Digitale valg eller valgmøder: ”De unge gider ikke møde op for en god middag”

Fra pseu­do-de­mo­kra­ti til mo­der­ne di­gi­talt med­lem­s­sty­re. Fi­re ud af syv med­lem­s­sty­re­de filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger af­hol­der re­præ­sen­tant­skabsvalg på fy­si­ske valg­mø­der. Men der hvor valg­del­ta­gel­sen lig­ger hø­jest er i Tryg­heds­grup­pen (Tryg­fon­den) og i fore­ning­en Nor­liv, som bru­ger di­gi­ta­le valg. Det frem­går af Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­des de­mo­krati­må­ling. ”Hvis man øn­sker at få de yn­gre med­lem­mer i spil, så nyt­ter det ik­ke med valg­mø­der, for de un­ge gi­der ik­ke duk­ke op for en god mid­dag,” si­ger Cat­hri­ne Ri­e­gels Gud­bergsen, der er valgt ind re­præ­sen­tant­ska­bet i tre af de syv foreninger.

Digitale valg
"Vi an­ven­der di­gi­ta­le af­stem­nin­ger på grund af til­gæn­ge­lig­he­den. Det er vig­tigt for os, at vo­res med­lem­mer kan stem­me, uan­set hvor de bor og hvor stramt et pro­gram, de har,” si­ger di­rek­tør i Nor­liv, Lars Wallberg.

Er du med­lem af Born­holms brand, Østif­ter­ne, Re­al­da­nia el­ler af For­e­nin­gen Alm. Brand? Så skal du sør­ge for at ha­ve plads i ka­len­de­ren den ene dag hvert fjer­de år, hvor du har mu­lig­hed for at sæt­te kryds ved en per­son, som kan re­præ­sen­te­re dig i for­e­nin­gens øver­ste myndighed.

For i dis­se for­e­nin­ger fo­re­går val­ge­ne til re­præ­sen­tant­skab el­ler de­le­ge­ret­for­sam­lin­gen ved fy­si­ske valgmøder.

Men den ty­pe valg­hand­lin­ger kan af­skæ­re man­ge men­ne­sker fra at del­ta­ge i val­ge­ne. Det me­ner ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Lars Wal­l­berg i Nor­liv, der er den yng­ste af de syv for­e­nin­ger i Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­des de­mo­kra­ti­un­der­sø­gel­se.

”Vi an­ven­der di­gi­ta­le af­stem­nin­ger på grund af til­gæn­ge­lig­he­den. Det er vig­tigt for os, at vo­res med­lem­mer kan stem­me, uan­set hvor de bor og hvor stramt et pro­gram, de har. Vi sup­ple­rer des­u­den vo­res di­gi­ta­le af­stem­ning med en papir­stemme­seddel, så de med­lem­mer, der ik­ke har ad­gang til in­ter­net­tet, og­så har mu­lig­hed for at stem­me. Vi kan dog se, at de fle­ste af vo­res med­lem­mer stem­mer di­gi­talt, så i takt med at be­folk­nin­gen digita­liseres yder­li­ge­re og fy­sisk post bli­ver til­ta­gen­de be­svær­lig at an­ven­de, vil den di­gi­ta­le afstemnings­metode vin­de frem,” si­ger di­rek­tør i Nor­liv, Lars Wallberg.

For­e­nin­gen op­nå­e­de en stem­me­pro­cent på 8,1 pro­cent ved det før­ste re­præ­sen­tant­skabsvalg i 2016. Og­så i Tryg­heds­grup­pen fo­re­går re­præ­sen­tant­skabsval­ge­ne i de fem re­gio­ner ved at med­lem­merne for­an com­pu­te­ren ta­ger stil­ling til de en­kel­te kan­di­da­ters val­go­p­læg, som kan væ­re pro­du­ce­ret på vi­deo. Der­ef­ter kan man kan sæt­te sit di­gi­ta­le kryds via Ne­mId. Den gen­nem­snitlige stem­me­pro­cent i Tryg­heds­grup­pen lig­ger på 10 set over de se­ne­ste fem år.

Hver­ken Østif­ter­ne, Born­holms Brand el­ler For­e­nin­gen Alm. Brand hav­de kamp­valg ved de se­ne­ste valg til re­præ­sen­tant­skab el­ler de­le­ge­ret­for­sam­ling. Her gik po­ster­ne til de kan­di­da­ter, som be­sty­rel­sen selv hav­de indstil­let, da in­gen så­kaldt ’sel­vop­stil­le­re’ stil­le­de op, og der­for var stem­me­pro­cen­ten 0 pct. Det var der der­i­mod ved Re­al­da­ni­as to se­ne­ste valg i de geo­gra­fis­ke valg­o­m­rå­der. På ef­ter­å­rets valg­mø­de i Aar­hus var stem­me­pro­cen­ten på 4,7 og ved valg­mø­det i Sla­gel­se for få uger si­den var stem­me­pro­cen­ten på 2,4.

For­ud for Re­al­da­ni­as re­præ­sen­tant­skabsvalg i Sla­gel­se hav­de Cat­hri­ne Ri­e­gels Gud­bergsen fun­det 10 stil­le­re, som støt­te­de hen­des kan­di­da­tur. Hun end­te med at bli­ve valgt som den ene af to selvopstillere.

Der­med er hun nu med­lem af tre af de syv re­præ­sen­tant­ska­ber. Nem­lig i Re­al­da­nia, i Tryg­heds­gruppen, hvor hun er sid­det si­den 2011, og i Nor­liv, hvor hun og­så er med­lem af besty­rel­sen. Hun sid­der des­u­den i re­præ­sen­tant­ska­bet for Sjæl­land­ske Me­di­er og er og­så valgt til by­rå­det i Næst­ved Kom­mu­ne for par­ti­et Venstre.

”Jeg var me­get skep­tisk i for­hold til kon­cep­tet med valg­mø­der i Re­al­da­nia, for jeg tænk­te: hvor man­ge kom­mer egent­lig? Men jeg var po­si­tivt over­ra­sket. Mø­de­r­ne er åben­bart lidt af et til­løbs­styk­ke, og der var mel­lem 350 og 400 af med­lem­mer­ne til mø­det. På den må­de fun­ge­rer det rig­tig godt. Jeg er dog sta­dig til­hæn­ger af de di­gi­ta­le valg,” si­ger god­se­jer Cat­hri­ne Ri­e­gels Gudbergsen.

Mangfoldighed i repræsentantskabet

Cat­hri­ne Ri­e­gels Gud­bergsen me­ner, at spørgs­må­let om valg­mø­der og di­gi­ta­le valg og­så har af­gø­ren­de be­tyd­ning for mang­fol­dig­he­den i den en­de­li­ge sam­men­sæt­ning af repræsentantskaberne:

”Det, jeg sy­nes, der er pro­ble­ma­tisk med valg­mø­der, er, at det ty­pisk er folk på 60 plus, der mø­der op. Hvis man øn­sker at få de yn­gre med­lem­mer i spil, så nyt­ter det ik­ke no­get med valg­mø­der, for de un­ge gi­der ik­ke duk­ke op for en god mid­dag. Det er alt­så kun den æl­dre ge­ne­ra­tion, der gør det. På det mø­de, hvor jeg blev valgt, var der go­de op­læg om Re­al­da­ni­as ar­bej­de og med Pe­ter Lund Mad­sen. Det er og­så fint, men det er ba­re ik­ke nok, hvis man vil ha­ve de un­ge men­ne­sker på ba­nen. Hvis man vil ha­ve fat i en bre­de­re med­lem­s­ska­re, så skal man la­ve en an­den form for valg,” si­ger hun.

Men ud over, at de di­gi­ta­le af­stem­ning og­så er en nem­me­re må­de at hol­de valg på, så er der end­nu en grund, på­pe­ger Cat­hri­ne Ri­e­gels Gudbergsen.

”Folk er for­skel­li­ge – nog­le er go­de til at hol­de valg­ta­ler for­an en mas­se men­ne­sker, an­dre er go­de til at skri­ve om de­res mær­kesa­ger. Man kan sag­tens sup­ple­re med med­lem­s­mø­der i an­dre sam­men­hæn­ge, det tror jeg er me­get re­le­vant. Men sel­ve valg­hand­lin­gen bør væ­re di­gi­tal,” si­ger hun.

Og­så ved Re­al­da­ni­as valg i Aar­hus blev der for ny­lig valgt en sel­vop­stil­ler, som me­ner, at ti­den er mo­den til di­gi­ta­le valg, når de 148.000 med­lem­mer frem­over skal væl­ge repræ­sen­tan­ter til det 109 mand sto­re repræsentantskab.

”No­get af det jeg tal­te for i mit kor­te op­læg til kamp­val­get var, at jeg fak­tisk sy­nes, det er for­kert, at af­stem­nin­gen ale­ne er knyt­tet til en be­stemt val­gaf­ten, hvor man skal mø­de op for at stem­me. Jeg er for­ta­ler for, at man gør som f.eks. i År­hus Vand, hvor jeg for­le­den sad hjem­me fra mit skri­ve­bord med Ne­mId og stem­te på en forbruger­repræsentant til be­sty­rel­sen,” ud­ta­le ar­ki­tekt Lars Frank Ni­el­sen til Nyheds­bre­vet Dan­marks Fonde.

Di­rek­tør i Re­al­da­nia Jes­per Ny­gård me­ner, at der en af­gø­ren­de for­skel på for­e­nin­gen Real­dania og de to an­dre re­præ­sen­tant­ska­ber, som Cat­hri­ne Ri­e­gels Gud­bergsen er valgt til, nem­lig Tryg­heds­grup­pen og Norliv:

”I de for­e­nin­ger, du sam­men­lig­ner med er med­lem­mer­ne jo au­to­ma­ti­ske med­lem­mer. De har des­u­den en di­rek­te kun­de­re­la­tion i de fi­nan­si­el­le sel­ska­ber og har der­med og­så en per­son­lig øko­no­misk in­ter­es­se. Det me­ner jeg ik­ke man kan sam­men­lig­ne med en for­e­ning som vo­res, hvor du selv skal mel­de dig ind og ik­ke har no­gen øko­no­misk in­ter­es­se. Hvis du skif­ter for­sik­rings­selskab, så har du ik­ke ind­fly­del­se på det filan­tro­pi­ske ar­bej­de i de for­e­nin­ger da­gen ef­ter,” si­ger Jes­per Ny­gård i et in­ter­view om de­mo­kra­ti­må­lin­gen i de syv for­e­nin­ger, der har sta­tus af om­dan­ne­de tid­li­ge­re fi­nan­si­el­le selskaber.

Men han er åben over­for, at Re­al­da­ni­as re­præ­sen­tant­skab drøf­ter mu­lig­he­den for at ind­fø­re di­gi­ta­le valg, hvis der er fler­tal for det.

”Vi kun­ne sag­tens la­ve di­gi­ta­le valg, hvis der var en be­sty­rel­se og et re­præ­sen­tant­skab, der vil god­ken­de, at vi æn­dre­de vo­res sy­stem. Men der har væ­ret bred enig­hed i Re­al­da­nia om at de per­son­li­ge valg­mø­der, hvor med­lem­mer­ne kan mø­de be­sty­rel­se og di­rek­tion, har væ­ret et vig­tigt ele­ment i for­e­nin­gen. Dis­kus­sio­ner­ne har hidtil ale­ne gå­et på, hvor­dan vi kun­ne ud­vik­le de fy­si­ske valg­mø­der og gø­re dem end­nu bed­re. Og jeg sy­nes, at det lyk­kes he­le ti­den at gø­re dem bed­re og bedre.”

”Men vi over­ve­jer he­le ti­den, hvor­dan tin­ge­ne skal væ­re. Og hvis nu dis­kus­sio­nen bli­ver rejst af et re­præ­sen­tant­skabs­med­lem, så bli­ver det selv­føl­ge­lig drøf­tet. Man skal he­le ti­den kun­ne ud­vik­le sig,” si­ger Jes­per Ny­gård i in­ter­viewet, som kan læ­ses her.

I Re­al­da­nia er det mu­ligt at gi­ve sin fuld­magt til et an­det med­lem af for­e­nin­gen, hvert frem­mødte med­lem kan bæ­re seks fuld­mag­ter. Og i For­e­nin­gen Alm. Brand af 1792 er det mu­ligt at re­kvi­re­re en brev­stem­me hos for­e­nin­gens sekretariat.

Skri­bent

Jakob Thomsen
Jakob Thom­sen
An­svars­ha­ven­de re­dak­tør for Fundats

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Professorer: Fondenes pionércentre rammer ikke målet

Pio­ner­cen­tre­ne – ét af de mest am­bi­tiø­se vir­ke­mid­ler in­den for dansk forsk­nings­fi­nan­si­e­ring – ram­mer for­bi ski­ven. Så­dan ly­der kri­tik­ken i kort form fra pro­fes­sor Kim…

Skarp politisk kritik af Realdanias investeringer i atomvåben

Der bli­ver ik­ke lagt fin­gre imel­lem i kri­tik­ken fra hver­ken re­ge­rings­par­ti­et So­ci­al­de­mo­kra­ti­et el­ler støt­te­par­ti­et En­heds­li­stens si­de, når det gæl­der den filan­tro­pi­ske for­e­ning Re­al­da­ni­as investeringer…

V. Kann Rasmussen Foundation vil have humanister ind i klimakampen

  De kom­men­de syv år skal et nyt uni­ver­si­tets­cen­ter på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet bi­dra­ge til den grøn­ne om­stil­ling ved at stil­le hu­ma­ni­stisk vi­den til rå­dig­hed for…

Survey: Ny fondslov bør skabe åbenhed om almene fonde

Ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) ned­sæt­ter om kort tid en kom­mis­sion, der skal ku­le­gra­ve de juri­di­ske ram­mer for Dan­marks cir­ka 8.000 al­me­ne fon­de. Og når kommissionen…

Coronakrise

Borgerretsfonden går ind i sag om billede af brændende statsministerdukke

Fre­dag den 12. marts 2021 bød på uven­te­de gæ­ster for for 29-åri­ge Vi­vi­an Ani­ta Ale­xan­d­ru. Her ban­ke­de to ci­vil­klæd­te be­tjen­te nem­lig på den lærerstuderendes…

Ny strategi i Realdania flytter fokus fra kvantitativ til kvalitativ vækst

”På regn­skabs­sprog hed­der det et ’til­freds­stil­len­de år’ – men i vir­ke­lig­he­den sy­nes jeg, det er gan­ske godt skul­dret.” Så­dan ly­der ka­rak­te­ri­stik­ken fra den ad­mi­ni­stre­ren­de direktør…

Mary Fonden sætter fokus på unges mistrivsel i fællesskaber

Som ud­gangs­punkt op­fat­tes fæl­les­ska­ber for un­ge som no­get trygt og po­si­tivt. Men kan un­ges fæl­les­ska­ber og­så væ­re med til at ska­be mi­striv­sel og op­le­vel­ser af…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, færre…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig besluttet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…