”Fondenes og foreningernes indberetninger af klimadonationer svarer til at sammenligne æbler med pærer”. ”Vi har behov for helt præcist at vide, hvad fondene støtter i forhold til klima”.
Kritikken var ikke til at tage fejl af, da flere eksperter inden for klima og effektmåling sidste år i en artikel i Fundats kaldte fondenes indsats mod klimaforandringer for overvurderet i tal fra Danmarks Statistik og samtidig efterlyste en mere detaljeret inddeling i forhold til, hvilken type klimaformål fondene bevilger penge til.
Eksperterne efterlyste især en opdeling i klimatilpasninger og klimaforebyggelse samt en detaljeret viden om, hvor mange penge der går til klimarelateret forskning.
Nu tager Danmarks Statistik konsekvensen af kritikken af den mangelfulde statistik omkring klima i den årlige opgørelse over fonde og filantropiske foreningers bevillinger. Så når næste årlige fondsstatistik udkommer ultimo 2023 med tal for 2022-bevillingerne, skulle den være mere retvisende.
Danmarks Statistik har som led i evalueringen af indberetningsskemaet til den årlige fondsstatistik ændret kategorierne med udgangspunkt i kritikken i artiklen fra Fundats
Christian Edelvold Berg – Chefkonsulent, Danmarks Statistik
Fremover vil statistikken nemlig være opdelt i 'Forebyggelse af klimaforandringer', 'Klimatilpasning' og 'Andre miljøformål'.
Derudover bliver forskningsbevillinger ikke længere placeret under 'Videnskab', men under formålene, blandt andet 'Natur, miljø, klima', så man på den måde kan få et overblik over fondenes bevillinger til klimarelateret forskning.
”Danmarks Statistik har som led i evalueringen af indberetningsskemaet til den årlige fondsstatistik ændret kategorierne med udgangspunkt i kritikken i artiklen fra Fundats. Samlet vil de rejste spørgsmål i artiklen indgå i 2023-skemaet. Evalueringen af skemaet har taget tid, og det var desværre ikke muligt at nå en justering af skemaet før næste års indsamling,” siger Christian Edelvold Berg, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Impact-fokus kræver detaljeret statistik
Hos kritikerne af den hidtidige statistik bliver ændringerne anerkendt som en klar forbedring.
”Det er rigtig godt, at man forsøger at blive mere detaljeret på klimaområdet. For når man som de store fonde i Danmark i stigende grad går væk fra velgørenhed og i stedet har fokus på at skabe forandringer på vigtige samfundsagendaer, er det vigtigt at vide præcist, hvad fondene støtter, og hvordan de skaber forandring,” siger Torben Bundgaard Vad, partner i analysevirksomheden Damvad Analytics, der rådgiver filantropiske fonde i Norden om impact, datastrategier og effektmålinger.
Fondenes impact-fokus kræver også en mere detaljeret inddeling på et så vigtigt område som klimadagsordenen, så det bliver nemmere at følge med i, om fondsbevillingerne reelt flytter noget, mener Torben Bundgaard Vad.
Klimakørekort til fonde
Der er i den grad brug for valide og troværdige data på klimaområdet – også over fondenes bevillinger på området, mener Morten Mejsen Westergaard, klimachef i Middelfart Kommune og medarrangør af det årlige klimafolkemøde i Middelfart.
”Jeg hilser i den grad ændringerne i fondsstatistikken velkommen, og jeg vil anbefale Danmarks Statistik at gøre klima til en af deres topprioriteter de næste 10 år. For klima er i den grad et område, som hungrer efter data fra autoritative kilder,” siger Morten Mejsen Westergaard.
Det vil være passende, hvis bestyrelsesmedlemmerne i fondene kan demonstrere, at de som minimum har det lille klimakørekort
Morten Mejsen Westergaard – Klimachef, Middelfart Kommune
Den fremtidige opdeling i klimatilpasninger og klimaforbedringer er essentiel, mener Morten Mejsen Westergaard. Dels fordi nogle fonde tilsyneladende har svært ved at kende forskellen, og dels fordi langt størstedelen af fondsmidlerne ser ud til at gå til klimatilpasninger.
”Min oplevelse har været i en konkret kommune, at der gik fire procent til klimaforebyggelse, resten var klimatilpasning, fordi dér kan man hente fondsmidler. Vi har brug for indsigt, så vi kan se, hvad fondene rent faktisk bevilger penge til, og det vil være passende, hvis bestyrelsesmedlemmerne i fondene kan demonstrere, at de som minimum har det lille klimakørekort,” mener Morten Mejsen Westergaard.
Han mener, det nærmer sig greenwashing, når fonde i den nuværende klimakrise støtter klimatilpasninger og kalder det generelt klima.
”Fondene bør investere alt i klimaforebyggelse, for i den situation, vi står i nu, svarer fondenes støtte til klimatilpasninger til at give en kop til at øse fra en båd, som er ved at synke,” mener Morten Mejsen Westergaard.
Bedre indblik i store forskningsfondes prioriteringer
Ændringerne i fondsstatistikken glæder også Brian Valbjørn Sørensen. Han er direktør i KR Foundation, der har kampen mod klimaforandringer som fondens altoverskyggende fokusområde.
”Ændringerne er en klar forbedring af statistikken, for den hidtidige statistik afspejlede ikke, hvor meget klima fylder i samfundet. Det er vel nok den største udfordring, vi nogensinde har stået over for, og så var det altså lidt mærkeligt, at kategorien var puttet ind under 'natur og miljø', og at der ikke var sondret mellem klimaforebyggelse og klimatilpasning,” siger Brian Valbjørn Sørensen.
”Så det er positivt, at der fremadrettet inden for klimakategorien skelnes mellem netop forebyggelse og tilpasning, og forskningsbevillinger nu relateres til deres formål, for eksempel natur, miljø og klima. Så får vi et bedre indblik i, hvordan de store forskningsfonde prioriterer deres midler,” pointerer Brian Valbjørn Sørensen.
Ændringerne er en klar forbedring af statistikken, for den hidtidige statistik afspejlede ikke, hvor meget klima fylder i samfundet
Brian Valbjørn Sørensen – Direktør, KR Foundation
Han mener, det er afgørende med en detaljeret statistik på klimaområdet, for der har i for lang tid været uklarhed om fondenes bevillinger til klima.
”Flere og flere fonde siger, at de har øget deres fokus på klimaet, men at dette ikke afspejles i fondsstatistikken. Det er altså fondsstatistikken, som er problemet. Det kan vi forhåbentlig få afklaret nu. For på sigt kan det jo give et legitimeringsproblem for fondene, hvis statistikken bliver ved med at vise en uoverensstemmelse mellem fondenes i øvrigt voksende donationer og så de store samfundsproblemer, filantropien skal være med til at løse,” mener Brian Valbjørn Sørensen.
Han håber derfor, at en bedre statistik på området kan være med til at flytte debatten væk fra spørgsmålet om, hvorvidt klimastatistikken virker eller ej, til at blive en debat om fondenes klimaindsats. Er fondenes indsats tilstrækkelig? Er det de mest effektive virkemidler, der prioriteres med videre?
Efterlyser flere detaljer
Selvom alle tre roser forbedringerne i statistikken, efterlyser de fortsat endnu flere detaljer i klimastatistikken.
Sådan skal fondene indberette til klimaformålFremover vil der være en kategori med navnet 'Natur, miljø, klima'. Her skal fondene indberette til følgende underkategorier:
- 'Forebyggelse af klimaforandringer' – herunder energi, affaldshåndtering og genanvendelse samt andre forebyggende indsatser.
- 'Klimatilpasning' – tilpasning til højere vandstand og voldsomt vejr. For eksempel kystsikring og regnvandshåndtering.
- 'Andre miljøformål' – herunder beskyttelse af vandressourcer, natur og andre formål.
De nuværende virkemidler 'anlæg', 'ikke øremærkede midler', 'anskaffelser/erhvervelser', 'forskning', 'innovation', 'formidling' og 'andet' fastholdes.
Derudover skal fondene ikke længere indberette forskningsbevillinger under 'Videnskab', men under al forskning under formålene – blandt andet 'Natur, miljø, klima'.
Torben Bundgaard Vad efterspørger, at fondenes investeringer i klimaområdet – og ikke kun bevillinger – får en plads i fondsstatistikken.
Morten Mejsen Westergaard mener, at landbrug og transport – ligesom energi – burde have en plads i fondsstatistikken, når det gælder klima.
Brian Valbjørn Sørensen er helt enig med Morten Mejsen Westergaard i, at 'forebyggelse af klimaforandringer' ud over energi også burde indeholde kategorierne landbrug, transport og eventuelt også bygninger, da størstedelen af drivhusgasudledningerne kommer fra disse fire sektorer.
”På virkemiddel-siden kunne jeg godt savne en kategori, der fanger det, man på engelsk kalder for 'advocacy' – altså interessevaretagelse på klimaets vegne. Langt de fleste af KR Foundations projekter findes i denne kategori. Vi støtter typisk organisationer, der med afsæt i klimavidenskaben forsøger at påvirke beslutningstagere – for eksempel politikere og investorer – til at blive endnu mere ambitiøse på klimadagsordenen,” fortæller Brian Valbjørn Sørensen.
KR Foundation uddeler årligt omkring 125 millioner kroner til klimaprojekter.
