Læger uden Grænser måtte sidste år sætte en stopper for over halvdelen af organisationens internationale humanitære uddelingsaktiviteter. Ikke på grund af manglende indtægter. Men fordi ngo’en er en ikke-erhvervsdrivende fond.
Hvor Læger uden Grænsers Fond i 2016 uddelte 129 mio. kr. til organisationens aktiviteter, blev det beløb sidste år reduceret til 54 mio. kr. på trods af et uændret indtægtsniveau på 175 mio. kr. begge år.
Organisationen er nemlig kommet i klemme i fondslovens paragraffer og måtte sidste år fastfryse 61 mio. kr. af årets indtægter. Penge som privatpersoner havde doneret til Læger uden Grænsers internationale humanitære arbejde og medicinske nødhjælp. Og penge som nu samler støv på en bankkonto i stedet for at hjælpe ofre for konflikter og katastrofer i verdens brændpunkter.
”Selvfølgelig har det en konsekvens, når så mange arvemidler er fastfrosset på en konto. Vi er jo så heldige, at vi er en del af en international organisation, som får midler fra hele verden i forhold til det arbejde som Læger uden Grænser udfører. Internationalt har vi nogle reserver. Men selvfølgelig skal de penge ikke blive ved med at stå på en konto, for så vil de komme til at mangle i vores operationer rundt om i verden. Så de penge skal meget gerne snart frigives,” siger direktør i Læger uden Grænser, Jesper Brix.
Arvemidler er bunden kapital
Problemet skyldes fondsloven regler om fondens formue, som betyder, at hvis ikke det udtrykkeligt står i testamentet, at pengene skal bruges til uddelinger, så skal pengene lægges til fondens bundne kapital. Den bundne kapital i en fond er som udgangspunkt urørlig.
Læger uden Grænser blev dog først i slutningen 2016 opmærksom på, at organisationen muligvis ikke behandlede de stadigt stigende arveindtægter i overensstemmelse med loven. Derfor gik fonden i dialog med Civilstyrelsen for at sikre korrekt håndtering af modtagelse af arv og gaver. Det er på den baggrund, at fonden siden har måtte opskrive den bundne kapital fra 1 mio. til 71 mio. kr.
”Hele vores formålsparagraf taler jo ikke ind i, at modtagne arvemidler skal ind at stå på en lukket konto, men derimod at de skal ud at arbejde med det samme. Folk vælger jo at donere pengene for, at de kan komme ud til mennesker, som har brug for vores hjælp. Det er mit klare indtryk, at Civilstyrelsen har fuld forståelse for det, men at der nok er behov for en tilpasning af praksis – altså en praksisbeskrivelse for humanitære, ikke-erhvervsdrivende fonde,” siger Jesper Brix.
En mulig løsning kan blive, at Civilstyrelsen via en undtagelsesbestemmelse giver samtykke til, at Læger uden Grænser må anvende en del af den bundne kapital til et ”bestemt større projekt”.
Praksis for den type undtagelser fremgår af fondsmyndighedens hjemmeside:
”Bestyrelsen kan ansøge Civilstyrelsen om tilladelse til delvis anvendelse af fondens bundne kapital. Tilladelse til delvis anvendelse af fondens bundne kapital vil efter Civilstyrelsens praksis kunne komme på tale, hvis bestyrelsen ønsker at støtte et større projekt, som ligger inden for fondens formål, men hvortil der ikke er tilstrækkelige midler på uddelingskontoen. Afgørelsen træffes på baggrund af en konkret vurdering blandt andet under hensyntagen til kapitalens størrelse, konsolidering, fondens mulighed for eventuelt efter henlæggelser at genopbygge kapitalen, samt vedtægtens eventuelle bestemmelser om frigivelse af kapitalen.”
Og det er netop den løsning, som Læger uden Grænser håber vil falde på plads inden længe.
”Pengene skal gerne bruges til et hospitalsprojekt, som involverer en lang række konkrete projekter. Vi har haft et godt og konstruktivt møde med Civilstyrelsen i Viborg. Og jeg forventer og håber, at der kommer en positiv afgørelse på sagen inden for meget kort tid,” siger Jesper Brix.
Hos Civilstyrelsen arbejder man på at færdiggøre sagen inden for de næste par dage, oplyser i kontorchef i styrelsens fondskontor, Niels Klitgaard.
”Jeg kan bekræfte, at vi behandler en ansøgning om at give samtykke til at frigive midler til et bestemt større projekt. Vi forventer at træffe afgørelse i denne uge,” siger han.
Vil ikke spekulere i selskabsformer
Jesper Brix er optimistisk både i forhold til, at afgørelsen falder ud til fordel for Læger uden Grænser og i forhold til, at der kan findes en løsning, som gør at organisationen fremover kan bruge arvemidler til uddelinger, selvom testatorerne ikke har haft fondsloven i tankerne, da de formulerede testamentet til fordel for nødhjælpsarbejdet.
”Jeg har stor tiltro til, at der bliver fundet en løsning på den ene eller anden måde. Både hvad angår de midler, vi for nuværende har måtte båndlægge, men også en permanent løsning for de humanitære organisationer, der er ikke-erhvervsdrivende fonde,” siger han.
Af samme grund går Læger uden Grænser heller ikke med planer om at omdanne den ikke-erhvervsdrivende fond til en erhvervsdrivende fond. Heller ikke selvom reglerne i loven om erhvervsdrivende fonde er langt mere lempelige i forhold til arv og gaver.
”Der skal vi slet ikke hen. Vi skal ikke være en erhvervsdrivende fond, og vi skal ikke begynde at spekulere i forskellige selskabsformer. Muligheden eksisterer jo allerede for, at Civilstyrelsen kan give samtykke til uddeling af den slags arvemidler. Det behøver ikke at være så kompliceret. Og det er min fornemmelse, at Civilstyrelsen har forståelse for situationen og godt kan se, at der er behov for en tilpasning af praksis for humanitære, ikke-erhvervsdrivende fonde,” siger Jesper Brix.
