Bestyrelsen i Amediastiftelsen har besluttet at bevilge 3,2 millioner kroner til uafhængige medier i Ukraine.
Beslutningen er en direkte konsekvens af, at præsident Donald Trump har bremset den amerikanske udviklingsbistand med potentielt katastrofale følger for millioner af mennesker verden over.
Allerede få timer efter sin indsættelse beordrede Donald Trump 90 dages indefrysning af alle uddelinger fra det amerikanske agentur for udviklingsbistand, USAID, og i forrige uge meddelte Trump-administrationen, at den fremover vil droppe over 90 procent af agenturets støtte og beskære den samlede amerikanske udviklingsbistand med 60 milliarder dollars.
En beslutning, der foruden voldsomme konsekvenser for den globale sundhedssektor også rammer ukrainske medier, idet USAID er blandt de betydeligste donorer til uafhængig presse i det krigsramte land.
"Det er vigtigt for Amediastiftelsen at støtte lokale og regionale medier i Ukraine, fordi USAID's stop for udbetalinger skaber en akut kritisk situation for dem," fortæller André Støylen, direktør i Amediastiftelsen.
"Disse medier spiller en vigtig rolle i at udbrede troværdig information i områder, der er præget af krigen. Hvis de tvinges til at lukke, er der risiko for, at tomrummet hurtigt bliver forsøgt udfyldt med russisk propaganda," siger André Støylen.
Norske Amediastiftelsen er i Danmark bedst kendt som ejerfonden bag den norske mediekoncern Amedia, der kort før årsskiftet opkøbte Berlingske Media.
Stor betydning i en vanskelig situation
USAID er verdens største humanitære enkeltdonor, og konsekvenserne af at lukke ned for den amerikanske udviklingsbistand ventes at få vidtrækkende globale følger. Ikke mindst for lande i Afrika og Mellemøsten, hvor USAID støtter indsatser mod HIV og malaria, vaccineprogrammer mod polio, mæslinger og lungebetændelse samt adgang til rent drikkevand for tusindvis af mennesker, ligesom agenturet støtter humanitære indsatser i Ukraine.
Internationale medier er begyndt at stille spørgsmål om, hvorvidt filantropiske fonde kan bidrage til at fylde tomrummet efter den amerikanske beslutning om at decimere udviklingsbistanden, men udmeldingerne har indtil videre ikke været videre konkrete.
Den amerikanske fond Gates Foundation er verdens næststørste bidragsyder til global sundhed efter USAID og arbejder sammen med det amerikanske agentur i en lang række programmer, og Bill Gates har advaret om millioner af dødsfald, hvis ikke programmerne overlever.
Amerikanske Rockefeller Foundation, som også er blandt verdens største bidragsydere til udviklingsarbejde, har meldt ud, at fonden er "dedikeret til at gøre sin del,” mens eksperter har påpeget, at det ikke er realistisk for fonde eller andre aktører at fylde det hul i udviklingsbistanden, som lukningen af USAID efterlader.
Vedtægterne og strategien åbner for støtte til projekter i Norge, Norden og Europa. Situationen i Europa lige nu – ikke kun relateret til USAID – kan betyde, at en større del af stiftelsens indsats fremover vil ske uden for Norden
André Støylen – direktør, Amediastiftelsen
En tilsvarende erkendelse lød i sidste uge fra Novo Nordisk Fonden, som også er blandt verdens største fonde og uddeler penge til nødhjælp og udvikling verden over.
"Novo Nordisk Fonden og andre fonde og filantropiske organisationer vil ikke kunne udligne den manglende finansiering, der er opstået som følge af den amerikanske regerings linje," fortalte senior vice president Flemming Konradsen, som har ansvaret for Novo Nordisk Fondens udviklingsprogrammer inden for global sundhed, til Fundats.
Hos Amediastiftelsen fortæller direktør André Støylen, at fonden har valgt at støtte et område, hvor de amerikanske beslutninger får akutte konsekvenser, og hvor bevillingen får mærkbar betydning.
Amediastiftelsens almennyttige uddelinger går i forvejen til projekter inden for koncernens arbejdsområde, herunder til at styrke lokalmedier og mere generelt til initiativer, der fremmer demokrati, ytringsfrihed og journalistik i Norge og Europa.
Der er næppe tvivl om, at fondene ikke kan fylde det samlede hul i udviklingsbistanden, som Trump-administrationens beslutning skaber. Er Amediastiftelsens beslutning om at øge støtten til ukrainske medier et udtryk for, at man som fond må prioritere at træde til på de områder, man nu kan, og som ligger inden for fondens uddelingsstrategi?
"For os var det rigtigt at hjælpe Ukraine i den svære tid, landet befinder sig i – og med en politisk ændring i Washington, der skaber yderligere problemer. Anmodningen fra Ukraine drejede sig om et relativt beskedent pengebeløb, hvor disse midler ville have stor betydning i en vanskelig situation," siger André Støylen.
"Amediastiftelsen har ingen holdninger til, hvordan andre fonde bør håndtere den aktuelle situation, ud over at alle fonde bør bruge deres økonomiske råderum til at realisere deres formål – og målrette indsatsen der, hvor den gør mest nytte," siger han.
Kan påvirke prioriteter fremover
De indefrosne amerikanske midler til bistandsprojekter omfatter også 268 millioner dollars, som Kongressen havde afsat til at støtte uafhængige medier og fri information.
USAID er den største enkeltdonor til medier i Ukraine, hvor ni ud af ti medier er afhængige af subsidier med USAID som den primære donor. Flere lokale medier har allerede annonceret, at de standser deres aktiviteter, mens de søger alternative finansieringskilder.
Den internationale organisation Reporters Without Borders har fordømt den amerikanske beslutning, og organisationen har opfordret offentlige og private aktører til at forpligte sig til at sikre overlevelsen af uafhængige medier.
Siden invasionen af Ukraine for tre år siden har Rusland ifølge en nylig undersøgelse begået 823 forbrydelser mod journalister og medier i Ukraine, herunder 97 mord på journalister, 29 kidnapninger, omfattende chikane og dødstrusler samt bombardementer af mediekontorer og tv-sendetårne.
Amediastiftelsen støtter ikke i forvejen nogen organisationer, der er direkte ramt af indefrysningen af midler fra USAID, oplyser André Støylen.
"Stiftelsen har en kort historie med egne bevillinger. Vedtægterne og strategien åbner for støtte til projekter i Norge, Norden og Europa. Situationen i Europa lige nu – ikke kun relateret til USAID – kan betyde, at en større del af stiftelsens indsats fremover vil ske uden for Norden," siger André Støylen:
"Samtidig er vi en forholdsvis lille stiftelse med et budget på knap tre millioner euro (22 millioner kroner, red.) om året. Det er derfor nødvendigt at koncentrere indsatsen om nogle få områder for at kunne gøre en reel forskel."
Fonden har økonomisk set kun stået på egne ben i ét år. Den blev oprettet i 2016 af Sparebankstiftelsen DNB, fonden bag Norges største bank, med det ene formål at eje Amedia, som i dag er Norges største mediekoncern.
I januar 2024 fik Amediastiftelsen overdraget det fulde ansvar for Amedia-selskabet, fik tilført midler til at foretage egne bevillinger og brød de økonomiske bånd til Sparebankstiftelsen DNB.
"Stiftelsen foretog sine første bevillinger i oktober 2024, og de fleste bevillinger har indtil videre været til projekter i Norge," siger André Støylen.
Ingen langsigtet driftsfinansiering
Den netop besluttede bevilling på 3,2 millioner kroner skal konkret gå til organisationen Association of Independent Regional Print Publishers in Ukraine, AIRPU, og skal sikre driften af 50 lokale og regionale medier i Ukraine frem til sommeren.
"Amediastiftelsen har siden begyndelsen af 2024 haft kontakt med AIRPU og deltog også i deres mediekongres i Lviv i september," fortæller André Støylen med henvisning til den første store mediekonference i Ukraine efter krigsudbruddet, hvor André Støylen holdt oplæg for 120 ukrainske mediechefer.
Det bliver næppe aktuelt for Amediastiftelsen at gå ind i mere langsigtet driftsfinansiering af avisudgivelser, siger André Støylen, men:
"Parallelt med den tildeling, der nu er givet, vurderer stiftelsen, hvordan vi fremover kan bidrage til at styrke ukrainske medier ved at støtte fælles tjenester i AIRPU's regi, blandt andet publiceringsværktøjer og andre IT-løsninger."
"Dette arbejde er ikke udløst af situationen omkring USAID, men vil nu blive intensiveret. I en gennemførelsesfase vil det også være relevant at søge finansiering fra de norske myndigheder," siger André Støylen og peger på Nansen-programmet for Ukraine, det norske civile og militære støtteprogram til 135 milliarder kroner frem til 2030.
Amediastiftelsen har forudbetalt 50.000 euro af bevillingen til AIRPU, som er blevet brugt til at opretholde driften af 12 særligt udsatte lokale og regionale medier. Bevillingen omfatter yderligere 38 medievirksomheder og skal sikre, at driften kan fortsætte på samme niveau frem til juni.
