Der blev rejst 82 sager på grundlag af den risikobaserede kontrol i 2023. Og 209 sager på basis af temabaserede kontroller.
Langt de fleste sager i den temabaserede kategori, 191, havde baggrund i den første systematiske gennemgang af de i alt 1.376 erhvervsdrivende fondes efterlevelse af softlawkravene om redegørelse for god fondsledelse.
På en trip-trap-træsko skala fik 83 påbud om at udarbejde en redegørelse, 39 påbud om at udbedre den, de allerede havde udarbejdet, mens resten, 69, fik vejledning, som de fremadrettet skal efterleve.
I Fundats skrev Steffen McGhie om undersøgelsen under en drakonisk overskrift: ”Fondene negligerer god fondsledelse. Tilsyn rejser 191 sager”. En klart underbygget diagnose; men hvad er så kuren, er det logiske spørgsmål i forlængelse heraf.
En automatpilotreaktion, som desværre er et sædvanligt handlingsmønster, ville være at udbygge vejledningen og intensivere kontrollen. I min optik er det dog hverken den eneste mulige eller næppe den bedste reaktion.
Skarpere differentiering
Det kunne i det mindste overvejes, om valget af, at one size fits all, er et hensigtsmæssigt paradigme for god fondsledelse. Dette kan betvivles både i lyset af den kolossale forskel, der er mellem fondene, og i den offentlige interesse i deres ageren.
I andre sammenhænge gradbøjes rapporteringskravs omfang og dybde. Regnskabslovgivningens inddeling efter regnskabsklasser er kongeeksemplet. Her har tendensen tilmed i de seneste år gået i retning af en endnu skarpere differentiering med lempelser for de små og mellemstore selskaber, og skærpelser for de store selskaber i forhold til udgangspunktet.
Den alvorligste kritik rammer fonde, der slet ikke havde taget reglerne ad notam
Ved anbefalingerne for redegørelse om god fondsledelse efter et comply or explain princip gælder derimod one size fits all for alle erhvervsdrivende fonde. Det har været tilfældet helt fra fødslen og forudsættes uden videre lagt til grund uden dikkedarer og omtanke for skærpelser af kravene, herunder i den aktuelle nyeste version i høring.
De erhvervsdrivende fonde adskiller sig imidlertid voldsomt indbyrdes.
I superligaen ses en gruppe af fonde, der er dominerende ejere af de allerstørste danske virksomheder: børsnoterede i eliten C25 som Novo Nordisk, Novonesis, AP Møller-Mærsk, Carlsberg og Rockwool, og store unoterede selskaber som Lego, Grundfos og Danfoss.
Ved sammenligning er de allerfleste af de 1.376 erhvervsdrivende fonde mellemstore eller små. De kan for eksempel være ejere af mindre selskaber, eller af en mindre plantage tilbage fra Dalgas-tiden, hvor heden skulle opdyrkes og ikke som nu reetableres. Eller de kan være driftsherrer af væresteder for socialt udsatte eller af andre institutioner, tænk Tvind.
Det forekommer indlysende, at det er umuligt at ramme en så bredt sammensat gruppe med krav, der opfattes som lige relevante af alle fondene . Og resultatet af at prøve fremgår af Erhvervsstyrelsens temakontrol, hvor den alvorligste kritik rammer fonde, der slet ikke havde taget reglerne ad notam.
Ud fra en overordnet betragtning burde det derfor overvejes, om det ville være hensigtsmæssigt at inddele kravene i rapporteringsklasser.
For det store flertal af de mindre og mellemstore fonde kunne der måske opnås både bedre faktisk forståelse og regelefterlevelse ved at fokusere på de helt fundamentale fondsretlige principper, såsom at fonden:
• har en uafhængig repræsentation i bestyrelsen i forhold til for eksempel familie
• vederlægger arbejdet i bestyrelsen rimeligt i forhold til arbejdsindsatsen
• overholder de grundlæggende krav om, at bestyrelsesmedlemmer ikke aktivt må tilgodese egne interesser ved transaktioner med fonden, og at de og deres umiddelbart nærtstående selvfølgelig ikke kan modtage uddelinger
• overholder de gældende krav om vedtagelse, dokumentation og begrænsning af transaktioner med ledelsesmedlemmer
• uddeler og konsoliderer efter vedtægternes bestemmelser herom.
En simpel redegørelse af den karakter kan øge forståelsen hos de fleste medlemmer af fondsbestyrelser og også være tilstrækkelig for den begrænsede offentlige interesse. Efter min opfattelse kan man for den klasse afskaffe muligheden for, at redegørelsen kun skal være fuldt ud tilgængelig på hjemmesiden, og gøre kravet om, at redegørelsen skal fremgå af ledelsesberetningen entydigt gældende.
Nye krav til almene fonde
Og nu til et helt andet relevant spørgsmål om redegørelse for fondsledelse. Der burde omvendt introduceres nye krav for visse almindelige, det vil sige ikke-erhvervsdrivende, fonde.
Det er umiddelbart underligt, at de altid har været fritaget for krav, selv om de også har en top af ganske store fonde med en betydelig offentlig interesse
Det er umiddelbart underligt, at de altid har været fritaget for krav, selv om de også har en top af ganske store fonde med en betydelig offentlig interesse.
Oplysningshullet er ekstra stort, idet de heller ikke omfattes af årsregnskabsloven og dermed de særlige krav for erhvervsdrivende fonde om noteoplysning om transaktioner med nærtstående, herunder bestyrelse og nærtstående, også når transaktioner er på armslængde-vilkår.
Problemstillingen rejses i Fundats af Steffen McGhie under titlen ”Eksperter: Tiden er inde til anbefalinger for de almene fonde”. Her fremgår det, at de almindelige fonde faktisk uddelte 12,6 af i alt 32,4 milliarder uddelte fondskroner i 2022.
Der er i min optik gode argumenter for Casper Roses forslag om, at større almindelige fonde burde have normsat tilpassede comply or explain regler om god fondsledelse.
Og gerne i sammenhæng med, at der introduceredes et klassesystem for både dem og de erhvervsdrivende fonde.
