Jesper Nygård, Realdania:
”Vi er ikke til for medlemmerne. Vi er til for almenvellet”

Med almennyttige uddelinger på 800 mio. kr. er Realdania den største filan­tropiske aktør blandt de syv foreninger i Nyhedsbrevet Danmarks Fondes demokratiundersøgelse. Sam­ti­dig sidder foreningen på en egen­kapital på 22 mia. kr., som stammer fra de værdier, kund­erne har skabt i deres fælles­ejede real­kredit­forening. Realdania under­streger ofte, at forenings­demo­kratiet er funda­mentet i foreningens arbejde. Alligevel kommer bygge­fil­an­tro­pen kun ind på en 4.plads i demokratimålingen. Vi har talt med Realdanias direk­tør om fore­ning­ens medlemsdemokrati og spurgt, hvorfor med­lem­merne ikke har ind­flydelse på uddelings­politikken.

Jesper Nygaard (foto: Niels Hougaard)
”Der er jo det sær­li­ge ved vo­res for­e­ning, at vi ik­ke er til for med­lem­mer­ne. Vi er til for al­men­vel­let. Og vi er jo i mod­sæt­ning til fle­re an­dre for­e­nin­ger ik­ke til for at de­le pen­ge ud til for­del for med­lem­mer­ne men til for­del for he­le Dan­mark,” si­ger Jes­per Ny­gård, di­rek­tør for Realdania.

Hvad var år­sa­gen til, at det nu­væ­ren­de Re­al­da­nia – den tid­li­ge­re for­e­ning Re­al­Dan­mark, der eje­de fi­nan­si­el­le ak­ti­vi­te­ter – blev skabt som en for­e­ning og ik­ke som en fond, da man skul­le or­ga­ni­se­re sig ef­ter fra­sal­get af realkreditforeningen?

”Re­præ­sen­tant­ska­bet lag­de den­gang vægt på, at re­al­kre­dit­væ­se­net var skabt ef­ter Køben­havns Brand som en for­e­nings­dre­vet be­væ­gel­se li­ge­som an­dels­be­væ­gel­sen. Man fort­satte så­dan set ba­re med at væ­re en for­e­ning. Det var ud­gangs­punk­tet, da man i star­ten 00’erne be­slut­te­de at væ­re en for­e­ning, for­di den le­gi­ti­mi­tet, som er vig­tig for vo­res al­men­nyt­ti­ge ar­bej­de, er me­get nem­me­re og rig­ti­ge­re, når man er en for­e­ning. Det var et ak­tivt valg, man traf,” si­ger Jes­per Nygård.

Han pe­ger blandt an­det på de trans­pa­ren­te valg og en valgt be­sty­rel­se frem­for en selv­sup­ple­rende be­sty­rel­se som ek­semp­ler på for­e­nings­for­hold, der er med til at gi­ve Re­al­da­nia legi­ti­mi­tet for sit virke.

Hvad in­ter­es­se­rer med­lem­mer­ne sig for, når de mø­der op til valgmøderne?

”Jeg kan ik­ke hu­ske et geo­gra­fisk valg­mø­de, hvor der ik­ke har væ­ret mindst 20 men­ne­sker, der har stil­let sig op og spurgt til, rost el­ler kom­men­te­ret et af de pro­jek­ter, vi har støt­tet. Hvor kom pen­ge­ne fra? Hvor­for er be­slut­nin­ger­ne truf­fet på den må­de osv. Men der er og­så folk, der f.eks. spør­ger, hvor­for vi har al­ders­græn­ser i vedtæg­ter­ne,” si­ger Jes­per Nygård.

Med­lem­mer­ne af Re­al­da­nia kan i dag in­vi­te­re en ledsa­ger med til valg­mø­de­r­ne, som især i de geo­gra­fi­ske valg­kred­se er ble­vet me­re po­pu­læ­re med åre­ne. I 2003 mød­te cir­ka 83 med­lem­mer op til de to valg­mø­der, der var det år. I år er i alt me­re end 2.000 med­lem­mer og de­res ledsa­ge­re mødt frem til de fi­re valg­mø­der, for­tæl­ler Jes­per Nygård.

”Der er jo det sær­li­ge ved vo­res for­e­ning, at vi ik­ke er til for med­lem­mer­ne. Vi er til for al­men­vel­let. Og vi er jo i mod­sæt­ning til fle­re an­dre for­e­nin­ger ik­ke til for at de­le pen­ge ud til for­del for med­lem­mer­ne men til for­del for he­le Dan­mark. Det gav en del kon­tro­ver­ser i star­ten, men det op­le­ver jeg ik­ke læn­ge­re, og det er sam­ti­dig no­get vi gør me­get ud af at for­kla­re på valg­mø­de­r­ne,” si­ger Jes­per Nygård.

Me­ner du, at der er for­hold I kun­ne æn­dre for at ska­be et end­nu bed­re demokrati?

”Jeg tror man he­le ti­den skal tæn­ke over, hvor­dan man gør det. Vi har gjort det let­te­re at væ­re sel­vop­stil­ler ved at ned­sæt­te kra­vet til stil­le­re fra 25 til 10. I star­ten ind­kald­te vi til valg­møder ved at an­non­ce­re i Stat­s­ti­den­de. Det var helt forun­der­ligt, at no­gen kun­ne fin­de det. I dag skri­ver vi ud til hvert med­lem ad to om­gan­ge, når der er valg,” si­ger Jes­per Nygård.

Re­al­da­nia har de se­ne­ste 14 år hvert ene­ste år op­le­vet kamp­valg om po­ster­ne i det 109 mand sto­re re­præ­sen­tant­skab. Ale­ne i år har der væ­ret kamp­valg i 3 ud af 4 valg­kred­se, og iføl­ge Jes­per Ny­gård bli­ver langt de fle­ste ’sel­vop­stil­le­re’ valgt. Det vil si­ge kan­di­da­ter, som ik­ke er op­stil­let af den sid­den­de be­sty­rel­se, men har skaf­fet sig stil­le­re blandt de øv­ri­ge med­lem­mer i Realdania.

”Vi op­le­ver en me­get po­si­tiv for-kul­tur på mø­de­r­ne. Folk stil­ler op, for­di de rig­tig ger­ne vil væ­re med til at gø­re no­get ved in­de­kli­ma­et el­ler gø­re no­get for det byg­ge­de mil­jø. Ik­ke for­di de sy­nes de an­dre kan­di­da­ter er dår­li­ge. Stem­nin­gen på mø­de­r­ne er ik­ke præ­get af en imod-kul­tur, men sel­vop­stil­ler­ne stil­ler op, for­di de ger­ne vil væ­re med til det, Re­al­da­nia gør for det byg­ge­de miljø.”

Men med­lem­mer­ne i Re­al­da­nia har jo net­op ik­ke mu­lig­hed for at på­vir­ke ud­de­lin­ger­ne. Kun­ne I ik­ke for­ø­ge in­ter­es­sen og valg­del­ta­gel­sen, hvis I lod re­præ­sen­tan­ter­ne få ind­fly­del­se på ud­de­lin­ger­ne f.eks. gen­nem bevillingsudvalg?

”Så­dan er Re­al­da­ni­as vedtæg­ter ik­ke i øje­blik­ket. Gover­nan­ce er strik­ket så­dan sam­men, at det er be­sty­rel­sen, der be­slut­ter stra­te­gi­er­ne og de stør­re ud­de­lin­ger. Der er valgt en struk­tur, som sva­rer til et ty­pisk dansk sel­skab, med en di­rek­tion, der har det ope­ra­tio­nel­le an­svar, en be­sty­rel­se der har det stra­te­gi­ske an­svar og et re­præ­sen­tant­skab, der som øver­ste myn­dig­hed god­ken­der regn­skab og de over­ord­ne­de ting. Men re­præ­sen­tant­ska­bet har og­så man­ge am­bas­sa­dør­rol­ler, kon­trol­funk­tio­ner og mu­lig­he­der for at del­ta­ge i temadiskussioner.”

Men hvad si­ger du til de sel­vop­stil­le­re, der ger­ne vil ha­ve me­re ind­fly­del­se på byg­ge­pro­jek­ter­ne og de lo­ka­le ud­de­lin­ger rundt om i lan­det? F.eks. ar­ki­tekt, Lars Frank Ni­el­sen der blev valgt ind i re­præ­sen­tant­skabet ved det se­ne­ste valg i Aar­hus, hvor­for kan de ik­ke få ind­fly­del­se på det Re­al­da­nia hand­ler om?

”Så­dan er vedtæg­ter­ne ik­ke i øje­blik­ket, men det en­kel­te med­lem af repræsen­tantskabet er na­tur­lig­vis vel­kom­men til at rej­se så­dan­ne princi­pielle drøf­tel­ser om ved­tæg­ter­ne og rollefordelingen.”

Ved de to se­ne­ste valg i de geo­gra­fi­ske valg­o­m­rå­der var der stem­me­pro­cen­ter på 4,7 pct. og 2,4 pct. i hen­holds­vis Aar­hus og Ring­s­ted. Hvis man sam­men­lig­ner med Tryg­heds­grup­pen og Nor­liv, så lig­ger stem­me­pro­cen­ter­ne på om­kring 10 pct. og 8 pct. ef­ter de gik over til di­gi­ta­le valg. Kun­ne di­gi­ta­le valg ik­ke frem­me de­mo­kra­ti­et i Realdania?

”Men i de for­e­nin­ger du sam­men­lig­ner med, er med­lem­mer­ne jo au­to­ma­ti­ske med­lem­mer. De har des­u­den en di­rek­te kun­de­re­la­tion i de fi­nan­si­el­le sel­ska­ber og har der­med og­så en per­son­lig øko­no­misk in­ter­es­se. Det me­ner jeg ik­ke man kan sam­men­lig­ne med en for­e­ning som vo­res, hvor du selv skal mel­de dig ind og ik­ke har no­gen øko­no­misk in­ter­es­se. Hvis du skif­ter for­sik­rings­sel­skab, så har du ik­ke ind­fly­del­se på det filan­tro­pi­ske ar­bej­de i de fore­ning­er da­gen efter.”

Ar­ki­tekt Lars Frank Ni­el­sen gik net­op til valg i Aar­hus på at ar­bej­de for, at der bli­ver ind­ført di­gi­ta­le valg i Re­al­da­nia. Kun­ne I egent­lig ik­ke ba­re ind­fø­re det?

”Vi kun­ne sag­tens la­ve di­gi­ta­le valg, hvis der var en be­sty­rel­se og et re­præ­sen­tant­skab, der vil god­ken­de, at vi æn­dre­de vo­res sy­stem. Men der har væ­ret bred enig­hed i Re­al­da­nia om, at de per­son­li­ge valg­mø­der, hvor med­lem­mer­ne kan mø­de be­sty­rel­se og di­rek­tion, har væ­ret et vig­tigt ele­ment i for­e­nin­gen. Dis­kus­sio­ner­ne har hidtil ale­ne gå­et på, hvor­dan vi kun­ne ud­vik­le de fy­si­ske valg­mø­der og gø­re dem end­nu bed­re. Og jeg sy­nes, at det lyk­kes he­le ti­den at gø­re dem bed­re og bedre.”

”Men vi over­ve­jer he­le ti­den, hvor­dan tin­ge­ne skal væ­re. Og hvis nu dis­kus­sio­nen bli­ver rejst af et re­præ­sen­tant­skabs­med­lem, så bli­ver det selv­føl­ge­lig drøf­tet. Man skal he­le ti­den kun­ne ud­vik­le sig,” si­ger Jes­per Nygård.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer