PlanBørnefonden matcher fonde til metodeudvikling og partnerskaber

Når man som ngo skal skabe ved­va­ren­de foran­dring og bære­dyg­tige løs­ning­er, kræver det både et lang­sig­tet per­spek­tiv og en kon­struk­tiv dialog med de private fonde. “Det, der er vores opgave som or­ga­ni­sa­tion, er at finde det match, der er mellem en or­ga­ni­sa­tion og fondene – så fon­de­ne ikke finan­sierer noget, der ikke passer til dem,” siger program­direktør Anne Smith Petersen.

PlanBørnefonden og Poul Due Jensens Fond – Togo
Plan­Bør­ne­fon­den sam­ar­bej­der med Po­ul Due Jen­sens Fond i et pro­gram om vand. På bil­le­det ses tog­o­le­se­re hen­te vand, som er pum­pet op af jor­den og sam­let i en tank ved hjælp af Grund­fos’ tek­no­lo­gi. Op­be­va­rin­gen af vand fle­re ste­der i om­rå­det be­ty­der, at kvin­der og børn ik­ke skal gå i ti­me­vis for at hen­te rent drik­ke­vand (fo­to: Plan­Bør­ne­fon­den).

Selv­om de pri­va­te fon­de ik­ke ud­gør ho­ve­d­ind­tægtskil­den for Plan­Bør­ne­fon­den, har de gan­ske stor be­tyd­ning for ar­bej­det: Det er nem­lig of­te gen­nem de fonds­støt­te­de pro­jek­ter, at Plan­Bør­ne­fon­den har mu­lig­hed for at prø­ve nye ting af og ind­hen­te ny vi­den.

Det for­tæl­ler pro­gram­di­rek­tør i Plan­Bør­ne­fon­den, An­ne Smith Pe­ter­sen, der bl.a. er an­svar­lig fonds­re­la­tio­ner­ne:

“Fon­de­ne ud­gør ik­ke som så­dan en kæm­pe an­del af vo­res ind­tæg­ter. De dæk­ker knap fem pro­cent, men det er et vig­tigt be­løb, for det er of­te gen­nem sam­ar­bej­det her, at der sker en vi­den­sover­før­sel. Vi har haft man­ge spæn­den­de pro­jek­ter, blandt an­det et om, hvor­dan man i land­di­strik­ter kan hjæl­pe un­ge iværk­sæt­te­re.”

For ek­sem­pel har den fran­ske fond, Sch­nei­der Electric Fo­un­da­tion, for ny­lig væ­ret med til at fi­nan­si­e­re en elek­tri­ker­ud­dan­nel­se i Ve­stafri­ka:

“Det er spæn­den­de, når vi kan kob­le en fond og det, den ud­sprin­ger af sam­men med det, vi ger­ne vil la­ve pro­gram­mæs­sigt,” si­ger An­ne Smith Pe­ter­sen.

Plan­Bør­ne­fon­den læg­ger vægt på at ska­be lang­va­ri­ge sam­ar­bej­der med de fon­de, der er med til at støt­te de for­skel­li­ge pro­gra­mak­ti­vi­te­ter. Det gi­ver bed­re re­sul­ta­ter, og det gi­ver fon­de­ne mu­lig­hed for at se ef­fek­ten af det, de fi­nan­si­e­rer, for­tæl­ler An­ne Smith Pe­ter­sen:

“For ek­sem­pel har vi et godt pro­gram med Po­ul Due Jen­sens Fond om vand. Det hand­ler om vand­pum­per og ad­gang til vand – det vi kal­der the last mi­le, som er der, hvor man nor­malt ik­ke har ad­gang til vand. Her kom­mer bør­ne­ne ik­ke i sko­le, for­di de er ude at hen­te vand. Pro­jek­tet går ud på bå­de at sik­re en bed­re vand­for­sy­ning – og sam­ti­dig sik­re bæ­re­dyg­tig­he­den af de vand­sy­ste­mer, der bli­ver sat op. Det går ud på at op­byg­ge lo­kalt ejer­skab om­kring pro­jek­tet, blandt an­det ved at op­ret­te lo­ka­le vand­ko­mitéer.”

Lokalbefolkningen skal involveres

Og­så her er det lang­sig­te­de per­spek­tiv tænkt ind i pro­jek­tet: Lo­kal­be­folk­nin­gen skal be­ta­le et min­dre be­løb for vand, så vand­ko­mi­te­en har mid­ler til for ek­sem­pel re­ser­ve­de­le, så­fremt pum­pen går i styk­ker. En del af vand-pro­gram­met går og­så ud på at ud­dan­ne de lo­ka­le vand­ko­mi­te­er til at kun­ne sik­re ved­li­ge­hol­del­sen af vand­sy­ste­mer­ne. Det hand­ler der­for ik­ke kun om at ska­be en vand­for­sy­ning, men og­så om at ska­be et fæl­les­skab og et an­svar for, at vand­for­sy­nin­gen kan lø­be rundt ef­ter pro­jek­ter­nes af­slut­ning – alt­så bæ­re­dyg­tig­hed på fle­re pla­ner.

Ad­gan­gen til vand kom­bi­ne­rer Plan­Bør­ne­fon­den med op­lys­ning om sa­ni­tet og hy­giej­ne, for­tæl­ler An­ne Smith Pe­ter­sen – for dét er og­så en væ­sent­lig del af at for­bed­re bå­de sund­hed og sko­le­ad­gang: Når bør­ne­ne ik­ke skal bru­ge en hel dag på at hen­te vand, får de mu­lig­hed for at gå i sko­le. Og når der er sko­le­toilet­ter, som pi­ger­ne kan bru­ge, er der og­så stør­re chan­ce for at net­op de kom­mer i sko­le.

Afsæt, formål, impact

An­ne Smith Pe­ter­sen un­der­stre­ger vig­tig­he­den af, at der er sam­men­hæng mel­lem det hu­ma­ni­tæ­re ar­bej­de, som Plan­Bør­ne­fon­den udø­ver, og de pri­va­te fon­des fun­dats:

“Det, der er vo­res op­ga­ve som or­ga­ni­sa­tion, er at fin­de det match, der er mel­lem en or­ga­ni­sa­tion og fon­de­ne – så fon­de­ne ik­ke fi­nan­si­e­rer no­get, der ik­ke pas­ser til dem. Og så er det selv­føl­ge­lig in­ter­es­sant at væ­re i di­a­log med fon­de­ne og spør­ge: Hvad kun­ne I ha­ve in­ter­es­se i at støt­te ved det her pro­gram? Det er vig­tigt med en god og kon­struk­tiv di­a­log, for­di vi som sagt godt kan li­de det lang­sig­te­de per­spek­tiv, el­ler at ska­be pro­jek­ter, vi eks­pe­ri­men­te­rer med, og som vi så si­den­hen kan gå for­an med i en an­den og stør­re pro­gram­mæs­sig sam­men­hæng.”

Fon­de­ne væl­ger et be­stemt for­mål, de vil støt­te i Plan­Bør­ne­fon­dens pro­gram­mer og øn­sker of­te at få gan­ske spe­ci­fikt at vi­de, hvad fonds­støt­ten skal gå til, for­kla­rer An­ne Smith Pe­ter­sen.

“Det er al­tid må­l­ret­tet et kon­kret pro­jekt. Fon­de­ne skal kun­ne se for­må­let, og de er me­get pro­fes­sio­nel­le i ar­bej­det med at ud­vik­le det.”

Som pro­gram­di­rek­tør tæn­ker An­ne Smith Pe­ter­sen 15-20 år ud i frem­ti­den, når hun sæt­ter et pro­gram i sø­en i et gi­vent om­rå­de:

“Vi har et pro­gram og nog­le ak­ti­vi­te­ter for ek­sem­pel i Togo el­ler Be­nin, og så ser vi på, hvor­dan kan vi få fi­nan­si­e­ret pro­gram­met og­så fle­re år frem i ti­den. Her skal vi ha­ve fonds­mid­ler ind, så det tæn­ker vi selv­føl­ge­lig ind i en stør­re sam­men­hæng.”

Små fonde bidrager til metodeudvikling

Der er fle­re fon­de, som ger­ne vil ind­gå i part­ner­ska­ber, hvor fon­de­ne og Plan­Bør­ne­fon­den sam­men ud­vik­ler ar­bej­det. Nog­le fon­de ind­går i fle­re af Plan­Bør­ne­fon­dens pro­jek­ter:

“De kan se os i en sam­men­hæng med den po­r­te­føl­je, de har med os. Jeg tror, at fle­re og fle­re fon­de går over mod stra­te­gi­ske sam­ar­bej­der og lang­sig­te­de mål. Og det er po­si­tivt. Po­ul Due Jen­sens Fond har syv stør­re in­ter­na­tio­na­le ngo’er, som de støt­ter. Vi er den ene­ste dan­ske. For ny­lig sam­le­de fon­den al­le os ngo’er, så vi kun­ne vi­dens­ud­veks­le. Det, sy­nes jeg jo, er den helt rig­ti­ge vej at gå. Bå­de for at Po­ul Due Jen­sen Fond kan få det bed­ste ud af de­res pen­ge, men og­så så vi kan læ­re af hin­an­den.”

Selv­om de sto­re fon­de kan bi­dra­ge med stør­re mid­ler og i lang­va­ri­ge pro­jek­ter, un­der­stre­ger pro­gram­di­rek­tø­ren og­så vig­tig­he­den af de min­dre fon­de. Det er of­te her, de nye ide­er kan få støt­te og eks­pe­ri­men­ter kan prø­ves af:

“Der er selv­føl­ge­lig for­skel på små og sto­re fon­de. Vi er nu gla­de for dem al­le sam­men. De kan lidt for­skel­li­ge ting – de sto­re fon­de tæn­ker lang­sig­tet i part­ner­ska­ber og vi­dens­de­ling, for at sik­re størst mu­lig im­pa­ct af de­res mid­ler. De min­dre fon­de kan med for­holds­vis få mid­ler få stort ud­byt­te af dem: of­te er det ting, vi kan eks­pe­ri­men­te­re med i det små, og hvis de så vir­ker, kan vi si­den­hen ska­le­re det op,” si­ger An­ne Smith Pe­ter­sen

Hun næv­ner blandt an­det Mi­ca Fon­den og Erik Thu­nes-le­gat, som ek­semp­ler på min­dre fon­de, der vir­ke­lig har bi­dra­get til me­to­de­ud­vik­ling. Mi­ca Fon­den har med­vir­ket til etab­le­rin­gen af en tek­nisk fag­lig sko­le i Be­nin, hvor mid­ler fra Da­ni­da har med­fi­nan­si­e­ret træ­ning af un­der­vi­se­re og ele­ver. På den må­de har fon­dens mid­ler kun­net bi­dra­ge til at løf­te en stør­re, ho­li­stisk ind­sats for ud­dan­nel­se og job­s­ka­bel­se, som de to pul­jer ik­ke vil­le kun­ne gø­re en­kelt­vis:

“Det har vi rig­tig stor gavn af. De små fon­des pen­ge er se­ed-mo­ney til no­get stør­re.”