KR Foundation indrullerer religiøse ledere i klimakampen

Hvis verdens befolkning skal overbevises om at ændre adfærd for at undgå over­op­hed­ning af kloden, så skal klimadebatten indeholde mere tro og moral. Derfor støtter KR Foundation flere inter-religiøse og islamiske organisationer, som sætter klima og miljø på dagsordenen hos religiøse rollemodeller. ”Det er en snæverhed, at samtalen er blevet gjort så videnskabelig, når det handler om klimaproblemer,” siger sognepræst Martin Ishøy fra Grøn Kirke.

Religiøs klimakamp
"Kli­mapro­ble­met in­de­hol­der og­så ek­si­sten­ti­el­le di­men­sio­ner – hvad er jeg for et men­ne­ske? Kan jeg se mig selv i spej­let, når jeg bi­dra­ger til pro­ble­mer­ne? Og hvad med de kom­men­de ge­ne­ra­tio­ner?” si­ger sog­ne­præst Mar­tin Is­høy fra Grøn Kir­ke (fo­to: Greg Rakozy).

De na­tur­vi­den­ska­be­li­ge og øko­no­mi­ske sprog er util­stræk­ke­li­ge kom­mu­ni­ka­tions­mid­ler, når man skal kom­mu­ni­ke­re den sti­gen­de kli­ma­trus­sel mod Jor­den. Og­så tro og re­li­gion spil­ler en vig­tig rol­le i be­stræ­bel­sen på at få folk til at æn­dre ad­færd og for­bru­ge på en me­re mil­jø- og kli­ma­ven­lig må­de.

Det er bag­grun­den for, at KR Fo­un­da­tion støt­ter en ræk­ke in­ter­na­tio­na­le pro­jek­ter, som bl.a. har til for­mål at mo­bi­li­se­re re­li­gi­øse le­de­re fra ver­dens­re­li­gio­ner­ne til at præ­di­ke klima­pro­ble­mer og ad­færds­æn­drin­ger for de­res me­nig­he­der og for re­le­van­te be­slut­nings­ta­ge­re.

”Man kan si­ge, at vi i den­ne sam­men­hæng be­trag­ter tro­en som et mid­del, der kan an­ven­des til at op­nå et mål: At an­spo­re folk til ta­ge ak­tiv stil­ling til kli­ma- og mil­jøud­for­drin­ger­ne,” si­ger di­rek­tør i KR Fo­un­da­tion, Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen.

KR Fo­un­da­tions mis­sion er at gø­re no­get ved de grund­læg­gen­de år­sa­ger til de glo­ba­le kli­ma- og mil­jøud­for­drin­ger. Det be­ty­der, at fon­den for­sø­ger at på­vir­ke de grup­per i sam­fun­det, som di­rek­te el­ler in­di­rek­te ska­ber pro­ble­mer­ne med ud­led­ning af C02.

Tro kan løse kommunikationsudfordring

Un­der pro­gra­m­om­rå­det ’Sustai­nab­le Fi­nan­ce’ støt­ter KR Fo­un­da­tion blandt an­det or­ga­ni­sa­tio­ner og ini­ti­a­ti­ver, som går hårdt til den fi­nan­si­el­le sek­tor for at få den til at re­du­ce­re in­ve­ste­ring­erne i fos­si­le brænd­stof­fer.

”Det har vist sig at væ­re en ef­fek­tiv må­de at skub­be på ud­fas­nin­gen af fos­si­le brænd­stof­fer, som jo er den stør­ste år­sag til kli­ma­for­an­drin­ger­ne,” si­ger Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen.

Un­der pro­gra­m­om­rå­det ’Sustai­nab­le Be­havi­or’ er det fon­dens mål at støt­te ini­ti­a­ti­ver, der frem­mer bæ­re­dyg­tig ad­færd og for­brug.

”I øje­blik­ket for­bru­ger vi glo­balt, som om vi hav­de 1,7 jord­klo­de til rå­dig­hed, hvil­ket selvsagt ik­ke er hold­bart. I mod­sæt­ning til ’Sustai­nab­le Fi­nan­ce’, hvor må­l­grup­pen er af­græn­set pri­mært til in­ter­na­tio­na­le in­ve­sto­rer, er må­l­grup­pen i ’Sustai­nab­le Be­haviour’ bre­de­re – her vil vi ger­ne støt­te pro­jek­ter, der når ud til så man­ge men­ne­sker som mu­ligt,” si­ger Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen.

Men den am­bi­tion ud­gør en helt sær­lig kom­mu­ni­ka­tions­ud­for­dring, som kræ­ver, at man al­li­e­rer sig med stær­ke kræf­ter, der kan fun­ge­re som ka­ta­ly­sa­to­rer for ad­færds­æn­drin­ger, for­kla­rer Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen.

”Det er her, de tros­ba­se­re­de ini­ti­a­ti­ver kom­mer ind i bil­le­det. Op­gø­rel­ser vi­ser, at 84 pct. af ver­dens be­folk­ning iden­ti­fi­ce­rer sig med en tros­ret­ning, og at der fin­des re­li­gi­øse ’hu­se’ – dvs. kir­ker, mo­ske­er, temp­ler – i stort set al­le ver­dens by­er. Tros­ba­se­re­de ini­ti­a­ti­ver har der­for en enorm ræk­ke­vid­de, når det hand­ler om at for­mid­le bud­ska­bet om kli­ma- og miljø­ud­for­dring­erne,” si­ger han og ud­dy­ber.

”Des­u­den vi­ser forsk­ning, at rol­lemo­del­ler kan ha­ve stor ind­fly­del­se på folks ad­færd, og re­li­gi­øse le­de­re be­trag­tes of­te som net­op rol­lemo­del­ler,” si­ger Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen.

Klimaproblemet og eksistentielle spørgsmål

En af de or­ga­ni­sa­tio­ner, som fon­den har støt­tet er Is­la­mic Re­lief. Pro­jek­tet går ud på at ska­be op­mærk­som­hed om kli­mapro­ble­mer­ne blandt mus­lim­ske sam­fund.

Én an­den af de tros­ba­se­re­de or­ga­ni­sa­tio­ner, fon­den støt­ter, er Gre­en­Faith, der er ba­se­ret i USA, men ar­bej­der in­ter­na­tio­nalt. De er spe­ci­a­li­se­ret i at kom­mu­ni­ke­re kli­ma- og mil­jø­bud­ska­ber til al­le de sto­re tros­ret­nin­ger. I det kon­kre­te pro­jekt når Gre­en­Faith ud til ca. 2.300 re­li­gi­øse le­de­re over he­le ver­den. Det sker gen­nem en ræk­ke part­ner­or­ga­ni­sa­tio­ner, som bl.a. tæl­ler Glo­bal Cat­ho­lic Cli­ma­te Covenant og Al­li­an­ce for Re­li­gion and Con­ser­va­tion.

Og det er en rig­tig god idé at støt­te or­ga­ni­sa­tio­ner, der ev­ner at sæt­te kli­ma­pro­ble­met ind i en re­li­gi­øs sam­men­hæng, me­ner sog­ne­præst Mar­tin Is­høy, der er med­lem af ar­bejds­grup­pen bag ini­ti­a­ti­vet Grøn Kir­ke.

”Re­li­gion er jo ka­rak­te­ri­se­ret ved et sær­ligt sprog, som er an­der­le­des end det na­tur­vi­den­ska­be­lige sprog el­ler det øko­no­mi­ske sprog. Der­for er det vig­tigt at få ita­le­sat vo­res for­hold til de na­tur­li­ge om­gi­vel­ser re­li­gi­øst, og­så”, si­ger han.

