Alm. Brand barsler med ny 'Trygfond'

Hovedaktionæren bag forsikrings­selskabet Alm. Brand barsler så småt med en pendant til Trygfonden. Fore­ningen Alm. Brand af 1792 er begyndt at tjene penge, men formuen vil ikke blive brugt på kundekroner. Magten i den kunde­ejede forening er fastlåst i et næs­ten selv­sup­ple­rende repræ­sen­tant­skab, der har sat ca. 400.000 medlemmer uden for ind­fly­delse. Situationen minder om Trygheds­gruppen i forrige årti, og der er brug for et medlems­oprør, mener fhv. bank­direktør Jørn Astrup Hansen, der stod i spidsen for op­rø­ret i Tryg i anden halvdel af 00’erne.

Alm. Brand Domicil - Midtermolen
Jeg me­ner, at med­lem­mer­ne i for­e­nin­gen bur­de kræ­ve, at ak­tier­ne blev ud­lod­det til for­sik­rings­tagerne, alt­så til med­lem­mer­ne selv," si­ger fhv. bank­direktør Jørn Astrup Han­sen, der stod i spid­sen for op­rø­ret i Tryg i an­den halv­del af 00’erne.

Tryg­fon­dens og Tryg­heds­grup­pens hi­sto­rie kan væ­re ved at gen­ta­ge sig i Alm. Brand. Fore­ning­en Alm. Brand af 1792, der ejer ak­tie­ma­jo­ri­te­ten i for­sik­rings­sel­ska­bet, har gen­nem læng­ere tid de­bat­te­ret, hvad der skal ske med den vok­sen­de for­mue, som skyl­des bed­re ti­der i Alm. Brand A/S.

”Vi har haft en lang de­bat med re­præ­sen­tant­ska­bet om, hvad man skal gø­re med for­mu­en i for­e­nin­gen. Fo­re­lø­big er for­mu­en jo ik­ke så stor i for­hold til det un­der­lig­gen­de sel­skab. Der­for skal den først op­byg­ges, og mål­sæt­nin­gen er en for­mue på om­kring 2,5 mia. kr.,” si­ger adm. di­rek­tør i Alm. Brand A/S, Sø­ren Boe Mor­ten­sen, der sam­ti­dig ud­gør di­rek­tio­nen i For­e­nin­gen Alm Brand af 1782.

Med den nu­væ­ren­de ind­tje­ning og ud­vik­ling kan den mål­sæt­ning dog gan­ske hur­tigt bli­ve en re­a­li­tet. Og det be­ty­der, at for­e­nin­gen kan få rå­de­rum til at fo­re­ta­ge uddelinger.

”Det har væ­ret drøf­tet, hvad der så skal ske der­ef­ter. En mu­lig­hed er at fo­re­ta­ge ud­de­lin­ger til ska­de­fore­byg­gen­de ak­ti­vi­te­ter. Af­hæn­gig af hvor godt det går med Alm. Brand A/S, er det for­vent­ningen, at man i lø­bet af de kom­men­de par år, kan be­gyn­de at dis­ku­te­re, hvor­dan man skal gø­re det i prak­sis,” si­ger Sø­ren Boe Mortensen.

Men be­sty­rel­sen og re­præ­sen­tant­ska­bet i for­e­nin­gen mø­der kri­tik fra fhv. bank­di­rek­tør, Jørn Astrup Han­sen, der har et ind­gå­en­de kend­skab til de gam­le gen­si­di­ge for­sik­rings­sel­ska­ber, som bå­de For­e­nin­gen Alm. Brand og Tryg­heds­grup­pen ud­sprin­ger af.

”Jeg me­ner, at For­e­nin­gen Alm. Brand be­fin­der sig i sam­me si­tu­a­tion som Tryg­heds­grup­pen i mid­ten af 00’erne. Det af­gø­ren­de er, at der i den nu­væ­ren­de le­del­ses be­grebs­ver­den næp­pe er plads til med­lem­mer­ne. Le­del­sen kan slet ik­ke fo­re­stil­le sig, at med­lem­mer­ne skul­le ha­ve ind­fly­delse og da slet ik­ke pen­ge. Tid­li­ge­re var der hel­ler ik­ke valg i Tryg­heds­grup­pen, men Tryg­heds­grup­pen har jo æn­dret sig. Tryg­heds­grup­pen har styr­ket kon­cer­nens gover­nan­ce. Men i Alm. Brand har de in­gen­ting gjort. Der har slet ik­ke væ­ret op­mærk­som­hed om pro­ble­met. Man kan un­dre sig over, at Alm. Brand så læn­ge har kun­net le­ve i fred for offent­lig­he­den,” si­ger Jørn Astrup Han­sen, der un­der fi­nanskri­sen af Fi­nan­si­el Sta­bi­li­tet fik til op­ga­ve at ryd­de op ef­ter fle­re bankkrak.

Stort bestyrelsessammenfald

I bå­de Tryg­heds­grup­pen og For­e­nin­gen Alm. Brand er det for­sik­rings­kun­der­ne, der er med­lem­mer i for­e­nin­ger­ne, som sid­der med ca. 60 pct. af ak­tier­ne i sel­ska­bet. Og beg­ge ste­der er repræsen­tant­skabet den øver­ste myn­dig­hed, som bl.a. væl­ger be­sty­rel­sen i det under­liggende selskab.

Men hvor Tryg­heds­grup­pen ef­ter læn­ge­re tids kri­tik har be­slut­tet at ef­ter­le­ve an­be­fa­lin­ger­ne for god sel­skabs­le­del­se, så er der i For­e­nin­gen Alm. Brand stort bestyrelses­sammenfald mel­lem for­e­nin­gen og sel­ska­bet. Der­u­d­over er Sø­ren Boe Mor­ten­sen og­så di­rek­tør beg­ge steder.

”Hvem er det, der kon­trol­le­rer hvem? Er det for­e­nin­gen som ho­ve­d­ak­tio­nær, der kon­trol­le­rer Alm. Brand A/S. El­ler er det le­del­sen i Alm. Brand, der kon­trol­le­rer for­e­nin­gen. Det sid­ste stri­der dog mod al­le an­be­fa­lin­ger om cor­pora­te gover­nan­ce. Men le­del­sen vil nok ik­ke slip­pe ta­get; for le­del­sen er for­e­nin­gen ble­vet et red­skab til at be­va­re kon­trol­len med sel­ska­bet,” si­ger Jørn Astrup Hansen.

Men iføl­ge Sø­ren Boe Mor­ten­sen er der en god grund til, at for­e­nin­gen har ind­ret­tet kon­cern­struk­turen, som den har. Og det er og­så den for­kla­ring, som kon­cer­nen op­ly­ser, når den skal re­de­gø­re for, hvor­for den ik­ke føl­ger an­be­fa­lin­ger­ne for god selskabsledelse.

”Da for­e­nin­gen blev stif­tet i 2002 be­slut­te­de re­præ­sen­tant­ska­bet, at be­sty­rel­sen i for­e­nin­gen og­så skul­le sid­de i be­sty­rel­sen i sel­ska­bet. Det gjor­de de, for­di de vil­le sik­re sig, at det var re­præ­sen­tant­skabets in­ter­es­ser, der og­så blev va­re­ta­get ne­de i sel­ska­bet. Det er be­grun­del­sen for, at vi har den struk­tur med del­vist be­sty­rel­ses­sam­men­fald – det er et krav fra repræ­sen­tant­skabet. Der­u­d­over er der 3 uaf­hæn­gi­ge bestyrel­ses­medlemmer i ak­tie­sel­ska­bet,” si­ger adm. di­rek­tør Sø­ren Boe Mortensen.

Pro­ble­met er dog, at det 93 mand sto­re re­præ­sen­tant­skab ik­ke har no­gen de­mo­kra­tisk le­gi­ti­mi­tet blandt de ca. 400.000 med­lem­mer, som er kun­der­ne i forsikrings­selskabet. Og som det frem­går af Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­des demokrati­undersøgelse kom­mer For­e­nin­gen Alm. Brand ind på en sid­ste­plads blandt de syv om­dan­ne­de tid­li­ge­re fi­nan­si­el­le sel­ska­ber i under­sø­gelsen. For­e­nin­gen Alm. Brand sco­rer nul de­mo­kra­tipo­int ud af 11 mulige.

Prik på skulderen

Et af de helt sto­re pro­ble­mer er, at le­del­sen ik­ke gør me­get ud af at for­tæl­le for­sik­rings­ta­ger­ne, at de som med­lem­mer i for­e­nin­gen har mu­lig­hed for at stem­me el­ler end­da stil­le op til repræsen­tant­skabsvalg. Da der i ef­ter­å­ret var valg, ske­te det så­le­des uden kamp­valg, og med­lem­merne blev der­for ik­ke bedt om at stemme.

”Ja, der er fredsvalg, men i år kom et med­lem, som ik­ke var kendt i for­vej­en. Og der fandt vi en plads til ved­kom­men­de ved, at en af de re­præ­sen­tan­ter, der al­li­ge­vel vil­le fal­de for alders­græn­sen, trak sig. Så vi er åb­ne for folk, der vil sel­ska­bet det bed­ste,” si­ger Sø­ren Boe Mortensen.

Men le­del­sens mang­len­de lyst til at ind­dra­ge med­lem­mer­ne i for­e­nings­de­mo­kra­ti­et be­ty­der i prak­sis, at re­præ­sen­tant­ska­bet nær­mest er selv­sup­ple­ren­de. For Sø­ren Boe Mor­ten­sen hand­ler det dog om at fin­de de mest eg­ne­de repræsentanter:

”Den må­de, re­præ­sen­tant­ska­bet bli­ver sam­men­sat på, er jo ty­pisk ved, at det lo­ka­le be­sty­rel­ses­medlem sam­men med de an­dre repræsen­tant­skabs­medlemmer i re­gio­nen vur­de­rer, hvem har kom­pe­ten­cer, hvem har ind­sigt, hvem vil Alm. Brand. Det vil si­ge, at man prik­ker nog­le på skul­dre­ne og spør­ger, om de har lyst til at ar­bej­de i repræsen­tantskabet, hvis man kan se, at de har kom­pe­ten­cer­ne. Det skal jo ger­ne væ­re no­gen, der bå­de har in­ter­es­se og kom­pe­ten­cer til at brin­ge sel­ska­bet vi­de­re. Det er ty­pisk den må­de, det fo­re­går på,” si­ger Sø­ren Boe Mortensen.

Bonusmodel gavner selskabet

En af de me­to­der, der har væ­ret med til at en­ga­ge­re forsikrings­kunderne i medlems­demo­kra­ti­et i bå­de Tryg­heds­gruppen og For­e­nin­gen Nor­liv, er de så­kald­te bonus­udbetalinger til kund­erne. Ord­nin­gen fun­ge­rer på den må­de, at for­e­nin­gens over­skud fra ak­tieud­byt­tet i sel­ska­bet be­ta­les til­ba­ge til med­lem­mer­ne som bonus. På den må­de gen­ska­ber man og­så no­get af idéen med det op­rin­de­li­ge gen­si­di­ge for­sik­rings­sel­skab, nem­lig at skaf­fe med­lem­mer­ne bil­li­ge for­sik­ring­er, uden at an­dre skal tje­ne på det.

Og Iføl­ge en ak­tie­a­na­ly­ti­ker med spe­ci­a­le i forsikrings­branchen er bonus­modellerne sam­ti­dig en for­del for ind­tje­nin­gen i forsikringsselskabet.

”Bonus- el­ler kun­de­kro­ne­mo­del­len er igen­nem fle­re år ble­vet an­vendt af nor­ske Gjen­si­di­ge med stor suc­ces. Tryg mel­der og­så om po­si­ti­ve ten­den­ser som re­sul­tat af de­res bonus­mo­del. En så­dan mo­del har alt­så po­ten­ti­a­let til at løf­te kun­de­loy­a­li­te­ten og der­med for­bed­re fast­hold­elses­procenten, som er et yderst vig­tigt nøg­le­tal for at kun­ne opret­holde et sta­bilt og vel­drevent for­sikrings­selskab. Ak­tio­næ­rer­ne vil der­for, alt an­det li­ge re­a­ge­re po­si­tivt over­for lan­ce­ring af kun­de­kro­ner i et for­sik­rings­sel­skab, da det kan væ­re med til at styr­ke dets mar­keds­po­si­tion,” si­ger aktie­analytiker i Syd­bank, Mi­k­kel Emil Jensen.

På bag­grund af er­fa­rin­ger fra an­dre sel­ska­ber i bran­chen me­ner han, at det er vig­tigt at in­for­mere kun­der og ak­tio­næ­rer så tid­ligt som muligt.

”Det va­rer et styk­ke tid før mo­del­len for al­vor sæt­ter sig fast i kun­der­nes be­vidst­hed. Det var og­så til­fæl­det med Gjen­si­di­ge, som først så ef­fek­ter­ne læn­ge ef­ter lan­ce­rin­gen af ord­nin­gen. Man skal alt­så for­ven­te, at ef­fek­ter­ne af en så­dan mo­del ta­ger tid, og­så selv­om kun­der­nes kend­skab til lig­nen­de ord­nin­ger må væ­re for­bed­ret på det se­ne­ste,” si­ger Mi­k­kel Emil Jensen.

Men bonus­mo­del og kun­de­kro­ner kom­mer fo­re­lø­big ik­ke på teg­ne­bræt­tet i For­e­nin­gen Alm. Brand un­der den nu­væ­ren­de le­del­se, for­tæl­ler Sø­ren Boe Mortensen.

”Bonus til­ba­ge til for­sik­rings­ta­ger­ne har og­så væ­ret drøf­tet i repræsen­tantskabet, og den fore­lø­bige kon­klu­sion er, at vi al­drig vil bli­ve konkurrence­dygtige på bonus. Der vil bli­ve ta­le om så få pen­ge til det en­kel­te med­lem, at det ik­ke vil væ­re no­get værd,” si­ger han.

I lø­bet af Jørn Astrups Han­sens fem år som repræsen­tant­skabs­medlem i Tryg­heds­grup­pen delt­og han i præ­cis sam­me diskus­sioner om an­ven­del­se af den fæl­lese­je­de for­mue. Her blev det og­så dis­ku­te­ret, om Tryg­fon­den skul­le ha­ve fle­re pen­ge, el­ler om der skul­le gå no­get til­bage til forsikringstagerne.

Men fak­tisk me­ner han, at der skal ta­ges me­re dra­sti­ske mid­ler i brug, hvis For­e­nin­gen Alm. Brand af 1792 skal kom­me til at vir­ke til gavn for si­ne medlemmer.

”Jeg me­ner, at med­lem­mer­ne i for­e­nin­gen bur­de kræ­ve, at ak­tier­ne blev ud­lod­det til for­sik­rings­tagerne, alt­så til med­lem­mer­ne selv. Hvis for­e­nin­gens ak­tier lå hos forsikrings­tagerne, så vil­le ak­tio­næ­rer­ne, alt­så ejer­ne, og ik­ke le­del­sen jo ha­ve mag­ten. Men det er nok ik­ke den må­de, le­del­sen ser det på,” si­ger Jørn Astrup Hansen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img
spot_img

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer