Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) har de seneste år oplevet, hvordan der er sket en ændring i den måde mange fonde arbejder på. En ændring, som stiller nye og ressourcekrævende krav til de frivillige sociale foreninger. For nogle har forandringens vinde blæst den rigtige vej.
“Vi kan se, at der er sket en udvikling, hvor en række fonde er begyndt at have en mere strategisk og spidsvinklet tilgang til uddelingerne. Og vi kan se, at nogle foreninger – både nye og gamle, små og store – pludselig kan opleve meget medvind, fordi de arbejder med emner og målgrupper eller metoder, som nogle fonde har valgt som fokusområde,” siger Laura Auken, centerchef i CFSA.
Men udviklingen betyder også, at andre foreninger oplever modvind. Det er sværere at gøre sig gældende, hvis man ikke arbejder inden for fondenes primære fokusområder. Og samtidig stiger fondenes krav til ansøgerne. For før foreningerne kan gøre sig håb om væsentlig og langvarig fondsstøtte, skal de ofte gennem et nåleøje, som det kræver mange ressourcer at komme i nærheden af.
“Kravene til at søge penge – om det er private eller offentlige – har været stigende de sidste ti år. Vi oplever, at foreningerne synes, der er et stigende krav til, hvad de skal have brugt tid på, planlagt og have talt med andre mulige samarbejdspartnere om – inden de overhovedet ved, om de har en vis chance for at kunne komme gennem det første nåleøje,” siger Laura Auken, og fortsætter:
“Mange mindre og nye foreninger og frivilligcentre har en så presset økonomi og derved ikke lønmidler til medarbejdere, der kan afse tid til at skrive store ansøgninger, opbygge forandringsmodeller og skrive tidsplaner, at det for nogle kan være tæt på umuligt at få lavet store ansøgninger, der lever op til fondenes krav om impact og målinger af effekt. Jeg tror, nogle af fondenes sekretariater glemmer, at hvis man vil samarbejde med de mindre og nye organisationer, vil det være en stor hjælp, hvis de kan give midler til kvalificeret konsulentstøtte helt i starten, til at hjælpe foreningerne med at skrive en gennemarbejdet ansøgning”.
CFSA forsøger at støtte de frivillige sociale foreninger ved at tilbyde telefonrådgivning, fundraisingkurser og on-line guider i fundraising og andre emner, der er nyttige, når en mindre forening gerne vil være klar til at kunne modtage en større fondsbevilling.
Når en lille social forening har fået midler til at ansætte deres første eller anden medarbejder, er der også mange, som kontakter CFSA om rådgivning i overgangen fra ikke at have nogle ansatte til at opbygge et mindre sekretariat.
Udfordret af målstyring og evalueringskrav
Desuden fungerer CFSA som fast sparringspartner for nogle mindre foreninger, som er kommet igennem det allerførste nåleøje hos en fond, med udviklingsstrategi, organisationsplaner og at få skabt gode partnerskaber, som kan indgå i foreningernes kommende ansøgning. Helt konkret har CFSA indledt et samarbejde, der ifølge Laura Auken demonstrerer en god forståelse for, at processen henimod at skrive en god ansøgning også er en organisationsudviklingsproces.
“Egmont Fonden har bedt CFSA om at være projektudviklingscoach for nogle mindre foreninger, fonden har i deres spireprogram. Vi hjælper foreningerne med at udvikle sig konkret og strategisk, lægge en udviklingsplan, få organisationen på plads, finde relevante samarbejdspartnere, og med hvordan de skriver en god ansøgning,” siger Laura Auken.
Men på den anden side af det første nåleøje venter der de små sociale foreninger en række andre ressourcekrævende krav. Laura Auken peger på fondenes forventninger om dokumentation, målinger og evaluering som eksempler på områder, der udfordrer de små foreninger. Her kunne fondene ifølge centerchefen godt blive bedre til at hjælpe foreningerne.
“Fondene kunne for eksempel give tre bud på evaluatorer, forklare hvorfor de er relevante og være helt tydelige med, at det er bedst, at foreningen finder en evaluator, som har det rette match til den organisation, de er, og som kender civilsamfundet. Og at foreningerne ikke behøver at bruge en masse af deres midler på at hyre et stort konsulentbureau med et fancy navn, bare forbi de tror, bureauet er mere lødigt i fondens ører,” foreslår Laura Auken og understreger, at støtten ikke altid behøver at komme i form af penge.
“Fondene kunne være opmærksomme på, at når de giver midler, så er det en rigtig god idé også at være nysgerrig på, om foreningen har brug for tilbud om relevant kapacitetsopbygning, ledelsessparring, hjælp til strategiudrulning samt helt konkret administrationshjælp skræddersyet mindre foreninger, så de penge, en mindre forening modtager, hurtigt kommer sagen og målgruppen til gavn og på den rigtige måde,” siger Laura Auken.
Foreningsportalen – 600 frivillige sociale foreninger og civilsamfundsaktører
Før de små foreninger overhovedet kan gøre sig håb om at få luft under fondsstøttede vinger, har de et andet problem. Fondene skal kunne finde dem. Og det er ikke altid så nemt – der er for eksempel ikke et officielt register for foreninger, som fondene kan søge i.
Dét problem forsøger CFSA at afhjælpe med Foreningsportalen – et redskab centret har udviklet og driver for Børne- og Socialministeriet. I Foreningsportalen, som er gratis for alle at bruge, kan man finde information og kontaktoplysninger om mere end 600 landsdækkende og regionale, frivillige sociale foreninger og civilsamfundsaktører. Man kan søge på emneord som for eksempel ‘ældre’ eller ‘misbrug’ – og det er også muligt at få et geografisk overblik på et kort, hvor alle foreningernes hovedkvarterer er plottet ind.
CFSA har i over 20 år indsamlet oplysninger om landsdækkende foreninger på velfærdsområdet og har i 2017 prioriteret udviklingen af portalen, i håbet om, at den kan hjælpe fondene med at finde de rigtige samarbejdspartnere i civilsamfundet.
“Vi har lavet et stort researcharbejde internt for at finde de relevante foreninger. Vi har blandt andet haft en medarbejder, der har brugt en måned på at researche i alle mulige sammenhænge – for eksempel ved at kigge i deltagerlister til store konferencer og paragraf 18-tildelinger,” fortæller Laura Auken.
De foreninger og civilsamfundsaktører, som bliver optaget i Foreningsportalen, visiteres af en faglig medarbejder for at sikre, at de alle er landsdækkende eller regionale foreninger, og at de arbejder på velfærdsområdet. Desuden bliver de bedt om at opdatere deres oplysning en gang årligt.
“Fondene fortæller os, at den visitering af hvem der må være med i portalen, som vi foretager ud fra vores kendskab til civilsamfundet, er en væsentlig grund til at portalen er så brugbar for dem. Og de fortæller også, at de opfatter foreningsportalen som værende meget lødig, fordi CFSA ikke skal sælge ydelser eller reklamer,” siger Laura Auken.
Foreningsportalen er finansieret med midler fra den nationale civilsamfundsstrategi fra 2010.
