Danske Forvaltning: Blødere regler vil øge fondenes almennyttige uddelinger

Der er behov for at revidere reglerne om kapitalanbringelse i ikke-erhvervsdrivende fonde. Det mener landets største statsgodkendte, særlige bankafdeling for fondsformuer, Danske Forvaltning. Lempeligere investeringsregler vil nemlig øge fondenes samfunds­gavn­lige uddelinger. Fondsmyndigheden anerkender problemet, men der er ingen regel­ændringer på trapperne, oplyser Civilstyrelsen.

Anbringelsesbekendtgørelse

 

Fon­de der li­der ren­te­dø­den er end­nu ik­ke et ud­bredt fæ­no­men. De mind­ste er i re­el­le proble­mer, men de fle­ste lidt stør­re fon­de tje­ner nok til at be­ta­le de­res administrationsomkost­ninger og læg­ge en smu­le til si­de til al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger. Men sam­fun­det kun­ne få me­get me­re ud af lan­dets om­kring 8.000 fon­de, hvis Ci­vilsty­rel­sen re­vi­de­re­de de gæl­den­de investe­rings­regler. Det me­ner Dan­ske For­valt­ning, der er den stør­ste af de ti stats­god­kend­te, sær­li­ge bankaf­de­lin­ger for fonds­for­mu­er.

”Lem­pe­li­ge­re reg­ler vil­le uden tvivl gi­ve bed­re mu­lig­he­der for, at fon­de­ne kun­ne øge af­ka­stet og der­med ud­de­lin­ger­ne,” si­ger Bir­git­te Grand, der er chef for fon­de og in­ve­ste­rings­chef i Dan­ske For­valt­ning, der en del af Dan­ske Bank-kon­cer­nen.

Med en mar­keds­an­del på over 50 pro­cent har Dan­ske For­valt­ning et sær­de­les godt kend­skab til de in­ve­ste­rings­pro­ble­mer, som fon­de­ne står i på grund af den me­get la­ve ren­te og de restrik­tive reg­ler om ka­pi­ta­lan­brin­gel­se.

”De fle­ste fon­de op­le­ver, at de har fær­re ind­tæg­ter end tid­li­ge­re på grund af den la­ve ren­te, men fler­tal­let for­mår dog fort­sat at ud­de­le. Vi op­le­ver, at fon­de­ne ger­ne vil rå­d­gi­ves og kig­ger på den pa­let­te af mu­lig­he­der, der trods alt er in­den­for reg­ler­ne – og det op­ve­jer til dels rente­faldet,” si­ger Bir­git­te Grand.

Hun pe­ger på, at det med æn­drin­gen af in­ve­ste­rings­reg­ler­ne i 2013 blandt an­det er ble­vet mu­ligt at in­ve­ste­re me­re i er­hvervsob­liga­tio­ner, og at man der­u­d­over må pla­ce­re en an­del i ak­tier.

In­ve­ste­rings­reg­ler­ne er be­skre­vet i den så­kald­te an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se. Iføl­ge den er det ek­sem­pel­vis højst til­ladt at in­ve­ste­re sam­men­lagt op til 50 pro­cent af for­mu­en i fi­re aktiv­typer, som fondsmyn­dig­he­den an­ser for ri­si­kab­le: ak­tier, in­ve­ste­rings­for­e­nin­ger, erhvervs­obliga­tioner samt spa­re- og an­delskas­se­be­vi­ser. Dog må man højst pla­ce­re 15 pro­cent af fonds­formuen i sam­me ak­tie, og man må ik­ke ha­ve ak­tier for me­re end 15 pro­cent af et sel­skabs ak­tie­ka­pi­tal.

Til gen­gæld må man ger­ne ha­ve al­le pen­ge­ne i for ek­sem­pel dan­ske re­al­kre­di­tob­liga­tio­ner el­ler i statsob­liga­tio­ner fra an­dre EU-lan­de.

Reglerne bør revideres

Net­op de me­get de­tal­je­re­de juri­di­ske be­stem­mel­ser er et pro­blem, når fonds­be­sty­rel­ser skal sik­re et godt af­kast på for­mu­en, på­pe­ger Dan­ske For­valt­nings juri­di­ske chef, Jakob Paikin:

”De reg­ler, vi har nu, er ik­ke op­ti­ma­le. Det gi­ver ud­for­drin­ger for fon­de­ne, at reg­ler­ne er så de­tal­je­re­de som de er. Der er brug for en bre­de­re ram­me, der ek­sem­pel­vis an­gi­ver nog­le over­ordnede prin­cip­per for den ri­si­ko man må på­ta­ge sig som fond,” si­ger han.

Han me­ner der­for, at fon­de­ne og de­res mod­ta­ge­re rundt om i sam­fun­det kun­ne ha­ve gavn af, at reg­ler­ne blev kig­get or­dent­ligt ef­ter.

”Hvis man øn­ske­de at gø­re no­get for at hjæl­pe fon­de­ne til at kun­ne ud­de­le me­re, så skal man sæt­te gang i et re­vi­de­rings­ar­bej­de i for­hold til reg­ler­ne i an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen. Der er ik­ke no­get ’qui­ck fix’, der kan hjæl­pe fon­de­ne i den nu­væ­ren­de lav­ren­te­si­tu­a­tion,” si­ger Jakob Paikin.

Det er Ci­vilsty­rel­sen, som er fondsmyn­dig­hed for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Og der­for er det og­så Ci­vilsty­rel­sen, som har an­sva­ret for at sik­re, at der er go­de lov­giv­nings­mæs­si­ge ram­mer for fon­de­ne. Fondsmyn­dig­he­den an­er­ken­der da og­så, at de øko­no­mi­ske konjunk­tu­rer de se­ne­ste år ik­ke har gi­vet fon­de­ne go­de be­tin­gel­ser un­der de nu­væ­ren­de ka­pi­tal­reg­ler:

”Vi er op­mærk­som­me på de pro­ble­mer, som det la­ve ren­te­ni­veau har gi­vet, og har i kon­kre­te til­fæl­de gi­vet til­la­del­se til at fravi­ge an­brin­gel­ses­reg­ler­ne. Det er hel­ler ik­ke så­dan, at bekendt­gørelsen er en sta­tisk stør­rel­se, og den er da og­så ble­vet æn­dret med jæv­ne mellem­rum, se­ne­st i 2013. Jeg kan ik­ke si­ge, hvor­når den næ­ste æn­dring kom­mer,” si­ger kon­tor­chef i Ci­vilsty­rel­sens af­de­ling for fon­de, Ni­els Klit­gaard.

Han for­tæl­ler, at pro­ble­met og­så er på dags­or­de­nen hos de an­dre ni stats­god­kend­te forvalt­nings­afdelinger, der li­ge som Dan­ske For­valt­ning er be­myn­di­get til at ad­mi­ni­stre­re fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal.

”Vi drøf­ter og­så lø­ben­de pro­blem­stil­lin­gen i Det Rå­d­gi­ven­de Ud­valg, der blandt an­det har re­præ­sen­tan­ter fra de god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger,” si­ger Ni­els Klit­gaard.

Al­li­ge­vel kan fondsmyn­dig­he­den ik­ke si­ge no­get om, hvor­når sty­rel­sen vil gå til justits­ministeren og fo­re­slå reg­ler­ne æn­dret.

”Der er in­gen ak­tu­el­le pla­ner om at igang­sæt­te en re­vi­de­ring af anbringelses­bekendt­gørelsen,” si­ger kon­tor­chef Ni­els Klit­gaard.

Dispensation er svær i praksis

Som nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de tid­li­ge­re har be­skre­vet, er der i de gæl­den­de reg­ler mu­lighed for, at fondsmyn­dig­he­den kan gi­ve en fonds­be­sty­rel­se til­la­del­se til at pla­ce­re for­mu­en på en an­den må­de end ef­ter kapitalanbringelses­bekendtgørelsen. Iføl­ge en ak­tind­sigt fra Civil­styrelsen er det kun sket tre gan­ge i åre­ne 2015 og 2016. Og dis­pen­sa­tions­mu­lig­he­den er da hel­ler ik­ke en re­gel, der hjæl­per fon­de­ne i det nu­væ­ren­de pro­blem med den la­ve ren­te, me­ner den juri­di­ske chef i Dan­ske For­valt­ning.

”Dis­pen­sa­tions­mu­lig­he­den er ik­ke un­der­lagt en lem­pe­lig prak­sis hos Ci­vilsty­rel­sen. En dis­pen­sa­tion er ik­ke no­get man træk­ker i en au­to­mat, der skal væ­re ta­le om en helt sær­lig si­tu­a­tion, som ad­skil­ler den på­gæl­den­de fonds sær­li­ge for­hold fra an­dre fon­de. Det er ik­ke nok, at fon­de­ne er ramt af dår­li­ge af­kast på grund af det la­ve ren­te­ni­veau,” si­ger Jakob Paikin.

Der­i­mod gi­ver fondsmyn­dig­he­den jævn­ligt til­la­del­se til at fon­de må luk­ke og ud­de­le for­mu­en til de­res for­mål, hvis de­res ka­pi­tal er kom­met ned un­der en mil­li­on kro­ner, som er det be­løb, der af­gør om en fond er un­der­lagt fonds­lo­ven.

”Der bli­ver op­løst gan­ske man­ge fon­de hvert år. Dem, der har un­der en mil­li­on i ka­pi­tal, bli­ver op­løst næ­sten ru­ti­ne­mæs­sigt, når der an­sø­ges om det. Jeg vur­de­rer, at der i lø­bet af de sid­ste to til tre år er op­løst et par hund­re­de fon­de,” si­ger Jakob Paikin.