Ringe viden om effekt af fondsmilliarder til landdistrikter

A.P. Møl­ler Fon­den og Bit­ten & Mads Clau­sens fond ar­bej­der for Søn­derjyl­land. Fær­ch­fon­den og Det Obel­ske Fa­mi­lie­fond støt­ter ud­vik­lin­gen i Nord­jyl­land. Sal­ling­fon­de­ne har over de se­ne­re år ud­delt i hund­re­de­vis af mil­li­o­ner kro­ner til lo­ka­le ini­ti­a­ti­ver, sær­ligt i Østjyl­land. Og fon­de som Nor­dea-fon­den, Spar Nord Fon­den, Tryg­fon­den og Re­al­da­nia har de­cen­tra­le struk­tu­rer og sam­ar­bejds­part­ne­re, der hvert år gi­ver sto­re sum­mer til lo­kal­sam­fund i he­le lan­det. Der­til kom­mer en lang ræk­ke min­dre fon­de, som må­l­ret­ter al­le de­res mid­ler in­den for snæv­re geo­gra­fi­ske områder.

Ale­ne sid­ste år kom der me­re end 3 mil­li­ar­der kro­ner fra så­dan­ne fon­de, som helt el­ler del­vist støt­ter fri­tids­liv, for­e­nin­ger, kul­tur, na­tur, kunst, byg­ge­ri og en lang ræk­ke ini­ti­a­ti­ver med lo­kal for­ank­ring rundt om i lan­det. Det sva­rer til me­re end 35 pro­cent af de mindst 8,5 mil­li­ar­der kro­ner, som fonds­bran­chen ud­del­te sid­ste år, frem­går det af Dan­marks Fon­des op­gø­rel­se (se ta­bel­len un­der artiklen).

Men selv­om der de se­ne­ste år har væ­ret stort po­li­tisk fo­kus på at ven­de den ne­ga­ti­ve ud­vik­ling i lan­dets yder­om­rå­der, så er der ik­ke op­sam­let me­get vi­den om, hvad det egent­lig be­ty­der, at fon­de­ne år ef­ter år står klar med saltvand­s­injek­tio­ner i landdistrikterne.

”På min øn­ske­li­ste over frem­ti­di­ge forsk­nings­pro­jek­ter står der net­op et pro­jekt som kun­ne dyk­ke yder­li­ge­re ned i de aspek­ter,” si­ger pro­fes­sor An­ne-Met­te Hja­la­ger fra Cen­ter for Land­di­strikt­s­forsk­ning på Syd­dansk Universitet.

An­ne-Met­te Hja­la­ger er dog i øje­blik­ket i gang med et forsk­nings­pro­jekt om EUs struk­tur-mid­ler, hvor blandt an­det ef­fek­ter­ne af støt­ten til de lo­ka­le ak­tions­grup­per - LAG-mid­ler­ne - un­der­sø­ges. Det in­di­ke­rer, at fon­de­nes rol­le er værd at undersøge:

”Vo­res re­spon­den­ter i un­der­sø­gel­sen si­ger, at LAG-mid­ler­ne of­te er af­gø­ren­de for at få pri­va­te fon­de med i pro­jek­ter­ne. Det af­spej­ler den fi­nan­si­e­rings­struk­tur, som man­ge pro­jek­ter i de lo­ka­le sam­fund er af­hæn­gig af, og her fal­der det he­le sam­men som do­mi­no­brik­ker hvis et af ele­men­ter­ne træk­kes ud. På den må­de kan vi se, at fon­de­ne har en stor be­tyd­ning i for­hold til at få tin­ge­ne til at hæn­ge sam­men,” si­ger An­ne-Met­te Hja­la­ger og pe­ger des­u­den på, at fon­de­ne bi­dra­ger med en høj fag­lig­hed og kva­li­tet på de­res felter.

Offentligt privat fondssamarbejde

Fle­re af de lo­kalt støt­ten­de fon­de har ik­ke be­rø­rings­angst for at del­ta­ge i pro­jek­ter i sam­ar­bej­de med of­fent­li­ge ak­tø­rer. Man­ge af fon­de­nes pro­jek­ter er end­da sam­fi­nan­si­e­ret med de på­gæl­den­de kom­mu­ner, og ek­sem­pel­vis Re­al­da­nia støt­ter i fle­re kampag­ner di­rek­te kom­mu­ner­nes stra­te­gi­ske plan­læg­ning af landdistriktudviklingen.

For ny­lig blev et nyt Cen­ter for of­fent­lig-pri­vat sam­spil (COPS) etab­le­ret i et sam­ar­bej­de mel­lem for­ske­re fra Roskil­de Uni­ver­si­tet, Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, KORA, Aal­borg Uni­ver­si­tet, CBS og Aar­hus Universitet.

Men fon­des sam­ar­bej­de med det of­fent­li­ge lig­ger ik­ke øverst i bun­ken af kom­men­de forsk­nings­pro­jek­ter, for­kla­rer cen­ter­le­de­ren, som dog ik­ke af­vi­ser frem­ti­di­ge forsk­nings­pro­jek­ter på området:

”Vi har ik­ke tid­li­ge­re be­skæf­ti­get os forsk­nings­mæs­sigt med de pri­va­te fon­des sam­ar­bej­de med of­fent­li­ge myn­dig­he­der. Men det lig­ger helt klart in­den­for vo­res forsk­nings­om­rå­de i det om­fang, at der er ta­le om part­ner­ska­ber og sam­ar­bej­de mel­lem pri­va­te or­ga­ni­sa­tio­ner og det of­fent­li­ge,” si­ger pro­fes­sor (mso) Ole Hel­by Pe­ter­sen, der er le­der af det nye COPS, som har 17 dan­ske og 14 in­ter­na­tio­na­le for­ske­re tilknyttet.

Re­al­da­nia står da og­så bag det se­ne­ste for­ma­li­se­re­de of­fent­ligt pri­va­te sam­ar­bej­de om ud­vik­ling i land­di­strik­ter­ne: Sam­men med DGI gi­ver den stats­li­ge in­sti­tu­tion, Lo­ka­le- og An­lægs­fon­den og Re­al­da­nia støt­te til at dan­ne 25 så­kald­te lands­byklyn­ger. Lands­byklyn­ger er ny mo­del for lands­by­ud­vik­ling, hvor na­bo­lands­by­er sam­ar­bej­der om at ska­be grund­lag for det go­de liv på landet.

Tan­ken er, at na­bo­lands­by­er ind­går i et net­værk og bru­ger hin­an­dens styr­ker til at ud­vik­le bå­de den en­kel­te lands­by og he­le klyn­gen. Lands­byklyn­gen er med til at ska­be fæl­les iden­ti­tet og so­ci­alt fæl­les­skab lands­by­er­ne imel­lem, og der­u­d­over ud­vik­les fy­si­ske fa­ci­li­te­ter og ak­ti­vi­tets­mu­lig­he­der i landsbyerne.

Evaluering og prioritering

Bå­de Re­al­da­nia og Lo­ka­le og An­lægs­fon­den læg­ger vægt på eva­lu­e­rin­ger og vi­denop­sam­ling, som grund­lag for de­res ar­bej­de, og pro­jek­tet med lands­byklyn­ger­ne ud­sprin­ger net­op af er­fa­rin­ger, som er ind­hen­tet i et tid­li­ge­re pilotprojekt.

”Vi byg­ger vi­de­re på en vig­tig er­fa­ring om, at lands­byklyn­ger sæt­ter gang i nog­le væ­sent­li­ge pri­o­ri­te­rin­ger. Det er og­så det, vi hø­rer fra de borg­me­stre, der har væ­ret in­vol­ve­ret: Når folk fra lands­by­er­ne sæt­ter sig sam­men for at se på po­ten­ti­a­ler­ne, så ska­ber det en fæl­les er­ken­del­se af, hvad man tør sat­se på og hvad man ik­ke tør sat­se på. Hvil­ke for­sam­lings­hu­se og hal­ler har vi, og hvil­ke af dem skal vi be­va­re og ud­vik­le? Har vi nog­le lo­ka­le kræf­ter, der rent fak­tisk kan fyl­de liv i dem,” si­ger filan­tro­pi­di­rek­tør i Re­al­da­nia, An­ne Skovbro.

Hun for­kla­rer, at net­op den tæt­te in­vol­ve­ring af bor­ger­ne i lands­by­er­ne, er det, der ad­skil­ler lands­byklyn­ge­pro­jek­tet fra et af de an­dre kom­mu­na­le støt­te­pro­jek­ter, som Re­al­da­nia ar­bej­der med.

”I På For­kant er det kom­mu­ner­ne og kom­mu­nal­be­sty­rel­ser­ne, der er de væ­sent­li­ge ak­tø­rer i for­hold til at læg­ge en over­ord­net stra­te­gi for he­le kom­mu­nen i en stør­re ska­la. Lands­byklyn­ger­ne er me­re bor­ger­nært og her har vi og­så DGI med, som har fo­kus på for­e­nings­li­vet. Det er vig­tigt, at de lo­ka­le ta­ger et me­dansvar for at kom­me ind i pri­o­ri­te­rings­dis­kus­sio­nen om, hvad der skal fo­ku­se­res på,” si­ger An­ne Skovbro.

Selv­om Re­al­da­nia gen­nem fle­re år har gjort sig er­fa­rin­ger med ud­vik­ling i land­di­strik­ter­ne, så me­ner An­ne Sko­v­bro, at det end­nu er for tid­ligt at kon­klu­de­re no­get om fon­de­nes ef­fekt på landdistriktudviklingen.

”Det er først in­den for de sid­ste få år, at vi er ble­vet skar­pe­re på at må­le ef­fek­ter­ne af det vi gør. Det er nyt, at fon­de­ne er gå­et i den ret­ning. Fag­ligt me­ner jeg hel­ler ik­ke, at man kan må­le ef­fek­ter­ne i land­di­strik­ter­ne end­nu. Det ta­ger man­ge år, og der­for er det i før­ste om­gang vig­tigt, at vi la­ver nog­le nul­punkt­s­må­lin­ger, så vi se­ne­re kan se, om det har vir­ket. Det er det, vi for ek­sem­pel prø­ver i vo­res pro­jekt i Tøn­der­mar­sken i Søn­derjyl­land, hvor vi vil må­le på om det er mu­ligt at stop­pe fr­af­lyt­nin­gen og fal­det i bo­lig­pri­ser­ne,” si­ger hun.

Ikke al udvikling kan måles

Hos Re­al­da­ni­as part­ner i lands­byklyn­ge­pro­jek­tet, Lo­ka­le og An­lægs­fon­den, er det en bun­den op­ga­ve at ind­sam­le, for­mid­le og ud­vik­le vi­den om de om­rå­der, som fon­den støt­ter. Nem­lig an­læg in­den­for fri­tids­liv, idræt og kul­tur. Ek­sem­pel­vis la­ver fon­den tvær­gå­en­de un­der­sø­gel­ser om mul­ti­hu­se, hav­ne­ba­de og parkou­ran­læg. Vi­den som fon­den bru­ger i nye stra­te­gi­ske be­slut­nin­ger på uddelingsområdet.

”Vi sæt­ter og­så gang i forsk­nings­re­la­te­re­de un­der­sø­gel­ser, f.eks. om idræt i ud­sat­te bo­lig­om­rå­der, hvor vi fik SDU til at la­ve en rap­port. Vi sy­nes selv, at vi bi­dra­ger til ik­ke kun at un­der­støt­te pro­jek­ter, men og­så til at la­ve et vi­dens­grund­lag,” si­ger ana­ly­se­chef i Lo­ka­le og An­lægs­fon­den, Bo Ve­ster­gård Madsen.

Men fon­den har dog ik­ke nær­me­re un­der­søgt ef­fek­ter­ne af dens ar­bej­de ud fra de gængse øko­no­me­tri­ske kri­te­ri­er for udvikling.

”Sel­ve den øko­no­mi­ske vækst­dags­or­den fyl­der ik­ke sær­lig me­get i Lo­ka­le- og An­lægs­fon­den. Først og frem­mest skal vi ska­be nog­le go­de ram­mer, så folk kan mø­des, ud­for­dres og be­væ­ge sig sam­men. Men der er jo al­tid en øko­no­misk ef­fekt, og det hå­ber vi da, at vi bi­dra­ger til. Vi kan se, at de pro­jek­ter, vi går ind i of­te træk­ker pen­ge til, der sva­rer til fi­re til fem gan­ge me­re end det, vi har støt­tet med, ” si­ger Bo Ve­ster­gård Madsen.

Han me­ner, at en stor del af den ef­fekt, som fon­den har til for­mål at frem­me, ik­ke så en­kelt la­der sig måle.

”Vi kan se, at når vi støt­ter pro­jek­ter i yder­om­rå­der­ne så gi­ver det en enorm sam­men­hængs­kraft, vi ser tit hvis to lands­by­er går sam­men om at ska­be et kva­li­tets­pro­jekt, så gi­ver det utro­lig me­get liv til om­rå­det – det er no­get, der er me­get svært at gø­re op i pen­ge. Der lig­ger en høj grad af so­ci­al ka­pi­tal i det, som vi skal værds­æt­te,” si­ger ana­ly­se­chef i Lo­ka­le og Anlægsfonden.

Bo Ve­ster­gård Mad­sen er des­u­den skep­tisk over for at vur­de­re fon­de­nes ind­sats for en­si­digt på tra­di­tio­nel­le pa­ra­me­tre som vækst, be­skæf­ti­gel­se og boligpriser.

”Set fra vo­res per­spek­tiv vil­le det væ­re ær­ger­ligt, hvis man kun fo­ku­se­rer på cost-be­ne­fit. Jeg me­ner, at de lidt me­re blø­de vær­di­er er rig­tig vig­ti­ge. Det hand­ler for ek­sem­pel og­så om, at man skal væ­re stolt af hvor man bor, det er svært at må­le li­ge som sam­men­hængs­kraft og iden­ti­tet. Det kun­ne væ­re in­ter­es­sant med et forsk­nings­pro­jekt, der kun­ne se det i en sam­men­hæng,” si­ger han.

Og det er pro­fes­sor ved Cen­ter for Land­di­strikt­s­forsk­ning på Syd­dansk Uni­ver­si­tet, An­ne-Met­te Hja­la­ger enig med ham i, selv­om der fra især po­li­tisk si­de net­op er me­get fo­kus på den må­l­ba­re øko­no­mi­ske ud­vik­ling, når man ta­ler om ud­vik­ling i landdistrikterne.

”Bo­lig­pri­ser, vækst og be­skæf­ti­gel­se er kun et frag­ment af det, man ger­ne vil op­nå med ud­vik­lin­gen i land­di­strik­ter­ne. Og her står fon­de­ne for et langt bre­de­re og he­te­ro­gent sæt af dags­ord­ner som for­e­nings­liv, livskva­li­tet, børns vækst og ud­vik­ling. Det er væ­sent­li­ge ting, som land­di­strik­ter­nes be­folk­ning går op i,” si­ger hun.

Fonde der støtter det lokale Danmark uddeler 35 pct. af årets 8,5 mia. kr.