KR Foundation indrullerer religiøse ledere i klimakampen

Hvis ver­dens be­folk­ning skal over­be­vi­ses om at æn­dre ad­færd for at und­gå over­op­hed­ning af klo­den, så skal kli­ma­de­bat­ten in­de­hol­de me­re tro og moral. Der­for støt­ter KR Fo­un­da­tion fle­re in­ter-re­li­gi­øse og is­la­mi­ske or­ga­ni­sa­tio­ner, som sæt­ter kli­ma og mil­jø på dags­or­de­nen hos re­li­gi­øse rol­lemo­del­ler. ”Det er en snæ­ver­hed, at sam­ta­len er ble­vet gjort så vi­den­ska­be­lig, når det hand­ler om kli­mapro­ble­mer,” si­ger sog­ne­præst Mar­tin Is­høy fra Grøn Kir­ke.

Religiøs klimakamp
"Kli­mapro­ble­met in­de­hol­der og­så ek­si­sten­ti­el­le di­men­sio­ner – hvad er jeg for et men­ne­ske? Kan jeg se mig selv i spej­let, når jeg bi­dra­ger til pro­ble­mer­ne? Og hvad med de kom­men­de ge­ne­ra­tio­ner?” si­ger sog­ne­præst Mar­tin Is­høy fra Grøn Kir­ke (fo­to: Greg Rakozy).

De na­tur­vi­den­ska­be­li­ge og øko­no­mi­ske sprog er util­stræk­ke­li­ge kom­mu­ni­ka­tions­mid­ler, når man skal kom­mu­ni­ke­re den sti­gen­de kli­ma­trus­sel mod Jor­den. Og­så tro og re­li­gion spil­ler en vig­tig rol­le i be­stræ­bel­sen på at få folk til at æn­dre ad­færd og for­bru­ge på en me­re mil­jø- og kli­ma­ven­lig må­de.

Det er bag­grun­den for, at KR Fo­un­da­tion støt­ter en ræk­ke in­ter­na­tio­na­le pro­jek­ter, som bl.a. har til for­mål at mo­bi­li­se­re re­li­gi­øse le­de­re fra ver­dens­re­li­gio­ner­ne til at præ­di­ke klima­pro­ble­mer og ad­færds­æn­drin­ger for de­res me­nig­he­der og for re­le­van­te be­slut­nings­ta­ge­re.

”Man kan si­ge, at vi i den­ne sam­men­hæng be­trag­ter tro­en som et mid­del, der kan an­ven­des til at op­nå et mål: At an­spo­re folk til ta­ge ak­tiv stil­ling til kli­­ma- og mil­jøud­for­drin­ger­ne,” si­ger di­rek­tør i KR Fo­un­da­tion, Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen.

KR Fo­un­da­tions mis­sion er at gø­re no­get ved de grund­læg­gen­de år­sa­ger til de glo­ba­le kli­­ma- og mil­jøud­for­drin­ger. Det be­ty­der, at fon­den for­sø­ger at på­vir­ke de grup­per i sam­fun­det, som di­rek­te el­ler in­di­rek­te ska­ber pro­ble­mer­ne med ud­led­ning af C02.

Tro kan løse kommunikationsudfordring

Un­der pro­gra­m­om­rå­det ’Sustai­nab­le Fi­nan­ce’ støt­ter KR Fo­un­da­tion blandt an­det or­ga­ni­sa­tio­ner og ini­ti­a­ti­ver, som går hårdt til den fi­nan­si­el­le sek­tor for at få den til at re­du­ce­re in­ve­ste­ring­erne i fos­si­le brænd­stof­fer.

”Det har vist sig at væ­re en ef­fek­tiv må­de at skub­be på ud­fas­nin­gen af fos­si­le brænd­stof­fer, som jo er den stør­ste år­sag til kli­ma­for­an­drin­ger­ne,” si­ger Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen.

Un­der pro­gra­m­om­rå­det ’Sustai­nab­le Be­havi­or’ er det fon­dens mål at støt­te ini­ti­a­ti­ver, der frem­mer bæ­re­dyg­tig ad­færd og for­brug.

”I øje­blik­ket for­bru­ger vi glo­balt, som om vi hav­de 1,7 jord­klo­de til rå­dig­hed, hvil­ket selvsagt ik­ke er hold­bart. I mod­sæt­ning til ’Sustai­nab­le Fi­nan­ce’, hvor må­l­grup­pen er af­græn­set pri­mært til in­ter­na­tio­na­le in­ve­sto­rer, er må­l­grup­pen i ’Sustai­nab­le Be­haviour’ bre­de­re – her vil vi ger­ne støt­te pro­jek­ter, der når ud til så man­ge men­ne­sker som mu­ligt,” si­ger Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen.

Men den am­bi­tion ud­gør en helt sær­lig kom­mu­ni­ka­tions­ud­for­dring, som kræ­ver, at man al­li­e­rer sig med stær­ke kræf­ter, der kan fun­ge­re som ka­ta­ly­sa­to­rer for ad­færds­æn­drin­ger, for­kla­rer Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen.

”Det er her, de tros­ba­se­re­de ini­ti­a­ti­ver kom­mer ind i bil­le­det. Op­gø­rel­ser vi­ser, at 84 pct. af ver­dens be­folk­ning iden­ti­fi­ce­rer sig med en tros­ret­ning, og at der fin­des re­li­gi­øse ’hu­se’ – dvs. kir­ker, mo­ske­er, temp­ler – i stort set al­le ver­dens by­er. Tros­ba­se­re­de ini­ti­a­ti­ver har der­for en enorm ræk­ke­vid­de, når det hand­ler om at for­mid­le bud­ska­bet om kli­­ma- og miljø­ud­for­dring­erne,” si­ger han og ud­dy­ber.

”Des­u­den vi­ser forsk­ning, at rol­lemo­del­ler kan ha­ve stor ind­fly­del­se på folks ad­færd, og re­li­gi­øse le­de­re be­trag­tes of­te som net­op rol­lemo­del­ler,” si­ger Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen.

Klimaproblemet og eksistentielle spørgsmål

En af de or­ga­ni­sa­tio­ner, som fon­den har støt­tet er Is­la­mic Re­lief. Pro­jek­tet går ud på at ska­be op­mærk­som­hed om kli­mapro­ble­mer­ne blandt mus­lim­ske sam­fund.

Én an­den af de tros­ba­se­re­de or­ga­ni­sa­tio­ner, fon­den støt­ter, er Gre­en­Faith, der er ba­se­ret i USA, men ar­bej­der in­ter­na­tio­nalt. De er spe­ci­a­li­se­ret i at kom­mu­ni­ke­re kli­­ma- og mil­jø­bud­ska­ber til al­le de sto­re tros­ret­nin­ger. I det kon­kre­te pro­jekt når Gre­en­Faith ud til ca. 2.300 re­li­gi­øse le­de­re over he­le ver­den. Det sker gen­nem en ræk­ke part­ner­or­ga­ni­sa­tio­ner, som bl.a. tæl­ler Glo­bal Cat­ho­lic Cli­ma­te Covenant og Al­li­an­ce for Re­li­gion and Con­ser­va­tion.

Og det er en rig­tig god idé at støt­te or­ga­ni­sa­tio­ner, der ev­ner at sæt­te kli­ma­pro­ble­met ind i en re­li­gi­øs sam­men­hæng, me­ner sog­ne­præst Mar­tin Is­høy, der er med­lem af ar­bejds­grup­pen bag ini­ti­a­ti­vet Grøn Kir­ke.

”Re­li­gion er jo ka­rak­te­ri­se­ret ved et sær­ligt sprog, som er an­der­le­des end det na­tur­vi­den­ska­be­lige sprog el­ler det øko­no­mi­ske sprog. Der­for er det vig­tigt at få ita­le­sat vo­res for­hold til de na­tur­li­ge om­gi­vel­ser re­li­gi­øst, og­så”, si­ger han.

Grøn Kir­ke ar­bej­der og­så for at få kir­ker, me­nig­he­der og in­di­vi­der til at ta­ge me­dansvar for kli­maud­for­drin­ger­ne ud fra et te­o­lo­gisk og kir­ke­ligt ud­gangs­punkt.

”Det er en snæ­ver­hed, at sam­ta­len er ble­vet gjort så vi­den­ska­be­lig, når det hand­ler om kli­ma­pro­ble­mer, mil­jø og men­ne­skers ad­færd. Det er selv­føl­ge­lig nød­ven­digt at se på kli­­ma- og mil­jøvi­den­ska­be­li­ge for­hold som at­mos­fæ­rens bæ­rev­ne for CO2– parts per mil­li­on osv. Men der er ba­re me­re at si­ge om det, for­di kli­mapro­ble­met og­så in­de­hol­der ek­si­sten­ti­el­le di­men­sio­ner – hvad er jeg for et men­ne­ske? Kan jeg se mig selv i spej­let, når jeg bi­dra­ger til pro­ble­mer­ne? Og hvad med de kom­men­de ge­ne­ra­tio­ner?” si­ger Mar­tin Is­høy.

Næstekærlighed og forvalterskab

Han me­ner, at der er man­ge re­li­gi­øse aspek­ter i kli­mapro­ble­met, som er vig­tigt at få ita­le­sat for at får skabt en fæl­les dags­or­den om kli­mapro­ble­met, som ik­ke ale­ne be­trag­ter men­ne­sker som blot for­bru­ge­re el­ler kil­der til af­fald og CO2-ud­led­ning.

”Hvis man ser på det krist­ne bud­skab, så er der nog­le me­get, me­get op­lag­te grun­de til mil­jø­om­sorg. For­di men­ne­sker i dag har en ad­færd, som har rig­tig uhel­di­ge kon­se­kven­ser over­for vo­res eg­ne bør­ne­børn og for men­ne­sker i Bang­la­desh og man­ge an­dre ste­der,” si­ger han.

”Der­for har mil­jø- og kli­maad­færd en klar re­la­tion til næ­stekær­lig­hed, for­di der er nog­le men­ne­sker, der er of­re for vo­res ad­færd. Et an­det me­get stærkt per­spek­tiv i bib­len er for­val­ter­skab. Alt­så det­te med at gud sat­te men­ne­sket i Edens Ha­ve til at for­val­te Jor­den. Og hos Jesus er der nog­le stær­ke for­val­ter­skabs­lignelser, der går ud på, at men­ne­sket er guds for­val­tere, og vi der­for ik­ke ba­re kan skal­te og val­te med Jor­den ef­ter for­godt­be­fin­den­de. Jor­den til­hø­rer her­ren, og der­for skal vi for­val­te den godt, så den blom­strer og har en frem­tid. Det er to me­get ud­tal­te krist­ne grun­de til mil­jøad­færd,” si­ger Mar­tin Is­høy op på­pe­ger, at de sam­me for­hold gør sig gæl­den­de hos de an­dre re­li­gio­ner.

”Det be­ty­der, at der en nog­le mo­ti­ver in­de i sel­ve re­li­gio­ner­ne, som til­si­ger, at kli­ma er no­get vi skal ta­ge os af og for­hol­de sig til og få sat på dags­or­de­nen,” si­ger han.

Ud­over at re­li­gio­ner­ne i for­vej­en har et godt sprog til at ta­le om bæ­re­dyg­tig ad­færd, så er der og­så an­dre grun­de til at sam­ar­bej­de med tros­ba­se­re­de or­ga­ni­sa­tio­ner i en kli­­ma- og mil­jø­sam­men­hæng, på­pe­ger di­rek­tø­ren i KR Fo­un­da­tion:

”Via tro­en kan man og­så nå nog­le sær­ligt in­ter­es­san­te må­l­grup­per, f.eks. de så­kald­te ’Evan­ge­li­cals’ i USA, der har stor po­li­tisk ind­fly­del­se,” si­ger Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen.

Skri­bent

Jakob Thomsen
Jakob Thom­sen
An­svars­ha­ven­de re­dak­tør for Fun­dats

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Forskere: Fondenes turboforløb virker ikke bedre end almindelig skole

Fle­re af fon­de­nes tur­bo­for­løb til løft af fag­ligt sva­ge ele­ver har in­gen el­ler kun en lil­le ef­fekt. To for­løb ud­vik­let af en ræk­ke of­fent­li­ge…

Fondselitens uddelinger steg med to mia. i 2019

Året 2019 var end­nu et re­kordår i top­pen af den ud­de­len­de fonds­bran­che. Do­na­tio­ner­ne fra de 25 mest ud­de­len­de fon­de steg med 22 pct. i…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Fonde står foran hårdt arbejde med ansvarlige investeringer

Selv­om fle­re er­hvervs­dri­ven­de og al­me­ne fon­de har ta­get de før­ste vig­ti­ge skridt mod en pro­fes­sio­na­li­se­ring af an­svar­li­ge og bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger, er der sta­dig lang…

Fonde efter hård kritik af manglende impact-investeringer: Vi er på en rejse

Fon­de­ne lig­ger sta­dig lavt, men de er på vej i den rig­ti­ge ret­ning, når det kom­mer til im­pact-in­ve­ste­rin­ger. Så­dan kan man op­sum­me­re sva­re­ne fra hen­holds­vis…

Coronakrise

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.