Handicapområdet er et underbelyst område med masser af muligheder for at opdage nyt filantropisk land.
Det mener både Dansk Handicap Forbund, bevægelsen #Enmillionstemmer, handicapkonsulent Jacob Nossell og bestyrelsesformand for Vanførefonden – den tidligere socialdemokratiske minister Pia Gjellerup.
Et handicap opstår i mødet mellem en persons funktionsnedsættelse og samfundets barrierer, der hindrer mennesker med en funktionsnedsættelse i at deltage i samfundet på lige fod med alle andre.
Netop i dét spænd kan fonde sætte sig markante aftryk ved at bidrage til tilgængelighed og muligheder for mennesker med handicap – inden for blandt andet boliger, byrum, natur, kulturarv, idræt, familieliv og arbejdsliv. Også forskning og støtte de mange små foreninger på handicapområdet samt demokratitiltag nævnes som oplagte indsatsområder.
”Der er meget at gøre for mennesker med handicap. Både i forhold til at give muligheden for at leve ligeværdige liv og i forhold til muligheden for at skabe oplevelser” pointerer Pia Gjellerup, bestyrelsesformand for Vanførefonden.
Alt for sjældent husker man, at mennesker med handicap også skal have mulighed for udendørs oplevelser
Pia Gjellerup – Bestyrelsesformand, Vanførefonden
Da man ikke registrerer, når personer har et handicap, er det svært at sætte helt præcise tal på, hvor mange mennesker, der har et handicap. Forskellige undersøgelser har dog vist, at mellem 24 og 30 procent af danskerne i alderen 16-64 år vurderer, at de har et handicap. Ifølge Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - er det dog kun cirka 313.000 personer i den aldersgruppe, der har et større handicap. Oveni kommer børn og ældre med handicap.
Boliger og idræt
Pia Gjellerup peger på både boliger med tilgængelighed for mennesker med handicap, udvikling af hjælpemidler, der er nemmere at betjene, og understøttelse af hele idræts- og motionsområdet, som områder, hvor fonde kan gøre en forskel på handicapområdet.
”Idrætshaller er ikke utilgængelige, men for mennesker med handicap er det ofte svært at betjene sig. Så fondspenge kan gøre en kæmpe forskel ved indretninger af idrætshaller, så de kan blive mere brugbare,” siger Pia Gjellerup.
Serie: Nyt Filantropisk LandDer er trængsel i mange af de populære felter på fondenes filantropiske spilleplade.
Med over 4.000 uddelende fonde og 26 milliarder kroner i årlige uddelinger kan det være svært at finde sig en ledig i plads i det filantropiske landskab.
I serien Nyt Filantropisk Land sætter vi lys på en række huller i det filantropiske marked, hvor der stadig er albuerum for fonde, der kan og vil bidrage til at løse væsentlige samfundsproblemer.
I denne uge fokuserer vi på uddelingspotentialet på handicapområdet.
Læs her om flere temaer i serien:
Ældre:
Ældreområdet er rigt på uopdyrket filantropisk land
”Fondene kan også hjælpe med at udvikle handicapidrætten, så flere mennesker med handicap kan få mulighed for at dyrke blandt andet sejlsport og hestesport og de mere specifikke parasportsgrene inden for boldspil og atletik. Teknologisk er vi et sted, hvor vi i vid udstrækning kan kompensere for handicaps ved idrætsudøvelse, men det er ekstremt dyrt at udvikle udstyr,” siger hun.
Tilgængelig kulturarv
Også på området for natur- og kulturarvsoplevelser kan fondspenge gøre stor gavn.
”Alt for sjældent husker man, at mennesker med handicap også skal have mulighed for udendørs oplevelser, og det kan være endog meget besværligt – eller nærmest umuligt at få oplevelserne med usikker gang, brug af krykker eller kørestol. Mange steder er kulturarven ikke reelt tilgængelig ,” fortæller Pia Gjellerup.
Hun fremhæver Himmelbjerget som et eksempel på, hvordan eksterne penge kan få afgørende betydning for mennesker med handicap og dermed for fælles oplevelser.
”Himmelbjerget er et punkt i Danmark af national betydning, men det var umuligt at komme til for et menneske med handicap. Her fik man skrabet penge sammen og skabt en relation til dem, der ikke ønsker, at man skal røre naturen. Fik lavet en sti til kørestolsbrugere, så der nu er to stier, men alle bruger stien til kørestolsbrugerne, og den anden sti er nu udpræget en natursti,” fortæller hun.
Derudover er forskning et område, hvor fonde med fordel kunne sende penge hen til handicapområdet.
”Den ene del handler om forskning i forebyggelse og forbedrende indsats på et tidligt stadie. Her sker noget, men der kunne ske endnu mere. Det andet område handler om forskning i, hvilke livsvilkår mennesker med handicap kan påvirke selv eller få en håndsrækning til, så man kan klare sig på mere lige vilkår – også på det psykiske plan. Hvordan bevarer man humøret og gåpåmod – det ved vi meget lidt om,” siger Pia Gjellerup.
Sundhed, familie og beskæftigelse
Længerevarende projekter på tværs af handicapdiagnoser med fokus på vigtige temaer som beskæftigelse, ulighed i sundhed og familier vil være nyt filantropisk land, mener Jacob Nossell, handicapkonsulent, kommunikatør og ejer af rådgivningsvirksomheden Nossell & Co.
Flere undersøgelser har også vist, at mennesker med handicap er dårligere stillet i forhold til sundhedsvæsnet
Jacob Nossell – Handicapkonsulent, Nossell & Co.
”Fondene vil bedre kunne skabe den impact, de gerne vil, hvis de gik mere på tværs af handicapdiagnoserne. Lige nu er fokusset meget silo-orienteret omkring de enkelte diagnoser. Det gør ofte indsatserne fragmenteret og begrænset til få millioner – i stedet for at gå på tværs og bevillige 100 millioner kroner over fem år – og dermed være med til at løfte vigtige dagsordener som for eksempel at få mennesker med handicap i arbejde,” siger Jacob Nossell.
De seneste tal fra VIVE viser, at 33.000 mennesker med handicap står klar til at tage et arbejde inden for de næste 14 dage. Og Det Centrale Handicapråd, der rådgiver regeringen og Folketinget i handicapspørgsmål, er kommet med syv anbefalinger til, hvordan flere mennesker med handicap kan komme i job.
”Regeringen har også klart sagt, at flere mennesker med handicap skal i arbejde, og her vil fondspenge kunne hjælpe til,” siger han.
”Flere undersøgelser har også vist, at mennesker med handicap er dårligere stillet i forhold til sundhedsvæsnet, her kunne fondspenge være med til at skabe mere lighed i sundhed. Ligesom fondspenge også kunne gavne på familieområdet. For hvad gør man egentlig som familie og som pårørende, hvis personer med handicap gerne vil stifte familie og få børn – ligesom jeg har gjort,” siger Jacob Nossell, der selv lever med cerebral parese og er far til to små børn.
Personer med handicap i fondsbestyrelser
Jacob Nossell modtog i sidste måned Danmarks største handicappris - Helene Elsass Prisen – for at være et forbillede for andre mennesker med handicap.
Gennem årene har han flere gange fået fondsstøtte til forskellige projekter.
Bevægelsen hos mange fonde om at gøre tingene ekstremt konkrete, gør det svært for det meget udefinerede begreb ’handicap’ at passe ind i fondenes kasser
Jacob Nossell – Handicapkonsulent, Nossell & Co
”Jeg er enormt glad for fondene og meget taknemmelig for deres støtte gennem årene, men ud over de enkelte deciderede handicapfonde, så mangler fonde generelt viden om handicapområdet. Bevægelsen hos mange fonde om at gøre tingene ekstremt konkrete, gør det svært for det meget udefinerede begreb ’handicap’ at passe ind i fondenes kasser,” siger Jacob Nossell.
Han mener også, at fondene kunne få god gavn af at få personer med handicap ind i deres bestyrelser.
”Mange fonde har fokus på at få kvinder i deres bestyrelser, men meget få personer med handicap er repræsenteret i fondene. Så fondsbestyrelserne har ikke en kinamands chance, ide eller viden om, hvordan det er at leve med et handicap , og hvor fondsstøtte vil kunne gøre en forskel på handicapområdet,” mener Jacob Nossell.
Viden og forundersøgelser
Hos Dansk Handicap Forbund peger projektansvarlig og politisk konsulent Katrine Ibsen Larsen på boliger og byrum tilgængelige for mennesker med handicap som et af områderne, hvor fondsmidler kan gøre stor gavn. Både i forhold til viden og selve udførelsen.
En større åbenhed og bredde hos fondene ville også have stor betydning for handicapområdet.
Det her med at lytte til, hvad handicapområdet har brug for, vil have stor betydning
Katrine Ibsen Larsen – Politisk konsulent, Dansk Handicap Forbund
”Det, forbundets medlemmer synes er relevante, er til tider ikke foreneligt med fondenes programmer, så det her med at lytte til, hvad handicapområdet har brug for, vil have stor betydning,” mener Katrine Ibsen Larsen.
Hun opfordrer også fondene til at støtte op om foranalyser.
”Her i Dansk Handicap Forbund har vi et ønske om at lave en foranalyse, inden vi sætter store projekter i gang – for at få noget mere kvalitet ind i vores projekter, men det er sjældent, at fondene vil støtte foranalyser. Så her kunne fondsstøtte også gavne.”
Demokratitiltag i forhold til at få flere engageret i handicappolitik samt sociale og faglige arrangementer for mennesker med handicap ude lokalt i kommunerne er andre områder, hvor fondsmidler vil kunne gøre en forskel, mener Katrine Ibsen Larsen.
Også forskning i hjælpeindsatser samt støtte til mindre foreninger er oplagte støttemuligheder for fonde. Det mener Monica Lylloff, der er jurist og medstifter af folkebevægelsen #Enmillionstemmer. En bevægelse, der arbejder for at sikre retssikkerheden for mennesker med funktionsnedsættelser og psykisk sårbarhed samt deres pårørende.
”Vi har fonde som Elsass Fonden, der arbejder specifikt med cerebral parese og Muskelsvindfonden med fokus på muskelsvind, men der er i den grad behov for at forske i forskellige hjælpeindsatser. For lige nu har vi stort set ingen data på, hvilke indsatser, der virker og til hvem,” siger Monica Lylloff.
”Så der er brug for langvarig forskning i, hvordan vi bedst muligt hjælper mennesker med forskellige funktionsnedsættelser. Så vi kan komme væk fra kassetænkning og sektorbegrænsning og i stedet op i et helikopterperspektiv, hvor argumentationen om den ene eller anden indsats kan stå på et empirisk grundlag,” fortsætter hun.
Fondene kunne også gøre en forskel ved at støtte de mange små foreninger, der gør et kæmpe arbejde i forhold til at hjælpe mennesker med handicap og deres familier.
”Ofte er foreningerne enten for små eller for lokale til at få støtte, så de kæmper hvert år for at overleve. Nogle er så heldige at få støtte fra kommunen via Servicelovens §18-midler, men så må midlerne kun bruges i egen kommune, selvom initiativet kunne have gavn af at blive udbredt til andre kommuner også,” fortæller Monica Lylloff.
Så understøttelse af foreninger, så de får mulighed for at opskalere og give mulighed for flere tilbud.
”Mange af de frivillige foreninger kunne godt tænke sig at kunne tilbyde juridisk vejledning
Monica Lylloff – Jurist og medstifter af folkebevægelsen #Enmillionstemmer
”Mange af de frivillige foreninger kunne godt tænke sig at kunne tilbyde juridisk vejledning, for det er der et stort behov for, men midlerne er begrænsede, så her kunne fondsmidler gøre stor gavn,” siger hun.
