
Det er et problem, at mange danske kunstnere ikke kan få midler til at udvikle deres kunst uden at kunne fremvise en konkret aftale med et museum. Blandt andet derfor har Bikubenfonden ændret deres tilgang til kunstnerstøtte over de seneste år, og fonden forsøger i højere grad at skabe rum for kunstnerisk udvikling.
Det fortæller Dina Vester Feilberg, kunstchef i Bikubenfonden, efter at flere repræsentanter for kunstverdenen her i Fundats har advaret om, at den danske kunstscene er udfordret af en udbredt tendens hos de private fonde: Uden en udstillingsaftale er det næsten umuligt at komme i betragtning til fondsmidler.
Det er en tendens, der udfordrer den kunstneriske frihed og skaber en skæv magtbalance mellem kunstnere og museer, lyder det fra tre af kunstverdenens organisationer.
"Vi har for nogle år siden erkendt, at hele fondsstøtteapparatet omkring kunstnerne var lagt an på produktionen af et konkret værk – men at de konkrete værker er kun toppen af isbjerget. Der ligger et enormt arbejde i kunstnerisk udvikling, som ikke nødvendigvis har et specifikt værk for øje, men som er en væsentlig del af den kunstneriske praksis," siger Dina Vester Feilberg.
"Vores fondsmidler skal ikke kun være målrettet og tilpasset det endelige værk, som vises for et publikum. Det skal anerkendes, at der ligger så meget mere bag de udstillede værker, som at udforske, eksperimentere og afsøge blindgyder. Således at du og jeg som publikummer i sidste ende kommer til at stå med et stærkere og mere oplysende værk, end hvad vi ellers havde set," siger hun.
Fondene og kunstenDe danske fonde uddeler årligt næsten tre milliarder kroner til kulturelle formål, herunder 180 millioner kroner til billedkunst og 763 millioner kroner til landets museer.
Fundats stiller skarpt på fondenes magt i kunstverdenen, som længe har været genstand for debat.
Fondenes indflydelse på kulturområdet er i løbet af de seneste år blevet aktualiseret af både regeringens museumsreform og den kommende magtudredning, som blev besluttet af Folketinget i 2022.
Ny strategi i 2022
Frem til, at Bikubenfonden i 2022 lancerede sin nye strategi, kunne museer, teatre og andre institutioner søge midler til forestillinger og kunstudstillinger.
De enkelte kunstnere kunne hverken dengang eller nu ansøge om midler hos fonden.
I dag indgår Bikubenfonden ikke selv i samarbejder med enkelte kunstnere, men understøtter kunstnernes arbejde gennem samarbejder med institutioner som billedkunstorganisationen Art Hub Copenhagen og scenekunstorganisationen HAUT, hvor kunstnere kan søge om såkaldte residencies, hvormed de foruden sparring får stillet værksteder og atelierer til rådighed i den tidligere industribygning på Thoravej 29 i Københavns nordvestkvarter, som Bikubenfonden købte i 2021. I alle tilfælde er der tale om lønnede ophold.
"Kunstnere kan søge disse residencies på baggrund af open calls. Men ikke med et specifikt værk, en specifik udstilling eller en forestilling i tankerne. Det er ikke en betingelse," siger Dina Vester Feilberg.
"Man kan ikke som kunstner henvende sig til Bikubenfonden og søge om støtte til en værkproduktion. Det ville man heller ikke kunne, hvis man havde en udstillingsaftale. Der adskiller vi os fra nogle af de andre fonde, der støtter konkrete værkprojekter," siger Dina Vester Feilberg.
Bikubenfonden planlægger at have over 300 kunstnere i lønnede residencies på Thoravej hen over de næste to år.
"Der vil være nogle af kunstnerne, der har konkrete aftaler om en forestilling eller performancerække. Men der vil også være en lang række kunstnere, hvor det udelukkende handler om deres kunstneriske udvikling," siger Dina Vester Feilberg, som tiltrådte som Bikubenfondens nye kunstchef i 2023 efter en stilling som direktør for Den Frie Udstillingsbygning i København.
En skæv magtbalance
Det var repræsentanter for både Kunstnernes Fagforening, Billedkunstnernes Forbund og Kvindelige Kunstneres Samfund, der i forrige uge kunne berette om deres medlemmers oplevelser med fondenes krav om udstillingsaftaler.
Et krav, der ifølge forperson Marie Thams fra Billedkunstnernes Forbund bidrager til en skæv magtbalance mellem kunstnere og museer:
"Fondene lægger i høj grad magten i institutionernes hænder. Vi er som kunstnere bundet op på institutioner, der skal blåstemple vores produktion, før vi kan søge om værkstøtte. Det skaber et magtforhold i kunstverdenen, som ikke er særligt værdigt, og som heller ikke altid er meningsfyldt for den måde, vi som kunstnere arbejder," fortalte Marie Thams.
Er den måde, I i Bikubenfonden har tilrettelagt jeres nye strategi, en måde at imødegå det ulige forhold mellem kunstnere og museer?
"Det er i hvert fald et bud på det," siger Dina Vester Feilberg:
"Vi anerkender, at den kunstneriske udvikling er vanvittig vigtig. Det er en del af den kunstneriske praksis, som du og jeg ikke ser. Det er en opmærksomhed, der er kommet, fordi kunstnerne heldigvis har råbt op og sagt, at der er et problem, når de kun bliver anerkendt for lige netop det, der bliver vist."
”Der er nogle kunstnere, hvis værker er umiddelbart salgbare, mens andre kunstnere i større grad arbejder med processer, der ikke nødvendigvis kan sælges som et færdigt værk. Kunstnere har meget forskellige praksisser, og det vil vi gerne understøtte som fond,” siger hun.
Nye udstillingsformer
Bikubenfonden uddeler årligt over 145 millioner kroner til projekter til gavn for aktuel scene- og billedkunst såvel som unge på kanten af samfundet.
Foruden støtten til kunstnernes udviklingsarbejde indgår Bikubenfonden også som en del af sin nye strategi samarbejder med udstillingssteder om at udvikle nye udstillingsformer.
"Vi mener nemlig samtidig, at mødet med kunsten er essentielt i vores velfærdssamfund. Vi prøver at understøtte begge dele i vores model," siger Dina Vester Feilberg.
"Vi understøtter institutioner i at gå nye veje og udvikle sig. Hver måned har vi en række åbninger i kalenderen, hvor kunstinstitutioner kan booke møder med os. Der kan man præsentere en idé eller udviklingsindsats, som kan udvikle den måde, man arbejder," siger Dina Vester Feilberg.
Styrke i forskellige støtteformer
Efterlysningerne fra både Kunstnernes Fagforening, Billedkunstnernes Forbund og Kvindelige Kunstneres Samfund omhandlede hovedsageligt støtte til konkrete værker, der ikke er bundet op på udstillingsaftaler.
"Vi savner en mulighed for at ansøge om midler til værkproduktion, inden udstillingsaftalen er i hus. Det ville vise tillid til kunstnerne og skabe en kæmpe frihed, som ikke findes i dag," fortalte Marie Thams – og pegede således på et område, som Bikubenfonden hverken tidligere eller med den nye strategi giver penge til.
Hos Bikubenfonden anerkender Dina Vester Feilberg, at også støtte til værkproduktion er væsentlig for kunstverdenen; men at fondens strategi tager afsæt i, at forskellige fonde støtter kunsten på forskellige måder.
"Både værkstøtten, udviklingen og mødet med kunsten er vigtigt. Det er vores forhåbning, at vi som samlet felt i fondslandskabet – både de offentlige og private – kan understøtte og løfte den kunstneriske udvikling, produktionen af værker og de konkrete møder med kunsten," siger Dina Vester Feilberg:
"Det er en fælles opgave. Det er ikke noget, som en enkelt fond kan løfte selv. Vi kan ikke rumme alt inden for de ressourcer, vi har. Vi støtter ikke konkret produktion af værker, men arbejder med den kunstneriske udvikling og med at skabe nye muligheder for institutioner. Så det ville også være i modstrid med den linje, vi har lagt, at støtte en konkret værkproduktion," siger hun.
Vi har for nogle år siden erkendt, at hele fondsstøtteapparatet omkring kunstnerne var lagt an på produktionen af et konkret værk – men at de konkrete værker er kun toppen af isbjerget.
Dina Vester Feilberg – kunstchef, Bikubenfonden
Fundats har i denne uge også talt med Ny Carlsbergfondet, hvor fokus er på kunstens udbredelse og tilgængelighed i samfundet. I den 123 år gamle kunstfond har man valgt udelukkende at støtte udstillingssteder, og den enkelte kunstner kan ikke komme i betragtning til fondsmidler til produktion af værker; med eller uden en udstillingsaftale. Dog køber Ny Carlsbergfondet værker fra danske kunstnere og skænker dem til udstillingsteder.
"Man skal anerkende, at der er behov for mange forskellige former for programmer. Og at der ligger en styrke i, at fondene arbejder på forskellig vis og stiller forskellige midler til rådighed. Man kan heller ikke skære kunstnere over én kam: De har forskellige praksisser og behov, og det imødekommer vi ikke ved at være ens," siger Dina Vester Feilberg.
Fundats har også spurgt andre betydelige fonde på kunstområdet om deres syn på efterlysningerne fra repræsentanterne for kunstverdenen. De fleste har ikke ønsket at medvirke.