Grøn Kir­ke ar­bej­der og­så for at få kir­ker, me­nig­he­der og in­di­vi­der til at ta­ge me­dansvar for kli­maud­for­drin­ger­ne ud fra et te­o­lo­gisk og kir­ke­ligt ud­gangs­punkt.

”Det er en snæ­ver­hed, at sam­ta­len er ble­vet gjort så vi­den­ska­be­lig, når det hand­ler om kli­ma­pro­ble­mer, mil­jø og men­ne­skers ad­færd. Det er selv­føl­ge­lig nød­ven­digt at se på kli­ma- og mil­jøvi­den­ska­be­li­ge for­hold som at­mos­fæ­rens bæ­rev­ne for CO2– parts per mil­li­on osv. Men der er ba­re me­re at si­ge om det, for­di kli­mapro­ble­met og­så in­de­hol­der ek­si­sten­ti­el­le di­men­sio­ner – hvad er jeg for et men­ne­ske? Kan jeg se mig selv i spej­let, når jeg bi­dra­ger til pro­ble­mer­ne? Og hvad med de kom­men­de ge­ne­ra­tio­ner?” si­ger Mar­tin Is­høy.

Næstekærlighed og forvalterskab

Han me­ner, at der er man­ge re­li­gi­øse aspek­ter i kli­mapro­ble­met, som er vig­tigt at få ita­le­sat for at får skabt en fæl­les dags­or­den om kli­mapro­ble­met, som ik­ke ale­ne be­trag­ter men­ne­sker som blot for­bru­ge­re el­ler kil­der til af­fald og CO2-ud­led­ning.

”Hvis man ser på det krist­ne bud­skab, så er der nog­le me­get, me­get op­lag­te grun­de til mil­jø­om­sorg. For­di men­ne­sker i dag har en ad­færd, som har rig­tig uhel­di­ge kon­se­kven­ser over­for vo­res eg­ne bør­ne­børn og for men­ne­sker i Bang­la­desh og man­ge an­dre ste­der,” si­ger han.

”Der­for har mil­jø- og kli­maad­færd en klar re­la­tion til næ­stekær­lig­hed, for­di der er nog­le men­ne­sker, der er of­re for vo­res ad­færd. Et an­det me­get stærkt per­spek­tiv i bib­len er for­val­ter­skab. Alt­så det­te med at gud sat­te men­ne­sket i Edens Ha­ve til at for­val­te Jor­den. Og hos Jesus er der nog­le stær­ke for­val­ter­skabs­lignelser, der går ud på, at men­ne­sket er guds for­val­tere, og vi der­for ik­ke ba­re kan skal­te og val­te med Jor­den ef­ter for­godt­be­fin­den­de. Jor­den til­hø­rer her­ren, og der­for skal vi for­val­te den godt, så den blom­strer og har en frem­tid. Det er to me­get ud­tal­te krist­ne grun­de til mil­jøad­færd,” si­ger Mar­tin Is­høy op på­pe­ger, at de sam­me for­hold gør sig gæl­den­de hos de an­dre re­li­gio­ner.

”Det be­ty­der, at der en nog­le mo­ti­ver in­de i sel­ve re­li­gio­ner­ne, som til­si­ger, at kli­ma er no­get vi skal ta­ge os af og for­hol­de sig til og få sat på dags­or­de­nen,” si­ger han.

Ud­over at re­li­gio­ner­ne i for­vej­en har et godt sprog til at ta­le om bæ­re­dyg­tig ad­færd, så er der og­så an­dre grun­de til at sam­ar­bej­de med tros­ba­se­re­de or­ga­ni­sa­tio­ner i en kli­ma- og mil­jø­sam­men­hæng, på­pe­ger di­rek­tø­ren i KR Fo­un­da­tion:

”Via tro­en kan man og­så nå nog­le sær­ligt in­ter­es­san­te må­l­grup­per, f.eks. de så­kald­te ’Evan­ge­li­cals’ i USA, der har stor po­li­tisk ind­fly­del­se,” si­ger Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen.