Den danske bygningskulturarv er nødlidende, og derfor er der brug for et nyt privat initiativ a la National Trust i England under navnet Danmarks Kulturarvsfond.
Sådan lød det i sidste uge i Fundats’ spalter, og folkene bag den nye erhvervsdrivende fond får nu opbakning fra både den filantropiske forening Realdania og ekspert i bevaringsværdige bygninger Simon Ostenfeld Pedersen.
”Dansk Kulturarvsfond er et super godt initiativ, som jeg bakker op om. For det er fuldstændig rigtigt, at der er brug for et større fokus på vores bygningsarvskultur og de tilknyttede kulturmiljøer,” siger Simon Ostenfeld Pedersen, der er lektor i kulturmiljøer på Arkitektskolen Aarhus og forsker i kulturarv og bevaringsværdige bygninger.
Jeg er vanvittig begejstret for, at enkeltpersoner udviser sådan et engagement for vores fælles bygningskulturarv
Jesper Nygård – administrerende direktør i Realdania
”Vi er enige i, at det at passe på vores bygningshistorie og bygningskultur er meget vigtigt, og jeg er vanvittig begejstret for, at enkeltpersoner udviser sådan et engagement for vores fælles bygningskulturarv. Der er masser af plads til en ny spiller på det her område, så Dansk Kulturarvsfond er et fint og vigtigt initiativ,” siger administrerende direktør i Realdania Jesper Nygård.
Initiativtagerne til Danmarks Kulturarvsfond mener, at det private initiativ, hvor borgere, virksomheder og fonde går sammen, er nødvendigt, fordi det offentlige i stigende grad abdicerer fra ansvaret for bevarelsen af kulturarven.
”Jeg er enig i beskrivelsen af den brændende platform, vi står på i forhold til bygningskulturarven, men det er lidt stærkt formuleret, at det offentlige abdicerer fra deres ansvar. Jeg vil hellere sige, at det offentlige kunne gøre langt mere,” siger Simon Ostenfeld Pedersen.
”Realdania er ikke en policy institution, så udsagnene i deres indlæg har jeg ikke en holdning til,” konstaterer Jesper Nygård.
Svært at få sund driftsøkonomi
Netop Realdania har et stort fokus på bevarelse af bygningskulturen – både i kraft af de årlige uddelinger fra foreningen og i datterselskabet Realdania By & Byg A/S. Trods begejstringen for den nye fond ser Jesper Nygård det ikke som oplagt, at Realdania skulle yde økonomisk støtte opstarten af Danmarks Kulturarvsfond.
”Det at være med til at skabe grundfinansiering, den grundlæggende økonomi for sådan en fond, har jeg svært ved at se os bidrage til, men jeg vil ikke afvise, at vi kan se Realdania som aktør i nogle konkrete projekter fra Danmarks Kulturarvsfond – om enkelte huse. Det vil jeg ikke afvise, at vi vil kunne støtte, og selvfølgelig vil vi som altid kigge grundigt på det, hvis de skulle søge,” siger Jesper Nygård.
Han fortæller, at Realdania inden opstarten i 2000 selv var ude at afsøge, om en model lignende National Trust i England var en farbar vej at gå for at passe på vores fælles bygningskulturarv.
”Konklusionen var, at den tilgang National Trust har, er meget baseret på en museal tankegang og på frivillige, og det er meget svært at få en sund driftsøkonomi ud af. Sådanne bygninger spiser, om jeg så må sige brød. Det kræver meget for at holde dem i god stand,” siger Jesper Nygård.
Derfor Realdania valgte at gå en anden vej, hvor foreningen beskytter bygningsarven via en aktiv anvendelse af bygningerne. Dels gennem ren filantropisk støtte samt via et datterselskab, der opkøber historiske ejendomme, sætter dem i stand og efterfølgende lejer dem ud til private eller offentlige myndigheder.
”Så vi foretager en filantropisk investering gennem købet og restaureringer og finder herefter den aktuelle markedsværdi. Den er altid lavere end summen af købet og restaureringen – ellers havde markedet jo kunnet klare det uden os. Vi betragter differencen - altså tabet - som et filantropisk uddelingselement, men efterfølgende får vi afkast af den regulerede markedsværdi ind via huslejebetalingen,” fortæller Jesper Nygård.
Realdania By & Byg A/S ejer i dag 67 historiske ejendomme blandt andet Skagen Grå Fyr, Ting- og Arresthuset i Esbjerg og Tuborgs gamle administrationsbygning i Hellerup. Den samlede aktuelle markedsværdi af disse er omkring 1,5 milliarder kroner.
Brug for en mentalitetsændring
Simon Ostenfeld Pedersen har selv tegnet et medlemskab af Danmarks Kulturarv, for han bakker grundlæggende op om tanken om, at et privat initiativ a la National Trust kan være med til at redde nogle af de mange bevaringsværdige ejendomme, som lige nu står og forfalder eller er i fare for nedrivning.
Han peger dog på, at det kan blive vanskeligt for folkene bag ønsket om Danmarks Kulturarvsfond at skaffe tilstrækkelig med kapital.
”Jeg er meget optaget af den engelske heritage-model, men i Danmark har vi ikke for vane at gå ind og betale for kulturarvsstøtte fra privat side, så det kræver en mentalitetsændring, hvis det her skal lykkes,” siger Simon Ostenfeld Pedersen.
Hvor staten står for landets omkring 7.000 fredede bygninger, mener Simon Ostenfeld Pedersen, at der er masser af plads til en kulturarvsfond, når det gælder landets mange bevaringsværdige bygninger. Ingen kender det præcise antal, for staten stoppede i 2007 bevillingerne til udarbejdelse af et atlas over bevaringsværdige bygninger i kommunerne.
”Et gammelt sjus fra Slots- og Kulturstyrelsen var 300.000, men der er mange flere, for der er både de udpegede og de potentielt udpegede,” konstaterer han.
Muligt spillerum for ny fond
Simon Ostenfeld Pedersen mener især, at en kommende kulturarvsfond kunne have sin berettigelse i forhold til de mange enkeltbygninger, der falder ned mellem maskerne i det manøvrerum, kommunerne har i dag.
Kommunerne har svært ved at håndhæve kravene, og de har ikke mulighed for at købe bygninger op, og sådanne enkeltbygninger kan sådan en fond være med til at gribe
Simon Ostenfeld Pedersen – Lektor i kulturmiljøer på Arkitektskolen Aarhus
”Kommunerne har myndighed til at udpege kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger, og de kan stille nogle krav i lokalplaner, men de har svært ved at håndhæve kravene, og de har ikke mulighed for at købe bygninger op, og sådanne enkeltbygninger kan sådan en fond være med til at gribe,” siger Simon Ostenfeld Pedersen.
Jesper Nygård mener, at når det gælder bevaringsværdige bygninger og historiske kulturmiljøer, er der brug for alle gode kræfter. Han peger blandt på de mange funktionstømte bygninger i kølvandet på de store politiske reformer, der medførte centralisering inden for kommuner, politi, domstole, skat og offentlig transport.
”Det har efterladt en masse smukke bygninger for eksempel arresthuse, nedlagte jernbanestationer, toldbygninger og domhuse, som der er brug for nogen til at passe på,” siger Jesper Nygård.
Håb om minimum 25 mio. kroner
Folkene bag Danmarks Kulturarvsfond glæder sig over opbakningen fra både ekspertside og Realdania, og trods udsagnene om svær driftsøkonomi og manglende dansk tradition for private bidrag til kulturarven, så tror de fortsat fuldt og fast på ideen.
”Vi er overbeviste om, at vores version af National Trust kan blive en succes, for vi har mødt så stor velvilje og medløb, når vi har fortalt om ideen, og samtidig ligger der rundt i Danmark et utal af nødlidende bevaringsværdige bygninger, så der er masser af spillerum for os,” siger Knud Erik Jørgensen, direktør i Danmarks Kulturarv ApS.
Netop selskabet Danmarks Kulturarv ApS er forløberen til Danmarks Kulturarvsfond, og stiftelsen af selve den erhvervsdrivende fond skydes for alvor i gang på verdensarvsdagen den 18. april. Her går folkene bag fonden ud med en pressemeddelelse og tager fat i deres foreløbige 50 ambassadører rundt i det ganske land. Håbet er, at virksomheder, pensionskasser, fonde og private vil bidrage til grundfinansieringen af fonden.
”Hvis vi skal være beskedne, håber vi på at kunne skaffe minimum 25 millioner kroner. For vi vil gerne have en fond op at køre med en professionel bestyrelse, en direktør og nogle fundraisere til at skaffe yderligere kapital. Hvis vi samtidig skal have mulighed for at gå ind i nogle nye projekter, så skal vi op i det niveau, men vi vil gerne op på endnu mere – optimistisk 100 millioner kroner,” siger Knud Erik Jørgensen.
Bidrag fra fonde og crowdfunding
I forhold til bidrag fra private borgere forventer Knud Erik Jørgensen for alvor, at det kommer i gang ved de enkelte projekter – via crowdfunding.
”Det med at gå fra et ApS til en erhvervsdrivende fond tænder nok ikke så mange private mennesker. Det er langt nemmere i forhold til enkelte projekter, ligesom jeg selv for flere år siden har puttet 100 euro i et fransk slot via crowdfunding hos franske Dartagnans,” siger Knud Erik Jørgensen, der er professor emeritus i international og europæisk politik med en stor personlig interesse i bygningskulturarv.
Danmarks Kulturarvsfond ønsker at fokusere på bygningskulturarv og kulturmiljøer og satser på, at de bygninger, fonden opkøber og renoverer, efterfølgende skal kunne køre rundt rent driftsmæssigt. Samtidig er det tanken at gøre stor brug af frivillige.
For et år siden købte Danmarks Kulturarv ApS deres første projektejendom, Kruså Vandmølle, og inden længe overtager selskabet endnu en ejendom. Ambitionen er andelstanken anvendt på kulturarvsområdet.
Fundats har forespurgt om interview hos både A.P. Møller Fonden og Augustinus Fonden, der begge støtter bygningskulturarv. A. P. Møller Fonden har takket nej til interview.
Augustinus Fonden oplyser i et skriftligt svar, at ”Augustinus Fonden hilser alle initiativer velkomne, som har fokus på bevaring af vores fælles kulturarv. Men Augustinus Fondens fokus ligger et lidt andet sted. Fondens fokus inden for bygningsarv er på bevaring af bygninger af høj national kulturarvsværdi, som for eksempel Rosenborg Slot og Børsen. På mølleområdet har fonden fokus på møller af høj national kulturarvsværdi, som fremstår i original stand.”
Slots- og Kulturstyrelsen har heller ikke ønsket at stille op til et interview om den nye kulturarvsfond eller at forholde sig, om styrelsen er enig i, at ”der er flere tegn på, at det offentlige Danmark - staten og kommunerne - er i færd med at abdicere fra ansvaret for bevarelsen af kulturarven”. Eller om de er enige i, at ”der er behov for et privat initiativ som Danmarks Kulturarvsfond”.
I en skriftlig kommentar fra enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen, Mette Carstad lyder det:
”I Slots- og Kulturstyrelsen arbejder vi med at beskytte og bevare de fredede bygninger, som udgør en mindre del af den samlede kulturarv på bygningsområdet. I styrelsen er vi generelt positive over for nye initiativer, der bidrager til at bevare vores fælles kulturarv.”
