God fondsledelse – one size does not fit all

Erhvervsstyrelsens kontrol af erhvervsdrivende fonde i 2023 afslørede udbredte mangler i efterlevelse af softlaw-kravene om rapportering om god fondsledelse. En automatpilotreaktion, som desværre er et sædvanligt handlingsmønster, ville være at udbygge vejledningen og intensivere kontrollen. I min optik er det dog hverken den eneste mulige eller næppe den bedste reaktion, skriver Lars Kiertzner.

"Det fo­re­kom­mer ind­ly­sen­de, at det er umu­ligt at ram­me en så bredt sam­men­sat grup­pe med krav, der op­fat­tes som li­ge re­le­van­te af al­le fon­de­ne . Og re­sul­ta­tet af at prø­ve frem­går af Er­hvervs­sty­rel­sens te­ma­kon­trol, hvor den al­vor­lig­ste kri­tik ram­mer fon­de, der slet ik­ke hav­de ta­get reg­ler­ne ad no­tam," skri­ver statsau­to­ris­ret re­visor ph.d. Lars Kiertzner.

Der blev rejst 82 sa­ger på grund­lag af den ri­si­ko­ba­se­re­de kon­trol i 2023. Og 209 sa­ger på ba­sis af te­ma­ba­se­re­de kontroller.

Langt de fle­ste sa­ger i den te­ma­ba­se­re­de ka­te­go­ri, 191, hav­de bag­grund i den før­ste sy­ste­ma­ti­ske gen­nem­gang af de i alt 1.376 er­hvervs­dri­ven­de fon­des ef­ter­le­vel­se af soft­law­kra­ve­ne om re­de­gø­rel­se for god fondsledelse.

På en trip-trap-træsko ska­la fik 83 på­bud om at ud­ar­bej­de en re­de­gø­rel­se, 39 på­bud om at ud­bed­re den, de al­le­re­de hav­de ud­ar­bej­det, mens re­sten, 69, fik vej­led­ning, som de fremad­ret­tet skal efterleve.

I Fun­dats skrev St­ef­fen McG­hie om un­der­sø­gel­sen un­der en dra­ko­nisk over­skrift: ”Fon­de­ne neg­li­ge­rer god fonds­le­del­se. Til­syn rej­ser 191 sa­ger”. En klart un­der­byg­get di­ag­no­se; men hvad er så ku­ren, er det lo­gi­ske spørgs­mål i for­læn­gel­se heraf.

En au­to­mat­pi­lo­tre­ak­tion, som desvær­re er et sæd­van­ligt hand­lings­møn­ster, vil­le væ­re at ud­byg­ge vej­led­nin­gen og in­ten­si­ve­re kon­trol­len. I min op­tik er det dog hver­ken den ene­ste mu­li­ge el­ler næp­pe den bed­ste reaktion.

Skarpere differentiering

Det kun­ne i det mind­ste over­ve­jes, om val­get af, at one size fits all, er et hen­sigts­mæs­sigt pa­ra­dig­me for god fonds­le­del­se. Det­te kan be­tviv­les bå­de i ly­set af den ko­los­sa­le for­skel, der er mel­lem fon­de­ne, og i den of­fent­li­ge in­ter­es­se i de­res ageren.

I an­dre sam­men­hæn­ge grad­bø­jes rap­por­te­rings­kravs om­fang og dyb­de. Regn­skabs­lo­v­giv­nin­gens ind­de­ling ef­ter regn­skabs­klas­ser er kon­ge­ek­semp­let. Her har ten­den­sen til­med i de se­ne­ste år gå­et i ret­ning af en end­nu skar­pe­re dif­fe­ren­ti­e­ring med lem­pel­ser for de små og mel­lem­sto­re sel­ska­ber, og skær­pel­ser for de sto­re sel­ska­ber i for­hold til udgangspunktet.

Den al­vor­lig­ste kri­tik ram­mer fon­de, der slet ik­ke hav­de ta­get reg­ler­ne ad notam

Ved an­be­fa­lin­ger­ne for re­de­gø­rel­se om god fonds­le­del­se ef­ter et com­ply or ex­plain prin­cip gæl­der der­i­mod one size fits all for al­le er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Det har væ­ret til­fæl­det helt fra føds­len og for­ud­sæt­tes uden vi­de­re lagt til grund uden dik­ke­d­a­rer og om­tan­ke for skær­pel­ser af kra­ve­ne, her­un­der i den ak­tu­el­le ny­e­ste ver­sion i høring.

De er­hvervs­dri­ven­de fon­de ad­skil­ler sig imid­ler­tid vold­somt indbyrdes.

I su­per­liga­en ses en grup­pe af fon­de, der er do­mi­ne­ren­de eje­re af de al­ler­stør­ste dan­ske virk­som­he­der: børsno­te­re­de i eli­ten C25 som No­vo Nor­disk, No­vo­ne­sis, AP Møl­ler-Mær­sk, Carls­berg og Ro­ck­wool, og sto­re uno­te­re­de sel­ska­ber som Le­go, Grund­fos og Danfoss.

Ved sam­men­lig­ning er de al­ler­f­le­ste af de 1.376 er­hvervs­dri­ven­de fon­de mel­lem­sto­re el­ler små. De kan for ek­sem­pel væ­re eje­re af min­dre sel­ska­ber, el­ler af en min­dre plan­ta­ge til­ba­ge fra Dal­gas-ti­den, hvor he­den skul­le op­dyr­kes og ik­ke som nu re­e­tab­le­res. El­ler de kan væ­re drifts­her­rer af væ­re­ste­der for so­ci­alt ud­sat­te el­ler af an­dre in­sti­tu­tio­ner, tænk Tvind.

Det fo­re­kom­mer ind­ly­sen­de, at det er umu­ligt at ram­me en så bredt sam­men­sat grup­pe med krav, der op­fat­tes som li­ge re­le­van­te af al­le fon­de­ne . Og re­sul­ta­tet af at prø­ve frem­går af Er­hvervs­sty­rel­sens te­ma­kon­trol, hvor den al­vor­lig­ste kri­tik ram­mer fon­de, der slet ik­ke hav­de ta­get reg­ler­ne ad notam.

Ud fra en over­ord­net be­tragt­ning bur­de det der­for over­ve­jes, om det vil­le væ­re hen­sigts­mæs­sigt at ind­de­le kra­ve­ne i rapporteringsklasser.

For det sto­re fler­tal af de min­dre og mel­lem­sto­re fon­de kun­ne der må­ske op­nås bå­de bed­re fak­tisk for­stå­el­se og re­ge­l­ef­ter­le­vel­se ved at fo­ku­se­re på de helt fun­da­men­tale fonds­ret­li­ge prin­cip­per, så­som at fonden:

• har en uaf­hæn­gig re­præ­sen­ta­tion i be­sty­rel­sen i for­hold til for ek­sem­pel familie
• ve­der­læg­ger ar­bej­det i be­sty­rel­sen ri­me­ligt i for­hold til arbejdsindsatsen
• over­hol­der de grund­læg­gen­de krav om, at be­sty­rel­ses­med­lem­mer ik­ke ak­tivt må til­go­de­se eg­ne in­ter­es­ser ved transak­tio­ner med fon­den, og at de og de­res umid­del­bart nært­stå­en­de selv­føl­ge­lig ik­ke kan mod­ta­ge uddelinger
• over­hol­der de gæl­den­de krav om ved­ta­gel­se, do­ku­men­ta­tion og be­græns­ning af transak­tio­ner med ledelsesmedlemmer
• ud­de­ler og kon­so­li­de­rer ef­ter vedtæg­ter­nes be­stem­mel­ser herom.

En sim­pel re­de­gø­rel­se af den ka­rak­ter kan øge for­stå­el­sen hos de fle­ste med­lem­mer af fonds­be­sty­rel­ser og og­så væ­re til­stræk­ke­lig for den be­græn­se­de of­fent­li­ge in­ter­es­se. Ef­ter min op­fat­tel­se kan man for den klas­se af­skaf­fe mu­lig­he­den for, at re­de­gø­rel­sen kun skal væ­re fuldt ud til­gæn­ge­lig på hjem­mesi­den, og gø­re kra­vet om, at re­de­gø­rel­sen skal frem­gå af le­del­ses­be­ret­nin­gen en­ty­digt gældende.

Nye krav til almene fonde

Og nu til et helt an­det re­le­vant spørgs­mål om re­de­gø­rel­se for fonds­le­del­se. Der bur­de om­vendt in­tro­du­ce­res nye krav for vis­se al­min­de­li­ge, det vil si­ge ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de, fonde.

Det er umid­del­bart un­der­ligt, at de al­tid har væ­ret fri­ta­get for krav, selv om de og­så har en top af gan­ske sto­re fon­de med en be­ty­de­lig of­fent­lig interesse

Det er umid­del­bart un­der­ligt, at de al­tid har væ­ret fri­ta­get for krav, selv om de og­så har en top af gan­ske sto­re fon­de med en be­ty­de­lig of­fent­lig interesse.

Op­lys­nings­hul­let er ek­stra stort, idet de hel­ler ik­ke om­fat­tes af års­regn­skabs­lo­ven og der­med de sær­li­ge krav for er­hvervs­dri­ven­de fon­de om no­te­o­p­lys­ning om transak­tio­ner med nært­stå­en­de, her­un­der be­sty­rel­se og nært­stå­en­de, og­så når transak­tio­ner er på armslængde-vilkår.

Pro­blem­stil­lin­gen rej­ses i Fun­dats af St­ef­fen McG­hie un­der tit­len ”Eks­per­ter: Ti­den er in­de til an­be­fa­lin­ger for de al­me­ne fon­de”. Her frem­går det, at de al­min­de­li­ge fon­de fak­tisk ud­del­te 12,6 af i alt 32,4 mil­li­ar­der ud­del­te fond­skro­ner i 2022.

Der er i min op­tik go­de ar­gu­men­ter for Cas­per Ro­ses for­slag om, at stør­re al­min­de­li­ge fon­de bur­de ha­ve norm­sat til­pas­se­de com­ply or ex­plain reg­ler om god fondsledelse.

Og ger­ne i sam­men­hæng med, at der in­tro­du­ce­re­des et klas­se­sy­stem for bå­de dem og de er­hvervs­dri­ven­de fonde.

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer