"Amediastiftelsen er fuldt ud dedikeret til at støtte Amedia i udviklingen af deres portefølje. Købet af Berlingske Media er et naturligt skridt for at sikre vores position og imødegå konkurrencen fra globale giganter."
Det var en tilfreds André Støylen, direktør i Amediastiftelsen og bestyrelsesformand i Amedia-koncernen, der i starten af december kunne fortælle om opkøbet af Berlingske Media.
Der havde angiveligt været flere om buddet. Men det var den norske mediekoncern med fonden Amediastiftelsen i ryggen, der havde leveret det mest attraktive tilbud på mediehuset i Pilestræde med Berlingske, B.T., Weekendavisen og Euroinvestor i porteføljen. Et tilbud på 750 millioner kroner.
Overdragelsen fra belgiske De Persgroep skete med øjeblikkelig virkning, og for første gang i det borgerlige københavnske medieselskabs næsten 300 år lange historie er det nu ejet af en fondskoncern ligesom konkurrenterne på Rådhuspladsen i JP/Politikens Hus.
Og mens den nye norske ejer er en medieaktør med både publicistisk tyngde og rødder i efterkrigstiden, er fonden i toppen af koncernen ganske ung.
Faktisk har Amediastiftelsen kun fungeret som økonomisk selvstændig fond i ét år.
Ét år på egne ben
Selskabet Amedia opstod tilbage i 1948 under navnet Norsk Arbeiderpresse, en sammenslutning af socialdemokratiske aviser, der ligesom i Danmark siden skiftede navn til A-Pressen.
Navneskiftet til Amedia skete i 2012 i forbindelse med opkøbet af Edda Media – som før hed Orkla Media, og som herhjemme er bedst kendt som tidligere ejer af selvsamme Berlingske Media.
I den efterfølgende periode havde Amedia stor succes med at omstille traditionelle norske aviser til digitale medier, og Amedia er "muligvis den koncern i verden med lokale medier, der er lykkedes bedst digitalt," som den norske medieanalytiker Geir Terje Ruud fortalte til Politiken i forbindelse med Berlingske-opkøbet.
Først i 2016 blev Amediastiftelsen oprettet. Det skete, da fonden Sparebankstiftelsen DNB, storaktionær i Norges største bank, købte Amedia af en ejerkreds bestående af norske LO, Telenor og ytringsfrihedsfonden Fritt Ord.
Amediastiftelsen blev oprettet med det ene formål at eje mediekoncernen, som med over 100 lokale, regionale og landsdækkende aviser i porteføljen i dag er Norges største mediekoncern målt på oplag.
Siden januar 2024 har fonden økonomisk set stået på egne ben.
Her fik Amediastiftelsen overdraget det fulde ansvar for Amedia-selskabet, og der er ikke længere nogen økonomiske bånd mellem Sparebankstiftelsen DNB og Amediastiftelsen.
"Vi ønsker at give Amediastiftelsen en tydeligere rolle og vise, at den er uafhængig af Sparebankstiftelsen DNB. Ved at tilføre midler og en dygtig leder giver vi Amediastiftelsen de bedste forudsætninger for at udvikle sig til en vigtig, selvstændig kraft i samfundet," forklarede Nils Øveraas, bestyrelsesformand i Sparebankstiftelsen DNB, dengang.
Vinterbadende ekspolitiker ved roret
Den dygtige leder, som Nils Øveraas refererede til, blev André Støylen.
Han forlod i foråret stillingen som direktør i Sparebankstiftelsen DNB til fordel for direktørstolen i Amediastiftelsen. Han havde i forvejen været bestyrelsesformand i Amedia siden 2016 og bestrider stadig formandsposten i driftsselskabet i dag.
"Købet af Amedia og oprettelsen af Amediastiftelsen er den opgave, der har optaget mig mest i min tid i Sparebankstiftelsen DNB. Jeg ser frem til at kunne bruge al min tid på initiativer, der styrker lokalaviserne, journalistikken og ytringsfriheden," fortalte Støylen forud for jobskiftet.
André Støylen er civiløkonom og har en baggrund som politiker i det konservative parti Høyre. Han har været statssekretær i det norske miljøministerium, en stilling svarende til viceminister, og sidenhen en fremtrædende lokalpolitiker i Oslo.
Han har undervejs også rundet kommunikationsbureauet Geelmuyden.Kiese og det på mange offentlige arbejdspladser så berygtede McKinsey & Company, inden han blev økonomidirektør i Norges Røde Kors.
Støylen, som desuden er vinterbader og aktiv på Instagram, har bestredet flere bestyrelsesposter gennem årene, blandt andet i Norges nationalgalleri og som formand i det kommunale Boligbygg Oslo.
"Verdensførende"
For bordenden i Amediastiftelsens bestyrelse finder man en anden tidligere politiker, nemlig Randi Eek Thorsen, forhenværende borgmester fra Arbeiderpartiet i den norske indlandskommune Gran.
Hun har siden 2023 været bestyrelsesformand i Riksteatret, og i årene omkring Amediastiftelsens oprettelse var hun bestyrelsesformand i Sparebankstiftelsen DNB.
Det er dog André Støylen, der sammen med administrerende direktør i Amedia Anders Opdahl har tegnet koncernen udadtil under opkøbet af Berlingske.
Berlingske bliver nu en del af en koncern med over 100 norske medier i stalden, herunder 93 lokalaviser, tre fagblade, en lokalradio og ikke mindst det store tabloidmedie Nettavisen. Amedia er samtidig delejer af svenske Bonnier News Local med 65 aviser.
En koncern, der i et årti har oplevet en for mediebranchen ukarakteristisk fremgang, og som med et samlet abonnementskoncept, som medierne har døbt "Spotify for nyheder", er lykkedes med at fastholde abonnenter på nettet.
"Vi har et godt overblik over, hvem kunderne er, og hvad de har brug for. På det område er vi verdensførende. Og jeg håber at kunne bidrage med kompetence på dette område her i huset, fortalte Anders Opdahl på et pressemøde om Berlingske-købet.
Amedia har i årene siden 2016 haft underskud i ét år. Det skyldes koncernens prekære sag om trykkerier i Rusland.
Ud af Rusland
Indtil 2022 ejede koncernen en stribe trykkerier i russiske storbyer.
Efter angrebet på Ukraine annoncerede Amedia sin exit fra Rusland og overdrog kontrollen med de russiske trykkerier til Dimitrij Muratov, nobelprisvinder og chefredaktør for den uafhængige avis Novaja Gazeta, som ligesom mange andre russiske medier blev trykt på de norskejede trykkerier.
”På denne måde vil trykkerierne fremover kunne være vigtige for uafhængige medier i Rusland,” lød det fra André Støylen i april 2022.
De russiske trykkerier til en værdi på 38 millioner norske kroner blev nedskrevet til nul kroner i Amedias regnskaber. Udbyttet af den norske koncerns gestus blev dog kortlivet. Novaja Gazeta, som siden årtusindeskiftet har oplevet flere af sine journalister blive myrdet, herunder den kendte journalist Anna Politkovskaja, måtte samme år flytte sine aktiviteter til Riga i Letland i kølvandet på Putin-styrets sanktioner mod regimekritiske medier. Og med et dekret i efteråret 2023 konfiskerede Vladimir Putin trykkerierne og overdrog dem til de russiske myndigheder.
I oktober 2024 deltog Amediastiftelsen ved den første store mediekonference i Ukraine efter krigsudbruddet, hvor André Støylen holdt oplæg for 120 ukrainske mediechefer.
"Det var en meget spørgelysten forsamling. Avispapir er svært at skaffe, så digitale løsninger er en nødvendighed for de fleste af dem. Åben publicering er det mest almindelige, men flere ønsker at indføre brugerbetaling. Der var mange spørgsmål om betalingsløsninger og dataindsamling. Derudover var der diskussioner om at lukke for information, mens landet er i krig. De arbejder ikke bare under meget krævende forhold, men har også brug for hjælp både til lønmidler og til at få adgang til nødvendigt udstyr," fortalte Støylen efter konferencen.
Ingen socialdemokratiske paroler
Med fondsejerskabet er Amedia blevet kendt som en koncern, der kan fokusere på journalistikken, idet der ikke skal trækkes penge ud til en ejer eller aktionærer, og overskuddet bliver med koncernens egne ord investeret i mere journalistik.
Amedia meldte da også kort efter købet af Berlingske Media ud, at alle husets medier får lov at leve videre. Herunder det kriseramte B.T., selv om det 108 år gamle tabloidmedie i det seneste år har været martret af fyringsrunder og bliver beskrevet som en lukningscase.
Amediastiftelsens almennyttige uddelinger går til projekter inden for fondens arbejdsområde, eksempelvis arbejdet med at styrke lokalmediernes position i samfundet samt initiativer, der fremmer demokrati og ytringsfrihed.
Støtteområderne omfatter blandt andet initiativer til at fremme læsning og brug af redaktionelle medier såvel som initiativer for at nå nye grupper af mediebrugere eller styrke samarbejde og erfaringsudveksling mellem redaktioner i Norge og Norden.
Trods rødderne i den norske arbejderpresse markerer Amedias opkøb af det udtalt borgerlige mediehus i Pilestræde ikke et særligt nybrud udi politisk spændvidde. Der er således ingen grund til at frygte, at Berlingske Medias borgerlige profil bliver udvisket af socialdemokratiske paroler, som medieanalytiker Geir Terje Ruud udtrykte det.
Med opkøbet af Edda Media i 2012 fik koncernen en række borgerlige norske aviser i folden, som traditionelt har støttet partierne Høyre eller Venstre. Amedia beskriver i dag sig selv som en upolitisk mediekoncern.
"Amedia respekterer hvert eneste af vores mediers grundsyn, identitet og unikhed. Som udgiver er det vores mål og mission at bistå den enkelte publikation med at dyrke sit publicistiske og værdimæssige ståsted," skrev Anders Opdahl for nylig i et indlæg i danske Journalisten:
"Vi kommer til Danmark med stor respekt for Berlingske Medias stolte traditioner. Vi forstår det unikke i hver enkelt avis’ identitet, samtidig med at vi ser potentialet i at samarbejde for at styrke både de enkelte aviser og mediehuset som helhed."
