Retorikken er ikke til at tage fejl af, når den socialdemokratiske formand for Folketingets finansudvalg og erhvervsminister i perioden 2019 til 2022 Simon Kollerup sætter ord på fondenes betydning for det danske samfund:
Fondene er ”en kronjuvel” i Danmark, mener han.
Fra Christiansborgs side bliver der ifølge Simon Kollerup ”lettet på hatten” over fondenes bidrag til samfundet.
Han oplever intet andet end ”ansvarlighed”, når det gælder fondenes forvaltning af de stadig voksende uddelingsmidler.
Og den 37-årige toppolitiker omtaler fondene som ”vores fonde” og erklærer sig som én af ”fondenes bedste venner på Christiansborg.”
Som udtryk for sin store anerkendelse af fondenes arbejde og med skelen til nye tal fra Danmarks Statistik, der viser, at fondene sidste år i alt uddelte hele 32,2 milliarder kroner, har Simon Kollerup en invitation med, når han i morgen, onsdag den 29. november, deltager på konferencen Fondsforum i DGI-Byen i København:
”Jeg vil gerne qua min position som tidligere erhvervsminister og nuværende formand for Folketingets finansudvalg række hånden frem til en tættere dialog mellem regering og fondene. Mit ønske er, at regeringen og fondene får en større forståelse for hinanden og et tættere partnerskab med hver sin selvstændighed intakt. Det, mener jeg, at både fondene, regeringen og vi som politikere kan få meget ud af,” siger Simon Kollerup i et interview med Fundats.
Vi ser ind i en fremtid både nationalt og ikke mindst globalt, hvor der er problemer og udfordringer af så stor karakter, at det vil være umuligt at løse dem alene hverken for staten eller fondene
Simon Kollerup – Formand, Folketingets finansudvalg (Soc.dem.)
Det er i forhold til flere af de allerstørste udfordringer, samfundet står over for, at Simon Kollerup ønsker et partnerskab og tættere dialog mellem regeringen og fondssektoren.
”Vi ser ind i en fremtid både nationalt og ikke mindst globalt, hvor der er problemer og udfordringer af så stor karakter, at det vil være umuligt at løse dem alene hverken for staten eller fondene. Det gælder inden for områder som migration, velfærd, klima, natur og bæredygtighed. Derfor er min tanke, at regeringen og fondene sammen skal zoome ind på nogle af de udfordringer, der ligger foran os, og det er jeg meget nysgerrig på at tale med repræsentanter fra fondsverdenen om, når vi mødes til Fondsforum. Her vil jeg forsøge at føle mig lidt frem til, om isen kan bære til at tage et skridt tættere hinanden og indgå en tættere dialog om de udfordringer, vores samfund står over for,” siger Simon Kollerup.
Stigende uddelinger medfører stigende ansvar
Opgørelsen fra Danmarks Statistik, der viser, at fondenes samlede uddelinger i 2021 på 25,9 milliarder kroner fik baghjul sidste år med uddelinger for 32,2 milliarder kroner, cementerer ifølge Simon Kollerup fondenes rolle i den danske samfundsmodel.
”Jeg har selv tidligere kaldt fondene for en kronjuvel i Danmark, og jeg synes, de nye tal understreger meget tydeligt, hvor vigtige fondene er for samfundet, og at de spiller en stadigt stigende og større rolle. Fra Christiansborgs side kan vi kun lette på hatten i forhold til, at vi har så vigtige partnere og medspillere i fondene. Samtidig er det klart, at når uddelingerne vokser og vokser, stiger fondenes betydning også, og med stigende betydning kommer et stigende ansvar. Men jeg må sige både med min erfaring som erhvervsminister, som formand for Folketingets finansudvalg og som parlamentariker igennem en lang årrække, at jeg kun oplever fonde, der løfter den ansvarlighed, der følger med at spille en så central rolle i vores samfund,” siger Simon Kollerup.
Jeg tror, vi fremover med fordel kan trække på den dialog, vi fik etableret under coronakrisen, og i et partnerskab tæt og koordineret kan drøfte strategiske overvejelser og sigtepunkter for fremtiden
Simon Kollerup – Formand, Folketingets finansudvalg (Soc.dem.)
Simon Kollerup var erhvervsminister, da coronakrisen hærgede. Her oplevede han fra nærmeste hold, hvordan en lang række fonde anført af Novo Nordisk Fonden, Carlsbergfondet, Lego Fonden og A.P. Møller Fonden tog et stort samfundsansvar og finansierede alt lige fra forskning i covid-19 over testfaciliteter til værnemidler.
Det er i høj grad erfaringerne fra coronatiden, som Simon Kollerup henviser til, når han nu ønsker at invitere fondene til et tættere samarbejde og ligefrem indgå i partnerskaber med regeringen.
”Jeg oplevede under corona, hvordan det ad hoc-baseret lykkedes at bringe fondene og regeringen tættere på hinanden, uden at den ene part skulle bestemme over den anden parts brug af midler. Under corona havde vi en akut krise, der skulle løses – og verden er fuld af store kriser også i årene, der ligger foran os. Jeg tror, vi fremover med fordel kan trække på den dialog, vi fik etableret under coronakrisen, og i et partnerskab tæt og koordineret kan drøfte strategiske overvejelser og sigtepunkter for fremtiden,” siger Simon Kollerup.
Ingen politisk bagtanke
Han understreger, at han ikke har ”én eller anden politisk bagtanke med at sige sådan”.
”Det har jeg overhovedet ikke. Mit ønske er i virkeligheden bare, at regeringen og fondene får en større forståelse for hinanden, en tættere dialog og et tættere partnerskab med hver sin selvstændighed intakt. Og det er vigtigt for mig, at samarbejdet skal ske uden at kompromittere fondenes selvstændighed og egne uddelingspolitikker, som jeg har enormt stor respekt for,” understreger Simon Kollerup.
- Er de tanker, du her fortæller om, og som du vil tage med på Fondsforum, så konkrete, at du forventer, tankerne vil blive forsøgt ført ud i livet fra din eller regeringens side inden for en overskuelig fremtid?
”Det er ikke noget, som jeg véd er på tegnebrættet nogen steder, men det er nogle politiske overvejelser, jeg gør mig qua mine tre et halvt år som erhvervsminister, hvor vi under corona helt konkret lykkedes med at finde løsninger på fælles udfordringer og fra hver sin stikkontakt satte strøm til løsningerne. Efter mine bedste vurderinger er samarbejdet med fondene én af forklaringerne på, at vi kom så godt gennem corona i Danmark. Og nu ønsker jeg at bruge Fondsforum som anledning til at tage en drøftelse med repræsentanter fra fondsverdenen om, hvorvidt der er en jord, der kan gødes for at gøre mere fremover af den samme slags,” siger Simon Kollerup.
- Har du allerede delt dine tanker med repræsentanter fra fondene?
”Jeg glæder mig meget til at tage dialogen med de deltagere, der er til stede på Fondsforum. Men jeg har da selvfølgelig på forhånd talt en smule med nogen,” siger Simon Kollerup.
Øget fondsfokus på bæredygtighed og klima
2023-udgaven af Fondsforum har ’Bæredygtighed i filantropien’ som overskrift. Simon Kollerup er blandt deltagerne i en paneldebat om, hvordan et bæredygtigt Danmark ser ud i 2030, og hvordan fondene kan medvirke til realiseringen heraf.
På spørgsmålet om, hvordan fondene konkret kan og skal understøtte et bæredygtigt Danmark i 2030, siger han:
”Med uddelingstal af den kaliber, vi ser nu – og også historisk har set – er fondenes muligheder selvfølgelig enormt store for at påvirke en given dagsorden, hvis man vælger at gå ind i den. Jeg ser markante bevægelser i retning af natur, bæredygtighed og klima som dagsordener, fondene ønsker at løfte. Og det kan jeg kun hilse velkommen,” siger Simon Kollerup.
De af os, der erklærer os som fondenes bedste venner på Christiansborg, er selvfølgelig altid meget interesserede i at høre, hvis der er barrierer eller besværligheder, som gør det svært for fondene at gøre mere på den grønne dagsorden
Simon Kollerup – Formand, Folketingets finansudvalg (Soc.dem.)
Han har noteret sig, at fondenes indsatser på det grønne område svinger lige fra støtte til forskning i det, der – som politikeren udtrykker det – ”måske er løsningen om 10-15 år” til helt konkrete udtagningsprojekter med områder, der omdannes til skov.
”Så spændvidden i, hvad fondene støtter, er enormt bred, uanset om det er takseret som natur- og miljøindsatser, eller det er videnskab og forskning. Alle de projekter, der har et grønt sigte, understøtter grøn omstilling, og det kan jeg kun synes er anerkendelsesværdigt,” siger Simon Kollerup.
- Gør fondene, som du ser det, nok i dag på hele bæredygtighedsdagsordenen?
”Jeg bliver ikke ham, der kritiserer vores fonde for, at de ikke gør nok. Jeg kan se en stigende interesse fra fondene for at gøre mere på det grønne område, og det synes jeg er positivt. Og de af os, der erklærer os som fondenes bedste venner på Christiansborg, er selvfølgelig altid meget interesserede i at høre, hvis der er barrierer eller besværligheder, som gør det svært for fondene at gøre mere på den grønne dagsorden. Så hvis fondene kan og vil gøre endnu mere på den grønne dagsorden, end de allerede gør, vil vi fra regeringens og Christiansborgs side være klar til at understøtte indsatsen,” fastslår Simon Kollerup.
Tror, at der kan være ‘positivt mørketal’
Som omtalt i Fundats i sidste uge viser den nye fondsstatistik fra Danmarks Statistik, at ud af samlede uddelinger i 2022 på 32,2 milliarder kroner gik 1,6 milliarder kroner til natur- og miljøformål. Heraf blev 648 millioner kroner givet til forebyggelse af klimaforandringer, svarende til to procent af de samlede uddelinger.
Den beskedne del af fondspengene, som havde et grønt eller decideret klimaforebyggelsesformål, affødte kritik fra direktør Bjarke Møller fra miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling, vicedirektør Jarl Krausing fra tænketanken Concito og Brian Valbjørn Sørensen fra den internationale klimafond KR Foundation.
”Vi har en biodiversitet, som er meget truet, og klimaforandringer, som kan medføre en total omkalfatring af vores samfund. Alligevel ser vi stadig et mønster, hvor fondene giver langt mere til for eksempel kultur, sociale formål og uddannelse end til natur- og miljøformål. Det er, synes jeg, bekymrende, at vi ikke er kommet længere på den rejse,” lød det for eksempel fra Bjarke Møller.
Simon Kollerup finder dog ikke anledning til at kritisere, at kun to procent af fondsuddelingerne sidste år var øremærket klimaforandringer.
”Vi skal jo huske, at procenttallet skal relateres til den samlede uddelingssum, som er enorm og enormt imponerende. Samtidig kan der være eksempler på fondsstøttede forskningsprojekter, som måske umiddelbart ikke bliver rubriceret som en klassisk grøn uddeling, men som kan generere viden om blandt andet klimaforandringer. Derfor tror jeg, der ligger et positivt mørketal i uddelingerne. Og uanset hvad, så kan vi kun være glade for og stolte over, at der kommer så store beløb fra fondene, som går til positivt at afhjælpe de klimaudfordringer, vi står med. Og jeg skulle hilse og sige, at 600 millioner kroner på Christiansborg er en stor forhandling. Det er rigtig mange penge,” understreger Simon Kollerup.
Læs hele programmet for Fondsforum her.
