
Fondsområdet har undergået en omfattende udvikling, men lovgivningen for de almene fonde er ikke fulgt med tiden.
Derfor har justitsminister Nick Hækkerup nu nedsat et udvalg, der skal se på en “gennemgribende revision af fondsloven," oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.
Udvalget sammensættes af en bred kreds af interessenter og relevante fagministerier, og efter planen skal udvalget afslutte sit arbejde inden udgangen af 2022. Formand for udvalget er professor Rasmus Feldthusen fra Københavns Universitet.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) udtaler:
”De almene fonde spiller en stor rolle i samfundet og uddeler hvert år adskillige milliarder kroner til gode formål. Derfor skal vi naturligvis sikre tidssvarende og gode rammer for fondenes arbejde, så fondene fortsat kan støtte f.eks. forskning og velgørenhed bedst muligt. I efteråret tog vi første skridt med ændring af anbringelsesbekendtgørelsen, som sikrede en øget fleksibilitet i forhold til fondenes investering af midler og dermed mulighederne for at sikre et afkast. Nu er vi klar til næste skridt, som omfatter en modernisering og fremtidssikring af fondsloven,” siger Nick Hækkerup og fortsætter:
“I arbejdet skal det blandt andet også overvejes, om der skal oprettes et fondsregister til styrkelse af kontrollen med fondene, så det i højere grad sikres, at fondene ikke anvendes til f.eks. hvidvask og terrorfinansiering. Derfor nedsætter jeg nu et udvalg af sagkyndige eksperter og interessenter på fondsområdet, der skal se på en gennemgribende revision af reglerne med henblik på at understøtte fondenes arbejde og sikre tidssvarende rammer for kontrollen med området,” siger Nick Hækkerup.
Udvalgets opgaver
Udvalget skal foretage en “overordnet gennemgang af de gældende regler og afdække behovet for ændringer og modernisering af lovgivningen,” står der i kommissoriet, som kan læses her.
Kommissoriet fremhæver en række konkrete områder, som Justitsministeriet vil høre udvalgets overvejelser om:
- Fondslovens anvendelsesområde, herunder i forhold til selvejende institutioner og mindre fonde
- Stiftelse af fonde, herunder evt. kapitalkrav
- Registreringskrav for fonde, herunder oprettelse af et fondsregister
- Krav til fondenes regnskaber, herunder om der skal indføres en pligt til at indsende regnskaber til Civilstyrelsen
- Krav til bestyrelsesmedlemmer
- Sammenlægning af fonde, herunder fondes mulighed for at indgå i administrationsfællesskaber
- Styrkelse af tilsyn og kontrol med ikke-erhvervsdrivende fonde, herunder Civilstyrelsens mulighed for udveksling af oplysninger med andre myndigheder
- Anbringelse og bestyrelse af midler
- Statusskifte (f.eks. overgang fra erhvervsdrivende til ikke-erhvervsdrivende fond)
- Særregler for aktivitetsfonde
- Opløsning af fonde, herunder evt. kapitalkrav ved opløsning
Udvalget skal desuden overveje, om der er behov for en mere detaljeret regulering af området for de almene fonde.
Udvalget skal alene overveje behovet for regulering af de ikke-erhvervsdrivende fonde. Men samtidig skal udvalget også inddrage erfaringer fra regelsættet omkring de erhvervsdrivende fonde. Derudover skal udvalget inddrage erfaringer fra udlandet med særligt fokus på sammenlignelige lande, står der i kommissoriet.
Fondslov fra firserne
Fondslovgivningen, som regulerer de almene fonde, bygger grundlæggende på en hovedlov, som trådte i kraft i 1985, og Justitsministeriets betænkning om fonde fra 1982. Siden dengang er fondsområdet undergået en omfattende udvikling, og derfor har både fondsretseksperter, revisorer og fonde efterlyst, at fondslovgivningen opdateres.
Også PET har peget på behovet for en opdatering. I sin nationale risikovurdering af terrorfinansiering på området for non profit-organisationer fra januar 2020 skriver efterretningstjenesten således, at området udgør et højrisikoområde, som bør adresseres i forbindelse med en revision af fondslovgivningen. Der er behov for at styrke tilsynet og kontrollen med de almene fonde, så det i højere grad sikres, at fondene ikke anvendes til f.eks. hvidvask og terrorfinansiering, mener PET.
Flere fondsbestyrelser har desuden efterspurgt ændringer af fondslovgivningen, fordi de har haft svært ved at opretholde et tilfredsstillende afkast til brug for uddelinger efter administrationsomkostninger og andre faste udgifter er betalt.
Derfor skal udvalget også overveje, om reglerne for sammenlægning og opløsning af fonde er for restriktive, ligesom det også skal vurdere muligheden for at etablere administrationsfællesskaber for at nedbringe omkostningerne for fondene.
Udvalget består af følgende personer:
- Professor Rasmus Kristian Feldthusen (formand)
- Professor Linda Nielsen indstillet af Danske Universiteter
- Sekretariatschef Jette Schmidt Lund indstillet af Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation
- Kontorchef Søren Corfixsen Whitt indstillet af Erhvervsstyrelsen
- Chefkonsulent Katrine Bytofte Schultz-Pedersen indstillet af Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet
- Juridisk direktør Kjeld Gosvig-Jensen indstillet af Finans Danmark
- Executive Director Kim Nøhr Skibsted indstillet af Dansk Industri
- Advokat Marianne Philip indstillet af Dansk Erhverv
- Direktør Lars Hansen indstillet af Fondenes Videnscenter
- Advokat Lars Bunch indstillet af Advokatsamfundet og Danske Advokater
- Faglig direktør Camilla Hesselby indstillet af Danske Revisorer
- Chefkonsulent Anders Vogelsang indstillet af PET
- Kontorchef Sigrid Dahlerup indstillet af Erhvervsministeriet
- Souschef Jacob Guldborg Rasmussen indstillet af Justitsministeriets departement
- Fuldmægtig Jon Ahlberg indstillet af Finansministeriet
- Kontorchef Birthe Jespersen indstillet af Civilstyrelsen
Udvalgets sekretariatsfunktion varetages af Justitsministeriets departement og Civilstyrelsen.