Det vakte bekymring på Christiansborg, da erhvervsminister Morten Bødskov (S) i sensommeren bad Folketinget blåstemple, at Erhvervsministeriet modtager to millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til at udarbejde helhedsplanen for et såkaldt innovationsdistrikt i området omkring Københavns Universitet og Rigshospitalet.
Helhedsplanen skal danne grundlag for en dansk dublet af området Kendall Square i Boston-forstaden Cambridge, der foruden prestigeuniversitetet MIT huser en lang række teknologivirksomheder: Et "verdensførende" dansk centrum for biovidenskab og kvanteteknologi til gavn for danske virksomheder, forklarede Morten Bødskov dengang.
Anstødsstenen er, at helhedsplanen for området bliver betalt af Novo Nordisk Fonden, som har åbenlyse kommercielle interesser i projektet, hvilket fik SF og Enhedslisten til at stemme imod aktstykket.
"Der er således tale om et nybrud i negativ forstand, når Novo Nordisk Fonden finansierer udarbejdelsen af en helhedsplan, som de har private særinteresser i," indvender de to partier i påtegningen til aktstykket – med henvisning til, at der ikke er præcedens for, at private fonde på samme måde finansierer en statslig opgave.
Fundats berettede i oktober om sagen, og eksperter betegnede det som et særsyn, at en privat fond på den måde spiller en rolle i planlægningen af en politisk beslutningsproces.
Hvordan indflydelse foregår
Nu belyser hidtil ikke offentliggjorte dokumenter, hvordan Novo Nordisk Fonden har indgået i projektets tilblivelse, og hvordan samspillet mellem fonden og Erhvervsministeriet er foregået.
Fundats har fået aktindsigt i korrespondancen mellem Erhvervsministeriet og Novo Nordisk Fonden om det kommende innovationsdistrikt og fondens rolle i forbindelse med bevillingen til planlægningsfasen.
"Disse dokumenter giver et interessant indblik i, hvordan spillepladen er i kulissen, og hvordan Novo Nordisk Fondens indflydelse foregår," siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, som Fundats har forelagt dokumenterne.
"Hvis man skulle have været en lille smule i tvivl om, hvorfor Novo Nordisk Fonden går ind i det her projekt, så står det klart, at det her ikke er filantropi. Det hører til erhvervsformålet, hvor fonden varetager de kommercielle og forskningsmæssige interesser i Novo Nordisk-koncernen, og man vil gerne bidrage til at accelerere processen i projektet," siger han.
Ingen af de eksperter, Fundats har talt med, kritiserer vel at mærke Novo Nordisk Fonden for at varetage medicinalkoncernens kommercielle interesser i sagen, ligesom fondens indflydelse ikke indikerer et forvaltningsretligt problem.
Men dokumenterne er interessante, fordi de belyser, hvordan Novo Nordisk Fonden som donor har haft indflydelse på regeringens projekt. Og fordi de giver et indblik i, hvordan den hovedrige fonds politiske magt, som ofte bliver debatteret på et ganske abstrakt niveau, kommer til udtryk i praksis.
Tilsvarende kunne Fundats i september belyse processen bag Novo Nordisk Fondens rekordbevilling på ti milliarder kroner til regeringens grønne trepartsaftale. Herunder hvordan danmarkshistoriens største bevilling blev meddelt over en sms til Økonomiministeriets departementschef, og hvordan fondsledelsen blev inviteret til væsentlige planlægningsmøder i ministeriet uden referat. En proces, som eksperter i forvaltningsret og offentlig økonomi betegnede som anderledes problematisk.
Den endelige aftale om udmøntningen af de ti milliarder kroner landede i starten af februar efter syv måneders mørklagte forhandlinger, og minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) benyttede anledningen til at fortælle Berlingske, at "spekulationer" om Novo Nordisk Fondens indflydelse på den politiske beslutningsproces var "fortænkte".
En særlig adgang
Sagen om det kommende innovationsdistrikt på Østerbro har altså i mellemtiden skabt uenighed i Folketingets finansudvalg, og SF og Enhedslisten er med egne ord "skeptiske over for den stigende indflydelse, private kapitalinteresser har på dansk forskning." Det kan man læse i påtegningen til aktstykket bag den kommende helhedsplan, som de to partier altså har stemt imod, men som blev stemt igennem af finansudvalgets øvrige partier.
Da Morten Bødskov under udvalgets behandling af sagen blev spurgt, om Novo Nordisk Fonden i kraft af sit tilskud til Erhvervsministeriet havde sikret sig særlige muligheder for indflydelse på helhedsplanen, svarede ministeren, at Novo Nordisk Fonden blot er "en del af den kernegruppe af interessenter, der løbende og på fast basis involveres i arbejdet, herunder leverer input til udarbejdelsen af helhedsplanen" sammen med blandt andre Københavns Universitet og Rigshospitalet.
Men dokumenterne i sagen belyser, at Novo Nordisk Fonden alligevel har haft en lidt anden position end resten af følgegruppen.
Ikke mindst har Erhvervsministeriet for at udløse de to millioner kroner fra fonden været nødt til at skrive under på en bevillingsaftale ligesom alle andre bevillingsmodtagere.
Fonden har fået en særlig mulighed, som vi ikke kan få indsigt i, fordi der ikke er journaliseret nogen referater
Per Nikolaj Bukh – professor i økonomistyring, Aalborg Universitet
Fundats har blandt mange andre dokumenter fået aktindsigt i bevillingsaftalen.
"Det er tilsyneladende en standardiseret bevillingsaftale. Erhvervsministeriet får altså ikke særbehandling som bevillingsmodtager," som Per Nikolaj Bukh siger.
Således må også Erhvervsministeriet acceptere Novo Nordisk Fondens vilkår for bevillinger, herunder at fondens bevilling skal nævnes, når der kommunikeres offentligt om projektet, og at ministeriet er underlagt årlig afrapportering til fonden. Fonden skal godkende ændringer i projektet, eksempelvis hvis ministeriet vælger en ny leverandør til at udarbejde helhedsplanen.
Dermed sætter bevillingsaftalen rammen om et magtforhold mellem fonden og ministeriet, der adskiller sig fra rammerne for andre medlemmer af følgegruppen som Københavns Kommune, Rigshospitalet eller Københavns Universitet. Det påpeger Anton Grau Larsen, ph.d. og lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC.
"Erhvervsministeriet forpligter sig sådan set til, at Novo Nordisk Fonden skal have en særlig adgang, idet ministeriet jo underskriver en aftale med fonden om de to millioner kroner, som indeholder krav om blandt andet afrapportering til Novo Nordisk Fonden," siger Anton Grau Larsen, som sammen med forskerkollegaen Christoph Houman Ellersgaard fra CBS står bag omfattende kortlægninger af magtens netværk i Danmark.
Skal stille alt materiale til rådighed
Det står også klart i en korrespondance mellem Erhvervsministeriet og Novo Nordisk Fonden fra september 2024, at ministeriet har stillet spørgsmål ved nogle af punkterne i bevillingsaftalen, som fonden efterfølgende har fastholdt.
Erhvervsministeriet spørger blandt andet til en paragraf i aftalen om, at Novo Nordisk Fonden forbeholder sig retten til at gennemføre en revision af projektet for at sikre, at tilskuddet er blevet anvendt i overensstemmelse med ansøgningen. Erhvervsministeriet i form af en navngiven specialkonsulent skal ifølge aftalen "stå til rådighed og bidrage loyalt til revisionen på anmodning af fonden og stille alt relevant materiale til rådighed."
Erhvervsministeriet spørger i sine bemærkninger til aftalen, hvordan ministeriet skal forholde sig til den paragraf, og beder om en afgrænsning af passagen om, at ministeriet skal "stille alt relevant materiale til rådighed" for fonden. Novo Nordisk Fonden fastholder imidlertid paragraffen og vil ikke ændre på kravet om adgang til alt materiale.
"Vi fastholder denne bestemmelse, da det er vores adgang til at sikre, at midlerne er brugt i overensstemmelse med Grant Application – vi afholder omkostningerne forbundet med en eventuel audit. På nuværende tidspunkt har jeg svært ved at afgrænse det mere end henvisning til ”relevant materiale”, som allerede er inkluderet i aftalen," skriver en ansat i Novo Nordisk Fonden til ministeriet i september 2024.
Erhvervsministeriet beder også om at få slettet en paragraf om, at bevillingen annulleres, hvis ikke fonden modtager en betalingsanmodning inden for tre måneder efter projektets start.
"Kan vi slette denne eller lave et addendum, som annullerer bestemmelsen?" skriver Erhvervsministeriet; hvilket Novo Nordisk Fonden heller ikke indvilger i, men svarer, at fristen godt kan forlænges til seks måneder.
"Erhvervsministeriet sætter sig i en rolle som bevillingsmodtager over for Novo Nordisk Fonden. Det er en anden relation, end der er mellem ministeriet og de andre medlemmer af følgegruppen. Novo Nordisk Fonden får Erhvervsministeriet til at binde sig til nogle meget konkrete krav, som fonden kun kan opstille i sin egenskab af donor," siger Anton Grau Larsen.
"Et par forslag til kernegruppen"
Foruden den rent formelle indflydelse, der følger af bevillingsaftalen, har Novo Nordisk Fonden også meldt sig på banen med forslag til, hvem der ellers skal indgå i projektets kernegruppe af interessenter.
"Vi har et par forslag til kernegruppen, hvor det vil være oplagt at inkludere interesseorganisationerne Dansk Erhverv og Dansk Industri, som jo repræsenterer et bredt udsnit af dansk erhvervsliv," skriver en ansat i Novo Nordisk Fonden til en specialkonsulent i ministeriet i april 2024.
"Vi vil også foreslå, at der bliver inkluderet en bredere gruppe af interessenter i følgegruppen – her kan et par forslag være: Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Universiteter, Dansk Biotek, en række pensionsselskaber samt patientorganisationer," skriver fonden videre.
Erhvervsministeriets svar til Novo Nordisk Fonden fremgår ikke af de dokumenter, Fundats har fået aktindsigt i.
"Dokumenterne viser, at Novo Nordisk Fonden har en lidt anden status end de andre interessenter," siger Per Nikolaj Bukh:
"Det handler dels om, at fonden er med på et tidligt tidspunkt. Og dels om, at fonden har givet sin mening til kende om den øvrige følgegruppe. Det synes at hænge sammen med, at fonden giver nogle penge til projektet. Det er klart, at det også er i Novo Nordisk-koncernens interesse, at erhvervsorganisationerne er med, idet koncernen jo har en erhvervsmæssig interesse i projektet," siger Per Nikolaj Bukh.
Han påpeger dog også, at Novo Nordisk Fondens forslag om at inkludere erhvervsorganisationerne ikke er helt uden for nummer.
"Det er jo rigtigt nok, at det kan være fornuftigt at have Dansk Industri og Dansk Erhverv med i kernegruppen, da projektet jo handler om erhvervsfremme. Det ser jeg ikke nødvendigvis noget forkert i," siger Per Nikolaj Bukh.
Fundats har spurgt Erhvervsministeriet, hvad årsagen er til, at Novo Nordisk Fonden skal inddrages i, hvem der ellers indgår i følgegruppen. Herunder om det skyldes, at fonden har bidraget økonomisk til helhedsplanen. Det har Erhvervsministeriet ikke svaret på.
Erhvervsministeriet forpligter sig sådan set til, at Novo Nordisk Fonden skal have en særlig adgang, idet ministeriet jo underskriver en aftale med fonden om de to millioner kroner
Anton Grau Larsen – ph.d. og lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC
Fundats har stillet samme spørgsmål til Novo Nordisk Fonden. Og samtidig spurgt, om fonden selv mener at have spillet en anderledes rolle end de øvrige interessenter i projektets kernefølgegruppe.
"Vores rolle i samarbejdet med regeringen har været den samme som de øvrige inddragede parter. Vi er ikke blevet bedt om input til sammensætningen af gruppen, men har selv foreslået, at en bred vifte af interessenter inddrages, da der er tale om et stort og langvarigt projekt, som må forventes at have bred interesse," skriver Novo Nordisk Fondens pressechef Christian Mostrup i en email.
"Vi ser det som en fordel med en bred forankring i det danske samfund. Efterfølgende blev vi af ministeriet orienteret om gruppens sammensætning, ligesom vi formoder, at de øvrige deltagere også er blevet,” skriver Christian Mostrup.
Endnu et møde uden referat
Endelig viser dokumenterne, at Novo Nordisk Fondens inddragelse på det uformelle plan går langt tilbage. I februar 2024 inviterer en kontorchef i Erhvervsministeriet fonden ind til "en snak om life science strategi, Kendall Square og biosolutions," viser en email.
Kendall Square, som altså er en reference til teknologidistriktet i Cambridge, er den betegnelse for projektet, ministeriet benyttede tidligt i processen.
Ministeriet "vil gerne vise jer procesplaner mv. og høre jeres perspektiver," skriver kontorchefen.
Det er uvist, om andre interessenter på samme måde er blevet inviteret ind til en tidlig, uformel indvielse i projektet. Men det står klart, at invitationen faldt i februar 2024, to måneder før Novo Nordisk Fonden kom med forslag om, hvem der ellers skulle sidde med i følgegruppen, og altså længe før følgegruppen var oprettet.
Det står dog også klart, at både Københavns Kommune og Københavns Universitet på dette tidspunkt også var i dialog med ministeriet om idéen, idet kontorchefen i sin email henviser til dialog med de to.
Pressechef Christian Mostrup oplyser, at Alexandra Lichtenstein Kaarsen og Taus Tornhøj Sørensen fra Novo Nordisk Fonden deltog i mødet med ministeriet. Alexandra Lichtenstein Kaarsen er ansat som specialist i fondens stakeholder relations og har tidligere været kendt som særlig rådgiver for sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V). Taus Tornhøj Sørensen er ansat som specialist i public affairs, i daglig tale lobbyisme.
Anderledes hemmeligt er det, hvem der deltog på Erhvervsministeriets side. I korrespondancen om mødet indgår en specialkonsulent og altså en kontorchef, men hvem der konkret har deltaget i mødet, oplyser ministeriet ikke.
Fundats har også spurgt Erhvervsministeriet, om der blev taget referat af mødet. Det svarer ministeriet heller ikke på.
"Det er klart, at når Novo Nordisk Fonden får mulighed for at komme med input i en tidlig fase, forøger det sandsynligheden for, at fondens input bliver taget med. Fonden har fået en særlig mulighed, som vi ikke kan få indsigt i, fordi der ikke er journaliseret nogen referater. Vi ved altså ikke, hvad de har talt om," siger Per Nikolaj Bukh.
Og, spørger Anton Grau Larsen: "Hvorfor lige Novo Nordisk Fonden?"
"På det tidspunkt er der tilsyneladende ingen andre private aktører involveret, kun Københavns Kommune og Københavns Universitet. Der er masser af ønsker om sådan nogle innovationshubs rundt omkring i landet, og der er mange private aktører, som regeringen kunne have samarbejdet med," siger han.
Fundats har også spurgt Novo Nordisk Fonden, hvordan og hvornår samarbejdet med regeringen om et innovationsdistrikt opstod. Og om det var Novo Nordisk Fonden eller ministeriet, der først foreslog, at Novo Nordisk Fonden betaler for udarbejdelsen af en helhedsplan.
“Udviklingen af et innovationsdistrikt var én af anbefalingerne fra Life Science Rådet med det formål at skabe et internationalt førende innovationsdistrikt med inspiration fra det anerkendte område omkring Kendall Square i Boston i USA," skriver Christian Mostrup.
Life Science Rådet, som Novo Nordisk Fonden også er repræsenteret i, offentliggjorde i december 2023 sine 12 anbefalinger til regeringens strategi for biovidenskab.
"Vi modtog i starten af 2024 en skitse til visionspapir om et internationalt epicenter for life science og kvanteteknologi, hvor regeringen og Københavns Kommune blandt andet lægger op til, at der skal udarbejdes en helheds- og udviklingsplan for området omkring Copenhagen Science City. Novo Nordisk Fonden bliver spurgt, om vi vil finansiere to millioner kroner til en helhedsplan af området, hvilket vi bakker op om,” skriver Christian Mostrup.
"Hvorfor løbe den risiko for sølle to millioner?"
Med andre ord var det regeringens idé, at Novo Nordisk Fonden betaler gildet.
Da Fundats første gang omtalte sagen i oktober 2024, udtrykte Per Nikolaj Bukh undren over, hvorfor Erhvervsministeriet binder sig så tæt til Novo Nordisk Fonden for at få betalt en plan til blot to millioner kroner; "med den medfølgende risiko for, at nogen kan stille spørgsmålstegn ved det, og der kan opstå problemer med inhabilitet. Hvorfor løbe den risiko for sølle to millioner kroner?" som økonomistyringsprofessoren udtrykte det.
Den undren deler Anton Grau Larsen.
"Jeg er meget enig med Per Nikolaj Bukh: Det er i sig selv interessant, at regeringen for et så beskedent beløb indgår det her samarbejde. Det synes jeg er overraskende. Det er ikke engang særlig effektivt; ministeriet bruger jo en masse energi på at aftale bevillingen med Novo Nordisk Fonden, så det havde været nemmere at betale for planen selv. Så hvorfor? Det er vel fordi, Erhvervsministeriet gerne vil knytte Novo Nordisk Fonden til sig, sådan at fonden bliver en helt tæt samarbejdspartner," siger Anton Grau Larsen.
Fundats har også spurgt Erhvervsministeriet, om det er en retvisende beskrivelse, at Novo Nordisk Fonden har en anden rolle end de øvrige interessenter i kernegruppen. Ministeriet har sendt et samlet svar på Fundats spørgsmål, som ikke besvarer flere af de konkrete spørgsmål, og som kun overordnet berører samarbejdet med Novo Nordisk Fonden.
”Erhvervsministeriet samarbejder generelt med både offentlige og private aktører, herunder blandt andet virksomheder, erhvervsorganisationer og private fonde med det formål at sikre gode og konkurrencedygtige rammer, så dansk erhvervsliv også i fremtiden skaber solid vækst og velstand i Danmark. Det indebærer løbende både formel og uformel dialog med en lang række aktører," skriver en pressemedarbejder på Erhvervsministeriets vegne.
"Samarbejdet om udvikling af området omkring Københavns Universitets Nørre Campus og Rigshospitalet har pågået mellem områdets relevante aktører i en årrække. I december 2023 anbefalede Life Science Rådet, at regeringen engagerede sig i arbejdet med henblik på at udvikle området til et verdensførende innovationsdistrikt inden for blandt andet life science. Visionen indgår nu som initiativ i både aftale om Iværksætterpakken af juni 2024 og Aftale om strategi for dansk life science 2024-2027 af november 2024," lyder det fra ministeriets presseenhed:
"Erhvervsministeriet er løbende i dialog med flere af områdets aktører, både om udvikling af innovationsdistriktet og om en bred vifte af andre emner af betydning for dansk erhvervsliv. Novo Nordisk Fonden, der blandt andet har som formål at fremme forskning og innovation i Danmark på sundhedsområdet, er naturligt én af disse aktører."
