Med Kong Frederik i spidsen skal Kongehuset for alvor sætte fokus på klimaforandringer og den grønne omstilling. Det stod klart, da den nye regent overtog tronen i januar.
"Som kongepar er vi optaget af at kunne medvirke til at give jordkloden videre til den næste generation i god stand, hvilket forudsætter, at vi fremmer den grønne omstilling. Vi vil derfor i videst mulige omfang støtte op om indsatser for naturbevarelse, biodiversitet og imødegåelse af klimaforandringer," fortæller Kong Frederik selv i bogen Kongeord, som efter tronskiftet blev udsolgt på noget nær rekordtid.
Siden har Kong Frederik, som hurtigt fik tilnavnet Klimakongen, ved flere lejligheder fortalt om de grønne ambitioner, blandt andet da han på sin første officielle rejse stod i spidsen for en dansk delegation med flere ministre og virksomheder som Vestas og Ørsted, der rejste til Polen for at fremme danske løsninger på klimaudfordringen.
Ikke desto mindre er Kongehuset med til at finansiere nogle af verdens mest forurenende selskaber inden for kul, olie og gas. Det kan Fundats nu afsløre i samarbejde med Politiken.
Det foregår gennem to af Kongehusets mest profilerede almennyttige fonde, Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond samt regentparrets egen fond, Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond, hvor kongen selv er bestyrelsesformand.
De to kongelige fonde uddeler penge til en lang række almennyttige formål, herunder miljøorganisationer som danske Plastic Change.
Men samtidig investerer fondene i en lang række fossile selskaber, der er internationalt kendt for deres klimaskadelige aktiviteter.
Fundats har fået aktindsigt i årsregnskaberne fra 2022 for Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond såvel som Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond. I regnskaberne fremgår det, at de to fonde investerer en del af deres formuer i aktier og obligationer gennem en række investeringsforeninger.
Verdens største CO2-udledere
En gennemgang af investeringerne viser, at porteføljen for Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond omfatter aktier og obligationer i mindst 52 selskaber, som beskæftiger sig med kul, olie eller gas. For Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond drejer det sig om mindst 53 selskaber. De fleste af selskaberne går igen i begge fondes porteføljer.
Det står klart, når man sammenholder fondenes investeringer med den tyske organisation Urgewalds toneangivende registre over verdens mest klimabelastende selskaber.
"Jeg ville ikke bedømme disse investeringer som værende særligt meget i overensstemmelse med en strategi om at reducere fossile brændstoffer, som ville sende et signal om klimavenlig investering," siger professor Andreas Rasche fra Copenhagen Business School, som til daglig forsker i blandt andet bæredygtige investeringer, og som har fået forelagt materialet.
Syv af de selskaber, som Kongehusets to fonde er med til at finansiere, er oven i købet at finde blandt de 20 største CO2-udledere på verdensplan. Det gælder den franske energigigant TotalEnergies, sydamerikanske Petróleos de Venezuela og Petróleos Mexicanos, det australske mineselskab BHP og de britiske koncerner Shell og BP.
Og det gælder den amerikanske olie- og gasgigant Occidental, som er internationalt kendt for fracking, en særligt kontroversiel metode til at udvinde olie og gas ved at pumpe kemikalier ned i undergrunden, hvilket efterlader store mængder giftigt affald og indebærer en betydelig risiko for forurenet grundvand.
Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, som forrige år uddelte 8,7 millioner kroner til almennyttige formål, har ifølge årsregnskabet investeret 115 millioner kroner i danske og udenlandske investeringsforeninger, mens 1,7 millioner kroner er placeret direkte i udenlandske aktier.
Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond, som årligt uddeler omkring 1,5 millioner kroner til almennyttige formål, har investeret 35 millioner kroner i danske investeringsforeninger.
Endnu mere kul
Aktier og obligationer i klimaskadelige virksomheder udgør vel at mærke en lille del af de to kongelige fondes investeringer, som samlet set er spredt på flere hundrede danske og udenlandske selskaber.
"Men det er princippet: Der findes produkter, hvor investorerne slipper fri af fossile selskaber. Hvis kongen kunne finde ud af sætte sine penge i dem, så kan andre også," siger Thomas Meinert Larsen, kampagneleder for Ansvarlig Fremtid, en gruppe i Klimabevægelsen med fokus på klimavenlige investeringer.
"Hvis ikke vi får flyttet flere investeringer væk fra det fossile og over i det grønne, kan vi ikke leve op til Parisaftalen," siger han og påpeger:
"At der eventuelt bliver lidt højere eller lidt lavere afkast i fonden, betyder ingenting sammenlignet med kongens rygte."
Blandt de to kongelige fondes investeringer finder man 13 selskaber i kulindustrien. Kul er den mest forurenende af alle energikilder, idet kulforbrænding udleder mere CO2 end både olie og gas, og FN har opfordret til en udfasning af kul i OECD-landene i 2030.
Og mens nogle af selskaberne har offentliggjort planer om udfasning af kul i fremtiden, investerer mindst tre af selskaberne på listen ligefrem i nye kulprojekter, herunder amerikanske Air Products and Chemicals og de to japanske koncerner Sumitomo Corporation og Marubeni Corporation.
Flere andre selskaber har tilsvarende planer om at ekspandere inden for olie eller gas, eksempelvis TotalEnergies, Shell, italienske Eni og spanske Repsol.
"Nogle af disse virksomheder, for eksempel Shell, har endda tilbagerullet deres klimamål. Så vidt jeg ved, planlægger kun BP en reel nedgang i produktionsvolumen, mens mange andre af de fossile virksomheder planlægger en uændret produktionsvolumen eller endda udvidelser," siger professor Andreas Rasche.
Masser af fossilfrie muligheder
De to kongelige fonde foretager hovedsageligt deres investeringer gennem investeringsforeninger under Danske Invest. Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond har dog også på egen hånd købt aktier i en række selskaber, herunder også flere af de fossile selskaber på Urgewalds lister. Det drejer sig om førnævnte TotalEnergies og BHP samt det britiske energiselskab National Grid og det amerikanske energiselskab NextEra Energy.
Alle investeringerne gennem Danske Invest lever ganske vist op til Artikel 8 i EU's såkaldte Disclosure-forordning, som har til formål at skabe transparens om de tre ESG-parametre miljø, sociale forhold og god selskabsledelse.
Jeg ville ikke bedømme disse investeringer som værende særligt meget i overensstemmelse med en strategi om at reducere fossile brændstoffer, som ville sende et signal om klimavenlig investering
Andreas Rasche – professor, CBS
Men en blåstempling efter Artikel 8 kræver kun, at investeringerne indeholder "bæredygtige elementer" og stiller – modsat Artikel 9 – ikke krav om et grundlæggende bæredygtigt formål. Og Artikel 8-klassificeringen udelukker altså ikke investeringer i verdens mest forurenende selskaber.
"Artikel 8 er det absolutte minimum og bør ikke fungere som referencepunkt, hvis man ønsker en portefølje uden fossile brændstoffer," siger Andreas Rasche.
"Man kunne gøre meget mere, især hvis man offentligt taler for kampen mod klimaforandringer. Det nemmeste ville være at investere gennem investeringsforeninger, der fuldstændigt frasorterer fossile brændstofvirksomheder," siger han.
Samme vurdering lyder fra Thomas Meinert Larsen:
"Artikel 8 screener ikke de problematiske olie- og gasselskaber væk. Det burde dem, der rådgiver kongen om, hvordan han sikrer sig en troværdig grøn profil, vide," siger han og peger på, at de fleste kapitalforvaltere i dag har fossilfrie produkter på hylden.
Sådan har vi gjortFundats har gennem Civilstyrelsen fået aktindsigt i de seneste godkendte årsregnskaber for Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond samt Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond.
Her fremgår det, at de to fonde hovedsageligt investerer gennem en række danske investeringsforeninger. Vi har sammenholdt hver af de pågældende investeringsforeningers porteføljer med den anerkendte tyske organisation Urgewalds internationale registre over fossile selskaber, Global Coal Exit List og Global Oil and Gas Exit List, som senest er opdateret i november 2023.
Derudover har vi sammenholdt porteføljerne med en række af de eksklusionslister, som danske pensionsselskaber benytter til at frasortere internationale selskaber, som de blandt andet på grund af klimahensyn ikke vil investere i.
Fundats har delt resultaterne af gennemgangen med Politiken, som vi bringer historien i samarbejde med.
Sortlistet
Hos de danske pensionsselskaber, som over de seneste år har fokuseret på bæredygtige investeringer, har man da også valgt at sætte barren et helt andet sted. Efter flere års offentlig kritik af sorte investeringer fører de fleste pensionsselskaber i dag eksklusionslister over internationale selskaber, de ikke ønsker at støtte.
Og af de i alt 54 fossile selskaber, som Kongehusets fonde er med til at finansiere, er ikke mindre end 43 selskaber sortlistet af danske pensionsselskaber. Det viser en gennemgang af pensionsselskabernes eksklusionslister.
"Det ville næppe være svært at investere med en meget skarpere grøn profil," siger Andreas Rasche.
"Målestokken for afkarbonisering er Parisaftalen. Så virksomheder, der ikke er i overensstemmelse med denne aftale, bør udelukkes fra en portefølje, der følger stærke klimaambitioner. Et godt referencepunkt kunne være EU's forordning fra 2020 om Paris-afstemte benchmarks," siger han.
Klimakongen
De kongelige fonde uddelte sidste år penge til 134 projekter inden for de kulturelle, videnskabelige og sociale områder, og den kongelige familie deltager aktivt i arbejdet med at udvælge og vurdere ansøgningerne, lyder det i Kongehusets seneste årsrapport.
Her bliver det også fremhævet, at Kongehuset – og ikke mindst Kong Frederik og Dronning Mary personligt – er optaget af kampen for miljø og klima.
"Gennem mere end to årtier har Kronprinsen været optaget af de globale klima- og miljøudfordringer og bidraget til at skabe opmærksomhed om Danmarks rolle som foregangsland inden for den grønne omstilling," lyder det i årsrapporten.
At der eventuelt bliver lidt højere eller lidt lavere afkast i fonden, betyder ingenting sammenlignet med kongens rygte
Thomas Meinert Larsen – kampagneleder, Ansvarlig Fremtid
Kort før tronskiftet deltog Kong Frederik i COP28 i Dubai, hvor han sammen med danske ministre og virksomheder promoverede Danmarks rolle i kampen for at nå FN’s klimamål. Tidligere på året rejste han til Niger sammen med minister for global klimapolitik Dan Jørgensen for at sætte fokus på klimakampen.
Under et besøg i New York i efteråret holdt Dronning Mary en tale om Danmarks rolle i et internationalt samarbejde for at øge opmærksomheden om konsekvenserne af havniveaustigninger og andre klimaforandringer. Hun har siden 2020 været præsident for WWF Verdensnaturfonden i Danmark.
Skal drøftes på bestyrelsesmøder
Fundats har forelagt oplysningerne i sagen for Kongehuset og stillet en række spørgsmål om de fossile investeringer.
Vi har blandt andet spurgt, om Kongehuset og de to kongelige fonde har en investeringspolitik, som forholder sig til klimaspørgsmålet. Og om man i Kongehuset selv vurderer, at investeringerne stemmer overens med, at Kong Frederik efter eget udsagn vil prioritere den grønne omstilling.
Det svarer Kongehuset ikke direkte på. Men Kongehusets økonomichef Dan Folke Pedersen oplyser, at de to fondes investeringer vil blive drøftet på de kommende bestyrelsesmøder.
Kongehuset har indenfor det seneste år omlagt sin egen værdipapirportefølje med øget fokus på bæredygtighed, skriver han. Kongehusets økonomi og de kongelige fondes økonomi er imidlertid to forskellige ting. Og de to bestyrelser, hvoraf Kong Frederik altså er formand i den ene, har endnu ikke taget stilling til de to fondes investeringer.
”Omlægningen er sket som led i en samlet vurdering af sammensætningen af Kongehusets værdipapirer. Denne proces omfatter også fondene, hvis værdipapirporteføljer vil blive drøftet på de kommende årsmøder i bestyrelserne," skriver Dan Folke Pedersen
