Initiativet blev begejstret modtaget i august 2017, da iværksætter og CEO, David Dencker kunne lancere version 2.0 af legatbogen.dk.
Blandt andre af Anker Brink Lund, professor på Center for Civilsamfundsstudier ved CBS. Han mente databasen skulle være oprettet for længst.
”Hvis man gennem et værktøj som det kan undgå, at man spilder hinandens tid på håbløse ansøgninger, får fondene også et meget bedre grundlag for at investere i de mest værdifulde udspil,” sagde han til Altinget: Civilsamfund.
En halv snes medarbejdere havde i 14 måneder indtastet oplysninger om samtlige fonde, legater og offentlige puljer i Danmark. Med ny søgesoftware skulle legatbogen.dk nu give ansøgere lettere adgang til fondspenge – og fondene mulighed for at skaffe sig bedre og mere kvalificerede ansøgninger.
I forvejen fandtes data om fonde og legater via en underskov på nettet, men målet med databasen var at få orden i en rodebutik.
Siden har der været stille om initiativet, og om firmaet bag det, Grant Compass, som legatbogen.dk også kommer til at hedde med tiden.
Hvordan er det så gået med at få fondene til at fylde oplysninger i databasen, og har ansøgerne fået et redskab til at skærpe deres søgning? Hvad er status her ni måneder efter lanceringen?
”Det virker!” lyder hovedbudskabet fra David Dencker og flere af de aktive fondsbrugere, om end man ikke er helt i mål.
Der er dog ikke kommet flere fonde og legater til, end de allerede indtastede 12.500 fonde og legater samt 3.500 puljer fra ministerier, kommuner og regioner.
Succesen handler derimod mere om at de løbende opdateringer fungerer, antallet af brugere stiger, og gennemsigtigheden øges, så fonde og brugere sparer tid i henhold til det overordnede mål om større åbenhed og tilgængelighed i fondsverdenen.
”Vi har nu hver måned 30.000 unikke brugere, og kommuner, organisationer m.v. linker til os. Vi er siden version 2.0 vokset til at blive den største søgemaskine i Danmark for fondsmidler – og nok også i Skandinavien,” mener David Dencker.
Legatbogen.dk har et lille team, der holder informationerne opdaterede og sikrer, at eksempelvis en lille fond ikke nedlægges uden det registreres i databasen.
Mål om ”rigtige” ansøgninger
Målet har ikke i sig selv været at få flere ansøgere til fondene.
”Målet er, at fondene får de rigtige ansøgninger – og færre forkerte. Simpelthen ved at vi får flere udførlige oplysninger på siden. Fondene kan bruge tiden bedre end at svare på unødvendige ansøgninger. Nogle fonde melder om, at halvdelen af ansøgerne ikke opfylder uddelingskriterierne,” siger David Dencker
”Problemet er, at selv store fonde, der har digitaliseret ansøgningsprocesserne, får irrelevante ansøgninger. De 20 største fonde modtager stadig op til 30 pct. ansøgninger, der ikke lever op til uddelingskriterierne, selv om fondene føler, at de kommunikerer klart. Det gør de også på hjemmesider, men ansøgerne skimmer dem kun igennem. Fordi de har travlt – og fordi uddelingspraksis skifter fra fond til fond. Vi propper det hele ind i ‘kasser’, så alle kriterierne fremgår klart og søgbart.”
Kan I måle på om fondene nu får de rigtige ansøgninger efter version 2.0?
”Vi ved, at fondene oplever større synlighed gennem os. Bl.a. nogle af de fonde, som oplever at få for få ansøgninger, er rigtigt glade fordi flere søger. Vi ved også, at når fondene specificerer, hvad der ikke kan ansøges om, så falder trafikken fra os og over til dem. Jo bedre information, ansøgerne har, des færre unødvendige henvendelser,” konkluderer David Dencker.
Problemet er der endnu
Der er dermed endnu ikke tal på ansøgeres ”unødvendige henvendelser”, men der er positive forventninger og erfaringer hos brugere efter de første 9 måneder med version 2.0.
Adskillige advokatfirmaer administrerer dusinvis af fonde og er dermed storleverandører af oplysninger om uddelingsformål, ansøgningsfrister og uddelingskriterier. Blandt dem er det store Bech-Bruun, hvor partner Niels M. Andersen, fortæller, at alle de op mod 100 fonde, som Bech-Bruun administrerer, nu formidles via legatbogen.dk. Det er netop sket siden efteråret 2017, hvor version 2.0 var klar.
”Der er flere fordele. Først og fremmest, at vi selv får en oversigt, og ansøgerne får bedre og mere struktureret indsigt i, hvad formålet er med fondene, hvornår og hvordan man skal søge. Det betyder, at ansøgningerne bliver mere ‘spot on’ – fremfor at der blive søgt med spredehagl. Som administrator af en fond kan vi få måske 200 ansøgninger, men 100 har ikke relevans, fordi de ikke passer til den konkrete fond,” siger Niels M. Andersen.
”Det er præmaturt at sige problemet allerede er løst med legatbogen.dk på grund af forskellige ansøgningsfrister, men vi forventer nu og har tillid til, at vi sparer at skulle sortere en masse fra, ligesom det sparer ansøgerne for arbejde. Der er også det positive element, at ansøgere, der ellers ikke ville finde frem til en fond, nu har bedre mulighed for at finde dem, der kan støtte. Vi er derfor godt tilfredse med samarbejdet. Vi er glade for en legatbog, som gør det hele nemmere og mere transparent også ved, at der nu er ét sted med praktiske oplysninger.”
– Betyder det nemmere arbejde så også, at det bliver billigere for fondene at få et stort advokathus som Bech-Bruun til at administrere fondene?
”Nej, det tror jeg ikke. Generelt er administration i forvejen ikke specielt vellønnet. Nogle gange er det nærmest et æreshverv,” siger Niels M. Andersen.
Hos Oticon Fonden siger direktionssekretær Mette Meyn, at problemet med ”forkerte” ansøgninger ikke er helt slut endnu.
”Vi får eksempelvis stadig mange forespørgsler om hvorvidt vi støtter folks bacheloruddannelser i udlandet. Det gør vi ikke. Det burde være klart via legatbogen.dk,” siger Mette Meyn.
Til gengæld har Oticon Fonden i det hele taget fået flere henvendelser fra potentielle ansøgere siden opdateringen af legatbogen.dk gik i luften.
”Vi modtager over 4.000 ansøgninger om året, og jeg kan allerede nu sige, at legatbogen.dk virker efter hensigten,” siger Mette Meyn.
Udvikling ikke slut
Databasens rolle som facilitator mellem fonde og ansøgere er altså ikke helt i mål endnu, men David Dencker forsikrer, at forbedringerne af legatbogen.dk ikke er slut.
”Næste store skridt er at forbedre teknologien endnu mere, så vi kan lave præcise match. Vi bliver ved at strukturere bl.a. ansøgningskriterier: Hvem kan søge? Kan man søge som privatperson, forening eller virksomhed? De ret hårde kriterier kan vi filtrere med algoritmer. Som individuel fond laver man ikke match, men en platform, som vores kan lave match. Vi kan ved en søgning simpelthen lade være at vise fonde, som ikke passer på en søgning,” siger han.
En af de fundraiser-grupper, som har brug for professionelle søgninger og gode match, er forskere på universiteter og højere læreanstalter.
”Vi er i gang med den projekttype, men vi er ikke klar til at gå ud med noget om det endnu,” oplyser David Dencker.
Nytteafkast – og afkast
Det er gratis at søge fonde og legater i legatbogen.dk. Det skyldes, at projektet er en ’socialøkonomisk virksomhed’; den vil med andre ord ikke bare tjene penge, men også gøre nytte.
”Vi måler på et nytteafkast – samt et finansielt afkast for at sikre en bæredygtig forretning. Nytteafkastet – eller vores sociale mission – er, at vi skal reducere tiden, som ansøgere skal bruge for at søge almennyttige midler med 90 pct. Vi måler på, hvor meget tid ansøgerne brugte før og efter vi har lanceret vores nye søgemaskine. Og hvor meget tid de vil bruge, når vi tager næste skridt med algoritmer for at finde match. Vi laver spørgeskemaundersøgelser om det. Vi har netop sendt skemaer ud til 10.000 brugere, så vi får en ide om forandringerne,” siger David Dencker.
Dermed kan han endnu ikke kvantificere præcist, hvor meget tid, der spares.
”Men vi kan se, at vi går i den rigtige retning for private, forskere, foreninger, hjælpeorganisationer m.v. Vi er ikke nede på 90 pct. reduktion i tidsforbrug endnu. Et slag på tasken er, at vi har reduceret tiden med 30-40 pct. for dem, der søger,” siger David Dencker.
På den anden afkastkonto, der gælder bundlinje, er der stadig røde tal for godt halvanden million kr. i resultatet både for 2016 og 2017. Til gengæld er der lys forude.
”Vi blev driftspositive sidste måned. Det er vigtigt for os som start-up, fordi vi så fjerner risikoen for konkurs. Vi har høje udviklingsomkostninger og er ret konservative med at sætte nye initiativer i søen,” fortæller David Dencker.
Indtægter kommer der via en overbygning på databasen, hvor brugere kan få abonnement til 69 kroner om måneden. Her får de adgang til processtyring, der med udgangspunkt i fondes tidsfrister organiserer søgeprocesserne, så det bliver tydeligt for ansøgerne, hvilke dokumenter, der skal være klar og hvornår. Hertil er der et professionelt modul til 149 kr. om måneden til dem, som er fuldtidsfundraisere.
”Det gælder om at få vores it-værktøj til at søge mest effektivt. Hvis man vil søge 10 fonde, så kan vi algoritmisk sortere dem. Vi har også metadata til avancerede søgninger. Det centrale i vores forretningsmodel er, at vi får en stor skala, så vi kan tjene de nødvendige penge samtidig med at holde en lav pris,” siger David Dencker.
3 mio. fra familiefond og udvidelser
Trods underskud hviler Grant Compass finansielt på 3 mio. kr. i støtte fra familiefonden North East Family Office, og før da 375.000 kr. i støtte fra InnoBooster, som er en offentlig pulje samt en mio. kr., som David Dencker selv har lagt.
Forretningen skal skaleres op ved, at Grant Compass næste år skal internationaliseres.
”I første omgang i Sverige, Norge og siden i Tyskland, som er et stort marked. Vi vil i 2019 også lægge EU- og nordiske fondsmidler ind i databasen. Jo mere vi lægger ind, desto større team skal vi også have for at sikre, at opdateringerne er korrekte.”
Derfor kræver ekspansionen og ny-udviklingen dog også, at der bliver rejst yderligere kapital i projektet.
”I 2019 skal vi rejse omkring 20 mio. kr. Vi har stadig tid til at tænke over, hvorfra pengene skal komme, men det bliver ikke venture kapital, når vi følger vores vedtægter. Vi går efter impact investments: Det er vigtigt, at dem, som kommer med penge, deler vores værdier. Vi er ved at lave en ‘Google for grants’, og vi vil give mange informationer gratis væk, fordi vi har et socialt sigte, som går forud for forretningen i det. Vi har teknologien, som kommer til at ændre filantropi,” mener David Dencker.
Få opdaterer sig selv, men det skal op på 80 pct.
Den bæredygtige forretning afspejler sig også i staben. Da de mange oplysninger skulle tastes ind til Grant Compass var der en halv snes ansatte. I dag består teamet kun af fem medarbejdere til at opdatere indhold. Tre af dem studerende. Hertil er der David Dencker selv som CEO, plus et par deltidsansatte. Men med internationaliseringen skal der selvsagt flere folk til.
Hertil skal det bidrage til en bæredygtig forretning, at fondene fremover bliver villige til af egen drift at putte oplysninger i databasen. Det projekt udfordres af, at masser af fonde ikke opgiver meget andet end et navn. Til gengæld er der ifølge David Dencker et godt samarbejde med flere af de store fondsadministrerende advokathuse, herunder Bech–Bruun.
Foreløbig er der dog kun et par hundrede fonde, som selv administrerer deres oplysninger på legatbogen.dk nu.
”Vi har endnu ikke bedt fondene om at oprette sig som brugere, så de selv kan opdatere. Grunden er, at vi så også skal være klar med kundeservice og kunne svare hurtigt, så alle systemerne virker upåklageligt,” fortæller David Dencker.
”Men vi lancerer en informationskampagne til efteråret – herunder videoer som viser, hvordan vi fungerer. Det sker for at øge fondenes kendskab til os – og få dem til at opdatere deres egen profil. Lige nu godkender vi manuelt alle ændringer på sitet. Mange fonde mailer og beder om ændringer, mens andet opdateres med hjælp fra fondenes egne hjemmesider. Men vi gør det så nemt som muligt, så fondene lynhurtigt selv kan komme ind og ændre en dato m.v.”
Fondene kan dog allerede nu oprette sig som brugere via et link, så de selv kan rette deres egne oplysninger.
”Vi verificerer og godkender brugerne så vi sikrer, at folk er autoriserede til at administrere oplysningerne. Vi vil gerne have antallet af fonde, som selv redigerer oplysninger op på 80 pct., for vi får nok aldrig alle til at gøre det, da mange er mindre fonde og legater,” siger David Dencker.
