Fondenes indsats imod klimaforandringer er overvurderet i tal fra Danmarks Statistik

Uddelingerne til ”indsatser imod klimaforandringer” steg sidste år til 773 mio. kr., fremgår det af en helt ny fondsstatistik. Men pengene går til meget andet end at holde den globale opvarmning i ro, for tallene indeholder også bevillinger til symptombehandling som f.eks. sikring mod havvandstigning og byggeri af klimatilpasningsanlæg i byerne. ”Når fondene går fra charity til change, er der behov for, at deres impact-fokus bliver konkret, præcist og fokuseret med kategorier, som er gensidigt udelukkende,” siger ekspert.

Fon­de­ne ud­de­ler fle­re pen­ge til kam­pen mod kli­ma­for­an­drin­ger. Men i Dan­marks Sta­ti­stiks op­gø­rel­se over ud­de­lin­ger til kli­ma­for­mål ind­går og­så ud­de­lin­ger til kli­ma­til­pas­ning, for ek­sem­pel i for­bin­del­se med havvands­stig­ning og stormflod.

Fon­de­nes be­vil­lin­ger til na­tur- og mil­jø­for­mål steg sid­ste år med 400 mil­li­o­ner kr. og ud­gjor­de der­med 1,3 mil­li­ar­der kr. i 2020.

Det frem­går af en nyhed fra Dan­marks Sta­ti­stik, som fre­dag den 19. novem­ber of­fent­lig­gjor­de den år­li­ge op­gø­rel­se over fon­des og filan­tro­pi­ske for­e­nin­gers aktiviteter.

”De øge­de be­vil­lin­ger til na­tur og mil­jø gik især til ind­sat­ser imod kli­ma­for­an­drin­ger,” skri­ver Dan­marks Statistik.

Men fon­de­nes og for­e­nin­ger­nes ind­be­ret­nin­ger af kli­ma­do­na­tio­ner sva­rer til at sam­men­lig­ne æb­ler med pæ­rer, på­pe­ger fle­re eks­per­ter in­den­for kli­ma og effektmåling.

”Jeg vil­le ger­ne se en ty­de­li­ge­re op­de­ling, så man kan se om pen­ge­ne pri­mært går til fore­byg­gel­se el­ler pri­mært til kli­ma­til­pas­ning,” si­ger kli­ma­chef i Mid­del­fart Kom­mu­ne, Mor­ten Mej­sen Wester­gaard, der og­så er me­d­ar­ran­gør af det år­li­ge Klimafolkemøde.

Han bak­kes op af Tor­ben Bund­gaard Vad, der som part­ner i ana­ly­se­virk­som­he­den Damvad Ana­ly­ti­cs rå­d­gi­ver filan­tro­pi­ske fon­de i Nor­den om im­pact, da­ta­stra­te­gi­er og effektmåling.

”Jeg sy­nes, vi har be­hov for stør­re ind­sigt i vir­ke­mid­ler­ne un­der de for­skel­li­ge fo­ku­s­om­rå­der in­den­for kli­mapro­jek­ter. Der­for bur­de sta­ti­stik­ken og­så ha­ve en me­re de­tal­je­ret ind­de­ling i for­hold til, hvad det er for en ty­pe kli­ma­for­mål, der er ta­le om,” si­ger Tor­ben Bund­gaard Vad.

Global opvarmning eller lokal tilpasning

Af de 1,3 mil­li­ar­der kr., som sid­ste år blev be­vil­get i ho­ved­ka­te­go­ri­en ’Na­tur- og Mil­jø­for­mål’, blev 443 mil­li­o­ner udelt in­den­for un­der­ka­te­go­ri­en ’Na­tur’, mens 773 mil­li­o­ner kr. gik til ’Kli­ma’. Året før blev der be­vil­get 428 mil­li­o­ner kr. til klimaformål.

Stig­nin­gen på 345 mil­li­o­ner kr. er bag­grun­den for, at Dan­marks Sta­ti­stik, i sin gen­nem­gang af ho­ved­po­in­ter­ne i årets pu­bli­ka­tion om fon­de­nes ak­ti­vi­te­ter, næv­ner, at frem­gan­gen in­den­for na­tur og mil­jø især skyl­des fle­re pen­ge til ”til ind­sat­ser imod klimaforandringer.”

Kli­ma­et har i man­ge år væ­ret et un­der­pri­o­ri­te­ret om­rå­de i filan­tro­pi­en og er det fortsat

Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen – Di­rek­tør, KR Foundation

Den mar­kan­te ud­de­lings­frem­gang på kli­ma­om­rå­det glæ­der di­rek­tør Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen fra KR Fo­un­da­tion, der har kam­pen mod kli­ma­for­an­drin­ger som sit alt­over­skyg­gen­de fokusområde.

”Kli­ma­for­an­drin­ger­ne er én af vor tids stør­ste ud­for­drin­ger, så det er me­get po­si­tivt, at de filan­tro­pi­ske be­vil­lin­ger til dét om­rå­de sti­ger. Kli­ma­et har i man­ge år væ­ret et un­der­pri­o­ri­te­ret om­rå­de i filan­tro­pi­en og er det fort­sat - kun 2 pct. af den glo­ba­le filan­tro­pi er i dag må­l­ret­tet kli­ma­hand­ling,” si­ger han.

Men på grund af den tek­ni­ske op­byg­ning af den dan­ske fonds­sta­ti­stik bli­ver ik­ke kun be­vil­lin­ger til kli­ma­hand­ling re­gi­stre­ret som kli­ma­for­mål. Og­så be­vil­lin­ger til kli­ma­til­pas­nin­ger tæl­ler med. Og da kli­ma­til­pas­nings­pro­jek­ter­ne ik­ke kan ud­skil­les fra de an­dre kli­mapro­jek­ter, er det re­elt ik­ke mu­ligt at kon­klu­de­re hvor man­ge fonds­do­na­tio­ner, der går til den ty­pe ind­sat­ser imod kli­ma­for­an­drin­ger, som f.eks. var det cen­tra­le om­drej­nings­punkt på FNs ny­ligt over­stå­e­de kli­ma­kon­fe­ren­ce i Glas­gow: Nem­lig ind­sat­ser der kan bi­dra­ge til at hol­de de glo­ba­le tem­pe­ra­turstig­nin­ger in­den­for 1,5 til 2 grader.

Dan­marks Sta­ti­stik be­kræf­ter over­for Fun­dats, at kli­ma­ta­l­le­ne og­så in­de­hol­der ud­de­lin­ger til kli­ma­til­pas­nings­pro­jek­ter. Ef­ter vo­res hen­ven­del­se har sta­ti­stik­myn­dig­he­den des­u­den kig­get ned i nog­le de kon­kre­te fond­s­ind­be­ret­nin­ger og kan på den bag­grund op­ly­se, at der i det­te års ud­ga­ve af fonds­sta­ti­stik­kens kli­ma­be­vil­lin­ger blandt an­det ind­går ud­de­lin­ger til et forsk­nings­pro­jekt om ’By­ers til­pas­ning til havvands­stig­ning’, til et for­mid­lings­pro­jekt om ’Do­ku­men­ta­tion af kli­ma­til­pas­ning’ og til et byg­ge- og an­lægs­pro­jekt in­den­for klimatilpasning.

Dan­marks Sta­ti­stik op­ly­ser dog ik­ke, hvil­ke fon­de der står bag de kon­kre­te ud­de­lin­ger, og det er hel­ler ik­ke mu­ligt at træk­ke op­lys­nin­ger på fonds­ni­veau i statistikbanken.

Mor­ten Mej­sen Wester­gaard me­ner, det er vig­tigt, at fonds­sta­ti­stik­ken bli­ver æn­dret, så den af­spej­ler son­drin­gen mel­lem be­vil­lin­ger, der di­rek­te går til at re­du­ce­re ud­led­nin­gen af driv­hus­gas­ser, og be­vil­lin­ger, der er ret­tet mod at be­hand­le de ska­der, som kli­ma­for­an­drin­ger­ne ska­ber i by og på land. Og­så selv­om det i prak­sis kan væ­re van­ske­ligt, si­ger han:

”Jeg er klar over, at det må bli­ve plus mi­nus en træsko, for­di nog­le pro­jek­ter op­fyl­der beg­ge for­mål. Så jeg an­er­ken­der fuldt ud, at det er kom­plekst, men blot for­di det er svært, bør man vel ik­ke gi­ve op. Det er no­get, man bør ar­bej­de på.”

Sam­me øn­ske har Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen i KR Fo­un­da­tion, der si­den 2016 år­ligt har ud­delt ca. 100 mil­li­o­ner kr. til kli­mapro­jek­ter, der adres­se­rer de grund­læg­gen­de år­sa­ger til klimaforandringerne.

”Det vil­le væ­re nyt­tigt med en me­re de­tal­je­ret sta­ti­stik på om­rå­det, så man kan få et bed­re bil­le­de af, hvad kli­ma­be­vil­lin­ger­ne går til,” si­ger han og pe­ger li­ge­le­des på son­drin­gen mel­lem kli­ma­fore­byg­gel­se og klimatilpasning.

”Beg­ge ind­sat­ser er vig­ti­ge og nød­ven­di­ge, da der bå­de er be­hov for at fore­byg­ge yder­li­ge­re kli­ma­for­an­drin­ger sam­ti­dig med, at vi bli­ver nødt til at ru­ste sam­fun­det til at mod­stå kon­se­kven­ser­ne af de kli­ma­for­an­drin­ger, vi desvær­re al­le­re­de i dag mær­ker i form af f.eks. over­svøm­mel­ser. Det kun­ne væ­re in­ter­es­sant at se, hvor­dan be­vil­lin­ger­ne for­de­ler sig på de to un­der­ka­te­go­ri­er,” si­ger fonds­di­rek­tø­ren og på­pe­ger, at vi hel­ler ik­ke har de­tal­je­ret vi­den om, hvor man­ge pen­ge der går til kli­ma­re­la­te­ret forskning.

Samfundsforandringer forpligter

Sta­ti­stik­ker­ne om fon­de­nes ak­ti­vi­te­ter be­gynd­te i 2016, ef­ter fle­re mi­ni­ste­ri­er øn­ske­de at få en dy­be­re ind­sigt i fon­de­nes ak­ti­vi­te­ter in­den­for kul­tur, forsk­ning og det so­ci­a­le område.

Der­med fulg­te de øge­de in­drap­por­te­rings­krav i kølvan­det på den ge­ne­rel­le ud­vik­ling, hvor fle­re fon­de er gå­et fra at væ­re pas­si­ve do­no­rer til me­re ud­før­en­de ak­tø­rer med vi­sio­ner om at bi­dra­ge til samfundsudviklingen.

Det be­ty­der, at al­le de in­ter­es­sen­ter og sta­ke­hol­ders, der be­trag­ter fonds­ver­de­nen, vi bli­ver in­ter­es­se­re­de i at vi­de, hvad det så helt præ­cist er, at fon­de­ne støt­ter, og hvor­dan de ska­ber den for­an­dring, de ta­ler om

Tor­ben Bund­gaard Vad – Part­ner, Damvad Analytics 

Og iføl­ge Tor­ben Bund­gaard Vad er spørgs­må­let om nu­an­cer­ne i kli­maud­de­lin­ger­ne et godt ek­sem­pel på, at om­ver­de­nens be­hov for at dyk­ke ned i de­tal­jer­ne er vok­set i takt med fon­de­nes pro­fes­sio­na­li­se­ring og sti­gen­de ambitioner.

Han pe­ger på, at det er vig­tigt at kun­ne skel­ne mel­lem om en kli­maud­de­ling er gå­et til f.eks. forsk­ning el­ler et land­brugs­pro­jekt el­ler en energi-ø.

”Så snart du som filan­tro­pisk ak­tør går fra blot at gi­ve nog­le pen­ge af god­hed el­ler det man kal­der cha­ri­ty, og over til at ha­ve en am­bi­tion om at la­ve no­get chan­ge, alt­så la­ve en for­an­dring i sam­fun­det, så ska­ber man og­så en øget in­ter­es­se fra sin om­ver­den. Det be­ty­der, at al­le de in­ter­es­sen­ter og sta­ke­hol­ders, der be­trag­ter fonds­ver­de­nen, vi bli­ver in­ter­es­se­re­de i at vi­de, hvad det så helt præ­cist er, at fon­de­ne støt­ter, og hvor­dan de ska­ber den for­an­dring, de ta­ler om,” si­ger Tor­ben Bund­gaard Vad.

Han un­der­stre­ger at det­te be­hov og­så gør sig gæl­den­de, når fon­de­ne ar­bej­der med kli­maind­sat­ser el­ler an­dre verdensmål.

”Det føl­ger med, når man går fra cha­ri­ty til chan­ge, at det im­pact-fo­kus, som fon­de­ne har, bli­ver kon­kret, præ­cist og fo­ku­se­ret med ka­te­go­ri­er, som er gen­si­digt ude­luk­ken­de,” si­ger han.

Fonde har evne til at forføre os alle

Fra sin stil­ling som kli­ma­chef i Mid­del­fart Kom­mu­ne og som me­d­ar­ran­gør af Kli­ma­fol­ke­mø­det føl­ger Mor­ten Mej­sen Wester­gaard med i fon­de­nes ind­sat­ser og sam­ar­bejds­pro­jek­ter med bl.a. den of­fent­li­ge sektor.

Han me­ner, at om­ver­de­nen ik­ke blot kan for­ven­te, at fonds­sek­to­ren bli­ver bed­re til at do­ku­men­te­re de­res ind­sat­ser. Han sy­nes des­u­den, at in­ter­es­sen­ter­ne må ha­ve be­ret­ti­ge­de for­vent­nin­ger til, hvor­dan fon­de­ne pri­o­ri­te­rer de­res res­sour­cer – sær­ligt når ver­den som nu står i en klimakrise.

Det er vig­tigt, at fon­de­ne vi­ser mod og hand­le­kraft til at ta­ge vin­der­spo­ret, og mo­det til at ta­ge over­le­vel­sespo­ret for kloden

Mor­ten Mej­sen Wester­gaard – Kli­ma­chef, Mid­del­fart Kommune

“Fon­de­ne har en ko­los­sal ev­ne til at for­fø­re os al­le. Man­ge sæt­ter ting i gang, sim­pelt­hen for­di der er pen­ge til det. Det dræ­ner an­dre om­rå­der, big ti­me,” si­ger han og uddyber:

”Selv­føl­ge­lig kan kli­ma­til­pas­ning bli­ve en nød­ven­dig­hed nog­le ste­der. Men vi har nu et me­get kort vin­due til at for­hin­dre kli­ma­ka­ta­stro­fen ved at fore­byg­ge den, der­for bur­de fond­s­pen­ge­ne pri­mært gå til fore­byg­gel­se. Man har ik­ke rig­tig for­stå­et ud­for­drin­gen, hvis ik­ke man er med til at sæt­te al­le pen­ge­ne på grøn om­stil­ling og fore­byg­gel­se,” si­ger Mor­ten Mej­sen Westergaard.

Han un­der­stre­ger, at der kan væ­re gråzo­ner, hvor det gi­ver me­ning at støt­te pro­jek­ter som bå­de fore­byg­ger ud­led­ning af driv­hus­gas­ser og sam­ti­dig med­vir­ker til klimatilpasning.

”Men at må­l­ret­te si­ne ud­de­lin­ger mod kli­ma­til­pas­ning, det er at an­læg­ge en stra­te­gi til ta­ber­spo­ret. Det er sgu næ­sten det sam­me som at gi­ve op. Det er vig­tigt, at fon­de­ne vi­ser mod og hand­le­kraft til at ta­ge vin­der­spo­ret, og mo­det til at ta­ge over­le­vel­sespo­ret for klo­den,” si­ger Mor­ten Mej­sen Westergaard.

Sådan indberetter fondene til klimaformål

Fonds­sta­ti­stik­ken er ho­ved­sa­ge­ligt ba­se­ret på ind­be­ret­nin­ger fra fon­de­ne og de filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger selv. Og iføl­ge det spør­ge­ske­ma, som fon­de­ne skal ud­fyl­de, dæk­ker kli­ma ”f.eks. ind­sat­ser som skal re­du­ce­re kli­ma­for­an­drin­ger­ne, f.eks. po­li­ti­ske stra­te­gi­er, undervisning.”

Når fon­de­ne har ud­fyldt, hvor man­ge pen­ge, de har ud­delt til na­tur, ener­gi, kli­ma samt an­svar­ligt for­brug og pro­duk­tion, skal de bag­ef­ter op­ly­se hvil­ke vir­ke­mid­ler, de har an­vendt. Det kan væ­re vir­ke­mid­ler som forsk­ning, for­mid­ling, anskaffelser/erhvervelser og anlæg.

In­den­for ho­ved­ka­te­go­ri­en ’Na­tur- og Mil­jø­for­mål’ kan vir­ke­mid­let ’An­læg’ ek­sem­pel­vis væ­re na­tur­genop­ret­ning el­ler klimatilpasning.
Sy­ste­met er op­byg­get så­dan, at Dan­marks Sta­ti­stik kun kan se sum­men af vir­ke­mid­ler­ne for­delt på ho­ved­ka­te­go­ri­er­ne. I det­te til­fæl­de ’Na­tur og Mil­jø­for­mål’. Det er der­i­mod ik­ke mu­ligt at se ud­de­lings­om­fan­get på vir­ke­mid­ler for­delt på un­der­ka­te­go­ri­er­ne – f.eks. på ’Kli­ma’. Der­for er det hel­ler ik­ke mu­ligt at se, hvor man­ge pen­ge der er ud­delt til kli­ma­til­pas­nings­pro­jek­ter in­den­for klimaformålet.

Skribent

Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer