Borgerinddragelse, land, by, natur, museer og transport: alle fonde kan få et filantropisk klimaperspektiv

Der findes så mange muligheder for at bidrage til at reducere CO2-udledningen og støtte den grønne omstilling, at langt de fleste fonde kan være med til at løse det altoverskyggende samfundsproblem. Det mener flere klimaeksperter, som Fundats har bedt om at give gode, konkrete eksempler på støttemuligheder. Tænketanken Concito præsenterer desuden en ny idé til fonde, der ønsker at skabe markante resultater via ny open source-viden: et videnscenter for grøn finansiering.

Elek­tri­ske fær­ger som Elvy i Göte­borg er et væ­sent­ligt bi­drag til den grøn­ne om­stil­ling. I Dan­mark kan pri­va­te fon­de blandt me­get an­det bi­dra­ge med at støt­te bat­te­ri­struk­tu­rer i lan­dets man­ge lo­ka­le hav­ne, me­ner den grøn­ne tæn­ket­ank Concito.

Kli­ma­kri­sen er den alt­over­skyg­gen­de sam­funds­ud­for­dring, som sam­ti­dig rum­mer uen­de­li­ge mu­lig­he­der for dyg­ti­ge fond­spio­ne­rer, der har mo­det til at ind­ta­ge nyt, uop­dyr­ket, filan­tro­pisk land.

Det me­ner bå­de Dan­marks grøn­ne tæn­ket­ank Con­ci­to, WWF Ver­dens­na­tur­fon­den og Rå­det for Grøn Omstilling.

Bor­ge­r­ind­dra­gel­se, trans­port, land­brug, mo­bi­li­tet, in­fra­struk­tur og et vi­dens­cen­ter for grøn fi­nan­si­e­ring er nog­le af de om­rå­der, hvor fon­de iføl­ge eks­per­ter­ne kun­ne gø­re en af­gø­ren­de forskel.

”Mo­ney tal­ks, og li­ge nu har vi en si­tu­a­tion, hvor pen­sions­kas­ser og an­dre in­sti­tu­tio­nel­le in­ve­sto­rer dis­ku­te­rer, hvil­ken rol­le de skal spil­le i for­hold til kli­ma­hand­ling. De vil ik­ke gå på kom­pro­mis med de­res af­kast­grad, og når de går ind og un­der­støt­ter kli­ma­hand­ling med grøn­ne in­ve­ste­rin­ger, kal­der de det for al­ter­na­ti­ve in­ve­ste­rin­ger,” si­ger Jarl Krau­sing, vi­ce­di­rek­tør i Dan­marks grøn­ne tæn­ket­ank Concito.

Vi har brug for et vi­dens­cen­ter, der kan un­der­støt­te grøn fi­nan­si­e­ring og re­gu­le­ring på området

Jarl Krau­sing – vi­ce­di­rek­tør i Dan­marks grøn­ne tæn­ket­ank Concito

”Så vi har brug for et vi­dens­cen­ter, der kan un­der­støt­te grøn fi­nan­si­e­ring og re­gu­le­ring på om­rå­det, så vi får skabt et fi­nan­si­elt sy­stem, hvor grøn­ne in­ve­ste­rin­ger er første­valg. Så­dan et vi­dens­cen­ter kun­ne fon­de­ne støt­te, for vi kom­mer ik­ke i mål med må­le­ne i Pa­ris­af­ta­len, hvis ik­ke in­ve­sto­rer­ne er med,” un­der­stre­ger han.

Be­ho­vet for hand­ling er enormt. Den 20. marts ud­kom FN’s kli­ma­pa­nel IPCC med en sta­tus­rap­port, der vi­ste, at den glo­ba­le ud­led­ning af driv­hus­gas­ser er ble­vet stør­re de sid­ste 10 år, og at den glo­ba­le op­varm­ning fo­re­går med en hidtil uset hastighed.

Se­rie: Nyt Filan­tro­pisk Land

Der er trængsel i man­ge af de po­pu­læ­re fel­ter på fon­de­nes filan­tro­pi­ske spilleplade.

Med over 4.000 ud­de­len­de fon­de og 26 mil­li­ar­der kro­ner i år­li­ge ud­de­lin­ger kan det væ­re svært at fin­de sig en le­dig i plads i det filan­tro­pi­ske landskab.

I se­ri­en Nyt Filan­tro­pisk Land sæt­ter vi lys på en ræk­ke hul­ler i det filan­tro­pi­ske mar­ked, hvor der sta­dig er al­bu­e­rum for fon­de, der kan og vil bi­dra­ge til at lø­se væ­sent­li­ge samfundsproblemer.

I den­ne uge ser vi på mu­lig­he­der­ne for at in­te­gre­re kli­ma i uddelingspolitikkerne

I sid­ste uge be­skrev vi mu­lig­he­der­ne på æl­dre­om­rå­det, som og­så ud­gør et filan­tro­pisk ørkenland

Den 28. marts ram­te Dan­mark sin ’Overs­hoot Day’, og Dan­mark hav­de der­med som et af de før­ste lan­de i ver­den al­le­re­de op­brugt si­ne res­sour­cer for 2023. Re­sten af året bru­ger vi fle­re res­sour­cer, end jor­den na­tur­ligt kan nå at genskabe.

Så der er i den grad be­hov for fæl­les front, hvis vi skal nå i mål med Pa­ris­af­ta­lens bin­den­de af­ta­le om at re­du­ce­re ud­led­nin­gen af driv­hus­gas­ser, me­ner Concito.

Byudvikling og søtransport

Det er ik­ke kun i for­hold til at ska­be me­re vi­den om de rig­ti­ge in­ve­ste­rin­ger, at fon­de­ne kun­ne bi­dra­ge til at mind­ske de ne­ga­ti­ve ef­fek­ter af klimakrisen.

Fon­de­ne vil­le ek­sem­pel­vis og­så kun­ne gø­re en for­skel ved at støt­te pro­jek­ter med mo­del­ler for by­ud­vik­ling ba­se­ret på hen­syn til mo­bi­li­tet og min­dre færdsel.

”Vi har be­hov for at la­ve by­ud­vik­ling med me­get min­dre trans­port­be­last­ning, og her kun­ne fon­de­ne med for­del gå ind og la­ve nog­le pi­lot­pro­jek­ter i by­er af for­skel­lig stør­rel­se, for­di by­er­ne har for­skel­li­ge ud­for­drin­ger. De sto­re knu­de­punk­ter – he­le or­ga­ni­se­rin­gen af tung trans­port – er og­så et vig­tigt om­rå­de at ha­ve fo­kus på,” si­ger Jarl Krausing.

Han pe­ger og­så på søtrans­port som et om­rå­de, hvor fonds­støt­te og stra­te­gisk filan­tro­pi kun­ne gav­ne klimaet.

”Vi skal ha­ve et me­get stør­re fo­kus på søtrans­port. Ik­ke ship­ping, men al den fær­ge­sejlads vi har her i Dan­mark. Her kun­ne fon­de støt­te op om bå­de elek­tri­fi­ce­re­de fær­ger og he­le bat­te­ri­struk­tu­ren i hav­ne­ne,” me­ner Jarl Krausing.

Trans­port fyl­der me­get i de dan­ske CO2-ud­led­nin­ger, og selv­om EU fra 2035 har be­slut­tet at for­by­de salg af nye di­e­sel- og ben­zin­drev­ne bi­ler og va­re­vog­ne, så ser Jarl Krau­sing et stort be­hov for at ha­ve fo­kus på he­le infrastrukturdiskussionen.

”I Dan­mark er ba­sis­sce­na­ri­et sta­dig, at man an­ta­ger, at der i 2030 er kom­met mel­lem 600.000 og 700.000 fle­re bi­ler end i dag. Her kan fon­de­ne hjæl­pe med at sæt­te fo­kus på – og fin­de løs­nin­ger på, hvor­dan vi und­går så man­ge fle­re bi­ler,” me­ner Jarl Krausing.

Et bæredygtigt landbrug

Om­stil­lin­gen af land­bru­get er et an­det om­rå­de, hvor fon­de­ne kun­ne gø­re stor gavn i for­hold til klimaforbedringer.

”Vi mang­ler vi­den, nye til­gan­ge, nye pro­duk­tions­for­mer af ek­si­ste­ren­de pro­duk­ter og nye me­re plan­te­ba­se­re­de fø­de­va­rer, og vi mang­ler en in­ci­ta­ments­struk­tur for un­ge land­mænd til at om­læg­ge til me­re bæ­re­dyg­tigt land­brug. På al­le om­rå­der kan fon­de­ne bi­dra­ge,” me­ner Jarl Krausing.

Der­u­d­over op­for­drer Jarl Krau­sing til, at fon­de­ne i hø­je­re grad støt­ter pro­jek­ter, hvor kli­ma og bi­o­di­ver­si­tet tæn­kes sammen.

Sam­ti­dig sker der en mas­se om­kring bå­de en ny na­tur­lov, Bi­o­di­ver­si­tets­rå­det samt ny EU-re­gu­le­ring, der for­plig­ter en lang ræk­ke dan­ske virk­som­he­der til at ha­ve styr på de­res værdikæder.

”Virk­som­he­der­ne skal do­ku­men­te­re, hvor­dan de hånd­te­rer kli­maaf­tryk og ar­bej­der med bi­o­di­ver­si­tet, og der er brug for bå­de vi­den, kon­kret hand­ling og hjælp til, hvor­dan virk­som­he­der­ne skal gri­be det an. Her kun­ne fon­de­ne og­så hjæl­pe til,” si­ger Jarl Krausing.

Alle fonde kan få et klimaperspektiv

Bor­ge­r­ind­dra­gel­se er og­så et om­rå­de, hvor fon­de­ne kun­ne gø­re en forskel.

”Der fo­re­går for­skel­li­ge ting i for­hold til bor­ge­r­ind­dra­gel­se, så­dan lidt ad hoc, men vi har brug for at få det op i storska­la. Så bor­ger­ne får øje på, hvad de selv kan gø­re – her kun­ne fon­de­ne og­så gå ind,” me­ner Jarl Krausing.

”For­tæl­lin­gen om, at Dan­mark er et grønt fo­re­gang­sland, er hul og hyk­le­risk. Den in­di­vi­du­el­le bor­ger i Dan­mark lig­ger i top-10 i ver­den, bå­de når det gæl­der CO2-ud­led­nin­ger, vand­for­brug, ma­te­ri­a­le­for­brug og are­al­an­ven­del­se. Så vi har vir­ke­lig an­svar for at om­læg­ge vo­res livs­stil, så vi kan mini­me­re vo­res glo­ba­le kli­maaf­tryk, og det ar­bej­de kan fon­de og­så hjæl­pe med,” fort­sæt­ter han.

Når fon­de­ne hidtil ik­ke har sendt så man­ge mid­ler mod kli­ma­om­rå­det, tror Jarl Krau­sing, det er historisk.

”Fon­de er for­måls­be­stem­te, og det ta­ger tid at om­læg­ge stra­te­gi­er, men med den vig­tig­hed – med den kli­ma­kri­se vi står over for – må og skal man som filan­tro­pisk fond ha­ve et kli­ma­per­spek­tiv,” me­ner Jarl Krausing.

Tropisk regnskov er afgørende

Tro­pisk regnskov er et an­det om­rå­de, hvor fon­de­ne kan gø­re en mærk­bar forskel.

Iføl­ge Bo Øks­neb­jerg, ge­ne­ral­se­kre­tær hos WWF Ver­dens­na­tur­fon­den, skal 25-30 pro­cent af re­duk­tions­må­le­ne i Pa­ris­af­ta­len kom­me fra na­tur og bi­o­di­ver­si­tet, og på det felt er be­va­rel­se og plant­ning af ny regnskov det al­ler­vig­tig­ste område.

”Et træ er fyldt med CO2 – al­ler­mest i tro­pisk regnskov. Så hvis vi fæl­der et træ, til­fø­jer vi bå­de ny CO2 til at­mos­fæ­ren, og vi mi­ster en ma­ski­ne til at op­ta­ge CO2. Li­ge nu fæl­der og bræn­der vi så me­get regnskov af år­ligt, så mæng­den af den CO2 sva­rer til CO2-ud­led­nin­ger­ne fra al ver­dens trans­port in­klu­si­ve fly på et år,” for­tæl­ler Bo Øksnebjerg.

En alar­me­ren­de vir­ke­lig­hed, som må og skal ven­des, og her kan de dan­ske fon­de bi­dra­ge to ste­der i kæ­den, me­ner Bo Øksnebjerg.

”Fi­nan­si­e­ring af be­va­rel­se og plant­ning af na­tur – og især tro­pisk regnskov er vold­somt un­der­fi­nan­si­e­ret, og fonds­støt­te vil kun­ne hjæl­pe bå­de i for­pro­jek­ter­ne, og når pro­jek­ter­ne for genop­ret­ning og øget regnskov er op­pe at kø­re,” for­tæl­ler han.

Især for­pro­jek­ter­ne er van­ske­li­ge at få finansieret.

Når WWF Ver­dens­na­tur­fon­den la­ver pro­jek­ter om­kring regnskov, føl­ger or­ga­ni­sa­tio­nen mo­del­ler fra FN. For ek­sem­pel i Bra­si­li­en, hvor de hjæl­per fat­ti­ge men­ne­sker til an­dre jobs, så de ik­ke læn­ge­re har be­hov for at fæl­de regnskov – og der i ste­det bli­ver la­vet na­tio­nal­par­ker med regnskov i området.

”Når vi har la­vet et stort regnsko­vs­om­rå­de på stør­rel­se med Møn, Lol­land og Fal­ster til­sam­men, så ko­ster det om­kring 15-20 mil­li­o­ner kro­ner i for­be­re­den­de ar­bej­de. For det kræ­ver et me­get stort ar­bej­de med at få af­ta­ler på plads, la­ve he­le se­tup­pet om­kring en na­tio­nal­park, la­ve sa­tel­li­tover­våg­ning, CO2-ud­reg­nin­ger og alt mu­ligt an­det, men det er nær­mest umu­ligt at få fi­nan­si­e­ret for­pro­jek­ter­ne, så her kan fon­de gø­re en af­gø­ren­de for­skel,” si­ger Bo Øksnebjerg.

”For ved at støt­te sco­pin­gen gi­ver man de fon­de og virk­som­he­der, der ger­ne vil støt­te sel­ve im­ple­men­te­rin­gen af regnsko­vspro­jek­ter mu­lig­hed for at gø­re no­get for kli­ma­et og na­tu­ren. Man­ge kan ha­ve svært ved at over­skue usik­ker­he­den ved de for­be­re­den­de pro­jek­ter,” fort­sæt­ter han.

Vision om bidrag fra alle fonde

Na­tio­nalt i Dan­mark er plant­ning af bli­ven­de skov og plant­ning af åle­græs nog­le af de om­rå­der, hvor fon­de med for­del kun­ne gå ind, men og­så re­duk­tion af dan­sker­nes CO2-af­tryk er et vig­tigt om­rå­de, hvor fonds­støt­te kun­ne gø­re stor nytte.

”Der er mas­ser af startup-virk­som­he­der, der ar­bej­der med kon­kre­te løs­nin­ger på kli­ma­kri­sen, men he­le spørgs­må­let om, hvor­dan vi får dan­sker­ne til at æn­dre va­ner og for­bru­ge min­dre, skal op i storska­la. Så fon­de­ne kun­ne hjæl­pe ved at støt­te pro­jek­ter med op­lys­ning, ud­dan­nel­se og kon­kre­te ini­ti­a­ti­ver i for­hold til af­fald, gen­brug og he­le tan­ken om ’Na­tu­re po­si­ti­ve’ – alt­så hvor­dan gi­ver vi me­re til­ba­ge, end vi ta­ger,” si­ger Bo Øksnebjerg.

Helt over­ord­net har han en drøm, om at fon­de­ne vil se kli­ma­kri­sen som en sam­funds­ud­for­dring, som de vil ta­ge på sig – li­ge­gyl­digt, hvor­dan de­res fun­dats er skru­et sammen.

Skal der bru­ges en hektar til mu­se­et – så giv fi­re hektar skov, så man kom­pen­se­rer for al­le de res­sour­cer, vi har brugt gen­nem de sid­ste man­ge år

Bo Øks­neb­jerg – Ge­ne­ral­se­kre­tær, WWF Verdensnaturfonden

”Vi har et ti­m­ing­pro­blem. Hvis vi skal ven­de kur­ven for na­tu­ren in­den 2030 og nå må­le­ne i Pa­ris­af­ta­len, skal vi op i et helt an­det tem­po, og her er min vi­sion, at al­le fon­de si­ger; de næ­ste 15 år gi­ver vi mini­mum fem pro­cent af vo­res ud­de­lin­ger til kli­ma. For får vi ik­ke red­det pla­ne­ten, er der ik­ke no­get, der hed­der kul­tur, vi­den­skab el­ler hvad fon­de­ne nu ud­de­ler til. Så mit håb er, at fon­de­ne vil ryk­ke helt op i gear på kli­ma, na­tur og bi­o­di­ver­si­tet,” po­in­te­r­er Bo Øksnebjerg.

Han me­ner og­så, fon­de­ne kan bi­dra­ge po­si­tivt på kli­ma­om­rå­det ved al­tid at tæn­ke ’Na­tu­re Po­si­ti­ve’ ind i de­res uddelinger.

”Hvis fon­de gi­ver støt­te til et nyt mu­se­um el­ler et op­le­vel­ses­cen­ter til børn, kan fon­de­ne gø­re en for­skel ved at stil­le krav om fo­kus på kli­ma og bi­o­di­ver­si­tet. Bå­de i for­hold til byg­ge­ma­te­ri­a­ler, ener­giop­ti­me­ring, men og­så are­a­lud­tag. Skal der bru­ges en hektar til mu­se­et – så giv fi­re hektar skov, så man kom­pen­se­rer for al­le de res­sour­cer, vi har brugt gen­nem de sid­ste man­ge år,” si­ger han.

Fælles satsninger

Hos Rå­det for Grøn Om­stil­ling, der tid­li­ge­re hed Det Øko­lo­gi­ske Råd, me­ner di­rek­tør Bjar­ke Møl­ler og­så, at fon­de­ne kan gø­re en for­skel i for­hold til kli­ma­for­bed­rin­ger in­den for om­rå­der som trans­port, land­brug og industri.

”Vi har brug for at om­læg­ge he­le sam­fun­det – den må­de vi pro­du­ce­rer på og for­bru­ger på. Alt­så lang­sig­tet, stra­te­gisk tænk­ning, som kan sik­re, at vo­res sam­fund bli­ver kli­ma­ven­ligt og bæ­re­dyg­tigt he­le vej­en rundt,” si­ger Bjar­ke Møller.

Kun­ne man fo­re­stil­le sig fle­re fon­de gik sam­men om fæl­les satsninger

Bjar­ke Møl­ler – Di­rek­tør, Rå­det for Grøn Omstilling

”Vi har brug for fon­de­ne til den om­stil­lings­rej­se, og li­ge nu går det for lang­somt. Kun­ne man fo­re­stil­le sig fle­re fon­de gik sam­men om fæl­les sats­nin­ger – for ek­sem­pel om at gø­re fri­gø­re Dan­mark fra fos­si­le brænd­stof­fer. Det kun­ne væ­re spæn­den­de og vir­ke­lig løf­te no­get,” fort­sæt­ter han.

Ge­ne­relt op­for­drer han fon­de­ne til at ha­ve det lan­ge lys på – i ste­det for at gi­ve til en mas­se små en­kelt­pro­jek­ter, når det gæl­der kli­ma­hand­ling. Og sam­ti­dig tæn­ke kli­ma, bi­o­di­ver­si­tet og na­tur som en hel­hed, der sam­men kan lø­se den sam­funds­ud­for­dring, som kli­ma­kri­sen er.

”Sam­ti­dig kan fon­de­ne med for­del tæn­ke i et eu­ro­pæ­isk per­spek­tiv. For li­ge nu er det me­get EU, der sæt­ter stan­dar­der­ne in­den for kli­ma­hand­ling – på blandt an­det sol, vind og skrap­pe ener­giop­ti­me­rings­krav. Det spre­der sig lyn­hur­tigt til an­dre de­le af ver­den. Så kan fon­de flyt­te no­get i EU, kan de og­så flyt­te no­get på det glo­ba­le plan,” si­ger Bjar­ke Møller.

Faldende klimabevillinger

Til trods for bå­de et stort be­hov og en mar­kant stig­ning i fon­de­nes be­vil­lin­ger over de se­ne­ste år, er be­vil­lin­ger­ne til kli­ma­om­rå­det faldet.

Iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stiks se­ne­ste op­gø­rel­se over fon­de­nes ud­de­lin­ger i 2021 steg fon­de­nes sam­le­de be­vil­lin­ger med 6,3 mil­li­ar­der kro­ner fra 2020-2021, men fon­de­nes be­vil­lin­ger til ’Na­tur- og mil­jø­for­mål’ faldt med godt 43 pro­cent. Fra 1,3 mil­li­ar­der kro­ner i 2020 til 731 mil­li­o­ner kro­ner i 2021.

Kig­ger man på un­der­ka­te­go­ri­en ’Kli­ma’, blev der i 2020 be­vil­get 773 mil­li­o­ner kro­ner. Det tal faldt i 2021 til 211 mil­li­o­ner kro­ner – et fald på knap 73 procent.

Og i un­der­ka­te­go­ri­en ’Na­tur’ faldt fon­de­nes støt­te og­så: Fra 433 mil­li­o­ner kro­ner i 2020 til 300 mil­li­o­ner kro­ner i 2021.

Sta­ti­stik­ken om­kring kli­ma har læn­ge væ­ret un­der be­skyd­ning, for­di den hidtil ik­ke har væ­ret op­delt i kli­ma­til­pas­nin­ger og kli­ma­fore­byg­gel­se. Frem­over æn­drer Dan­marks Sta­ti­stik dog fonds­sta­ti­stik­ken for at gø­re den me­re retvisende.

Ud over op­de­ling i net­op kli­ma­til­pas­nin­ger og kli­ma­fore­byg­gel­se vil fon­de­nes forsk­nings­be­vil­lin­ger in­den for kli­ma­om­rå­det frem­over og­så kun­ne ses i sta­ti­stik­ken for ’Na­tur, mil­jø, klima’.

Foregangsfonde

Fle­re fon­de har al­le­re­de fo­kus på kli­ma. Hem­pel Fon­den har med de­res bi­o­di­ver­si­tets­stra­te­gi for 2022-2024 net­op fo­kus på tro­pisk regnskov, og fon­den har af­sat 160 mil­li­o­ner kro­ner til strategien.

Bit­ten og Mads Clau­sens Fond har væ­ret dri­ven­de i ud­vik­lin­gen af Pro­jectZero, der har som mål - gen­nem om­stil­ling af ener­gi­sy­ste­met - at re­du­ce­re Søn­der­borg-om­rå­dets CO2-ud­led­ning til nul i 2029 og sam­ti­dig ska­be nye kom­pe­ten­cer og grøn­ne jobs.

Ve­lux Fon­den og Vil­lum Fon­den gav i 2021 320 mil­li­o­ner kro­ner til ’70i30’-projektet, hvor fon­de­ne sam­men med en bred part­ner­skabs­kreds over fem år har fo­kus på bed­re kli­ma­da­ta, kli­mavi­den i spil, kli­makom­mu­ni­ka­tion, fol­ke­ligt en­ga­ge­ment i kli­ma­sa­gen og klimaundervisning.

Net­op Vil­lum Fon­den etab­le­re­de i 2014 den in­ter­na­tio­na­le kli­ma­fond KR Fo­un­da­tion, som ude­luk­ken­de har fo­kus på klima.

For­e­nin­gen Re­al­da­nia er og­så en filan­tro­pi­ske ak­tør med fo­kus på kli­ma. Re­al­da­nia har især haft fo­kus på kli­ma­sik­rings­pro­jek­ter, men fo­kus er i dag i li­ge så høj grad at fore­byg­ge klimakrisen.

I ja­nu­ar i år lan­ce­re­de Re­al­da­nia sam­men med Vil­lum Fon­den pro­jekt ’Bo­lig­byg­ge­ri fra 4 til 1 pla­net´, som har til for­mål at ska­be bæ­re­dyg­ti­ge nye bo­li­ger og re­du­ce­re byg­ge­ri­ets CO2-af­tryk med 75 pro­cent. Pro­jek­tet er støt­tet med i alt 60 mil­li­o­ner kroner.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer