Gates-fonden: Aldrig har verden haft mere brug for filantropi end nu

De filantropiske aktører har en enestående mulighed for at adressere flere af verdens største udfordringer, mener direktør Mark Suzman fra Gates Foundation, som blandt andet har øget fokus på klimaforandringer og kunstig intelligens. Realdanias internationalt orienterede direktør Jesper Nygård oplever en filantropisk verden, hvor stadig flere engagerer sig i langsigtede projekter om blandt andet ufred i verden, klimakrise og sammenhængskraft i Europa.

”Ver­den i dag mang­ler hver­ken kom­plek­se pro­ble­mer, der skal lø­ses, el­ler in­nova­ti­ve kræf­ter, der er klar til at ta­ge dem på sig," fast­slår di­rek­tø­ren i Ga­tes Fo­un­da­tion Mark Suz­man (tv). Når di­rek­tør Jes­per Ny­gård fra Re­al­da­nia ta­ler med in­ter­na­tio­na­le kol­le­ger i den filan­tro­pi­ske sek­tor, op­le­ver han et øn­ske om at ta­ge stør­re an­svar for at væ­re med til at lø­se kom­plek­se og grund­læg­gen­de pro­ble­mer. (fo­to: Ga­tes Fo­un­da­tions hjem­mesi­de / Realdania)

Filan­tro­pi­ske ak­tø­rer har en ene­stå­en­de mu­lig­hed for at gø­re en end­nu stør­re for­skel end hidtil i en ver­den, hvor de sto­re, pres­se­ren­de pro­ble­mer står i kø.

Det me­ner Mark Suz­man, der er ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i ver­dens stør­ste filan­tro­pi­ske fond, den ame­ri­kan­ske Bill & Me­lin­da Ga­tes Foundation.

I et års­brev, som fon­den net­op har ud­sendt, un­der­stre­ger Mark Suz­man, at vi le­ver i en ”ek­stra­or­di­nær tid”, hvor kra­ve­ne til hand­ling er ha­sten­de blandt an­det på hunger­s­nød-, sund­heds- og kli­ma­om­rå­det. Be­ho­vet for fle­re øko­no­mi­ske res­sour­cer er kæm­pe­stort, og der er sam­ti­dig brug for fle­re mo­di­ge og nye ide­er fra he­le ver­den til at lø­se nog­le af ti­dens ak­tu­el­le glo­ba­le pro­ble­mer, me­ner han.

”Det er svært at kæm­pe mod ulig­he­der­ne i ver­den. For­æl­dre be­gra­ver de­res børn, som de har mi­stet på grund af syg­dom­me, folk i ri­ge lan­de al­drig be­hø­ver at be­kym­re sig om. Kvin­der dør un­der føds­len på grund af de­res ra­ce, ind­komst el­ler hvor de til­fæl­dig­vis er født – men de kun­ne ha­ve væ­ret red­det med ba­sa­le, bil­li­ge ind­greb. Hund­red­vis af mil­li­o­ner men­ne­sker le­ver for min­dre end 2,15 dol­lars om da­gen – på den sam­me pla­net, hvor mil­li­ar­dæ­rer­nes rig­dom i lø­bet af de før­ste 24 må­ne­der af cor­o­na­pan­de­mi­en steg me­re, end det var til­fæl­det i de for­løb­ne 23 år,” skri­ver Mark Suzman.

Han til­fø­jer, at næ­sten halv­de­len af ​​ver­dens be­folk­ning nu bor i lan­de, der bru­ger fle­re pen­ge på at be­ta­le ud­lands­gæld end på be­folk­nin­gens sundhed.

Ik­ke de­sto min­dre er Mark Suz­man fortrøst­nings­fuld og op­ti­mi­stisk. Han po­in­te­r­er så­le­des i sit års­brev, at der bå­de er ek­si­ste­ren­de løs­nin­ger og nye løs­nin­ger på vej, som kan for­bed­re og red­de liv på trods af de ud­for­drin­ger, der er in­den for sult, sund­hed og klima.

”In­nova­ti­ve di­gi­ta­le værk­tø­jer kan hjæl­pe fle­re kvin­der med at få ad­gang til øko­no­mi­ske mu­lig­he­der. Nye ind­greb, der in­vol­ve­rer tarm­mi­kro­bio­met, kan hjæl­pe med at lø­se fejl­er­næ­ring. Og der er ini­ti­a­ti­ver på vej in­den for land­brug, der kan hjæl­pe land­mæn­de­ne med at øge pro­duk­tio­nen selv med me­re og me­re ek­stremt vejr,” skri­ver Ga­tes-fon­dens direktør.

Gode ideer kræver penge

Løs­nin­ger kræ­ver selvsagt pen­ge for ik­ke at en­de som det, Mark Suz­man be­teg­ner som ”spildt po­ten­ti­a­le”. Det stil­ler krav til re­ge­rin­ger klo­den rundt, som iføl­ge Suz­man skal ”gø­re me­re”, til pri­va­te virk­som­he­der og ik­ke mindst til filan­tro­pi­en, hvor Mark Suz­man bå­de ap­pel­le­rer til fon­de, men og­så til pri­va­te rig­mænds mu­lig­he­der for at gø­re en for­skel ved at do­ne­re en be­ske­den del af formuen.

”Ver­den i dag mang­ler hver­ken kom­plek­se pro­ble­mer, der skal lø­ses, el­ler in­nova­ti­ve kræf­ter, der er klar til at ta­ge dem på sig. Rundt om i ver­den er vi på nip­pet til gen­nem­brud, der kan red­de og for­bed­re mil­li­o­ner af liv. Nog­le af dis­se op­da­gel­ser når al­le­re­de men­ne­sker i nød. An­dre vil ta­ge lidt tid, men har po­ten­ti­a­let til at æn­dre li­vet, som vi ken­der det. Men uden ge­ne­rø­se in­ve­ste­rin­ger og ved­va­ren­de støt­te for­bli­ver go­de ide­er net­op ide­er. Sam­men kan vi re­a­li­se­re filan­tro­pi­ens ful­de po­ten­ti­a­le på det­te tids­punkt, hvor ver­den har mest brug for det,” skri­ver Mark Suz­man i sit årsbrev.

Rundt om i ver­den er vi på nip­pet til gen­nem­brud, der kan red­de og for­bed­re mil­li­o­ner af liv

Mark Suz­man – CEO, Bill & Me­lin­da Ga­tes Foundation

Og­så i de kom­men­de år vil Ga­tes Fo­un­da­tion selv væ­re en del af løs­nin­gen på klo­dens ud­for­drin­ger. Fon­den, der blev grund­lagt i 2000 som en fu­sion mel­lem The Wil­li­am H. Ga­tes Fo­un­da­tion og The Ga­tes Lear­ning Fo­un­da­tion, er så­le­des gå­et ind i 2024 med øge­de øko­no­mi­ske muligheder.

Bill Ga­tes, Me­lin­da French Ga­tes og re­sten af be­sty­rel­sen i fon­den har net­op god­kendt et bud­get for i år på 8,6 mil­li­ar­der US-dol­lars, sva­ren­de til 59 mil­li­ar­der kro­ner, og be­sty­rel­sen har for­plig­tet sig til at vil­le øge de år­li­ge be­vil­lin­ger til ni mil­li­ar­der US-dol­lars in­den 2026.

Skal forstå udgangspunkt

Års­bre­vet fra Mark Suz­man er ble­vet læst med in­ter­es­se af blandt an­dre Jes­per Ny­gård, der er ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i den filan­tro­pi­ske for­e­ning Re­al­da­nia, Ad­visory Com­mit­tee-med­lem af den eu­ro­pæ­i­ske fondsor­ga­ni­sa­tion Philea, hvis be­sty­rel­se han er på valg til. Han er der­for of­te i mø­der med filan­tro­pi­ske ak­tø­rer fra he­le verden.

På spørgs­må­let om, hvor­vidt han de­ler Mark Suz­mans op­fat­tel­se af, at ver­den al­drig har haft me­re brug for filan­tro­pi­en end nu, min­der Jes­per Ny­gård om, at man for at for­stå den ame­ri­kan­ske fonds­di­rek­tørs tan­ke­sæt skal hu­ske hans ge­opo­li­ti­ske og geo­gra­fi­ske udgangspunkt.

”Han kom­mer fra et sted på jord­klo­den, hvor filan­tro­pi­en er fuld­stæn­dig af­gø­ren­de for at ska­be bed­re ba­lan­ce i sam­fun­det. Til sam­men­lig­ning har vi i Dan­mark en of­fent­lig sek­tor, der er sel­ve li­men i sam­fun­det, vi har hø­je­re skat­ter, en læn­ge­re tra­di­tion for at lø­se ting i fæl­les­skab og en tårn­høj trust-fak­tor sam­men­lig­net med hans re­fe­ren­ce­ram­me. Der­for vil man som dan­sker sna­re­re si­ge, at sam­fun­det har en kæm­pe­stor chan­ce for at adres­se­re de nu­væ­ren­de ud­for­drin­ger – blandt an­dre un­der­støt­tet af filan­tro­pi. For­skel­len i, hvem man me­ner har an­sva­ret, er me­get mar­kant,” si­ger Jes­per Nygård.

”Jeg de­ler Suz­mans syns­punkt om, at der er nog­le me­get vel­ha­ven­de men­ne­sker, som har mu­lig­hed for at ta­ge et stør­re an­svar – og bør gø­re det. Men som dan­sker vil man nok si­ge, at nog­le af de me­get vel­ha­ven­de men­ne­sker jo og­så kan be­ta­le me­re i skat og la­de po­li­ti­ke­re træf­fe be­slut­nin­ger om, hvor og hvor­dan der bør sæt­tes ind over for klo­dens sto­re ud­for­drin­ger,” si­ger Re­al­da­ni­as direktør.

Store kriser fylder meget

Når Jes­per Ny­gård for ti­den ta­ler med in­ter­na­tio­na­le kol­le­ger i den filan­tro­pi­ske sek­tor, op­le­ver han en klar ten­dens: Der er et øn­ske om at ta­ge stør­re an­svar for at væ­re med til at lø­se ak­tu­el­le kom­plek­se og helt grund­læg­gen­de problemer.

”Hvor­dan mod­vir­ker vi fa­ke news og des­in­for­ma­tion – og hvor­dan står vi på da­ta og age­rer trans­pa­rent i for­hold til da­ta? Jeg op­le­ver en filan­tro­pisk ver­den, der flyt­ter sig me­re og me­re væk fra syns­nin­ger og i ret­ning af vi­dens­ba­se­ret ka­ta­ly­tisk filan­tro­pi. Der er ik­ke en af­vis­ning af tra­di­tio­nel an­søg­nings­dre­vet filan­tro­pi, men det er ty­de­ligt, at fle­re og fle­re væl­ger at in­vol­ve­re sig i lang­sig­te­de pro­jek­ter om blandt an­det bi­o­di­ver­si­tet, kli­ma­kri­se, øst-vest-ud­for­drin­ger, sam­men­hængs­kraf­ten i Eu­ro­pa, ’Cost of li­ving-kri­sen’ og ufre­den i ver­den. De sto­re kri­ser fyl­der for ti­den rig­tig me­get,” si­ger Jes­per Nygård.

Jeg op­le­ver en filan­tro­pisk ver­den, der flyt­ter sig me­re og me­re væk fra syns­nin­ger og i ret­ning af vi­dens­ba­se­ret ka­ta­ly­tisk filantropi

Jes­per Ny­gård – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Realdania

I Ga­tes Fo­un­da­tion er det Mark Suz­mans op­le­vel­se, at der ak­tu­elt er en sti­gen­de for­vent­ning om, at fon­den skal for­hol­de sig ak­tivt til kli­ma­for­an­drin­ger og kun­stig intelligens.

”Hvor end jeg går hen, bli­ver jeg spurgt, hvad Ga­tes Fo­un­da­tion vil gø­re i for­hold til kli­ma­for­an­drin­ger og kun­stig in­tel­li­gens,” skri­ver Mark Suz­man i sit årsbrev.

Når det hand­ler om kli­ma­for­an­drin­ger, po­in­te­r­er han, at langt stør­ste­delen af de pen­ge, der i dag ka­na­li­se­res i ret­ning af kli­ma­for­an­drin­ger, er må­l­ret­tet ’mod­virk­nings­be­stræ­bel­ser’ – alt­så at re­du­ce­re mæng­den af kul­stof, der sen­des ud i atmosfæren.

”Det er af­gø­ren­de for vo­res pla­nets frem­tid. Men hvad med de ef­fek­ter, der al­le­re­de ska­der lo­kal­sam­fun­de­ne?” spør­ger Mark Suzman.

Fak­tum er iføl­ge Ga­tes-fon­dens di­rek­tør, at de men­ne­sker, der har mindst an­svar for at ha­ve bi­dra­get til den­ne kri­se, ek­sem­pel­vis småbøn­der i Afri­ka syd for Sa­ha­ra, al­le­re­de nu li­der un­der de al­vor­lig­ste kon­se­kven­ser. Al­li­ge­vel går kun en me­get be­ske­den del af de nu­væ­ren­de støt­te­kro­ner til kli­ma­til­pas­ning og til ind­sat­ser, der vil­le gav­ne de fattigste.

Jes­per Ny­gård vil ik­ke af­vi­se, at der kan væ­re no­get om, at bå­de re­ge­rin­ger og filan­tro­pi­ske ak­tø­rer hidtil har svig­tet nog­le af ver­dens al­ler­fat­tig­ste, som al­le­re­de li­der un­der kon­se­kven­ser­ne af klimaforandringerne.

”Må­ske har han en po­in­te, om end det er nog­le af de me­get sto­re filan­tro­pi­ske spil­le­re, han hen­ty­der til – for ek­sem­pel en­kelt­stå­en­de ame­ri­kan­ske mil­li­ar­dæ­rer. Det er nu en gang me­get svært for en tysk com­mu­ni­ty-fond, der er sat i ver­den for at lø­se pro­ble­mer i Frank­furt og om­egn, at skul­le tvi­ste sin fun­dats for at hop­pe ind på en dags­or­den, der hand­ler om kli­ma­for­an­drin­ger­nes kon­se­kven­ser i Afri­ka. Om­vendt er det me­get for­fri­sken­de og an­svar­ligt at se en stri­be me­get ri­ge ame­ri­ka­ne­re til­slut­te sig ’The Gi­ving Pled­ge’ og prin­cip­per­ne om ’Gi­ving Whi­le Li­ving’,” si­ger Jes­per Nygård.

Ikke tilstrækkelig fokus på kunstig intelligens

Og­så, når det hand­ler om kun­stig in­tel­li­gens, er Mark Suz­man be­kym­ret for, at de ri­ge lan­de – som det iføl­ge Suz­man som of­test sker, når der duk­ker ny tek­no­lo­gi op – vil ud­nyt­te de­res magt.

”Kun­stig in­tel­li­gens vil ik­ke gav­ne fat­ti­ge sam­fund, med­min­dre det bli­ver de­sig­net til det,” skri­ver Mark Suzman.

Han for­tæl­ler, at Ga­tes Fo­un­da­tion for at gø­re no­get ved dén ten­dens har ef­ter­lyst for­slag fra for­ske­re til at bru­ge ​​kun­stig in­tel­li­gens til at frem­me lig­hed i glo­bal sund­hed og udvikling.

”Næ­sten 80 pro­cent af de for­slag, vi modt­og, og al­le de be­vil­lin­ger, vi ud­del­te, var til for­ske­re fra lav- og mel­le­mind­komst­lan­de,” po­in­te­r­er Mark Suzman.

Har vi i Re­al­da­nia til­stræk­ke­lig fo­kus på kun­stig in­tel­li­gens? Det tror jeg ikke

Jes­per Ny­gård – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Realdania

Jes­per Ny­gård fin­der det ”svært at sva­re på”, om der er til­stræk­ke­lig med fo­kus på mu­lig­he­der så­vel som ri­si­ci ved kun­stig in­tel­li­gens i den dan­ske filan­tro­pi­ske sektor.

Til gen­gæld er­ken­der han ger­ne, at der er plads til for­bed­ring i Realdania.

”Har vi i Re­al­da­nia til­stræk­ke­lig fo­kus på kun­stig in­tel­li­gens? Det tror jeg ik­ke. Vi ar­bej­der med det bå­de på in­ve­ste­rings- og filan­tro­pi­si­den. Men gør vi det til­stræk­ke­lig fo­ku­se­ret i re­la­tion til, at vi har at gø­re med no­get, der må­ske er li­ge så vig­tigt, som damp­ma­ski­nen var for 150 år si­den? Nej – i dét lys har vi nok ik­ke til­stræk­ke­lig fo­kus på det. Vi sid­der ik­ke på ba­ge­ste sæ­de i bus­sen, men be­stemt hel­ler ik­ke på fø­rer­sæ­det el­ler de for­re­ste fem-ot­te ræk­ker. Til gen­gæld har vi li­ge­vær­dig fo­kus på ri­si­ci og mu­lig­he­der ved AI,” si­ger Jes­per Nygård.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer