Nye fonde skriver investeringsetik direkte ind i fundatsen

Efter en række sager om kontroversielle investeringer har en spirende tendens set dagens lys. Nye fonde har skrevet investeringspolitik direkte ind i vedtægterne på linje med fondenes uddelingsformål. Eksemplerne flugter med et stigende fokus på etiske investeringer i fondssektoren.

Hvis fon­de vil væ­re sik­re på at ude­luk­ke ek­sem­pel­vis sto­re kli­ma­ska­de­li­ge virk­som­he­der fra ak­tiepor­te­følj­en, skal de for­mu­le­re de­res egen in­ve­ste­rings­po­li­tik, for­tal­te bland­te an­dre pro­fes­sor i virk­som­heds­ansvar An­dreas Ra­s­che sid­ste år, ef­ter at Fun­dats ha­ve be­skre­vet, hvor­dan en ræk­ke fon­de har væ­ret med til at fi­nan­si­e­re nog­le af ver­dens stør­ste CO2-ud­le­de­re (fo­to: Ado­be Stock).

Den ene­ste sik­re må­de at und­gå kli­ma­ska­de­li­ge ak­tier og an­dre kon­tro­ver­si­el­le in­ve­ste­rin­ger er at ned­fæl­de en in­ve­ste­rings­po­li­tik, hvori fon­de­ne klart de­fi­ne­rer for sig selv og om­ver­de­nen, hvad de ik­ke øn­sker at tje­ne pen­ge på.

Det for­tal­te eks­per­ter sid­ste år her i Fun­dats ef­ter en stri­be ar­tik­ler om, at fle­re af lan­dets fon­de har pla­ce­ret pen­ge i nog­le af ver­dens mest kli­ma­be­la­sten­de sel­ska­ber, så­vel som sel­ska­ber med men­ne­ske­ret­tig­heds­brud og bør­ne­ar­bej­de på samvittigheden.

Den­gang kun­ne vi for­tæl­le, at ba­re en tred­je­del af lan­dets mest ud­de­len­de fon­de har ned­fæl­det en in­ve­ste­rings­po­li­tik med kon­kre­te eksklusionskriterier.

Nu har en til­sy­ne­la­den­de spi­ren­de ten­dens set da­gens lys. Nem­lig at stif­ter­ne af ny­op­ret­te­de fon­de skri­ver di­rek­te ind i de­res vedtæg­ter, hvad der over­ord­net set ik­ke må in­ve­ste­res i.

"Det er mit kla­re ind­tryk, at der blandt fon­de­ne er stor og og­så sti­gen­de in­ter­es­se for, hvor­dan fon­de­ne for­val­ter de­res ka­pi­tal. Det ses især, når fonds­be­sty­rel­ser­ne træf­fer be­slut­ning om ram­mer­ne for ka­pi­tal­for­valt­nin­gen," si­ger Chri­sti­an Gre­ger­sen, part­ner i ad­vo­kat­hu­set Kro­mann Re­u­mert, hvis ad­vo­ka­ter blandt me­get an­det bi­står fon­de med at ud­for­me de­res vedtægter.

Blandt de nye fon­de, som har set da­gens lys i 2023 el­ler 2024, fin­der man mindst to ek­semp­ler på fon­de med en in­ve­ste­rings­po­li­tik skre­vet di­rek­te ind i vedtægterne.

Må ikke modvirke almennyttige formål

Den ene er er­hvervs­fon­den Fre­ceco Fon­den, som Fun­dats' søs­ter­me­die Filan­tro­pi og­så om­tal­te for få må­ne­der siden.

Bag fon­den står rig­man­den Mor­ten Hum­mel­mo­se, kendt for at ha­ve tjent mil­li­ar­der med en af ver­dens stør­ste ka­pi­tal­fon­de EQT, og hans hu­stru, ad­vo­kat Nan­na Hummelmose.

Hvis man vil væ­re sik­ker på at ude­luk­ke ska­de­li­ge virk­som­he­der som de sto­re fos­si­le brænd­stof­gi­gan­ter, skal man for­mu­le­re sin egen politik

An­dreas Ra­s­che – pro­fes­sor i virk­som­heds­ansvar, CBS

Fon­den skal støt­te men­ne­ske­ret­tig­heds­re­la­te­re­de, so­ci­a­le, ud­dan­nel­ses­mæs­si­ge, sam­funds­gavn­li­ge og kul­tu­rel­le for­mål så­vel som pro­jek­ter til gavn for mil­jø og kli­ma. Det skal ske i over­ens­stem­mel­se med de vær­di­er, der frem­går af FN’s er­klæ­ring om men­ne­ske­ret­tig­he­der. Og i for­læn­gel­se der­af må Fre­ceco Fon­den, som er stif­tet med en grund­ka­pi­tal på 50 mil­li­o­ner kro­ner, kun fo­re­ta­ge in­ve­ste­rin­ger, der flug­ter med fon­dens formål.

"Fon­den er en etisk in­ve­stor. Det­te in­de­bæ­rer, at fon­dens in­ve­ste­rin­ger ik­ke må mod­vir­ke fon­dens al­men­nyt­ti­ge for­mål, samt at fon­dens in­ve­ste­rin­ger skal ske i over­ens­stem­mel­se med fon­dens eti­ske reg­ler som fast­sat af be­sty­rel­sen i fon­dens til en­hver tid gæl­den­de po­li­tik for for­mu­e­for­valt­ning," ly­der det i Fre­ceco Fon­dens vedtæg­ter fra sep­tem­ber 2024:

"Hvor der er mu­lig­hed for det, skal be­sty­rel­sen sik­re, at de sel­ska­ber, hvori fon­den har in­ve­ste­ret, har en høj grad af an­svar­lig­hed på de om­rå­der, som er om­fat­tet af fon­dens formål."

Ingen våbenproducenter

Og mens Fre­ceco Fon­dens vedtæg­ter kun in­de­hol­der en gan­ske over­ord­net af­græns­ning af fon­dens in­ve­ste­rin­ger, har en an­den ny­op­ret­tet fond spe­ci­fi­ce­ret yder­li­ge­re, at for­svar­sin­du­stri­en er band­lyst fra fon­dens portefølje.

Det dre­jer sig om Han­ne Jen­sen & Mar­tin Ve­ster­gaard Fon­den, der så da­gens lys i 2023. Mar­tin Ve­ster­gaard er grund­læg­ger af virk­som­he­den Po­wer Stow In­ter­na­tio­nal, der la­ver sy­ste­mer til at hånd­te­re flybagage.

"Det er et in­ter­es­sant ek­sem­pel, hvor det di­rek­te af fun­dat­sen frem­går, at in­ve­ste­rin­ger­ne ik­ke må mod­vir­ke for­må­let. Det vir­ker som en god mo­del," si­ger Chri­sti­an Gre­ger­sen fra Kro­mann Reumert.

Fon­den skal blandt an­det støt­te fri­vil­li­ges ind­sats for ud­sat­te grup­per i sam­fun­det samt forsk­ning og ud­dan­nel­se in­den­for sund­hed, mil­jø, tek­no­lo­gi og ved­va­ren­de ener­gi. Og­så her skal fon­dens in­ve­ste­rin­ger i ak­tier og ob­liga­tio­ner vur­de­res i for­hold til fon­dens ud­de­lings­for­mål, og det ude­luk­ker alt­så vå­ben­pro­du­cen­ter, frem­går det af vedtægterne:

"In­ve­ste­rin­ger­ne må ik­ke væ­re i bran­cher el­ler i virk­som­he­der, som ef­ter be­sty­rel­sens skøn vir­ker til ska­de for de for­mål, som fon­den skal støt­te. Fon­den må ek­sem­pel­vis ik­ke in­ve­ste­re i virk­som­he­der in­den­for forsvarsindustrien."

Rig­man­den Mor­ten Hum­mel­mo­se vil frem­over bru­ge op imod halv­de­len af sin tid på vel­gø­ren­hed. Sam­men med sin hu­stru har han stif­tet er­hvervs­fon­den Fre­ceco Fon­den (Fo­to: EQT).

Har tidligere affødt kritik

Net­op fon­des in­ve­ste­rin­ger i vå­ben­pro­du­cen­ter har tid­li­ge­re væ­ret gen­stand for kri­tik, ek­sem­pel­vis i sa­gen om Dan­marks Grund­forsk­nings­fond, som har in­ve­ste­ret i vå­ben­le­ve­ran­dø­rer til Israel.

Her på Fun­dats har vi og­så be­skre­vet, hvor­dan bå­de Den Dan­ske Na­tur­fond, Dan­marks Grund­forsk­nings­fond og to af Kon­ge­hu­sets fon­de har væ­ret med til at fi­nan­si­e­re nog­le af de stør­ste CO2-ud­le­de­re på verdensplan.

"Hvis man vil væ­re sik­ker på at ude­luk­ke ska­de­li­ge virk­som­he­der som de sto­re fos­si­le brænd­stof­gi­gan­ter, skal man for­mu­le­re sin egen po­li­tik. Det er bed­re og nem­me­re, hvis fon­de­ne ud­vik­ler kla­re ESG-re­la­te­re­de in­ve­ste­rings­prin­cip­per, der kan gu­i­de de­res be­slut­nin­ger," som An­dreas Ra­s­che, pro­fes­sor i virk­som­heds­ansvar ved CBS, ud­tal­te sid­ste år.

Det har ik­ke væ­ret mu­ligt at få en kom­men­tar fra Fre­ceco Fon­den el­ler Han­ne Jen­sen & Mar­tin Ve­ster­gaard Fonden.

Stigende fokus på investeringer

Det er vel at mær­ke ik­ke nyt, at fon­de ned­fæl­der kon­kre­te in­ve­ste­rings­po­li­tik­ker. 11 af lan­dets 30 mest ud­de­len­de fon­de har ned­fæl­det en in­ve­ste­rings­po­li­tik med kon­kre­te eks­klu­sions­kri­te­ri­er, vi­ste en op­gø­rel­se i 2024.

Blandt ek­semp­ler­ne er No­vo Nor­disk Fon­den, som af­står fra at in­ve­ste­re i kon­tro­ver­si­el­le vå­ben, to­bak, spil, pro­duk­tion af pal­me­o­lie el­ler fos­si­le brænd­stof­fer. El­ler Tryg­fon­den, der ik­ke in­ve­ste­rer i vå­ben­pro­du­cen­ter, fos­si­le brænd­stof­fer el­ler virk­som­he­der, der un­der­støt­ter be­stem­te po­li­ti­ske el­ler re­li­gi­øse bevægelser.

Jeg vil dog an­be­fa­le, at man ge­ne­relt ik­ke er for spe­ci­fik i fun­dat­sen, da ti­der­ne skif­ter, og fun­dat­sen skal kun­ne rum­me udviklingen

Chri­sti­an Gre­ger­sen – part­ner i Kro­mann Reumert

Det nye er, at in­ve­ste­rings­po­li­tik­ken skri­ves di­rek­te ind i vedtæg­ter­ne på linje med fon­dens ud­de­lings­for­mål. Og ef­ter­som fon­de­ne ved lov er bun­det af vedtæg­ter­ne, vil­le det, i mod­sæt­ning til an­dre fon­des ned­fæl­de­de in­ve­ste­rings­po­li­tik, væ­re et brud på fonds­lo­v­giv­nin­gen, hvis en fond fravi­ger vedtægts­be­stem­te investeringspolitikker.

"Der stif­tes jo ik­ke så man­ge nye fon­de, så det er svært at si­ge, om det er en ny ten­dens at in­klu­de­re be­stem­mel­ser om in­ve­ste­rings­po­li­tik i fun­dat­ser. Her er det jo be­græn­set til, at in­ve­ste­rin­ger­ne ik­ke må mod­vir­ke for­må­let. Men det er be­stemt mit ind­tryk, at der er sti­gen­de fo­kus på em­net, og at bå­de po­ten­ti­el­le fonds­stif­te­re og fonds­be­sty­rel­ser har hold­nin­ger til, hvor­dan ka­pi­ta­len skal for­val­tes," si­ger Chri­sti­an Gregersen.

Ikke uden risiko

De få ek­semp­ler på in­ve­ste­rings­po­li­tik som en in­te­gre­ret del af fun­dat­sen skri­ver sig så­le­des ind i en til­ta­gen­de op­mærk­som­hed på eti­ske in­ve­ste­rin­ger i fondssektoren.

"Her er det me­re og me­re ud­bredt med po­li­tik­ker for, hvad man ik­ke in­ve­ste­rer i, og med ESG-scre­e­nin­ger af in­ve­ste­rings­por­te­følj­en. Der er og­så stør­re fo­kus på kli­ma og hos nog­le fon­de et fra­valg af sel­ska­ber in­den­for fos­si­le brænds­ler. Nog­le fon­de har og­så egent­li­ge im­pact-stra­te­gi­er, hvor fon­dens in­ve­ste­rin­ger skal med­vir­ke til at frem­me de sam­me for­mål som fon­dens ud­de­lin­ger," si­ger Chri­sti­an Gregersen.

Han pe­ger dog og­så på, at det ik­ke er uden ri­si­ko at bin­de sig til alt for de­tal­je­re­de vedtæg­ter fra start.

"Jeg vil dog an­be­fa­le, at man ge­ne­relt ik­ke er for spe­ci­fik i fun­dat­sen, da ti­der­ne skif­ter, og fun­dat­sen skal kun­ne rum­me ud­vik­lin­gen," si­ger han.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img
Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer