Annoncespot_img

Kritik af klimaopgørelse fører til ændring af fondsstatistik

Hvor meget, de danske fonde egentlig uddeler til kampen mod klimaforandringer, har hidtil været umuligt at svare på, da den årlige fondsstatistik ikke har været opdelt i klimatilpasninger og klimaforebyggelse. Nu ændrer Danmarks Statistik statistikken for at gøre den mere retvisende. Et skridt i den rigtige retning, mener eksperter inden for klima og effektmåling, der dog stadig håber på en endnu mere detaljeret statistik.

Hvor man­ge fond­s­pen­ge, der hvert år til­fly­der ind­sat­sen mod kli­ma­for­an­drin­ger, skul­le ger­ne frem­over bli­ve me­re de­tal­je­ret i Dan­marks Sta­ti­stiks år­li­ge fondsstatistik.

”Fon­de­nes og for­e­nin­ger­nes ind­be­ret­nin­ger af kli­ma­do­na­tio­ner sva­rer til at sam­men­lig­ne æb­ler med pæ­rer”. ”Vi har be­hov for helt præ­cist at vi­de, hvad fon­de­ne støt­ter i for­hold til klima”.

Kri­tik­ken var ik­ke til at ta­ge fejl af, da fle­re eks­per­ter in­den for kli­ma og ef­fek­t­må­ling sid­ste år i en ar­ti­kel i Fun­dats kald­te fon­de­nes ind­sats mod kli­ma­for­an­drin­ger for over­vur­de­ret i tal fra Dan­marks Sta­ti­stik og sam­ti­dig ef­ter­ly­ste en me­re de­tal­je­ret ind­de­ling i for­hold til, hvil­ken ty­pe kli­ma­for­mål fon­de­ne be­vil­ger pen­ge til.

Eks­per­ter­ne ef­ter­ly­ste især en op­de­ling i kli­ma­til­pas­nin­ger og kli­ma­fore­byg­gel­se samt en de­tal­je­ret vi­den om, hvor man­ge pen­ge der går til kli­ma­re­la­te­ret forskning.

Nu ta­ger Dan­marks Sta­ti­stik kon­se­kven­sen af kri­tik­ken af den man­gel­ful­de sta­ti­stik om­kring kli­ma i den år­li­ge op­gø­rel­se over fon­de og filan­tro­pi­ske for­e­nin­gers be­vil­lin­ger. Så når næ­ste år­li­ge fonds­sta­ti­stik ud­kom­mer ul­ti­mo 2023 med tal for 2022-be­vil­lin­ger­ne, skul­le den væ­re me­re retvisende.

Dan­marks Sta­ti­stik har som led i eva­lu­e­rin­gen af ind­be­ret­nings­ske­ma­et til den år­li­ge fonds­sta­ti­stik æn­dret ka­te­go­ri­er­ne med ud­gangs­punkt i kri­tik­ken i ar­tik­len fra Fundats

Chri­sti­an Edel­vold Berg – Chef­kon­su­lent, Dan­marks Statistik

Frem­over vil sta­ti­stik­ken nem­lig væ­re op­delt i 'Fore­byg­gel­se af kli­ma­for­an­drin­ger', 'Kli­ma­til­pas­ning' og 'An­dre miljøformål'.

Der­u­d­over bli­ver forsk­nings­be­vil­lin­ger ik­ke læn­ge­re pla­ce­ret un­der 'Vi­den­skab', men un­der for­må­le­ne, blandt an­det 'Na­tur, mil­jø, kli­ma', så man på den må­de kan få et over­blik over fon­de­nes be­vil­lin­ger til kli­ma­re­la­te­ret forskning.

”Dan­marks Sta­ti­stik har som led i eva­lu­e­rin­gen af ind­be­ret­nings­ske­ma­et til den år­li­ge fonds­sta­ti­stik æn­dret ka­te­go­ri­er­ne med ud­gangs­punkt i kri­tik­ken i ar­tik­len fra Fun­dats. Sam­let vil de rej­ste spørgs­mål i ar­tik­len ind­gå i 2023-ske­ma­et. Eva­lu­e­rin­gen af ske­ma­et har ta­get tid, og det var desvær­re ik­ke mu­ligt at nå en ju­ste­ring af ske­ma­et før næ­ste års ind­sam­ling,” si­ger Chri­sti­an Edel­vold Berg, der er chef­kon­su­lent i Dan­marks Statistik.

Impact-fokus kræver detaljeret statistik

Hos kri­ti­ker­ne af den hid­ti­di­ge sta­ti­stik bli­ver æn­drin­ger­ne an­er­kendt som en klar forbedring.

”Det er rig­tig godt, at man for­sø­ger at bli­ve me­re de­tal­je­ret på kli­ma­om­rå­det. For når man som de sto­re fon­de i Dan­mark i sti­gen­de grad går væk fra vel­gø­ren­hed og i ste­det har fo­kus på at ska­be for­an­drin­ger på vig­ti­ge sam­fundsa­gen­da­er, er det vig­tigt at vi­de præ­cist, hvad fon­de­ne støt­ter, og hvor­dan de ska­ber for­an­dring,” si­ger Tor­ben Bund­gaard Vad, part­ner i ana­ly­se­virk­som­he­den Damvad Ana­ly­ti­cs, der rå­d­gi­ver filan­tro­pi­ske fon­de i Nor­den om im­pact, da­ta­stra­te­gi­er og effektmålinger.

Fon­de­nes im­pact-fo­kus kræ­ver og­så en me­re de­tal­je­ret ind­de­ling på et så vig­tigt om­rå­de som kli­ma­dags­or­de­nen, så det bli­ver nem­me­re at føl­ge med i, om fonds­be­vil­lin­ger­ne re­elt flyt­ter no­get, me­ner Tor­ben Bund­gaard Vad.

Klimakørekort til fonde

Der er i den grad brug for va­li­de og tro­vær­di­ge da­ta på kli­ma­om­rå­det – og­så over fon­de­nes be­vil­lin­ger på om­rå­det, me­ner Mor­ten Mej­sen Wester­gaard, kli­ma­chef i Mid­del­fart Kom­mu­ne og me­d­ar­ran­gør af det år­li­ge kli­ma­fol­ke­mø­de i Middelfart.

”Jeg hil­ser i den grad æn­drin­ger­ne i fonds­sta­ti­stik­ken vel­kom­men, og jeg vil an­be­fa­le Dan­marks Sta­ti­stik at gø­re kli­ma til en af de­res top­pri­o­ri­te­ter de næ­ste 10 år. For kli­ma er i den grad et om­rå­de, som hungrer ef­ter da­ta fra au­to­ri­ta­ti­ve kil­der,” si­ger Mor­ten Mej­sen Westergaard.

Det vil væ­re pas­sen­de, hvis be­sty­rel­ses­med­lem­mer­ne i fon­de­ne kan de­mon­stre­re, at de som mini­mum har det lil­le klimakørekort

Mor­ten Mej­sen Wester­gaard – Kli­ma­chef, Mid­del­fart Kommune

Den frem­ti­di­ge op­de­ling i kli­ma­til­pas­nin­ger og kli­ma­for­bed­rin­ger er es­sen­ti­el, me­ner Mor­ten Mej­sen Wester­gaard. Dels for­di nog­le fon­de til­sy­ne­la­den­de har svært ved at ken­de for­skel­len, og dels for­di langt stør­ste­delen af fonds­mid­ler­ne ser ud til at gå til klimatilpasninger.

”Min op­le­vel­se har væ­ret i en kon­kret kom­mu­ne, at der gik fi­re pro­cent til kli­ma­fore­byg­gel­se, re­sten var kli­ma­til­pas­ning, for­di dér kan man hen­te fonds­mid­ler. Vi har brug for ind­sigt, så vi kan se, hvad fon­de­ne rent fak­tisk be­vil­ger pen­ge til, og det vil væ­re pas­sen­de, hvis be­sty­rel­ses­med­lem­mer­ne i fon­de­ne kan de­mon­stre­re, at de som mini­mum har det lil­le kli­ma­kø­re­kort,” me­ner Mor­ten Mej­sen Westergaard.

Han me­ner, det nær­mer sig gre­enwas­hing, når fon­de i den nu­væ­ren­de kli­ma­kri­se støt­ter kli­ma­til­pas­nin­ger og kal­der det ge­ne­relt klima.

”Fon­de­ne bør in­ve­ste­re alt i kli­ma­fore­byg­gel­se, for i den si­tu­a­tion, vi står i nu, sva­rer fon­de­nes støt­te til kli­ma­til­pas­nin­ger til at gi­ve en kop til at øse fra en båd, som er ved at syn­ke,” me­ner Mor­ten Mej­sen Westergaard.

Bedre indblik i store forskningsfondes prioriteringer

Æn­drin­ger­ne i fonds­sta­ti­stik­ken glæ­der og­så Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen. Han er di­rek­tør i KR Fo­un­da­tion, der har kam­pen mod kli­ma­for­an­drin­ger som fon­dens alt­over­skyg­gen­de fokusområde.

”Æn­drin­ger­ne er en klar for­bed­ring af sta­ti­stik­ken, for den hid­ti­di­ge sta­ti­stik af­spej­le­de ik­ke, hvor me­get kli­ma fyl­der i sam­fun­det. Det er vel nok den stør­ste ud­for­dring, vi no­gen­sin­de har stå­et over for, og så var det alt­så lidt mær­ke­ligt, at ka­te­go­ri­en var put­tet ind un­der 'na­tur og mil­jø', og at der ik­ke var son­dret mel­lem kli­ma­fore­byg­gel­se og kli­ma­til­pas­ning,” si­ger Bri­an Val­b­jørn Sørensen.

”Så det er po­si­tivt, at der fremad­ret­tet in­den for kli­ma­ka­te­go­ri­en skel­nes mel­lem net­op fore­byg­gel­se og til­pas­ning, og forsk­nings­be­vil­lin­ger nu re­la­te­res til de­res for­mål, for ek­sem­pel na­tur, mil­jø og kli­ma. Så får vi et bed­re ind­blik i, hvor­dan de sto­re forsk­nings­fon­de pri­o­ri­te­rer de­res mid­ler,” po­in­te­r­er Bri­an Val­b­jørn Sørensen.

Æn­drin­ger­ne er en klar for­bed­ring af sta­ti­stik­ken, for den hid­ti­di­ge sta­ti­stik af­spej­le­de ik­ke, hvor me­get kli­ma fyl­der i samfundet

Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen – Di­rek­tør, KR Foundation

Han me­ner, det er af­gø­ren­de med en de­tal­je­ret sta­ti­stik på kli­ma­om­rå­det, for der har i for lang tid væ­ret uklar­hed om fon­de­nes be­vil­lin­ger til klima.

”Fle­re og fle­re fon­de si­ger, at de har øget de­res fo­kus på kli­ma­et, men at det­te ik­ke af­spej­les i fonds­sta­ti­stik­ken. Det er alt­så fonds­sta­ti­stik­ken, som er pro­ble­met. Det kan vi for­hå­bent­lig få af­kla­ret nu. For på sigt kan det jo gi­ve et le­gi­ti­me­rings­pro­blem for fon­de­ne, hvis sta­ti­stik­ken bli­ver ved med at vi­se en uove­r­ens­stem­mel­se mel­lem fon­de­nes i øv­rigt vok­sen­de do­na­tio­ner og så de sto­re sam­fund­spro­ble­mer, filan­tro­pi­en skal væ­re med til at lø­se,” me­ner Bri­an Val­b­jørn Sørensen.

Han hå­ber der­for, at en bed­re sta­ti­stik på om­rå­det kan væ­re med til at flyt­te de­bat­ten væk fra spørgs­må­let om, hvor­vidt kli­ma­sta­ti­stik­ken vir­ker el­ler ej, til at bli­ve en de­bat om fon­de­nes kli­maind­sats. Er fon­de­nes ind­sats til­stræk­ke­lig? Er det de mest ef­fek­ti­ve vir­ke­mid­ler, der pri­o­ri­te­res med videre?

Efterlyser flere detaljer

Selv­om al­le tre ro­ser for­bed­rin­ger­ne i sta­ti­stik­ken, ef­ter­ly­ser de fort­sat end­nu fle­re de­tal­jer i klimastatistikken.

Så­dan skal fon­de­ne ind­be­ret­te til klimaformål

Frem­over vil der væ­re en ka­te­go­ri med nav­net 'Na­tur, mil­jø, kli­ma'. Her skal fon­de­ne ind­be­ret­te til føl­gen­de underkategorier:

  • 'Fore­byg­gel­se af kli­ma­for­an­drin­ger' – her­un­der ener­gi, af­falds­hånd­te­ring og gen­an­ven­del­se samt an­dre fore­byg­gen­de indsatser.
  • 'Kli­ma­til­pas­ning' – til­pas­ning til hø­je­re vand­stand og vold­somt vejr. For ek­sem­pel kyst­sik­ring og regnvandshåndtering.
  • 'An­dre mil­jø­for­mål' – her­un­der be­skyt­tel­se af van­dres­sour­cer, na­tur og an­dre formål.

De nu­væ­ren­de vir­ke­mid­ler 'an­læg', 'ik­ke øre­mær­ke­de mid­ler', 'anskaffelser/erhvervelser', 'forsk­ning', 'in­nova­tion', 'for­mid­ling' og 'an­det' fastholdes.

Der­u­d­over skal fon­de­ne ik­ke læn­ge­re ind­be­ret­te forsk­nings­be­vil­lin­ger un­der 'Vi­den­skab', men un­der al forsk­ning un­der for­må­le­ne – blandt an­det 'Na­tur, mil­jø, klima'.

Tor­ben Bund­gaard Vad ef­ter­spør­ger, at fon­de­nes in­ve­ste­rin­ger i kli­ma­om­rå­det – og ik­ke kun be­vil­lin­ger – får en plads i fondsstatistikken.

Mor­ten Mej­sen Wester­gaard me­ner, at land­brug og trans­port – li­ge­som ener­gi – bur­de ha­ve en plads i fonds­sta­ti­stik­ken, når det gæl­der klima.

Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen er helt enig med Mor­ten Mej­sen Wester­gaard i, at 'fore­byg­gel­se af kli­ma­for­an­drin­ger' ud over ener­gi og­så bur­de in­de­hol­de ka­te­go­ri­er­ne land­brug, trans­port og even­tu­elt og­så byg­nin­ger, da stør­ste­delen af driv­hus­gas­ud­led­nin­ger­ne kom­mer fra dis­se fi­re sektorer.

”På vir­ke­mid­del-si­den kun­ne jeg godt sav­ne en ka­te­go­ri, der fan­ger det, man på en­gelsk kal­der for 'ad­vo­ca­cy' – alt­så in­ter­es­se­va­re­ta­gel­se på kli­ma­ets veg­ne. Langt de fle­ste af KR Fo­un­da­tions pro­jek­ter fin­des i den­ne ka­te­go­ri. Vi støt­ter ty­pisk or­ga­ni­sa­tio­ner, der med af­sæt i kli­mavi­den­ska­ben for­sø­ger at på­vir­ke be­slut­nings­ta­ge­re – for ek­sem­pel po­li­ti­ke­re og in­ve­sto­rer – til at bli­ve end­nu me­re am­bi­tiø­se på kli­ma­dags­or­de­nen,” for­tæl­ler Bri­an Val­b­jørn Sørensen.

KR Fo­un­da­tion ud­de­ler år­ligt om­kring 125 mil­li­o­ner kro­ner til klimaprojekter.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer