct. Året før gav denne klasse et afkast på 15 pct., og set over fem år har investeringsstrategien på de børsnoterede aktier gennemsnitligt givet 13 pct. om året.
Realdanias aktielister
Sidste år uddelte Realdania 533 mio. kr. til projekter om skolernes indeklima, seniorbofællesskaber og håndtering af stigende havvand i landets kystbyer. Penge som bærer rundt på en plettet dåbsattest, fordi de er født ud af afkastet på investeringer i nogle af de selskaber, der står for de største udledninger af drivhusgasser indenfor olie-, gas- og kulindustrierne. Der er tale om selskaber som Chevron, Total, Anglo American, Shell, BHP Billiton, Exxon, Repsol, Rio Tinto, og Lukoil.
I modsætning til de fleste andre fonde, besluttede Realdania for godt to år siden at være transparente omkring deres aktielister og deres valg af kapitalforvaltere, derfor ligger de frit tilgængelige på hjemmesiden. I alt er 17 af aktieselskaberne i Realdanias portefølje på listerne over de mest udledende fossilselskaber (se boksen), som en stribe af Realdanias nærmeste samarbejdspartnere for længst har taget klart afstand fra og smidt ud af deres investeringsporteføljer. Realdania oplyser ikke, hvor mange penge, der er placeret i hver af de børsnoterede aktier i den kommercielle investeringsformue. Men ifølge Jesper Nygård er i omegnen af 200 mio. kr. investeret i fossile energiselskaber.
”Aktuelt forhindrer vores politik for samfundsansvarlige investeringer ikke investeringer i sektoren energi efter den internationale GICS-definition. Men jeg kan i denne anledning oplyse, at vi har mindre end 1 pct. af vores samlede kommercielle investeringsformue placeret i denne sektor. Vi arbejder p.t. med at skabe et fundament for missionsrettede investeringer, og har ikke også samtidig prioriteret vores politik for samfundsansvarlige investeringer, fordi andelen er så lille, men det er bestemt muligt, at vi også de kommende år vil kigge nærmere på det. Og her ligger der jo også et valg mellem at påvirke selskaberne som investor eller om slet ikke at være investor,” understreger Jesper Nygård.
Det med at opbygge en missionsdrevet hovedaktivklasse er altså ikke noget, man gør fra dag til dag.
Jesper Nygård – adm. direktør, Realdania
Thomas Meinert Larsen fortæller, at Ansvarlig Fremtid i princippet går ind for, at aktionærer bedriver aktivt ejerskab og indgår i dialog med selskaberne ved at stille tydelige krav – bl.a. på generalforsamlingerne.
”Men det er lettere sagt end gjort. Det kræver at man går sammen med mange andre investorer og ikke mindst at man bliver enige med dem om at fremsætte bestemte krav til fossilselskaberne. Som enkelt aktionær kan man næsten ingenting gøre. Hvis man siger, at man deltager i aktivt ejerskab, så må man fremlægge hvilke agenter, man samarbejder med, og ud fra hvilken konkret politik og hvilke konkrete krav, man arbejder for, og hvornår kravene skal være indfriet. Der skal være en klar trussel om frasalg, hvis selskaberne ikke rykker sig. Og man må åbent fortælle om de resultater, man har opnået,” siger Thomas Meinert Larsen.
Han peger dog på, at der findes en enkel løsning, hvis man ikke kan eller vil prioritere arbejdet med at forsøge at påvirke olie- og kulselskaberne.
”Hvis man ikke har de betydelige ressourcer det kræver at lave en seriøs aktiv ejerskabspolitik, så bør man gøre som f.eks. Lægernes Pension og mange kommuner har gjort: tage sin aktieliste og kigge på de meste C02-udledende selskaber, og så i det mindste sælge dem fra,” siger Thomas Meinert Larsen.
Partnere, klimaviden og risiko
En af Realdanias partnere på klimaprojekterne er den grønne tænketank, Concito, som arbejder ud fra en evidensbaseret tilgang til klimaudfordringerne. Formålet er at medvirke til en lavere udledning af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
I sidste uge lancerede Realdania et nyt call i partnerskab med C40 og Concito. Projektet hedder ’DK2020’ og her inviteres 20 kommuner til at søge om støtte til at udvikle ”topambitiøse klimaplaner med hjælp fra verdens førende byer indenfor klima”.
De klimaplaner som opnår støtte vil indeholde anvisninger på, ”hvordan kommunerne kan blive CO2-neutrale senest i 2050 og sætte ambitiøse delmål for CO2-reduktionen i perioden. Planerne skal samtidig indeholde anvisninger på, hvordan kommunerne ruster borgerne mod klimaforandringernes konsekvenser og f.eks. minimerer risikoen for klimarelaterede oversvømmelser,” fremgår det af call-beskrivelsen.
Concito leder projektet og varetager samtidig rollen som fagligt sekretariat i forbindelse med ansøgningsprocessen.
”Klimaudfordringerne er et af de allerstørste samfundsmæssige problemer, vi har i øjeblikket, og det er afgørende nødvendigt, at hele verden står sammen og handler nu,” udtaler Jesper Nygård i pressemeddelelsen i forbindelse lanceringen af projektpuljen.
Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har forelagt Realdanias aktielister for Concito og spurgt, hvordan tænketanken forholder sig til investeringerne i olie-, gas- og kulindustrierne.
”Det gælder alle institutionelle investorer – uanset om de er en regering, bank, pensionskasse, investor eller en filantropisk fond – at de med den klimaviden vi har i dag bør afdække deres egen risiko i forhold til klimaudfordringen, og på den baggrund tage stilling til hvordan de – indenfor de mandater de hver især har fra deres ejere – mest effektivt kan bakke op om bl.a. en dekarbonisering af samfundet,” skriver International chef, Jarl Krausing i en email.
”Og svaret på den udfordring kan følge mange forskellige spor alt afhængig af typen af investor og mandat. Herunder divestment (frasalgs-) strategier udfra en konkret negativ-liste af virksomheder, eller som alternativ (for at drive forandring fremad i virksomheden) aktiv dialog med de virksomheder der er investeret i, og som skønnes at have et højt fossilt fodaftryk eller aktivt at modarbejde den globale grønne omstilling,” skriver Jarl Krausing.
Han tilføjer, at forventningen er stigende med størrelsen af investeringsformuen under forvaltning.
”Det vigtigste er under alle omstændigheder, at der i enhver finansiel institution eller investor tages skridt til at forholde sig til klimaudfordringen, og at der så ageres på det. Jo større man er som finansiel institution desto større må den forventning da så også være.”
Concito ønsker dog ikke at forholde sig konkret til Realdanias fossile investeringer i den kommercielle investeringsformue.
”Jeg kan ikke på denne korte bane forholde mig konkret til Realdania, da jeg ganske simpelt ikke er vidende om hvilke strategier eller overvejelser, som Realdania måtte have på nuværende tidspunkt i forhold til de virksomheder, man har valgt at investere i,” skriver Jarl Krausing.
Skæmmer Realdanias omdømme
Roskilde Kommune var den første danske kommune, der tog beslutning om at rense de fossile aktier ud af kommunens værdipapirer. Bag initiativet stod Jeppe Trolle (R), der er næstformand i byrådets Klima- og miljøudvalg.
Jeg tænkte, at så giver det da heller ingen mening at investere i noget, der er med til at ødelægge vores børns fremtid.
Jeppe Trolle (R) – næstformand i Roskilde Kommune s Klima- og miljøudvalg.
”Vi havde i forvejen en politik om, at vi ikke investerer i våbenhandel og børnearbejde. Og jeg tænkte, at så giver det da heller ingen mening at investere i noget, der er med til at ødelægge vores børns fremtid.”
Derfor fremsatte han et forslag i byrådet om at frasælge aktier i olie-, gas- og kulselskaber.
”Første gang grinte de alle sammen af mig. Men efter jeg havde researchet på det, og det desuden viste sig, at der kan være økonomiske argumenter for ikke at sidde med aktier i fortidens energiforsyning, så endte det med, at alle stemte for,” siger Jeppe Trolle.
Roskilde Kommune har flere projekter sammen med Realdania. Og med den nærliggende trussel om klimarelaterede vandstigninger og oversvømmelser fra Roskilde Fjord, er kommunen også en oplagt kandidat til Realdanias nye call om støtte til klimaplaner i samarbejde med C40.
Derfor er Jeppe Trolle skuffet over, at Realdania ikke er kommet længere med at få en investeringspolitik, der holder porteføljen fri af de værste C02-syndere på aktiemarkederne.
Divest Invest-løftetSe listen over fonde, byer, universiteter, pensionsselskaber og andre organisationer, som har aflagt løfte om at afinvestere i fossile brændsler og investere i klimaløsninger:
”Det er da ærgerligt for dem, at de ikke er kommet i gang med en investeringspolitik, der matcher klimaambitionerne. Det er klart, at det er noget, der tæller på den negative side, at Realdania ikke også har fået renset ud i de klimaskadelige aktier. Det ødelægger deres eget brand, og de ville da helt sikkert have en større stjerne hos os, hvis de var kommet med på vognen og havde divested,” siger Jeppe Trolle.
Han og kommunen har dog ingen politik om at ekskludere samarbejdspartnere, der ikke har samme etiske standarder som kommunen.
”Hvis de stadig er de bedste til at hjælpe os igennem den grønne omstilling og finde gode klimaløsninger, så er det ikke noget der vil udelukke dem som vores partner. Men jeg vil da give dem det råd at komme i gang med det. Klima er et tema, der bliver vigtigere og vigtigere for fondenes omdømme som gode samarbejdspartnere,” siger Jeppe Trolle.
Vadested
I Realdania oplever Jesper Nygård ikke, at foreningens investeringspolitik er i konflikt med partnernes forventninger på klimaområdet. Men han forventer dog, at Realdania fremover vil gøre mere for at undersøge, om der kan skabes sammenhæng mellem investeringer og mission.
”Jeg oplever ikke, at der er modstrid med vores partnere på klimaområdet. Vi er i et vadested, hvor vi overvejer at lægge en større del af vores investeringer missionsdrevet. Det at etablere nye aktivklasser tager dog nogle år at bygge op. Det er min vurdering, at vi over de kommende år forsigtigt vil vende tilbage til missionsdrevne investeringer på en måde, hvor vi aktivt gør brug af de erfaringer, vi kan finde hos andre, og af de erfaringer, vi selv har med i bagagen,” siger Jesper Nygård.
Realdanias nuværende investeringsstrategi udløber den 31. december 2019 og foreningen står derfor netop nu i overvejelser om principperne for fremtidens formueplaceringer.
”Vi følger meget tæt med i den internationale trend på det her område. Der er ingen tvivl om, at det man kalder mission related investments (MRI) er en voksende trend. Vi har i 2018 evalueret vores investeringsstrategi, og vi er i gang i 2019 med at kigge på den næste investeringsstrategi. Som sagt så er det min vurdering, at vi i de kommende år vil tage skridt i retning af at begynde at øve os på at lave koblinger. Vi kan se fra andres erfaringer, at det ikke er nemt, men det er bevægelse, der er derude, og jeg tror, det er bevægelse som man vil se hos os over de kommende år,” siger Jesper Nygård.
Han peger desuden på, at ud af de 21 mia. kr. er 3,6 milliarder af egenkapitalen investeret i det, der internationalt omtales som program related investments (PRI) via Realdanias datterselskab Realdania By- og Byg A/S, hvor der for eksempel er investeringer i at passe på bygningsarven, i at udvikle byggeriet og i arealudviklingsprojekter med fokus på klima og bæredygtighed.
”På samme måde er der rigtig meget bæredygtighed i at passe godt på den historiske bygningsarv og i at lave udviklingsbyggerier om f.eks. CO2-neutralitet eller BOLIG+ – Danmarks første aktivt energiproducerende, energineutrale etageboligbyggeri,” siger Jesper Nygård.
