
Det er de helt forkerte virkemidler, Novo Nordisk Fonden har i værktøjskassen, hvis ønsket er, at danmarkshistoriens største fondsbevilling skal bidrage til mere natur og biodiversitet i Danmark.
Det er essensen af den substantielle faglige kritik, som nu bliver rettet mod Novo Nordisk Fondens ledelse fra flere førende forskere inden for natur og biodiversitet.
Ifølge Novo Nordisk Fondens principaftale med regeringen skal fondsmilliarderne “understøtte konkrete projekter og indsatser, som i særlig grad kan bidrage til en ambitiøs arealomlægning til fordel for naturen, biodiversiteten og borgere i hele Danmark.”
Der er endnu ikke en konkret plan på bordet for udmøntningen af de ti milliarder kroner, men Novo Nordisk Fondens direktør Mads Krogsgaard forventer at bruge i omegnen af tre fjerdedele af de ti milliarder kroner på støtte til omlægning af landbrugsjord. Ifølge Berlingske, der har talt med fondens direktør, Mads Krogsgaard Thomsen, skal en del af de penge bruges på at rejse såkaldt produktionsskov.
En samlet arealomlægning bliver både billigere og mere effektiv, når man tænker klima, biodiversitet og vandmiljø sammen. Så det vil jeg opfordre alle aktører – også fonde – til at være opmærksomme på
Peter Møllgaard – formand for Klimarådet
Den plan høster blandt andet kritik fra Carsten Rahbek, som er professor i biodiversitet på Københavns Universitet og medlem af Biodiversitetsrådet. Han mener ikke, at etablering af mere produktionsskov vil bidrage til indfrielsen af ambitionen om mere natur og biodiversitet i Danmark.
“Produktionsskove og urørt skov, det vil sige skov uden produktion, giver begge store gevinster for klima og mindskning af næringsstofbelastningen. Produktionsskov giver ikke naturværdi. For mig er ambitionen om at skabe sammenhængende natur og produktionsskov to helt forskellige ting. Der vil være en klimagevinst, men ikke en gevinst for vores natur og biodiversitet,” siger han.
Carsten Rahbek er desuden medforfatter til rapporten “Mere, bedre og større natur i Danmark”, som kortlægger, hvor i Danmark man kan etablere “store sammenhængende naturområder med udgangspunkt i eksisterende naturområder suppleret med udtag af dyrket skov og landbrugsarealer.”
Ikke muligt at kombinere produktion og natur
Novo Nordisk Fondens plan om at støtte projekter, der kan bane vejen for produktionsskov ligger i tråd med den brede politiske aftale om den grønne trepart. I den aftale lyder målet, at der skal plantes ikke mindre end en milliard træer inden 2045 i Danmark, hvoraf 60 procent skal anlægges som produktionsskov “med fokus på at producere træ til den grønne omstilling.”
Naturen har brug for plads, hvor vi ikke udnytter den. Derfor er det ikke en farbar vej at satse på produktionsskov, hvis Novo Nordisk Fonden reelt mener, at de vil forbedre naturen og biodiversiteten
Rasmus Ejrnæs – professor på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet
Desuden flugter Novo Nordisk Fondens plan om produktionsskov med den måde, fonden gennem de seneste år er gået til arealindsatsen, mener Rasmus Ejrnæs, som er professor på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet. En tilgang, som han dog ikke vurderer gavner naturen og biodiversiteten.
“Jeg vrider mig lidt, når jeg skal svare på spørgsmål om Novo Nordisk Fonden, fordi jeg lige sidder og skriver på en ansøgning, og tænker på om det kan skade mine muligheder hos fonden. Men holdningen i Novo Nordisk Fondens bestyrelse har i mange år været, at vi skal løse biodiversitetskrisen ved at dyrke landbrug og skovbrug på en klog måde. Forskning viser dog ret entydigt, at det ikke virker. Landbrug eller skovbrug og natur kan ikke trives på de samme arealer. Naturen har brug for plads, hvor vi ikke udnytter den. Derfor er det ikke en farbar vej at satse på produktionsskov, hvis Novo Nordisk Fonden reelt mener, at de vil forbedre naturen og biodiversiteten,” siger Rasmus Ejrnæs.
Han mener, at ideen om at plante træer tenderer greenwashing:
“Der har bredt sig en opfattelse af, at man kan frelse verden ved at plante træer. Det er slet ikke tilfældet. Produktionsskov har klimaeffekt, men først om adskillige år, og effekten for naturen er minimal. Det bliver let en form for greenwashing,” siger han.
Bare fordi man planter træer, så betyder det ikke, at det bliver et levested for nye arter eller sikrer den danske biodiversitet
Carsten Rahbek – professor i biodiversitet på Københavns Universitet og medlem af Biodiversitetsrådet
Også fra Carsten Rahbek lyder vurderingen, at ideen om, at noget grønt per definition er godt, er misforstået.
“Man har i mange år haft en tilgang, at bare fordi noget er grønt, så er det godt. Det er det ikke nødvendigvis. Bare fordi man planter træer, så betyder det ikke, at det bliver et levested for nye arter eller sikrer den danske biodiversitet,” siger han,
Et andet eksempel på dette er statens investeringer i permanente græsningsområder, fremhæver Carsten Rahbæk.
“Vi har gennem de seneste år investeret sindssygt mange penge i græsarealer. Men det giver ikke noget til naturen, selvom det ser grønt ud,” siger han.
Omlægning til vådområder
Et andet af Novo Nordisk Fondens fokusområder i udmøntningen af de grønne trepartsmilliarder bliver omlægning af landsbrugsarealer til vådområder.
Men heller ikke her er naturværdien entydig positiv. Det vil afhænge af, hvordan fonden vælger at gå til indsatsen, vurderer Rasmus Ejrnæs.
"Det er bedre end ingenting og bedre end produktionsskov, men sådan, som man har gjort det hidtil, har ikke skabt stor værdi for naturen. Det er ikke ambitiøst eller med stor værdi for naturen, hvis Novo Nordisk Fonden vælger at gå samme vej, som man har gjort hidtil, når man udtager vådområder,” siger han.
Rasmus Ejrnæs henviser til, at man typisk er gået til omlægning til vådområder med fokus på at udtrække kvælstoffer for at mindske udledning til vandmiljøet.
“Vores forskning viser, at de fleste danske vådområdeprojekter har ringe biodiversitetsværdi, fordi de ikke er tænkt som naturprojekter, men blot har haft til hensigt at mindske kvælstofudledningen,” siger han.
“Klima, biodiversitet og vandmiljø bør tænkes sammen”
Der er i aftalen med regeringen ikke lagt op til, at Novo Nordisk Fonden selv skal være jordejer og gå ud og opkøbe arealer i Danmark. Derimod vil fonden understøtte landmænd, der ønsker at omlægge deres landbrugsjord, hvilket ligger i forlængelse af den grønne trepartsaftale, hvor omlægningen i første omgang skal ske via økonomiske incitamenter og frivillighed.
Det er endnu ikke afklaret præcist til hvad, hvor og hvem, Novo Nordisk Fonden vælger at øremærke de mange milliarder kroner. Fonden ansatte i efteråret den tidligere direktør for Villum Fonden, Lars Hansen, til at igangsætte den proces og til at “stå i spidsen for fondens bidrag til at gøre visionerne i den grønne trepartsaftale til virkelighed.”
Novo Nordisk Fonden skriver desuden i et svar til Fundats, at sekretariatet er i dialog med regeringen om udmøntningen og forventer at præsentere en plan for dette inden for de næste par uger.
Hvis ambitionen om bidrage til en ambitiøs arealomlægning til fordel for naturen og biodiversiteten skal indfries med den kommende plan for udmøntningen, bør fonden sikre, at deres støtte reelt styrker naturen, mener Rasmus Ejrnæs:
”Hvis Novo Nordisk Fonden reelt ønsker at bidrage til at standse biodiversitetskrisen, så bør fonden gå væk fra ideen om, at arealer kan rumme både produktion og natur og i stedet støtte projekter, hvor der udlægges arealer til vild natur, der er fri for menneskets påvirkning. Dyrkede skove er helt forkerte for naturen fra starten af. Man planter træerne for tæt og fjerner lyset og høster træerne for tidligt - derfor kan det ikke have natur som formål,” siger Rasmus Ejrnæs og fortsætter:
Man planter træerne for tæt og fjerner lyset og høster træerne for tidligt - derfor kan det ikke have natur som formål
Rasmus Ejrnæs – professor på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet
”Desuden må man ikke glemme, at der er arealkonkurrence i Danmark – det er simpelthen svært at få plads til det hele. Og hvis man mener, det man skriver i grøn trepart om, at 20 procent af landarealet skal være beskyttet natur, så spår jeg, at det bliver svært at realisere, når landbrug og skovbrug ikke vil slippe arealerne til det,” siger han.
Også fra regeringens ekspertorgan, Klimarådet, lyder en klar anbefaling til at tænke naturen og biodiversiteten ind i fondens udmøntning.
“I en analyse fra april sidste år viste vi, at en samlet arealomlægning bliver både billigere og mere effektiv, når man tænker klima, biodiversitet og vandmiljø sammen. Så det vil jeg opfordre alle aktører – også fonde – til at være opmærksomme på. Vores anbefaling er at starte med biodiversitet og vandmiljø, fordi geografien her spiller en langt vigtigere rolle end for klimaindsatsen. For eksempel kunne opkøb og omlægning målrettes områder med særligt vigtige levesteder eller sårbare vandløb,” siger Peter Møllgaard, som er formand for Klimarådet, i et skriftligt svar.
Klimarådets arealanalyse fra foråret 2024 peger således på, at rejsning af produktionsskov på landbrugsjord med den rette placering kan bidrage til bedre vandmiljø og kulstofoptag til gavn for klimaet, men at produktionsskov ikke kan tælle med som beskyttelse af biodiversiteten i henhold til EU's biodiversitetsstrategi.
Gode kort på hænderne
Novo Nordisk Fonden har gode kort på hænderne til at yde et væsentligt bidrag til genopretning af danske naturarealer og en styrket biodiversitet, mener Carsten Rahbek. Men det vil kræve et fokus på en “tredobbelt bundlinje” - og støtte til de områder, der kan give gevinster både for klima, kvælstof og naturen.
“Novo Nordisk Fonden har mulighed for at gribe det anderledes an, end hvad man hidtil har gjort i staten. Og derfor sidder de med gode muligheder for at gøre en stor forskel. Men det kræver, at de går databaseret og analytisk til værks og kigger både på klimaværdien, kvælstofværdien og naturværdien. Ellers er der en risiko for, at vi ender med ikke at få meget natur for pengene,” siger han.
Carsten Rahbek peger i forlængelse af dette på Den Danske Naturfond og Aage V. Jensen Naturfond, som eksempler på, hvordan man kan arbejde med omlægning af landbrugsjord og produktionsskove med fokus på udbytte og naturværdi.
“Begge fonde tænker over værdien for naturen og kigger på data, der giver grundlag for at kunne udregne en bundlinje af et konkret opkøb,” siger han.
Hovedfokus for Novo Nordisk Fonden vil være naturgenopretning af større sammenhængende arealer
Christian Moestrup – pressechef i Novo Nordisk Fonden
Fundats har forelagt eksperternes kritik for Novo Nordisk Fonden. Vi har desuden spurgt fonden, om ledelsen agter at bruge en stor del af pengene på produktionsskov? Om fonden mener, at naturgenopretning og produktionsskov kan sameksistere? Og hvordan Novo Nordisk Fonden mener, at produktionsskov bidrager til ambitionen om at "understøtte konkrete projekter og indsatser, som i særlig grad kan bidrage til en ambitiøs arealomlægning til fordel for naturen, biodiversiteten og borgere i hele Danmark"?
"Vi er sammen med regeringen ved at færdiggøre, hvorledes principaftalen fra i sommer skal udmøntes, og vi forventer denne færdig i løbet af de kommende uger. Hovedfokus for Novo Nordisk Fonden vil være naturgenopretning af større sammenhængende arealer," siger Christian Moestrup, som er pressechef i Novo Nordisk Fonden, i et skriftligt svar.
“Vi har ikke yderligere kommentarer, før vi annoncerer udmøntningen af aftalen om nogle uger. Her kommer vi til at uddybe vores planer.”