Den eneste sikre måde at undgå klimaskadelige aktier og andre kontroversielle investeringer er at nedfælde en investeringspolitik, hvori fondene klart definerer for sig selv og omverdenen, hvad de ikke ønsker at tjene penge på.
Det fortalte eksperter sidste år her i Fundats efter en stribe artikler om, at flere af landets fonde har placeret penge i nogle af verdens mest klimabelastende selskaber, såvel som selskaber med menneskerettighedsbrud og børnearbejde på samvittigheden.
Dengang kunne vi fortælle, at bare en tredjedel af landets mest uddelende fonde har nedfældet en investeringspolitik med konkrete eksklusionskriterier.
Nu har en tilsyneladende spirende tendens set dagens lys. Nemlig at stifterne af nyoprettede fonde skriver direkte ind i deres vedtægter, hvad der overordnet set ikke må investeres i.
"Det er mit klare indtryk, at der blandt fondene er stor og også stigende interesse for, hvordan fondene forvalter deres kapital. Det ses især, når fondsbestyrelserne træffer beslutning om rammerne for kapitalforvaltningen," siger Christian Gregersen, partner i advokathuset Kromann Reumert, hvis advokater blandt meget andet bistår fonde med at udforme deres vedtægter.
Blandt de nye fonde, som har set dagens lys i 2023 eller 2024, finder man mindst to eksempler på fonde med en investeringspolitik skrevet direkte ind i vedtægterne.
Må ikke modvirke almennyttige formål
Den ene er erhvervsfonden Frececo Fonden, som Fundats' søstermedie Filantropi også omtalte for få måneder siden.
Bag fonden står rigmanden Morten Hummelmose, kendt for at have tjent milliarder med en af verdens største kapitalfonde EQT, og hans hustru, advokat Nanna Hummelmose.
Hvis man vil være sikker på at udelukke skadelige virksomheder som de store fossile brændstofgiganter, skal man formulere sin egen politik
Andreas Rasche – professor i virksomhedsansvar, CBS
Fonden skal støtte menneskerettighedsrelaterede, sociale, uddannelsesmæssige, samfundsgavnlige og kulturelle formål såvel som projekter til gavn for miljø og klima. Det skal ske i overensstemmelse med de værdier, der fremgår af FN’s erklæring om menneskerettigheder. Og i forlængelse deraf må Frececo Fonden, som er stiftet med en grundkapital på 50 millioner kroner, kun foretage investeringer, der flugter med fondens formål.
"Fonden er en etisk investor. Dette indebærer, at fondens investeringer ikke må modvirke fondens almennyttige formål, samt at fondens investeringer skal ske i overensstemmelse med fondens etiske regler som fastsat af bestyrelsen i fondens til enhver tid gældende politik for formueforvaltning," lyder det i Frececo Fondens vedtægter fra september 2024:
"Hvor der er mulighed for det, skal bestyrelsen sikre, at de selskaber, hvori fonden har investeret, har en høj grad af ansvarlighed på de områder, som er omfattet af fondens formål."
Ingen våbenproducenter
Og mens Frececo Fondens vedtægter kun indeholder en ganske overordnet afgrænsning af fondens investeringer, har en anden nyoprettet fond specificeret yderligere, at forsvarsindustrien er bandlyst fra fondens portefølje.
Det drejer sig om Hanne Jensen & Martin Vestergaard Fonden, der så dagens lys i 2023. Martin Vestergaard er grundlægger af virksomheden Power Stow International, der laver systemer til at håndtere flybagage.
"Det er et interessant eksempel, hvor det direkte af fundatsen fremgår, at investeringerne ikke må modvirke formålet. Det virker som en god model," siger Christian Gregersen fra Kromann Reumert.
Fonden skal blandt andet støtte frivilliges indsats for udsatte grupper i samfundet samt forskning og uddannelse indenfor sundhed, miljø, teknologi og vedvarende energi. Også her skal fondens investeringer i aktier og obligationer vurderes i forhold til fondens uddelingsformål, og det udelukker altså våbenproducenter, fremgår det af vedtægterne:
"Investeringerne må ikke være i brancher eller i virksomheder, som efter bestyrelsens skøn virker til skade for de formål, som fonden skal støtte. Fonden må eksempelvis ikke investere i virksomheder indenfor forsvarsindustrien."
Har tidligere affødt kritik
Netop fondes investeringer i våbenproducenter har tidligere været genstand for kritik, eksempelvis i sagen om Danmarks Grundforskningsfond, som har investeret i våbenleverandører til Israel.
Her på Fundats har vi også beskrevet, hvordan både Den Danske Naturfond, Danmarks Grundforskningsfond og to af Kongehusets fonde har været med til at finansiere nogle af de største CO2-udledere på verdensplan.
"Hvis man vil være sikker på at udelukke skadelige virksomheder som de store fossile brændstofgiganter, skal man formulere sin egen politik. Det er bedre og nemmere, hvis fondene udvikler klare ESG-relaterede investeringsprincipper, der kan guide deres beslutninger," som Andreas Rasche, professor i virksomhedsansvar ved CBS, udtalte sidste år.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Frececo Fonden eller Hanne Jensen & Martin Vestergaard Fonden.
Stigende fokus på investeringer
Det er vel at mærke ikke nyt, at fonde nedfælder konkrete investeringspolitikker. 11 af landets 30 mest uddelende fonde har nedfældet en investeringspolitik med konkrete eksklusionskriterier, viste en opgørelse i 2024.
Blandt eksemplerne er Novo Nordisk Fonden, som afstår fra at investere i kontroversielle våben, tobak, spil, produktion af palmeolie eller fossile brændstoffer. Eller Trygfonden, der ikke investerer i våbenproducenter, fossile brændstoffer eller virksomheder, der understøtter bestemte politiske eller religiøse bevægelser.
Jeg vil dog anbefale, at man generelt ikke er for specifik i fundatsen, da tiderne skifter, og fundatsen skal kunne rumme udviklingen
Christian Gregersen – partner i Kromann Reumert
Det nye er, at investeringspolitikken skrives direkte ind i vedtægterne på linje med fondens uddelingsformål. Og eftersom fondene ved lov er bundet af vedtægterne, ville det, i modsætning til andre fondes nedfældede investeringspolitik, være et brud på fondslovgivningen, hvis en fond fraviger vedtægtsbestemte investeringspolitikker.
"Der stiftes jo ikke så mange nye fonde, så det er svært at sige, om det er en ny tendens at inkludere bestemmelser om investeringspolitik i fundatser. Her er det jo begrænset til, at investeringerne ikke må modvirke formålet. Men det er bestemt mit indtryk, at der er stigende fokus på emnet, og at både potentielle fondsstiftere og fondsbestyrelser har holdninger til, hvordan kapitalen skal forvaltes," siger Christian Gregersen.
Ikke uden risiko
De få eksempler på investeringspolitik som en integreret del af fundatsen skriver sig således ind i en tiltagende opmærksomhed på etiske investeringer i fondssektoren.
"Her er det mere og mere udbredt med politikker for, hvad man ikke investerer i, og med ESG-screeninger af investeringsporteføljen. Der er også større fokus på klima og hos nogle fonde et fravalg af selskaber indenfor fossile brændsler. Nogle fonde har også egentlige impact-strategier, hvor fondens investeringer skal medvirke til at fremme de samme formål som fondens uddelinger," siger Christian Gregersen.
Han peger dog også på, at det ikke er uden risiko at binde sig til alt for detaljerede vedtægter fra start.
"Jeg vil dog anbefale, at man generelt ikke er for specifik i fundatsen, da tiderne skifter, og fundatsen skal kunne rumme udviklingen," siger han.
