Lige siden, Augustinus Fonden for tre år siden lancerede en ny pulje målrettet kulturarvsforskning, er det væltet ind med ansøgninger. I alt har fonden modtaget 227 ansøgninger til et samlet beløb på næsten trekvart milliard kroner, og det har resulteret i 90 millioner kroner fordelt på 41 forskningsprojekter.
De kommende tre år er Augustinus Fonden klar til at dele endnu flere penge ud til kulturarvsforskning.
Den erhvervsdrivende fond har nemlig netop besluttet ikke bare at forlænge forskningsinitiativet med tre år, så det først udløber i 2026, men også at hæve uddelingsrammen fra 90 til 120 millioner kroner. Der er således 40 millioner kroner at gøre godt med hvert af de næste tre år.
”Udgangspunktet, da vi etablerede puljen for tre år siden, var, at vi som en fond, der støtter kunst og kultur og har et stærkt fokus på kulturarv, fik meget få forskningsansøgninger. Årsagen var formentlig blandt andet, at vores kommunikation omkring mulighederne ikke var god nok,” siger Frank Rechendorff Møller, der er administrerende direktør i Augustinus Fonden.
Da puljen blev åbnet, var der dog en vis tvivl i Augustinus Fonden om potentialet. Fondens bestyrelse og direktion stillede sig selv det spørgsmål, om der er tilstrækkeligt med substans og forskningspotentiale i den sektor, som kunstfonden har sit fokus på. Nu, tre år senere, er al tvivl begravet.
”Svaret har været et rungende ja – og i en accelererende bevægelse. Så derfor har der for fonden slet ikke været nogen tvivl om, at indsatsen skal fortsætte – også fordi dét at have forskningen med skaber en balance i vores samlede indsats på kulturarvsområdet,” siger Frank Rechendorff Møller.
Selvom gode kolleger i Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Villum og Velux Fondene også har støttet humanistisk forskning, synes vi, at kulturen er et forskningsområde, som hidtil ikke har været højt prioriteret
Frank Rechendorff Møller – Administrerende direktør, Augustinus Fonden
Det er samtidig hans vurdering, at puljen målrettet kulturarvsforskning udfylder i hul i relation til den forskning, som fondene i Danmark ellers i forvejen støtter i rigt mål. Ud af de 25,9 millioner kroner, som de danske fonde og filantropiske foreninger i alt uddelte i 2021, gik næsten halvdelen, 11,9 millioner kroner, til forskning – men typisk ikke til forskning i dansk kultur og kulturarv.
”Som fond overvejer vi hele tiden, hvilken rolle vi kan spille i forhold til efterspørgslen efter fondsydelser og med et blik for, hvad kollegerne i andre fonde har fokus på. Det er jo ingen hemmelighed, at forskning er det område, der støttes mest af fondene i Danmark, men med tyngde på sundheds- og naturvidenskabelig forskning. Selvom gode kolleger i Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Villum og Velux Fondene også har støttet humanistisk forskning, synes vi, at kulturen er et forskningsområde, som hidtil ikke har været højt prioriteret. Så det er også med tanke på dét, at vi holder fast i, udvider og har lagt en længere strategi for kulturarvsforskningen,” forklarer Frank Rechendorff Møller.
Når ud til nye ansøgermiljøer
Fondsdirektøren lægger ikke skjul på, at der oven på 227 ansøgninger de tre første år er en vis spænding i forhold til, hvad der kommer til at ske med bunken af ansøgninger i år fire, fem og seks.
”Jeg tror både, at der kan ske det, at antallet af ansøgninger vokser, og at karakteren af samarbejder kan udvikle sig. Med 30 millioner kroner om året – og de næste tre år 40 millioner årligt – er der selvfølgelig grænser for, hvor mange og hvor store indsatser vi kan understøtte. Men vi håber vi, at indsatserne kan have en stimulerende effekt og vil føre til, at man lokalt både på de enkelte kulturinstitutioner og universiteter øger fokus på kulturarvsforskning,” siger Frank Rechendorff Møller.
En af de hidtidige erfaringer er, at fonden med forskningspuljen er nået ud til nye ansøgermiljøer, som den ikke tidligere har været i kontakt med. Samtidig har oplevelsen været, at fondsmidlerne har medført et styrket tværgående samarbejde mellem universiteter og museer.
For eksempel har Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet i samarbejde med Nationalmuseet, Moesgaard Museum, Nordjyske Museer og Danske Amatørarkæologer iværksat et forskningsprojekt om danefæ og detektorarkæologi.
Og i et af de senest støttede projekter, ’Atomkrig, risikorationaler og det civile beredskab i Danmark 1956-1979’, sætter Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet sammen med Nordjyske Museer fokus på beredskabet i Danmark i tilfælde af en atomkrig.
Ingen god formidling uden forskning
Der er ifølge Frank Rechendorff Møller flere årsager til, at Augustinus Fonden gerne vil fremme samarbejdet mellem universiteter og museer.
”Hvis man ser bort fra Moesgaard og Nationalmuseet, som begge har middelstore forskningsmiljøer og dermed har kunnet gøre sig gældende i forhold til eksempelvis at søge Statens Forskningsråds forskningspuljer, eksisterer de muligheder ikke for mange andre museer. Museerne har hidtil stået svagt som forskningsinstitutioner – samlet set. Med de samarbejder, der nu er etableret, sker der en læring på tværs, og man får skabt nogle forskningsprojekter, som måske kan gøre sig gældende i større sammenhænge – også internationalt,” siger Frank Rechendorff Møller.
Museerne har hidtil stået svagt som forskningsinstitutioner – samlet set
Frank Rechendorff Møller – Administrerende direktør, Augustinus Fonden
Når det gælder universiteterne, har de ifølge Frank Rechendorff Møller især fokus på forskning.
”Til gengæld er de ikke altid så gode til formidling eller særligt orienterede mod forskning i den materielle kulturarv. Selvom volumen inden for forskningsmiljøer på museer er begrænset, sidder de på museerne til gengæld på meget materiale, der kan være interessant for universiteterne,” pointerer Frank Rechendorff Møller.
- Museerne i Danmark har haft nogle meget hårde år under og i kølvandet på corona. Tror du ikke, at museerne hellere ville have nogle flere midler fra jer til nye udstillinger og andre nye initiativer, frem for at I nu dedikerer 120 mio. kr. de næste tre år til kulturarvsforskning?
”Museerne vil gerne begge dele, og det gør vi også. I 2022 brugte vi samlet 180 millioner kroner på museumsområdet og derudover 30 millioner til kulturarvsforskning. Vi oplever en øget bevidsthed på museerne om, at man ikke kan lave god formidling og for eksempel lægge ny viden til samarbejdet med uddannelsessektoren uden også at forske. Det véd museerne godt, og det er de også interesserede i. Så det er ikke et enten-eller, men et både-og,” fastslår Frank Rechendorff Møller.
Indsatsen for perioden 2024-2026 vil blive annonceret på Augustinus Fondens hjemmeside i begyndelsen af det nye år med forventet ansøgningsfrist i maj 2024.
