Fonde kan slippe fri af Civilstyrelsens stramme praksis

Stram regulering kan gøre det svært for ikke-erhvervs­drivende fonde at skabe optimale beting­elser for deres vel­gørende aktiviteter. Det oplever blandt andet flere indsam­lende fonde, som har kvaler med at bruge arve­ind­tægter til uddelinger eller med at få et or­dent­ligt afkast på formuen i lavrente­økono­mien. Men det er forholds­vist enkelt at slippe ud af fonds­lovens restrik­tive regel­sæt og Civil­styrel­sens stramme praksis. Det var nogle af de pointer, der blev diskuteret da de indsam­lende organi­sationers branche­orga­ni­sa­tion, ISOBRO afholdt medlems­møde om besty­relses­ansvar og fonds­lovgivning.

Arvemidler som skal lægges til formuen i stedet for at blive brugt på de velgørende formål samt restriktive investeringsregler. Det er nogle af de områder, hvor civilstyrelsens strammere praksis giver problemer for de ikke-erhvervsdrivende fonde.
Ar­ve­mid­ler som skal læg­ges til for­mu­en i ste­det for at bli­ve brugt på de vel­gø­ren­de for­mål samt re­strik­ti­ve in­ve­ste­rings­reg­ler. Det er nog­le af de om­rå­der, hvor Ci­vilsty­rel­sens stram­me­re prak­sis gi­ver pro­ble­mer for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fonde.

Pas­si­ve ar­ve­ind­tæg­ter og fonds­mid­ler der er ik­ke gi­ver nok af­kast til for­del for ud­sat­te børn, na­tur­be­va­rel­se el­ler til be­kæm­pel­se af fat­tig­dom og syg­dom. Det er nog­le af de pro­ble­mer, som man­ge ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de stø­der på, når de go­de for­mål skal in­d­ord­ne sig un­der fonds­lo­ven og Ci­vilsty­rel­sens prak­sis på fondsområdet.

Men det er for­holds­vist en­kelt at slip­pe fri af de reg­ler, som gæl­der for or­ga­ni­sa­tio­ner, der har sta­tus som ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Det var en af de po­in­ter, der blev dis­ku­te­ret da ISOBRO i sid­ste uge holdt med­lem­s­mø­de om bestyrelsesarbejde.

Én af de del­ta­gen­de eks­per­ter, fonds­rå­d­gi­ver hos EY, Mar­tin Po­ul­sen gen­nem­gik det lov­giv­nings­kom­pleks, der dæk­ker selv­ejende in­sti­tu­tio­ner, for­e­nin­ger, er­hvervs­dri­ven­de fon­de og ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Her­un­der og­så de an­svars­reg­ler, der gæl­der for be­sty­rel­ses­ar­bej­det i de for­skel­li­ge organisationstyper.

Be­sty­rel­ses­med­lem­mer i er­hvervs­dri­ven­de fon­de skal væ­re op­mærk­som­me på fle­re krav om af­rap­por­te­ring, åben­hed og trans­pa­rens. Til gen­gæld er reg­ler og prak­sis for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de of­te stram­me­re og me­re de­tal­je­re­de. Det kan på en­kel­te punk­ter gi­ve pro­ble­mer for det filan­tro­pi­ske ar­bej­de, som fon­de­ne og de fri­vil­li­ge i de­res or­ga­ni­sa­tio­ner udfører.

Arv fryser fast på balancen

Fle­re fon­de, som er sat i ver­den for at sam­le pen­ge ind til go­de for­mål, op­le­ver for ek­sem­pel pro­ble­mer, når de mod­ta­ger ar­ve­mid­ler fra af­dø­de per­so­ner, som har øn­sket at støt­te det vel­gø­ren­de el­ler al­men­nyt­ti­ge ar­bej­de, som fon­den ud­de­ler pen­ge til.

Hvis ik­ke det ud­tryk­ke­ligt står i te­sta­men­tet, at pen­ge­ne skal bru­ges til at ud­de­lin­ger til for­del for de for­mål, som or­ga­ni­sa­tio­nen ar­bej­der for – ek­sem­pel­vis syg­doms­fore­byg­gel­se el­ler ud­vik­lings­ar­bej­de – så skal pen­ge­ne læg­ges til fon­dens bund­ne kapital.

Det skyl­des, at loven an­sku­er te­sta­tors sid­ste vil­je ud fra et fonds­ret­ligt per­spek­tiv, og ik­ke ud fra en idé om, at af­dø­de har haft tan­ke på - her og nu - at bi­dra­ge til de kon­kre­te vel­gø­ren­de ind­sat­ser, som or­ga­ni­sa­tio­nen er kendt for.

Med an­dre ord: Loven an­ta­ger, at hvis ik­ke te­sta­tor ak­tivt har ta­get stil­ling til, hvor­dan orga­ni­sa­tio­nen skal bru­ge pen­ge­ne, så må det for­modes at hen­sig­ten har væ­ret at styr­ke fon­den i - med evig­hed for øje - at kun­ne bi­dra­ge til de over­ord­ne­de for­mål i fundatsen.

Men da den bund­ne ka­pi­tal i fon­de­ne net­op er urør­lig, kan det væ­re svært for orga­ni­sa­tio­ner­ne at ind­fri af­dø­des sid­ste vil­je, som set med or­ga­ni­sa­tio­ner­nes øj­ne i hø­je­re grad har væ­ret at om­sæt­te pen­ge­ne til gavn for det styk­ke ar­bej­de or­ga­ni­sa­tio­ner­ne gør og de men­ne­sker, de hjælper.

Kon­se­kven­sen er at det kun er for­rent­nin­gen af ar­ve­mid­ler­ne, der kan bru­ges til de vel­gøren­de formål.

Det pro­blem for­vær­res for ti­den af, at sær­reg­ler­ne om fon­de­nes in­ve­ste­rin­ger iføl­ge eks­per­ter og­så er me­get re­strik­ti­ve. Det skyl­des den så­kald­te an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se, der kun gæl­der de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Iføl­ge dis­se reg­ler, som er fast­sat af Ci­vilsty­rel­sen, må kun op til 50 pro­cent af fon­de­nes for­mue in­ve­ste­res i ak­tier el­ler in­ve­ste­rings­for­e­nin­ger. Der­for har man­ge fon­de en stor be­hold­ning af bankin­de­stå­en­der el­ler ob­liga­tio­ner, som i øje­blik­ket gi­ver me­get la­ve af­kast. Iføl­ge fond­s­ø­ko­no­mer be­ty­der det, at der i den nu­væ­ren­de lav­ren­teø­ko­no­mi bli­ver fær­re pen­ge til ud­de­lin­ger end ellers.

Og­så på ud­de­lings­si­den sæt­ter Ci­vilsty­rel­sens prak­sis be­græns­nin­ger for fon­de­nes stra­te­gi­ske plan­læg­ning af ud­de­lings­po­li­tik­ken for de al­men­nyt­ti­ge ind­sat­ser. Ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de, der har fle­re li­ge­stil­le­de ud­de­lings­for­mål i fun­dat­sen (vedtæg­ter­ne), skal nem­lig sør­ge for at ud­de­le li­ge man­ge pen­ge til hvert for­mål over tid.

”Det be­ty­der, at hvis en fond har fi­re li­ge­stil­le­de del­for­mål, så skal der ud­de­les 25 pct. af ud­de­lings­sum­men til hvert for­mål. Her har Ci­vilsty­rel­sen en stram­me­re prak­sis end den, der gæl­der for de er­hvervs­dri­ven­de fon­de, der er un­der­lagt Er­hvervs­sty­rel­sens til­syn,” sag­de EY-rå­d­gi­ver, Mar­tin Po­ul­sen, der tid­li­ge­re har væ­ret fag­lig chef for Er­hvervs­sty­rel­sens fondskontor.

Etablér en ApS-webshop

Løs­nin­gen er dog li­ge til for de fon­de, der øn­sker at ak­ti­ve­re ar­ve­mid­ler­ne og op­ti­me­re ka­pi­tal­for­valt­nin­gen, så flest mu­lig pen­ge kan kom­me ud at ar­bej­de for fon­dens al­men­nyt­ti­ge el­ler vel­gø­ren­de for­mål. For det er re­la­tivt en­kelt at slip­pe ud af Ci­vilsty­rel­sens re­gel­prak­sis. Det kan man gø­re ved at re­gi­stre­re fon­den som en er­hvervs­dri­ven­de fond.

Det kræ­ver en­ten, at fon­den selv har er­hvervsak­ti­vi­te­ter sva­ren­de til en om­sæt­ning for 250.000 kr. om året. El­ler at fon­den etab­le­rer et an­part­s­sel­skab un­der sig. Det kun­ne f.eks. væ­re et lil­le an­part­s­sel­skab, der dri­ver en webs­hop in­den for fon­dens ind­sats­om­rå­de. Når fon­den ejer et an­part­s­sel­skab, be­trag­tes den som en er­hvervs­dri­ven­de fond og er der­med un­der­lagt erhvervsfondsloven.

”Der er lov­giv­nings­mæs­sigt en smi­dig over­gang mel­lem det at væ­re en ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fond og det at bli­ve en er­hvervs­dri­ven­de fond, og det er der ik­ke no­get i hver­ken lov­giv­nin­gens ånd el­ler bog­stav, der for­hin­drer, at man be­nyt­ter sig af,” si­ger Mar­tin Poulsen.

Det lø­ser pro­ble­met med te­sta­men­ter, som ik­ke spe­ci­fikt om­ta­ler ud­de­lin­ger. I erhvervs­dri­vende fon­de er der ik­ke no­get, der hed­der bun­den ka­pi­tal. I er­hvervs­fon­de er det ale­ne grund­kapitalen, der ik­ke må rø­res. Mid­ler, der til­fal­der fon­den i form af arv el­ler ga­ver, skal der­for ik­ke hen­læg­ges til for­mu­en, men kan frit ud­de­les i ef­ter det for­mål og de ak­ti­vi­te­ter, som te­sta­tor for­ment­lig har haft i si­ne tan­ker, da ved­kom­men­de be­slut­te­de at te­sta­men­te­re til den på­gæl­den­de organisation.

At bli­ve re­gi­stre­ret som er­hvervs­dri­ven­de fond be­ty­der sam­ti­dig, at fon­den ik­ke læn­ge­re er un­der­lagt an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen for in­ve­ste­ring af for­mu­en. Den gæl­der kun for fon­de un­der fonds­lo­ven, som er Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets og Ci­vilsty­rel­sens ressort.

Kon­se­kven­sen af at la­de sig re­gi­stre­re un­der Er­hvervs­sty­rel­sens til­syn er, at fonds­be­sty­rel­sen frit kan væl­ge at pla­ce­re for­mu­en mest hen­sigts­mæs­sigt med hen­blik på at få et sta­bilt og ved­va­ren­de af­kast af for­mu­en, som gør det mu­ligt at plan­læg­ge si­ne uddelingsaktiviteter.

God fondsledelse – en sund øvelse

Er­hvervs­dri­ven­de fon­de er dog un­der­lagt fle­re krav om af­rap­por­te­ring og of­fent­lig­hed end de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Det gæl­der i for­hold til an­be­fa­lin­ger­ne om god fonds­le­del­se, krav om en of­fent­lig til­gæn­ge­lig ud­de­lings­po­li­tik, og kra­vet om at be­sty­rel­sen skal ha­ve en for­ret­nings­or­den. Men bort­set fra at det kræ­ver ek­stra tid at sæt­te sig ind i, så er det ik­ke nød­ven­dig­vis en dum idé at trim­me sit be­sty­rel­ses­ar­bej­de ef­ter dis­se ret­nings­linjer. Tvært­imod kan det væ­re en for­del for man­ge ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fondsbestyrelser.

”Når man va­re­ta­ger an­sva­ret for en fond el­ler or­ga­ni­sa­tion er det en god idé at væ­re be­vidst om, hvad det en­kel­te be­sty­rel­ses­med­lem bi­dra­ger med ved bor­det. An­be­fa­lin­ger om god fonds­le­del­se hjæl­per be­sty­rel­sen med at få talt om de vig­tig­ste ting. Det gør det le­gi­timt at eva­lu­e­re be­sty­rel­ses­ar­bej­det. Gør vi det godt nok? Har vi de rig­ti­ge kom­pe­ten­cer?,” for­kla­re­de Mar­tin Poulsen.

Det er nem­lig ka­rak­te­ri­stisk for beg­ge ty­per af fon­de, at når be­sty­rel­ser lø­ber ind i pro­ble­mer med myn­dig­he­der­ne, så er det of­te ik­ke for­di, de har gjort no­get for­kert – men for­di der er no­get, de har for­sømt at gøre.

Eks­per­ter­ne pe­ge­de des­u­den på, at det ik­ke er an­svar­spå­dra­gen­de at træf­fe be­slut­nin­ger, som se­ne­re vi­ser sig at væ­re for­ker­te. For­ret­nings­mæs­si­ge fejl­s­køn er lov­li­ge. Men hvis man ik­ke har for­søgt at skaf­fe sig et or­dent­ligt be­slut­nings­grund­lag, kan det væ­re ansvarspådragende.

I prak­sis be­ty­der det, at be­sty­rel­sen er for­plig­tet til at hen­te de kom­pe­ten­cer ind ude­fra el­ler at kø­be sig til dem, hvis de nød­ven­di­ge kom­pe­ten­cer ik­ke er til ste­de i bestyrelsen.

Det gæl­der og­så be­sty­rel­ses­med­lem­mer, der ar­bej­der fri­vil­ligt, po­in­te­r­e­de fonds­rå­d­gi­ver i EY, Mar­tin Poulsen.

”Uløn­net ar­bej­de er ik­ke an­svars­fri­holdt,” sag­de han.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Tydelige testamenter

Mennesker, der ønsker at støtte det velgørende arbejde i orga­­ni­­sa­­tio­ner med fondskonstruktion, bør understrege i testamentet, at pengene skal uddeles til arbejdet for de gode formål i orga­ni­sa­tio­nen. Ellers er formodningen, at arv skal lægges til fondens bundne kapital. Det fremgår af fondsloven:

§ 9. En fonds bestyrelse må kun med fonds­myndig­hedens samtykke uddele:

  1. de aktiver, der forelå ved fondens stiftelse, eller hvad der træder i stedet herfor,
  2. de aktiver, som senere tilfalder fonden som arv eller gave, eller hvad der træder i stedet herfor, medmindre arveladeren eller giveren har bestemt, at aktiverne skal anvendes til uddeling, og
  3. de aktiver, der modsvarer overskud, som er henlagt til konsolidering af fondens for­mue.

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer