Pia Gjellerup: Der er ikke ret meget hype om handicap

Boliger, byrum, natur, kulturarv, idræt, beskæftigelse og forskning. Alle områder, hvor fonde vil kunne gøre en afgørende forskel for de mange mennesker, der lever med et handicap. Det mener flere eksperter, der ser store muligheder for fonde, som tør bryde med silotænkningen. ”Mange fonde har fokus på at få kvinder i deres bestyrelser, men meget få personer med handicap er repræsenteret i fondene. Så fondsbestyrelserne har ikke en kinamands chance, ide eller viden om, hvordan det er at leve med et handicap,” siger handikapkonsulent Jacob Nossell.

Be­sty­rel­ses­for­mand i Van­fø­re­fon­den, Pia Gjel­lerup, frem­hæ­ver kø­re­stols­stien på Him­mel­b­jer­get som et ek­sem­pel på, hvor­dan ek­ster­ne pen­ge kan få af­gø­ren­de be­tyd­ning for men­ne­sker med han­di­cap og der­med for fæl­les op­le­vel­ser. Men de uop­dyr­ke­de filan­tro­pi­ske mu­lig­he­der in­den­for han­di­ca­p­om­rå­det om­fat­ter langt me­re end pro­ble­mer med til­gæn­ge­lig­hed, på­pe­ger hun og fle­re an­dre eksperter.

Han­di­ca­p­om­rå­det er et un­der­be­lyst om­rå­de med mas­ser af mu­lig­he­der for at op­da­ge nyt filan­tro­pisk land.

Det me­ner bå­de Dansk Han­di­cap For­bund, be­væ­gel­sen #En­mil­li­ons­tem­mer, han­di­cap­kon­su­lent Ja­cob Nos­sell og be­sty­rel­ses­for­mand for Van­fø­re­fon­den – den tid­li­ge­re so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske mi­ni­ster Pia Gjellerup.

Et han­di­cap op­står i mø­det mel­lem en per­sons funk­tions­ned­sæt­tel­se og sam­fun­dets bar­ri­e­rer, der hin­drer men­ne­sker med en funk­tions­ned­sæt­tel­se i at del­ta­ge i sam­fun­det på li­ge fod med al­le andre.

Net­op i dét spænd kan fon­de sæt­te sig mar­kan­te af­tryk ved at bi­dra­ge til til­gæn­ge­lig­hed og mu­lig­he­der for men­ne­sker med han­di­cap – in­den for blandt an­det bo­li­ger, byrum, na­tur, kul­tu­rarv, idræt, fa­mi­li­e­liv og ar­bejds­liv. Og­så forsk­ning og støt­te de man­ge små for­e­nin­ger på han­di­ca­p­om­rå­det samt de­mo­kra­ti­til­tag næv­nes som op­lag­te indsatsområder.

”Der er me­get at gø­re for men­ne­sker med han­di­cap. Bå­de i for­hold til at gi­ve mu­lig­he­den for at le­ve li­ge­vær­di­ge liv og i for­hold til mu­lig­he­den for at ska­be op­le­vel­ser” po­in­te­r­er Pia Gjel­lerup, be­sty­rel­ses­for­mand for Vanførefonden.

Alt for sjæl­dent hu­sker man, at men­ne­sker med han­di­cap og­så skal ha­ve mu­lig­hed for uden­dørs oplevelser

Pia Gjel­lerup – Be­sty­rel­ses­for­mand, Vanførefonden

Da man ik­ke re­gi­stre­rer, når per­so­ner har et han­di­cap, er det svært at sæt­te helt præ­ci­se tal på, hvor man­ge men­ne­sker, der har et han­di­cap. For­skel­li­ge un­der­sø­gel­ser har dog vist, at mel­lem 24 og 30 pro­cent af dan­sker­ne i al­de­ren 16-64 år vur­de­rer, at de har et han­di­cap. Iføl­ge Vi­ve - Det Na­tio­na­le Forsk­nings- og Ana­ly­se­cen­ter for Vel­færd - er det dog kun cir­ka 313.000 per­so­ner i den al­ders­grup­pe, der har et stør­re han­di­cap. Oveni kom­mer børn og æl­dre med handicap.

Boliger og idræt

Pia Gjel­lerup pe­ger på bå­de bo­li­ger med til­gæn­ge­lig­hed for men­ne­sker med han­di­cap, ud­vik­ling af hjæl­pe­mid­ler, der er nem­me­re at be­tje­ne, og un­der­støt­tel­se af he­le idræts- og mo­tions­om­rå­det, som om­rå­der, hvor fon­de kan gø­re en for­skel på handicapområdet.

”Idræts­hal­ler er ik­ke util­gæn­ge­li­ge, men for men­ne­sker med han­di­cap er det of­te svært at be­tje­ne sig. Så fond­s­pen­ge kan gø­re en kæm­pe for­skel ved in­dret­nin­ger af idræts­hal­ler, så de kan bli­ve me­re brug­ba­re,” si­ger Pia Gjellerup.

Se­rie: Nyt Filan­tro­pisk Land

Der er trængsel i man­ge af de po­pu­læ­re fel­ter på fon­de­nes filan­tro­pi­ske spilleplade.

Med over 4.000 ud­de­len­de fon­de og 26 mil­li­ar­der kro­ner i år­li­ge ud­de­lin­ger kan det væ­re svært at fin­de sig en le­dig i plads i det filan­tro­pi­ske landskab.

I se­ri­en Nyt Filan­tro­pisk Land sæt­ter vi lys på en ræk­ke hul­ler i det filan­tro­pi­ske mar­ked, hvor der sta­dig er al­bu­e­rum for fon­de, der kan og vil bi­dra­ge til at lø­se væ­sent­li­ge samfundsproblemer.

I den­ne uge fo­ku­se­rer vi på ud­de­lings­po­ten­ti­a­let på handicapområdet.

Læs her om fle­re te­ma­er i serien:

Æl­dre:
Æl­dre­om­rå­det er rigt på uop­dyr­ket filan­tro­pisk land

Kli­ma:
Bor­ge­r­ind­dra­gel­se, land, by, na­tur, mu­se­er og trans­port: al­le fon­de kan få et filan­tro­pisk klimaperspektiv

”Fon­de­ne kan og­så hjæl­pe med at ud­vik­le han­di­ca­pi­dræt­ten, så fle­re men­ne­sker med han­di­cap kan få mu­lig­hed for at dyr­ke blandt an­det sejlsport og he­stesport og de me­re spe­ci­fik­ke pa­r­a­sports­gre­ne in­den for bold­spil og at­le­tik. Tek­no­lo­gisk er vi et sted, hvor vi i vid ud­stræk­ning kan kom­pen­se­re for han­di­caps ved idræts­u­dø­vel­se, men det er ek­stremt dyrt at ud­vik­le ud­styr,” si­ger hun.

Tilgængelig kulturarv

Og­så på om­rå­det for na­tur- og kul­tu­rarvs­op­le­vel­ser kan fond­s­pen­ge gø­re stor gavn.

”Alt for sjæl­dent hu­sker man, at men­ne­sker med han­di­cap og­så skal ha­ve mu­lig­hed for uden­dørs op­le­vel­ser, og det kan væ­re en­dog me­get be­svær­ligt – el­ler nær­mest umu­ligt at få op­le­vel­ser­ne med usik­ker gang, brug af kryk­ker el­ler kø­re­stol. Man­ge ste­der er kul­tu­rar­ven ik­ke re­elt til­gæn­ge­lig ,” for­tæl­ler Pia Gjellerup.

Hun frem­hæ­ver Him­mel­b­jer­get som et ek­sem­pel på, hvor­dan ek­ster­ne pen­ge kan få af­gø­ren­de be­tyd­ning for men­ne­sker med han­di­cap og der­med for fæl­les oplevelser.

”Him­mel­b­jer­get er et punkt i Dan­mark af na­tio­nal be­tyd­ning, men det var umu­ligt at kom­me til for et men­ne­ske med han­di­cap. Her fik man skra­bet pen­ge sam­men og skabt en re­la­tion til dem, der ik­ke øn­sker, at man skal rø­re na­tu­ren. Fik la­vet en sti til kø­re­stols­bru­ge­re, så der nu er to sti­er, men al­le bru­ger stien til kø­re­stols­bru­ger­ne, og den an­den sti er nu ud­præ­get en na­tursti,” for­tæl­ler hun.

Der­u­d­over er forsk­ning et om­rå­de, hvor fon­de med for­del kun­ne sen­de pen­ge hen til handicapområdet.

”Den ene del hand­ler om forsk­ning i fore­byg­gel­se og for­bed­ren­de ind­sats på et tid­ligt sta­die. Her sker no­get, men der kun­ne ske end­nu me­re. Det an­det om­rå­de hand­ler om forsk­ning i, hvil­ke livsvil­kår men­ne­sker med han­di­cap kan på­vir­ke selv el­ler få en hånds­ræk­ning til, så man kan kla­re sig på me­re li­ge vil­kår – og­så på det psy­ki­ske plan. Hvor­dan be­va­rer man hu­mø­ret og gåpå­mod – det ved vi me­get lidt om,” si­ger Pia Gjellerup.

Sundhed, familie og beskæftigelse

Læn­ge­re­va­ren­de pro­jek­ter på tværs af han­di­cap­di­ag­no­ser med fo­kus på vig­ti­ge te­ma­er som be­skæf­ti­gel­se, ulig­hed i sund­hed og fa­mi­li­er vil væ­re nyt filan­tro­pisk land, me­ner Ja­cob Nos­sell, han­di­cap­kon­su­lent, kom­mu­ni­ka­tør og ejer af rå­d­giv­nings­virk­som­he­den Nos­sell & Co.

Fle­re un­der­sø­gel­ser har og­så vist, at men­ne­sker med han­di­cap er dår­li­ge­re stil­let i for­hold til sundhedsvæsnet

Ja­cob Nos­sell – Han­di­cap­kon­su­lent, Nos­sell & Co.

”Fon­de­ne vil bed­re kun­ne ska­be den im­pact, de ger­ne vil, hvis de gik me­re på tværs af han­di­cap­di­ag­no­ser­ne. Li­ge nu er fo­kus­set me­get si­lo-ori­en­te­ret om­kring de en­kel­te di­ag­no­ser. Det gør of­te ind­sat­ser­ne frag­men­te­ret og be­græn­set til få mil­li­o­ner – i ste­det for at gå på tværs og be­vil­li­ge 100 mil­li­o­ner kro­ner over fem år – og der­med væ­re med til at løf­te vig­ti­ge dags­or­de­ner som for ek­sem­pel at få men­ne­sker med han­di­cap i ar­bej­de,” si­ger Ja­cob Nossell.

De se­ne­ste tal fra VIVE vi­ser, at 33.000 men­ne­sker med han­di­cap står klar til at ta­ge et ar­bej­de in­den for de næ­ste 14 da­ge. Og Det Cen­tra­le Han­di­cap­råd, der rå­d­gi­ver re­ge­rin­gen og Fol­ke­tin­get i han­di­capspørgs­mål, er kom­met med syv an­be­fa­lin­ger til, hvor­dan fle­re men­ne­sker med han­di­cap kan kom­me i job.

”Re­ge­rin­gen har og­så klart sagt, at fle­re men­ne­sker med han­di­cap skal i ar­bej­de, og her vil fond­s­pen­ge kun­ne hjæl­pe til,” si­ger han.

”Fle­re un­der­sø­gel­ser har og­så vist, at men­ne­sker med han­di­cap er dår­li­ge­re stil­let i for­hold til sund­heds­væs­net, her kun­ne fond­s­pen­ge væ­re med til at ska­be me­re lig­hed i sund­hed. Li­ge­som fond­s­pen­ge og­så kun­ne gav­ne på fa­mi­lie­om­rå­det. For hvad gør man egent­lig som fa­mi­lie og som på­rø­ren­de, hvis per­so­ner med han­di­cap ger­ne vil stif­te fa­mi­lie og få børn – li­ge­som jeg har gjort,” si­ger Ja­cob Nos­sell, der selv le­ver med ce­re­bral pa­re­se og er far til to små børn.

Personer med handicap i fondsbestyrelser

Ja­cob Nos­sell modt­og i sid­ste må­ned Dan­marks stør­ste han­di­cap­pris - He­le­ne El­sass Pri­sen – for at væ­re et for­bil­le­de for an­dre men­ne­sker med handicap.

Gen­nem åre­ne har han fle­re gan­ge få­et fonds­støt­te til for­skel­li­ge projekter.

Be­væ­gel­sen hos man­ge fon­de om at gø­re tin­ge­ne ek­stremt kon­kre­te, gør det svært for det me­get ude­fi­ne­re­de be­greb ’han­di­cap’ at pas­se ind i fon­de­nes kasser

Ja­cob Nos­sell – Han­di­cap­kon­su­lent, Nos­sell & Co

”Jeg er enormt glad for fon­de­ne og me­get tak­nem­me­lig for de­res støt­te gen­nem åre­ne, men ud over de en­kel­te de­ci­de­re­de han­di­cap­fon­de, så mang­ler fon­de ge­ne­relt vi­den om han­di­ca­p­om­rå­det. Be­væ­gel­sen hos man­ge fon­de om at gø­re tin­ge­ne ek­stremt kon­kre­te, gør det svært for det me­get ude­fi­ne­re­de be­greb ’han­di­cap’ at pas­se ind i fon­de­nes kas­ser,” si­ger Ja­cob Nossell.

Han me­ner og­så, at fon­de­ne kun­ne få god gavn af at få per­so­ner med han­di­cap ind i de­res bestyrelser.

”Man­ge fon­de har fo­kus på at få kvin­der i de­res be­sty­rel­ser, men me­get få per­so­ner med han­di­cap er re­præ­sen­te­ret i fon­de­ne. Så fonds­be­sty­rel­ser­ne har ik­ke en ki­na­mands chan­ce, ide el­ler vi­den om, hvor­dan det er at le­ve med et han­di­cap , og hvor fonds­støt­te vil kun­ne gø­re en for­skel på han­di­ca­p­om­rå­det,” me­ner Ja­cob Nossell.

Viden og forundersøgelser

Hos Dansk Han­di­cap For­bund pe­ger pro­jek­tansvar­lig og po­li­tisk kon­su­lent Ka­tri­ne Ib­sen Lar­sen på bo­li­ger og byrum til­gæn­ge­li­ge for men­ne­sker med han­di­cap som et af om­rå­der­ne, hvor fonds­mid­ler kan gø­re stor gavn. Bå­de i for­hold til vi­den og sel­ve udførelsen.

En stør­re åben­hed og bred­de hos fon­de­ne vil­le og­så ha­ve stor be­tyd­ning for handicapområdet.

Det her med at lyt­te til, hvad han­di­ca­p­om­rå­det har brug for, vil ha­ve stor betydning

Ka­tri­ne Ib­sen Lar­sen – Po­li­tisk kon­su­lent, Dansk Han­di­cap Forbund

”Det, for­bun­dets med­lem­mer sy­nes er re­le­van­te, er til ti­der ik­ke for­e­ne­ligt med fon­de­nes pro­gram­mer, så det her med at lyt­te til, hvad han­di­ca­p­om­rå­det har brug for, vil ha­ve stor be­tyd­ning,” me­ner Ka­tri­ne Ib­sen Larsen.

Hun op­for­drer og­så fon­de­ne til at støt­te op om foranalyser.

”Her i Dansk Han­di­cap For­bund har vi et øn­ske om at la­ve en for­a­na­ly­se, in­den vi sæt­ter sto­re pro­jek­ter i gang – for at få no­get me­re kva­li­tet ind i vo­res pro­jek­ter, men det er sjæl­dent, at fon­de­ne vil støt­te for­a­na­ly­ser. Så her kun­ne fonds­støt­te og­så gavne.”

De­mo­kra­ti­til­tag i for­hold til at få fle­re en­ga­ge­ret i han­di­cap­po­li­tik samt so­ci­a­le og fag­li­ge ar­ran­ge­men­ter for men­ne­sker med han­di­cap ude lo­kalt i kom­mu­ner­ne er an­dre om­rå­der, hvor fonds­mid­ler vil kun­ne gø­re en for­skel, me­ner Ka­tri­ne Ib­sen Larsen.

Og­så forsk­ning i hjæl­pe­ind­sat­ser samt støt­te til min­dre for­e­nin­ger er op­lag­te støt­te­mu­lig­he­der for fon­de. Det me­ner Mo­ni­ca Lyl­loff, der er jurist og medstif­ter af fol­ke­be­væ­gel­sen #En­mil­li­ons­tem­mer. En be­væ­gel­se, der ar­bej­der for at sik­re rets­sik­ker­he­den for men­ne­sker med funk­tions­ned­sæt­tel­ser og psy­kisk sår­bar­hed samt de­res pårørende.

”Vi har fon­de som El­sass Fon­den, der ar­bej­der spe­ci­fikt med ce­re­bral pa­re­se og Mu­skel­svind­fon­den med fo­kus på mu­skel­svind, men der er i den grad be­hov for at for­ske i for­skel­li­ge hjæl­pe­ind­sat­ser. For li­ge nu har vi stort set in­gen da­ta på, hvil­ke ind­sat­ser, der vir­ker og til hvem,” si­ger Mo­ni­ca Lylloff.

”Så der er brug for lang­va­rig forsk­ning i, hvor­dan vi bedst mu­ligt hjæl­per men­ne­sker med for­skel­li­ge funk­tions­ned­sæt­tel­ser. Så vi kan kom­me væk fra kas­se­tænk­ning og sek­tor­be­græns­ning og i ste­det op i et he­li­kop­ter­per­spek­tiv, hvor ar­gu­men­ta­tio­nen om den ene el­ler an­den ind­sats kan stå på et em­pi­risk grund­lag,” fort­sæt­ter hun.

Fon­de­ne kun­ne og­så gø­re en for­skel ved at støt­te de man­ge små for­e­nin­ger, der gør et kæm­pe ar­bej­de i for­hold til at hjæl­pe men­ne­sker med han­di­cap og de­res familier.

”Of­te er for­e­nin­ger­ne en­ten for små el­ler for lo­ka­le til at få støt­te, så de kæm­per hvert år for at over­le­ve. Nog­le er så hel­di­ge at få støt­te fra kom­mu­nen via Ser­vi­ce­lovens §18-mid­ler, men så må mid­ler­ne kun bru­ges i egen kom­mu­ne, selv­om ini­ti­a­ti­vet kun­ne ha­ve gavn af at bli­ve ud­bredt til an­dre kom­mu­ner og­så,” for­tæl­ler Mo­ni­ca Lylloff.

Så un­der­støt­tel­se af for­e­nin­ger, så de får mu­lig­hed for at op­ska­le­re og gi­ve mu­lig­hed for fle­re tilbud.

”Man­ge af de fri­vil­li­ge for­e­nin­ger kun­ne godt tæn­ke sig at kun­ne til­by­de juri­disk vejledning

Mo­ni­ca Lyl­loff – Jurist og medstif­ter af fol­ke­be­væ­gel­sen #En­mil­li­ons­tem­mer

”Man­ge af de fri­vil­li­ge for­e­nin­ger kun­ne godt tæn­ke sig at kun­ne til­by­de juri­disk vej­led­ning, for det er der et stort be­hov for, men mid­ler­ne er be­græn­se­de, så her kun­ne fonds­mid­ler gø­re stor gavn,” si­ger hun.

De tørre tal

Til trods for bå­de et stort be­hov og en mar­kant stig­ning i fon­de­nes sam­le­de be­vil­lin­ger er han­di­ca­p­om­rå­det ik­ke et yn­det sted for al­men­nyt­ti­ge donationer.

Den se­ne­ste fonds­sta­ti­stik fra 2021 fra Dan­marks Sta­ti­stik vi­ser, at ind­sat­ser må­l­ret­tet per­so­ner med han­di­cap stod for 9,5 pro­cent af be­vil­lin­ger­ne un­der ’So­ci­a­le for­mål’. Der­med til­faldt 168 mil­li­o­ner kro­ner per­so­ner med han­di­cap ud et sam­let be­løb på 1,8 mil­li­ar­der kro­ner i 2021 til ’So­ci­a­le formål’.

Ud af fon­de­nes sam­le­de be­vil­lin­ger på 25,9 mil­li­ar­der kro­ner i 2021 var 0,7 pro­cent må­l­ret­tet so­ci­a­le ind­sat­ser til han­di­cap­pe­de. In­den for ’Sund­heds­for­mål’ og ’Vi­den­ska­be­li­ge for­mål’ er det ik­ke mu­ligt at bry­de sta­tik­ken op, så man kan se, hvad der er gi­vet til men­ne­sker med handicap.

Ingen hype eller solstrålehistorier

Selv­om han­di­ca­p­om­rå­det har mas­ser af le­digt spil­le­rum for filan­tro­pi­ske fon­de, så fin­des der al­le­re­de en ræk­ke fon­de med fo­kus på men­ne­sker med handicap.

Van­fø­re­fon­den har helt fra sin stif­tel­se i 1955 væ­ret sat i ver­den for at støt­te men­ne­sker med et fy­sisk bevægelseshandicap.

Fon­den ud­de­ler år­ligt 3-4 mil­li­o­ner kro­ner til for­e­nin­ger og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner som til­skud til re­va­li­de­ring, for­bed­ring af bo­lig­for­hold, let­tel­se af trans­port, frem­skaf­fel­se af eg­ne­de fe­ri­e­hjem og for­sam­lings­lo­ka­ler, bør­ne- og ung­doms­ar­bej­de samt op­lys­ning om pro­ble­mer for men­ne­sker med bevægelseshandicap.

”For os hand­ler det om at nå ud til det en­kel­te men­ne­ske. Vi er til for men­ne­sker med be­væ­gel­ses­han­di­cap – ik­ke for vo­res egen skyld. Der­for har vi fast­holdt at væ­re en fond ud­sat for ef­ter­spørgsel. Så vi la­ver ik­ke calls, som el­lers er mo­der­ne i fonds­ver­de­nen,” for­tæl­ler Pia Gjel­lerup, be­sty­rel­ses­for­mand i Vanførefonden.

Når få fon­de har fo­kus på han­di­ca­p­om­rå­det, tror Pia Gjel­lerup, det blandt an­det skyl­des en ud­bredt op­fat­tel­se af, at men­ne­sker med han­di­cap er no­get, det of­fent­li­ge skal ta­ge sig af.

Det er ik­ke fint, og det er svært at hel­bre­de, så der fin­des ik­ke stjer­ne­hi­sto­ri­er, hvor men­ne­sker bli­ver raske

Pia Gjel­lerup – Be­sty­rel­ses­for­mand, Vanførefonden

”Sam­ti­dig er der ik­ke ret me­get hy­pe om han­di­cap. Det er ik­ke fint, og det er svært at hel­bre­de, så der fin­des ik­ke stjer­ne­hi­sto­ri­er, hvor men­ne­sker bli­ver ra­ske . På han­di­ca­p­om­rå­det ram­mes nog­le men­ne­sker, det er uaf­ven­de­ligt og no­get, man skal le­ve med. Så sol­strå­le­hi­sto­ri­er ek­si­ste­rer ik­ke,” si­ger Pia Gjellerup.

El­sass Fon­den er en an­den af de fon­de, der har et en­ty­digt fo­kus på han­di­ca­p­om­rå­det. Fon­den ar­bej­der for at øge livskva­li­te­ten for men­ne­sker med ce­re­bral pa­re­se og de­res på­rø­ren­de – via bå­de le­ga­ter, forsk­ning og aktiviteter.

Se­ne­ste of­fent­lig­gjor­te regn­skab for 2021 vi­ste ud­de­lin­ger på 65 mil­li­o­ner kro­ner samt 27 mil­li­o­ner kro­ner til eg­ne forsk­nings- og udviklingsomkostninger.

Og­så Be­vi­ca Fon­den be­skæf­ti­ger sig ude­luk­ken­de med han­di­ca­p­om­rå­det, og i 2021 be­vil­ge­de fon­den 30,8 mil­li­o­ner kroner.

Be­vi­ca Fon­dens vi­sion er at gi­ve men­ne­sker med be­væ­gel­ses­han­di­cap den størst mu­li­ge selv­stæn­dig­hed og uaf­hæn­gig­hed. Fon­den har en am­bi­tion om, at uni­ver­selt de­sign er en grund­præ­mis for sam­fund­s­in­dret­nin­gen i Dan­mark se­ne­st i 2050.

Den A.P. Møl­ler­ske Støt­te­fond er en an­den filan­tro­pisk ak­tør, som gen­nem åre­ne har gi­vet støt­te til fle­re pro­jek­ter in­den for handicapområdet.

Fon­den har blandt an­det be­vil­get 25 mil­li­o­ner til op­fø­rel­se af 16 nye bo­li­ger til ud­vik­lings­han­di­cap­pe­de på Torns­b­jerg­gård i Od­der Kom­mu­ne, og som en del af fon­dens so­ci­a­le ini­ti­a­tiv fra 2016-2021 gik 25,3 mil­li­o­ner til en kom­pe­ten­ce­gi­ven­de ud­dan­nel­se for un­ge med kog­ni­ti­ve han­di­cap un­der Glad Fonden.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Annoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer