PlanBørnefonden matcher fonde til metodeudvikling og partnerskaber

Når man som ngo skal ska­be ved­va­ren­de foran­dring og bære­dyg­tige løs­ning­er, kræ­ver det bå­de et lang­sig­tet per­spek­tiv og en kon­struk­tiv di­a­log med de pri­va­te fon­de. “Det, der er vo­res op­ga­ve som or­ga­ni­sa­tion, er at fin­de det match, der er mel­lem en or­ga­ni­sa­tion og fon­de­ne – så fon­de­ne ik­ke finan­sierer no­get, der ik­ke pas­ser til dem,” si­ger program­direktør An­ne Smith Pe­ter­sen.

PlanBørnefonden og Poul Due Jensens Fond – Togo
Plan­Bør­ne­fon­den sam­ar­bej­der med Po­ul Due Jen­sens Fond i et pro­gram om vand. På bil­le­det ses tog­o­le­se­re hen­te vand, som er pum­pet op af jor­den og sam­let i en tank ved hjælp af Grund­fos’ tek­no­lo­gi. Op­be­va­rin­gen af vand fle­re ste­der i om­rå­det be­ty­der, at kvin­der og børn ik­ke skal gå i ti­me­vis for at hen­te rent drik­ke­vand (fo­to: Plan­Bør­ne­fon­den).

Selv­om de pri­va­te fon­de ik­ke ud­gør ho­ve­d­ind­tægtskil­den for Plan­Bør­ne­fon­den, har de gan­ske stor be­tyd­ning for ar­bej­det: Det er nem­lig of­te gen­nem de fonds­støt­te­de pro­jek­ter, at Plan­Bør­ne­fon­den har mu­lig­hed for at prø­ve nye ting af og ind­hen­te ny vi­den.

Det for­tæl­ler pro­gram­di­rek­tør i Plan­Bør­ne­fon­den, An­ne Smith Pe­ter­sen, der bl.a. er an­svar­lig fonds­re­la­tio­ner­ne:

“Fon­de­ne ud­gør ik­ke som så­dan en kæm­pe an­del af vo­res ind­tæg­ter. De dæk­ker knap fem pro­cent, men det er et vig­tigt be­løb, for det er of­te gen­nem sam­ar­bej­det her, at der sker en vi­den­sover­før­sel. Vi har haft man­ge spæn­den­de pro­jek­ter, blandt an­det et om, hvor­dan man i land­di­strik­ter kan hjæl­pe un­ge iværk­sæt­te­re.”

For ek­sem­pel har den fran­ske fond, Sch­nei­der Electric Fo­un­da­tion, for ny­lig væ­ret med til at fi­nan­si­e­re en elek­tri­ker­ud­dan­nel­se i Ve­stafri­ka:

“Det er spæn­den­de, når vi kan kob­le en fond og det, den ud­sprin­ger af sam­men med det, vi ger­ne vil la­ve pro­gram­mæs­sigt,” si­ger An­ne Smith Pe­ter­sen.

Plan­Bør­ne­fon­den læg­ger vægt på at ska­be lang­va­ri­ge sam­ar­bej­der med de fon­de, der er med til at støt­te de for­skel­li­ge pro­gra­mak­ti­vi­te­ter. Det gi­ver bed­re re­sul­ta­ter, og det gi­ver fon­de­ne mu­lig­hed for at se ef­fek­ten af det, de fi­nan­si­e­rer, for­tæl­ler An­ne Smith Pe­ter­sen:

“For ek­sem­pel har vi et godt pro­gram med Po­ul Due Jen­sens Fond om vand. Det hand­ler om vand­pum­per og ad­gang til vand – det vi kal­der the last mi­le, som er der, hvor man nor­malt ik­ke har ad­gang til vand. Her kom­mer bør­ne­ne ik­ke i sko­le, for­di de er ude at hen­te vand. Pro­jek­tet går ud på bå­de at sik­re en bed­re vand­for­sy­ning – og sam­ti­dig sik­re bæ­re­dyg­tig­he­den af de vand­sy­ste­mer, der bli­ver sat op. Det går ud på at op­byg­ge lo­kalt ejer­skab om­kring pro­jek­tet, blandt an­det ved at op­ret­te lo­ka­le vand­ko­mitéer.”

Lokalbefolkningen skal involveres

Og­så her er det lang­sig­te­de per­spek­tiv tænkt ind i pro­jek­tet: Lo­kal­be­folk­nin­gen skal be­ta­le et min­dre be­løb for vand, så vand­ko­mi­te­en har mid­ler til for ek­sem­pel re­ser­ve­de­le, så­fremt pum­pen går i styk­ker. En del af vand-pro­­gram­­met går og­så ud på at ud­dan­ne de lo­ka­le vand­ko­mi­te­er til at kun­ne sik­re ved­li­ge­hol­del­sen af vand­sy­ste­mer­ne. Det hand­ler der­for ik­ke kun om at ska­be en vand­for­sy­ning, men og­så om at ska­be et fæl­les­skab og et an­svar for, at vand­for­sy­nin­gen kan lø­be rundt ef­ter pro­jek­ter­nes af­slut­ning – alt­så bæ­re­dyg­tig­hed på fle­re pla­ner.

Ad­gan­gen til vand kom­bi­ne­rer Plan­Bør­ne­fon­den med op­lys­ning om sa­ni­tet og hy­giej­ne, for­tæl­ler An­ne Smith Pe­ter­sen – for dét er og­så en væ­sent­lig del af at for­bed­re bå­de sund­hed og sko­le­ad­gang: Når bør­ne­ne ik­ke skal bru­ge en hel dag på at hen­te vand, får de mu­lig­hed for at gå i sko­le. Og når der er sko­le­toilet­ter, som pi­ger­ne kan bru­ge, er der og­så stør­re chan­ce for at net­op de kom­mer i sko­le.

Afsæt, formål, impact

An­ne Smith Pe­ter­sen un­der­stre­ger vig­tig­he­den af, at der er sam­men­hæng mel­lem det hu­ma­ni­tæ­re ar­bej­de, som Plan­Bør­ne­fon­den udø­ver, og de pri­va­te fon­des fun­dats:

“Det, der er vo­res op­ga­ve som or­ga­ni­sa­tion, er at fin­de det match, der er mel­lem en or­ga­ni­sa­tion og fon­de­ne – så fon­de­ne ik­ke fi­nan­si­e­rer no­get, der ik­ke pas­ser til dem. Og så er det selv­føl­ge­lig in­ter­es­sant at væ­re i di­a­log med fon­de­ne og spør­ge: Hvad kun­ne I ha­ve in­ter­es­se i at støt­te ved det her pro­gram? Det er vig­tigt med en god og kon­struk­tiv di­a­log, for­di vi som sagt godt kan li­de det lang­sig­te­de per­spek­tiv, el­ler at ska­be pro­jek­ter, vi eks­pe­ri­men­te­rer med, og som vi så si­den­hen kan gå for­an med i en an­den og stør­re pro­gram­mæs­sig sam­men­hæng.”

Fon­de­ne væl­ger et be­stemt for­mål, de vil støt­te i Plan­Bør­ne­fon­dens pro­gram­mer og øn­sker of­te at få gan­ske spe­ci­fikt at vi­de, hvad fonds­støt­ten skal gå til, for­kla­rer An­ne Smith Pe­ter­sen.

“Det er al­tid må­l­ret­tet et kon­kret pro­jekt. Fon­de­ne skal kun­ne se for­må­let, og de er me­get pro­fes­sio­nel­le i ar­bej­det med at ud­vik­le det.”

Som pro­gram­di­rek­tør tæn­ker An­ne Smith Pe­ter­sen 15-20 år ud i frem­ti­den, når hun sæt­ter et pro­gram i sø­en i et gi­vent om­rå­de:

“Vi har et pro­gram og nog­le ak­ti­vi­te­ter for ek­sem­pel i Togo el­ler Be­nin, og så ser vi på, hvor­dan kan vi få fi­nan­si­e­ret pro­gram­met og­så fle­re år frem i ti­den. Her skal vi ha­ve fonds­mid­ler ind, så det tæn­ker vi selv­føl­ge­lig ind i en stør­re sam­men­hæng.”

Små fonde bidrager til metodeudvikling

Der er fle­re fon­de, som ger­ne vil ind­gå i part­ner­ska­ber, hvor fon­de­ne og Plan­Bør­ne­fon­den sam­men ud­vik­ler ar­bej­det. Nog­le fon­de ind­går i fle­re af Plan­Bør­ne­fon­dens pro­jek­ter:

“De kan se os i en sam­men­hæng med den po­r­te­føl­je, de har med os. Jeg tror, at fle­re og fle­re fon­de går over mod stra­te­gi­ske sam­ar­bej­der og lang­sig­te­de mål. Og det er po­si­tivt. Po­ul Due Jen­sens Fond har syv stør­re in­ter­na­tio­na­le ngo’er, som de støt­ter. Vi er den ene­ste dan­ske. For ny­lig sam­le­de fon­den al­le os ngo’er, så vi kun­ne vi­dens­ud­veks­le. Det, sy­nes jeg jo, er den helt rig­ti­ge vej at gå. Bå­de for at Po­ul Due Jen­sen Fond kan få det bed­ste ud af de­res pen­ge, men og­så så vi kan læ­re af hin­an­den.”

Selv­om de sto­re fon­de kan bi­dra­ge med stør­re mid­ler og i lang­va­ri­ge pro­jek­ter, un­der­stre­ger pro­gram­di­rek­tø­ren og­så vig­tig­he­den af de min­dre fon­de. Det er of­te her, de nye ide­er kan få støt­te og eks­pe­ri­men­ter kan prø­ves af:

“Der er selv­føl­ge­lig for­skel på små og sto­re fon­de. Vi er nu gla­de for dem al­le sam­men. De kan lidt for­skel­li­ge ting – de sto­re fon­de tæn­ker lang­sig­tet i part­ner­ska­ber og vi­dens­de­ling, for at sik­re størst mu­lig im­pact af de­res mid­ler. De min­dre fon­de kan med for­holds­vis få mid­ler få stort ud­byt­te af dem: of­te er det ting, vi kan eks­pe­ri­men­te­re med i det små, og hvis de så vir­ker, kan vi si­den­hen ska­le­re det op,” si­ger An­ne Smith Pe­ter­sen

Hun næv­ner blandt an­det Mi­ca Fon­den og Erik Thu­­nes-le­­gat, som ek­semp­ler på min­dre fon­de, der vir­ke­lig har bi­dra­get til me­to­de­ud­vik­ling. Mi­ca Fon­den har med­vir­ket til etab­le­rin­gen af en tek­nisk fag­lig sko­le i Be­nin, hvor mid­ler fra Da­ni­da har med­fi­nan­si­e­ret træ­ning af un­der­vi­se­re og ele­ver. På den må­de har fon­dens mid­ler kun­net bi­dra­ge til at løf­te en stør­re, ho­li­stisk ind­sats for ud­dan­nel­se og job­s­ka­bel­se, som de to pul­jer ik­ke vil­le kun­ne gø­re en­kelt­vis:

“Det har vi rig­tig stor gavn af. De små fon­des pen­ge er se­ed-mo­­ney til no­get stør­re.”

Skri­bent

Kat. Sekjær
Kat. Sekjær
Fre­elan­cejour­na­list

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Forskere: Fondenes turboforløb virker ikke bedre end almindelig skole

Fle­re af fon­de­nes tur­bo­for­løb til løft af fag­ligt sva­ge ele­ver har in­gen el­ler kun en lil­le ef­fekt. To for­løb ud­vik­let af en ræk­ke of­fent­li­ge…

Fondselitens uddelinger steg med to mia. i 2019

Året 2019 var end­nu et re­kordår i top­pen af den ud­de­len­de fonds­bran­che. Do­na­tio­ner­ne fra de 25 mest ud­de­len­de fon­de steg med 22 pct. i…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Fonde står foran hårdt arbejde med ansvarlige investeringer

Selv­om fle­re er­hvervs­dri­ven­de og al­me­ne fon­de har ta­get de før­ste vig­ti­ge skridt mod en pro­fes­sio­na­li­se­ring af an­svar­li­ge og bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger, er der sta­dig lang…

Fonde efter hård kritik af manglende impact-investeringer: Vi er på en rejse

Fon­de­ne lig­ger sta­dig lavt, men de er på vej i den rig­ti­ge ret­ning, når det kom­mer til im­pact-in­ve­ste­rin­ger. Så­dan kan man op­sum­me­re sva­re­ne fra hen­holds­vis…

Coronakrise

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.