De tørre tal
Til trods for både et stort behov og en markant stigning i fondenes samlede bevillinger er handicapområdet ikke et yndet sted for almennyttige donationer.
Den seneste fondsstatistik fra 2021 fra Danmarks Statistik viser, at indsatser målrettet personer med handicap stod for 9,5 procent af bevillingerne under ’Sociale formål’. Dermed tilfaldt 168 millioner kroner personer med handicap ud et samlet beløb på 1,8 milliarder kroner i 2021 til ’Sociale formål’.
Ud af fondenes samlede bevillinger på 25,9 milliarder kroner i 2021 var 0,7 procent målrettet sociale indsatser til handicappede. Inden for ’Sundhedsformål’ og ’Videnskabelige formål’ er det ikke muligt at bryde statikken op, så man kan se, hvad der er givet til mennesker med handicap.
Ingen hype eller solstrålehistorier
Selvom handicapområdet har masser af ledigt spillerum for filantropiske fonde, så findes der allerede en række fonde med fokus på mennesker med handicap.
Vanførefonden har helt fra sin stiftelse i 1955 været sat i verden for at støtte mennesker med et fysisk bevægelseshandicap.
Fonden uddeler årligt 3-4 millioner kroner til foreninger og selvejende institutioner som tilskud til revalidering, forbedring af boligforhold, lettelse af transport, fremskaffelse af egnede feriehjem og forsamlingslokaler, børne- og ungdomsarbejde samt oplysning om problemer for mennesker med bevægelseshandicap.
”For os handler det om at nå ud til det enkelte menneske. Vi er til for mennesker med bevægelseshandicap – ikke for vores egen skyld. Derfor har vi fastholdt at være en fond udsat for efterspørgsel. Så vi laver ikke calls, som ellers er moderne i fondsverdenen,” fortæller Pia Gjellerup, bestyrelsesformand i Vanførefonden.
Når få fonde har fokus på handicapområdet, tror Pia Gjellerup, det blandt andet skyldes en udbredt opfattelse af, at mennesker med handicap er noget, det offentlige skal tage sig af.
Det er ikke fint, og det er svært at helbrede, så der findes ikke stjernehistorier, hvor mennesker bliver raske
Pia Gjellerup – Bestyrelsesformand, Vanførefonden
”Samtidig er der ikke ret meget hype om handicap. Det er ikke fint, og det er svært at helbrede, så der findes ikke stjernehistorier, hvor mennesker bliver raske . På handicapområdet rammes nogle mennesker, det er uafvendeligt og noget, man skal leve med. Så solstrålehistorier eksisterer ikke,” siger Pia Gjellerup.
Elsass Fonden er en anden af de fonde, der har et entydigt fokus på handicapområdet. Fonden arbejder for at øge livskvaliteten for mennesker med cerebral parese og deres pårørende – via både legater, forskning og aktiviteter.
Seneste offentliggjorte regnskab for 2021 viste uddelinger på 65 millioner kroner samt 27 millioner kroner til egne forsknings- og udviklingsomkostninger.
Også Bevica Fonden beskæftiger sig udelukkende med handicapområdet, og i 2021 bevilgede fonden 30,8 millioner kroner.
Bevica Fondens vision er at give mennesker med bevægelseshandicap den størst mulige selvstændighed og uafhængighed. Fonden har en ambition om, at universelt design er en grundpræmis for samfundsindretningen i Danmark senest i 2050.
Den A.P. Møllerske Støttefond er en anden filantropisk aktør, som gennem årene har givet støtte til flere projekter inden for handicapområdet.
Fonden har blandt andet bevilget 25 millioner til opførelse af 16 nye boliger til udviklingshandicappede på Tornsbjerggård i Odder Kommune, og som en del af fondens sociale initiativ fra 2016-2021 gik 25,3 millioner til en kompetencegivende uddannelse for unge med kognitive handicap under Glad Fonden.
