Sociale effektinvesteringer vinder mere indpas i fondsverdenen

Den Sociale Investeringsfond oplever stigende interesse for sociale effektinvesteringer fra både kommuner og filantropiske fonde. Lauritzen Fonden og Bikubenfonden er nogle af dem. “Jeg ser det som en metode, vi er interesserede i at udbygge i fremtiden,” siger Inge Grønvold, direktør i Lauritzen Fonden.

Bi­ku­ben­fon­den har stil­let un­der­skuds­ga­ran­ti i for­bin­del­se med to so­ci­a­le ef­fek­tin­ve­ste­rin­ger på hjemløseområdet.

Det ly­der næ­sten for godt til at væ­re sandt bå­de at kun­ne hjæl­pe de al­ler­sva­ge­ste bor­ge­re i sam­fun­det og sam­ti­dig tje­ne pen­ge på det. Ik­ke de­sto min­dre er det net­op ud af den tan­ke, at Den So­ci­a­le In­ve­ste­rings­fond til­ba­ge i de­cem­ber 2018 blev sat i ver­den af et po­li­tisk fler­tal i Folketinget.

I dag, godt fem år se­ne­re, er de før­ste af­kast kom­met i hus, men der er og­så in­ve­ste­rin­ger, der har svært ved at få pen­ge­ne hjem.

“Man skal ik­ke tro, at det er sva­ret på alt, men det er et godt sup­ple­ment til det tra­di­tio­nel­le fonds­ar­bej­de. Hvis man ser på værk­tøjskas­sen af filan­tro­pi­ske red­ska­ber, som in­klu­de­rer do­na­tio­ner, part­ner­ska­ber, sig­na­tur­pro­gram­mer osv., er so­ci­a­le ef­fek­tin­ve­ste­rin­ger en spæn­den­de til­fø­jel­se til den­ne vif­te,” si­ger fonds­chef i Den So­ci­a­le In­ve­ste­rings­fond, Ca­mil­la Bjer­re Dam­gaard og fortsætter:

“Det er et langt, sejt træk, men der er en po­si­tiv ud­vik­ling li­ge nu med stør­re op­mærk­som­hed fra kom­mu­ner­ne og le­ve­ran­dø­rer­ne – bå­de ci­vil­sam­fund og pri­va­te le­ve­ran­dø­rer – samt filan­tro­pi­ske in­ve­sto­rer. Der­u­d­over be­gyn­der det pri­va­te mar­ked og­så at be­væ­ge sig.”

Den So­ci­a­le In­ve­ste­rings­fond blev født med 50 mil­li­o­ner kro­ner og la­ve­de i før­ste om­gang 11 in­ve­ste­rin­ger. Si­den har in­ve­ste­rings­fon­den få­et til­ført yder­li­ge­re 50 mil­li­o­ner kro­ner og har des­u­den få­et cir­ka 10 mil­li­o­ner kro­ner i til­ba­ge­be­ta­lin­ger. Der­u­d­over har blandt an­dre Po­ul Due Jen­sens Fond in­ve­ste­ret i Den So­ci­a­le in­ve­ste­rings­fonds egenkapital.

DSI´s in­ve­ste­rin­ger

Den So­ci­a­le In­ve­ste­rings­fond har fo­re­ta­get føl­gen­de 14 in­ve­ste­ringer:

- Be­skæf­ti­gel­se for psy­kisk sår­ba­re bor­ge­re i Sla­gel­se Kommune

- Be­skæf­ti­gel­se for psy­kisk sår­ba­re bor­ge­re i Hol­bæk Kommune

- In­ve­ste­ring i bo­ligso­ci­al ind­sats i Vi­borg Kommune

- In­ve­ste­ring i fa­mi­lie­be­hand­ling til ud­sat­te fa­mi­li­er med an­den et­nisk bag­grund end dansk

- In­ve­ste­ring i be­hand­ling af stress

- In­ve­ste­ring i be­kæm­pel­se af hjemløshed

- Fore­byg­gel­se af hjemløshed

- In­ve­ste­ring i an­brag­te og ud­sat­te børns skolegang

- Fore­byg­gel­se af sen­kom­pli­ka­tio­ner af ty­pe-2 diabetes

- Be­hand­ling af volds­ram­te familier

- Spe­ci­a­li­se­ret hjælp til un­ge af for­æl­dre med misbrug

- Fore­byg­gel­se af stress

- Hav­nen: Fore­byg­gel­se af hjem­løs­hed blandt de mest ud­sat­te unge

- Hjem, Job og Hel­hed: Fore­byg­gel­se af ungdomshjemløshed

Du kan læ­se me­re om pro­jek­ter­ne her:

“Der­for er der li­ge nu et stort mod­nings­ar­bej­de i gang på man­ge in­ve­ste­rings­om­rå­der. Vi for­ven­ter, at der kom­mer en ny bøl­ge her i ef­ter­å­ret, hvor man­ge nye in­ve­ste­rin­ger vil bli­ve igang­s­at,” si­ger Ca­mil­la Bjer­re Damgaard.

Den So­ci­a­le In­ve­ste­rings­fond sam­ar­bej­der der­u­d­over med Lands­byg­ge­fon­den, Bi­ku­ben­fon­den og Lauritzen Fon­den, men op­le­ver og­så en sti­gen­de in­ter­es­se fra an­dre fonde.

“Vi har holdt et fæl­les ar­ran­ge­ment med Rå­det for So­ci­a­le In­ve­ste­rin­ger i Aar­hus Kom­mu­ne, hvor vi in­vi­te­re­de fon­de med, og der var der 18 fon­de re­præ­sen­te­ret. Så jeg sy­nes egent­lig, vi op­le­ver en god bred fond­s­in­ter­es­se om at prø­ve at for­stå in­stru­men­tet,” si­ger Ca­mil­la Bjer­re Damgaard.

Med til fødslen

En af de fon­de, der er al­ler­mest en­ga­ge­ret i so­ci­a­le ef­fek­tin­ve­ste­rin­ger som filan­tro­pisk værk­tøj er Bi­ku­ben­fon­den, der har væ­ret med til føds­len af Den So­ci­a­le Investeringsfond.

“Da vi be­gynd­te at ta­le med Fi­nans­mi­ni­ste­ri­et om so­ci­a­le ef­fek­tin­ve­ste­rin­ger, lo­ve­de vi at by­de ind med et op­læg til, hvor­dan man kun­ne la­ve en or­ga­ni­sa­tion, der kun­ne ar­bej­de se­ri­øst med em­net. Det blev så ta­get op i sats­pul­je­for­hand­lin­ger­ne, hvor det blev be­slut­tet at sæt­te pen­ge af til at ska­be Den So­ci­a­le In­ve­ste­rings­fond,” si­ger Sø­ren Kaa­re-An­der­sen, adm. di­rek­tør i Bikubenfonden.

Og­så han op­le­ver, at der er ved at kom­me stør­re in­ter­es­se for so­ci­a­le ef­fek­tin­ve­ste­rin­ger, bå­de i kom­mu­ner, an­dre fon­de og det øv­ri­ge samfund.

“Der har tid­li­ge­re væ­ret en mang­len­de for­an­drings­pa­rat­hed, men jeg har en fø­lel­se af, at det æn­drer sig i øje­blik­ket. Kom­mu­ner­ne er nødt til at gen­tæn­ke de­res må­der at ar­bej­de på, for­di de er så pres­se­de. Som sam­fund har vi ik­ke råd til at la­de væ­re. Hvis vi vil ha­ve et me­re bæ­re­dyg­tigt vel­færds­sam­fund, må vi ska­be sy­ste­misk for­an­dring. Så jeg kan se, at sy­ste­met er ved at ud­vik­le sig, men det skal sta­dig­væk mod­nes,” si­ger Sø­ren Kaare-Andersen.

Når vi snak­ker om vo­res ud­de­lings­stra­te­gi, så er ef­fek­tin­ve­ste­rin­ger et punkt, vi vil bli­ve ved med at af­sø­ge og udfordre.

In­ge Grøn­vold – Di­rek­tør, Lauritzen Fonden

Og­så Lauritzen Fon­den ser på so­ci­a­le ef­fek­tin­ve­ste­rin­ger som no­get der er kom­met for at blive.

“Jeg ser det som en me­to­de, vi er in­ter­es­se­re­de i at ud­byg­ge i frem­ti­den. Når vi snak­ker om vo­res ud­de­lings­stra­te­gi, så er ef­fek­tin­ve­ste­rin­ger et punkt, vi vil bli­ve ved med at af­sø­ge og ud­for­dre. Og det er be­stemt et om­rå­de, jeg op­le­ver, at an­dre fon­de og­så er nys­ger­ri­ge på,” si­ger In­ge Grøn­vold, di­rek­tør i Lauritzen Fonden.

Bi­ku­ben­fon­den og Lauritzen Fon­den ar­bej­der beg­ge bå­de med so­ci­a­le ef­fek­tin­ve­ste­rin­ger i de­res filan­tro­pi­ske ar­bej­de, men og­så på investeringssiden.

“Der er fle­re ve­je at gå for fon­de­ne. Der er Den So­ci­a­le In­ve­ste­rings­fond, men der er jo og­så Den So­ci­a­le Ka­pi­tal­fond. Som er­hvervs­dri­ven­de fond har vi jo og­så ik­ke-filan­tro­pi­ske pen­ge, der skal ud at ar­bej­de i sam­fun­det. Der er vi og­så fle­re fon­de, der la­ver im­pact in­ve­ste­rin­ger i pas­sen­de om­fang, hvor der ik­ke er helt den sam­me for­vent­ning til af­ka­stet som mar­keds­for­vent­nin­gen til den øv­ri­ge ka­pi­tal,” si­ger In­ge Grønvold.

Fonde stiller underskudsgarantier

Lauritzen Fon­den har ik­ke in­ve­ste­ret di­rek­te i Den So­ci­a­le In­ve­ste­rings­fonds egen­ka­pi­tal, men valg­te i 2022 at stil­le en un­der­skuds­ga­ran­ti i for­bin­del­se med en in­ve­ste­ring i støt­te til an­brag­te børn i Aar­hus Kom­mu­ne, hvor le­ve­ran­dø­ren er Lær for Livet.

“Vi har valgt at stil­le en un­der­skuds­ga­ran­ti på 4 mil­li­o­ner kro­ner af vo­res filan­tro­pi­ske mid­ler, for på den må­de at kun­ne sæt­te an­dre in­ve­sto­rer i min­dre ri­si­ko. Sand­syn­lig­he­den for, at pen­ge­ne skal til ud­be­ta­ling, me­ner vi er lil­le, for­di vi tror på, at pro­jek­tet hol­der vand,” si­ger In­ge Grønvold.

Sam­me til­gang har Bi­ku­ben­fon­den haft i for­bin­del­se med to hjemløseprojekter.

“Vi har prø­vet at ta­ge no­get ri­si­ko ud af ef­fek­tin­ve­ste­rin­ger­ne ved at stil­le nog­le un­der­skuds­ga­ran­ti­er. Det kan man si­destil­le med fak­tu­el­le be­vil­lin­ger, og hvis det så vi­ser sig, at un­der­skuds­ga­ran­tien ik­ke bli­ver an­vendt, så fal­der den til­ba­ge li­ge­som en be­vil­ling, der ik­ke bli­ver an­vendt,” si­ger Sø­ren Kaare-Andersen.

Selv hvis pen­ge­ne kom­mer hjem uden af­kast, står vi i en si­tu­a­tion, hvor pen­ge – sam­men­lig­net med en tra­di­tio­nel do­na­tion – kom­mer hjem og kan bru­ges igen.

Ca­mil­la Bjer­re Dam­gaard – Fonds­chef, Den So­ci­a­le Investeringsfond

Den So­ci­a­le In­ve­ste­rings­fond er glad for mo­del­len med un­der­skuds­ga­ran­ti­er, som har vist sig nyt­tig, blandt an­det på det hjem­lø­se­pro­jekt i Aar­hus Kom­mu­ne, som Bi­ku­ben­fon­den støtter.

“Det har væ­ret rig­tig godt, for­di de in­ve­ste­rin­ger går un­der ni­veau, men vo­res tab bli­ver min­dre, for­di Bi­ku­ben­fon­den har ta­get top­pen af vo­res tab med en do­na­tion på tre mil­li­o­ner. Der er en del af vo­res in­ve­ste­rin­ger, som har svært ved at få al­le pen­ge­ne hjem, for­di ef­fek­ten er la­ve­re end for­ven­tet,” si­ger Ca­mil­la Bjer­re Dam­gaard og til­fø­jer, at Den So­ci­a­le In­ve­ste­rings­fond prø­ver at byg­ge en po­r­te­føl­je op med in­ve­ste­rin­ger med for­skel­li­ge risikoprofiler.

“Det er en del af vo­res ‘proof of con­cept’ at vi­se, at pen­ge­ne fak­tisk kan kom­me hjem igen. Selv hvis de kom­mer hjem uden af­kast, står vi i en si­tu­a­tion, hvor pen­ge – sam­men­lig­net med en tra­di­tio­nel do­na­tion – kom­mer hjem og kan bru­ges igen. Det fin­der fon­de­ne og­så in­ter­es­sant, da pen­ge­ne kan sæt­tes i om­løb igen og ska­be ef­fekt fle­re gan­ge,” si­ger hun.

En måde at professionalisere socialområdet

Bå­de Lauritzen Fon­den og Bi­ku­ben­fon­den ser og­så an­dre for­de­le ved ar­bej­det med so­ci­a­le effektinvesteringer.

“Hvis vi stil­ler en ga­ran­ti for de yder­ste 20 pro­cent, så gea­rer vi i vir­ke­lig­he­den vo­res egen ind­sats, for­di vi får an­dre til at stil­le med de øv­ri­ge 80 pro­cent af pen­ge­ne. Og på den må­de ska­ber vi som fond langt me­re filan­tro­pisk im­pact end blot ved at gi­ve pen­ge i tra­di­tio­nel for­stand,” Sø­ren Kaa­re-An­der­sen og fortsætter:

“Vi er nødsa­get til at age­re an­der­le­des på det so­ci­a­le om­rå­de. Det of­fent­li­ge sy­stem er bun­det af en bud­get­tan­ke­gang, og der kan so­ci­a­le ef­fek­tin­ve­ste­rin­ger væ­re med til at styr­ke et in­ve­ste­rings-mind­set bå­de hos kom­mu­ner, re­gio­ner og stat. Vi tror, at der er et stort sy­stem­for­an­dren­de po­ten­ti­a­le i det, for­di de be­slut­nin­ger, man træf­fer ud fra en in­ve­ste­rings­til­gang, fø­rer til så an­der­le­des til­tag, end de be­slut­nin­ger, man ta­ger ud fra en bud­get­til­gang," si­ger Sø­ren Kaare-Andersen.

Og In­ge Grøn­vold stem­mer i:

“Det er en pro­ces, der er med til at ka­pa­ci­tets­op­byg­ge, bå­de le­ve­ran­dø­ren, i vo­res til­fæl­de Lær for Li­vet, men og­så kom­mu­ner­ne. For­di de skal må­le på re­sul­ta­ter­ne, bli­ver de dyg­ti­ge­re til at tæn­ke i ud­byt­te. Så det er en in­di­rek­te må­de at væ­re med til at pro­fes­sio­na­li­se­re om­rå­det. Og det er ik­ke sagt som en kri­tik af, hvor­dan det har væ­ret tid­li­ge­re, el­ler den må­de man gør det på, når der ik­ke er ta­le om en so­ci­al ef­fek­tin­ve­ste­ring, men vi er nødt til at prø­ve nye ting, el­lers får vi de sam­me re­sul­ta­ter, som vi al­tid har få­et,” si­ger hun.

Og­så Ca­mil­la Bjer­re Dam­gaard frem­hæ­ver, at ar­bej­det med so­ci­a­le ef­fek­tin­ve­ste­rin­ger med­fø­rer en vi­den, der er nyttig.

"Vi ken­der ef­fek­ten for dår­ligt, for­di vi på so­ci­a­l­om­rå­det ik­ke har væ­ret go­de til at ar­bej­de evi­dens­ba­se­ret og ana­ly­tisk. Det skub­ber vi til, li­ge­som vo­res in­ve­ste­rin­ger kræ­ver et me­re tværkom­mu­nalt per­spek­tiv, som får brudt lidt med den si­lo­tænk­ning, der er man­ge ste­der ude i kom­mu­ner­ne,” si­ger hun.

In­gen af de tre er dog blin­de for, at træ­er­ne ik­ke vok­ser ind i himlen.

So­ci­a­le ef­fek­tin­ve­ste­rin­ger kan al­drig stå ale­ne. Men det er et red­skab, man ik­ke skal væ­re så ban­ge for

Ca­mil­la Bjer­re Dam­gaard – Fonds­chef, Den So­ci­a­le Investeringsfond

Sig­tet er me­get langt, når man ta­ler so­ci­a­le ef­fek­tin­ve­ste­rin­ger, så man skal væb­ne sig med sto­re mæng­der at tå­l­mo­dig­hed, frem­hæ­ver In­ge Grøn­vold. In­ve­ste­ring­s­tan­ken vir­ker ik­ke på alt, si­ger Sø­ren Kaa­re-An­der­sen, og Ca­mil­la Bjer­re Dam­gaard an­er­ken­der kri­tik­ken af, at nog­le sva­ge bor­ge­re må­ske kan bli­ve pres­set af me­to­den, for­di so­ci­a­le ef­fek­tin­ve­ste­rin­ger kan bli­ve for fo­ku­se­ret på at nå en målsætning.

Des­u­den går kri­tik­ken og­så på, at der er et in­ci­ta­ment til at in­ve­ste­re i de let­te ind­sat­ser, hvor man hur­tigt kan få pen­ge­ne hjem igen og få et af­kast og la­ve 'crea­m­ing' og 'cher­ry-pi­ck­ing'. Men den kri­tik me­ner Ca­mil­la Bjer­re Dam­gaard ik­ke har gang på jord:

“Det er no­get, man po­li­tisk har for­søgt at vær­ne sig mod ved at la­de Fol­ke­tin­get ud­pe­ge, hvil­ke te­ma­er vi skal in­ve­ste­re i," si­ger hun og slår fast:

“So­ci­a­le ef­fek­tin­ve­ste­rin­ger kan al­drig stå ale­ne. Men det er et red­skab, man ik­ke skal væ­re så ban­ge for, vil jeg si­ge. Det sy­nes jeg og­så, de før­ste er­fa­rin­ger viser.”

Markedsmodning er en del af opgaven

Den So­ci­a­le In­ve­ste­rings­fond skal, ud­over at fo­re­ta­ge kon­kre­te so­ci­a­le in­ve­ste­rin­ger, og­så hjæl­pe med at mod­ne mar­ke­det for selv sam­me. Der­for age­rer Den So­ci­a­le In­ve­ste­rings­fond og­så rå­d­giv­nings­part­ner på en ræk­ke indsatser.

Blandt an­det har Den So­ci­a­le In­ve­ste­rings­fond væ­ret rå­d­gi­vings­part­ner i en ind­sats om at op­spo­re vold i fa­mi­li­en un­der gravi­di­te­ten, som blandt an­dre Østif­ter­ne , Fa­mi­lieam­bu­la­to­ri­et på Ama­ger og Hvi­d­ov­re Ho­spi­tal, Mary Fon­den og Dansk Cen­ter for Mind­ful­ness står bag.

“Og det er egent­lig en ind­sats, der vi­ser go­de re­sul­ta­ter. Men der er nog­le ud­for­drin­ger for­bun­det med at for­ank­re så­dan en ind­sats, for­di det er re­gio­nen der la­ver in­ve­ste­rin­gen ved at sæt­te ek­stra res­sour­cer af til jor­de­mødre­ne. Men dem der langt hen ad vej­en hø­ster ge­vin­ster­ne, er kom­mu­ner­ne, for­di de i sid­ste en­de kan spa­re på sund­heds­ple­jer­ske­be­søg, sprogsti­mu­le­ring el­ler an­dre til­tag til at støt­te bør­ne­nes ud­vik­ling,” si­ger Ca­mil­la Bjerregaard.

Den pro­ble­ma­tik har Sø­ren Kaa­re-An­der­sen og­så øj­ne­ne åb­ne overfor:

“Den So­ci­a­le In­ve­ste­rings­fond har få­et pen­ge re­tur. Det vi kan se er, at kom­mu­nen be­ta­ler for re­sul­ta­tet, mens nog­le af dem, der får mest øko­no­misk gavn af ind­sat­sen, er re­gio­ner og stat. Man­ge hjem­lø­se er f.eks. og­så i psy­ki­a­tri­en og kri­mi­nal­forsor­gen. Ved at lø­se et pro­blem, lø­ser man og­så an­dre, men der er end­nu ik­ke skabt en re­sul­tat­pul­je, som der ta­les om po­li­tisk. Jeg hå­ber, der kan fin­des en løs­ning, der sik­rer, at dem der af­hol­der in­ve­ste­rin­gen og­så får no­get til­ba­ge,” si­ger Sø­ren Kaare-Andersen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer