Som det eneste af de ti danske medlemmer af den europæiske fondsforening, EFC, har Carlsbergfondet underskrevet en støtteerklæring, der kritiserer den ungarske regering for at stigmatisere lokale ngo’er og for at indføre lovgivning rettet mod civilsamfundsorganisationer, der modtager penge fra udenlandske fonde, herunder Det Centraleuropæiske Universitet, der er grundlagt af George Soros.
”Som ledere i private filantropiske organisationer i USA og Europa er vi dybt bekymrede over den ungarske regerings gentagne bestræbelser på at begrænse og stigmatisere ngo’er, der arbejder i offentlighedens interesse.”
Sådan indleder de mere end 80 topledere fra erhvervsdrivende og almennyttige fonde deres fælles støtteerklæring til det ungarske civilsamfund.
Blandt de underskrivende fonde er VolkswagenStiftung og Robert Bosch Stiftung fra Tyskland, Kone-fonden fra Finland, Ford Foundation og Rockefeller Brothers Fund fra USA, Barrow Cadbury Trust fra England, Riksbankens Jubileumsfond fra Sverige. Blandt de danske fonde har alene Carlsbergfondet valgt at skrive under på støtteerklæringen.
”Vi er medunderskrivere sammen med en række andre store erhvervsdrivende fonde, fordi vi både ude og hjemme mener, at frivillige, foreninger samt almennyttige og erhvervsdrivende fonde sikrer et stærkt civilsamfund,” siger Carlsbergfondets formand Flemming Besenbacher.
Det åbne brev indeholder blandt andet en opfordring til regeringen i Ungarn om at stoppe statslige misinformationskampagner, der har til hensigt at underminere offentlighedens tillid til ngo’er. Ifølge brevet påstår den ungarske regering fejlagtigt, at udenlandsk støttede ngo’er i højere grad end andre er involveret i ulovlige aktiviteter. Derfor har regeringen den 7. april i år fremsat lovforslag, der betyder at ngo’er som modtager udenlandske donationer for mere end 24.000 euro skal lade sige registrere i et offentligt register.
Fondenes protestmarkering har været debatteret i EFCs øverste myndighed, styrelsesrådet, hvor holdningerne til en sådan politisk stillingtagen og kritik af enkeltstater har været delte. Derfor er det åbne brev heller ikke udsendt på vegne af EFC som en samlet medlemsorganisation, men alene på vegne af de enkelte aktører i fondsverdnen.
Politik eller filantropi
Direktør i Velux Fonden, Ane Hendriksen, sidder i EFCs styrelsesråd, hvor hun repræsenterer Villum Fonden og Velux Fonden. De to danske fonde har valgt at stå uden for erklæringen.
"Vi ser det ikke som vores rolle at agere politisk, og derfor vil vi ikke blande os i landes politik,” forklarer hun.
Også Realdania er medlem af EFC og direktør Jesper Nygård blev på sidste uges generalforsamling valgt som andet danske medlem til rådet.
”I forhold til protesten og støtten til det ungarske civilsamfund, er det korrekt, at Realdania afstod fra at være medunderskriver. Vi har altid været meget engagerede i EFC og i det internationale fonds-samarbejde, og vi tager det selvfølgelig alvorligt, når sådan nogle henvendelser kommer,” siger Jesper Nygård, der også tidligere har repræsenteret Realdania i EFCs øverste ledelsesorgan i en tre-årig periode.
Han forklarer, at problemstillingen i forhold til civilsamfund i andre lande generelt har givet anledning til overvejelser i Realdania.
”Vi er en filantropisk forening, der gør meget ud af at agere neutralt på basis af viden og faglighed �� med entydigt fokus på det byggede miljø – og som normalt ikke udtaler os om politiske forhold. Når det er sagt, kan vi samtidig se, at der er en tendens til, at civilsamfundet og filantropiske aktører nogle steder rundt om i verden er under pres i disse år. Det overvejer vi i øjeblikket, hvordan vi fremadrettet kan forholde os til, samtidig med at vi fortsat ønsker at agere politisk neutralt,” siger Jesper Nygård.
Også Novo Nordisk Fonden var inviteret til at deltage i støtteerklæringen. Men lige som for de andre danske fonde var indholdet i den kritiske politiske markering for langt fra fondens ståsted.
”Når vi valgte ikke at gå med som underskrivere af denne erklæring, så hænger det sammen med, at vi ikke ser det som fondens opgave at kritisere andre landes regeringer, uagtet at vi naturligvis er stærke fortalere for at forskning og viden ikke bør være begrænset af landegrænser, og at det er vigtigt at understøtte fri offentlig grundforskning,” siger chef for kommunikation og stakeholder relations i Novo Nordisk Fonden, Steffen Lüders.
EFC-formand: vi bør råbe mere op
Presset på de ungarske ngo’er og Det Centraleuropæiske Universitet var ganske nærværende for de cirka 500 deltagere på sidste uges årskonference i EFC i Warszawa. Konferencen havde titlen, ’#Courage4solidarity’ og fondsverdenens støtte til det ungarske civilsamfund blev nævnte flere gange i løbet af de tre dages møder med workshops, erfaringsudveksling og videndeling.
“Vores sektor kan kun eksistere i et frit demokratisk samfund. Det er ikke nødvendigt at minde jer om de udfordringer, vi inden for det seneste år har oplevet i forhold til demokratiet, liberalt frirum og civilsamfund. Det udfordrer vores opfattelse af demokrati og tolerance,” sagde den tiltrædende formand for EFC, Massimo Lapucci fra den italienske fond, Fondazione CRT.
Udover problemerne i Ungarn nævnte han det amerikanske valg, Brexit og de højrenationalistiske partiers tilslutning ved valgene i Holland og Frankrig.
Med afsæt i det ungarske brev slog han til lyd for, at EFC fremover markerer sig mere aktivt i forhold til internationale problemstillinger.
”Samfundet er vores største interessent. Vi kan alle sikkert blive enige om, at udviklingen også vil have indflydelse på den måde vi som filantroper og som EFC kommer til agere i samfundet. For nylig udtalte EFC sin støtte til The Central European University i Ungarn og andre ngo’er, som kæmper for at opretholde deres ret til at arbejde. Vi brugte vores stemme som sektor. Det var en succes, et dejligt eksperiment. Vi markerede vores holdning. Jeg synes, vi er nødt til at råbe mere op i fremtiden,” sagde Massimo Lapucci i sin afslutningstale på konferencens sidste dag.
Lignende synspunkter var dukket op tidligere på konferencen, og selvom flertallet af de 199 medlemsfonde havde valgt ikke at skrive under på brevet, var der kun få, der i løbet af konferencen udtrykte skepsis over for den aktivistiske systemkritik af andre landes regeringer.
En af dem var direktør i Nordea-fonden, Henrik Lehmann Andersen som på konferencens første dag gav udtryk for en mere langsigtet og inkluderende tilgang.
"Jeg er stadig ikke overbevist om, at det er fondenes rolle at reagere på eller være i opposition til nationale politiske beslutninger - som i det ungarske eksempel. Solidaritet kan udfoldes på mange andre og mere konstruktive og langsigtede måder," kommenterede han i den sideløbende diskussion på årsmødets konference-app.
Af samme grund har Nordea-fonden også valgt at stå uden for det fælles protestbrev.
”Vi har ikke skrevet under på støtteerklæringen, fordi Nordea-fonden ikke medvirker til at sætte politiske dagsordner eller til at påvirke politikdannelsen i nationalstaterne. For os er det en principiel ting, at det ikke er vores rolle i samfundet,” siger direktør i Nordea-fonden, Henrik Lehmann Andersen.
Han understreger, at han dog er enig med EFC-formanden i at EFC sagtens kan bruge sin stemme mere aktivt i fremtiden - når blot den ikke er rettet mod bestemte politiske dagsordner i enkelte lande.
”Ud fra Nordea-fondens principper er jeg ikke tilhænger af, at EFC skal markere sig mere politisk fremover. Men derfor kan det stadig være vigtigt at mødes i EFC-regi og diskutere de politiske problemstillinger, som er relevante for den europæiske fondsverden og civilsamfundet. Så jeg ser det ikke som et kardinalpunkt i forhold til at bakke op om det europæiske fondsfællesskab. Det ligger bare ikke i vores tilgang til det at være en fond,” siger han.
Også Bikubenfonden er et aktivt og bidragende medlem af det europæiske fondsfællesskab i EFC. Fondens direktør, Søren Kaare-Andersen ser andre muligheder for at bakke op om internationale ngo’er og civilsamfund.
”Vi har ikke noget imod at deltage i fælleserklæringer, men vi vil hellere fokusere på, hvordan man kan stimulere en positiv udvikling ved for eksempel at bakke op om FNs verdensmål og FNs Global Compact. Vi vil gerne indgå i samtaler om en bedre udvikling, men vi hverken skal eller kan være alle steder, så derfor koncentrerer vi os om de steder, hvor vi mener, at vi kan gøre en forskel,” siger direktør i Bikubenfonden, Søren Kaare-Andersen og uddyber hvordan han mener EFC kan spille en mere konstruktiv rolle i udviklingen.
”Jeg mener, at EFC kan spille en rolle ved at engagere sig i at udbygge samarbejdet mellem civilsamfundet og fondene rundt omkring i verden. Men ikke nødvendigvis ved at kritisere enkelte nationalstaters anliggender. Men det er jo helt op til den enkelte fond, hvordan den ønsker at forholde sig til den slags problemstillinger,” siger han.
Danmarks Fonde har via den ungarske ambassade i København forgæves forsøgt at få en kommentar fra Ungarns regering til kritikken fra den europæiske fondsbranche og til de filantropiske lederes støtteerklæring til det ungarske civilsamfund.
Se listen over de danske medlemmer af EFC.
