Ni fonde står bag 82 procent af uddelingerne til skole og uddannelse

En lille håndfuld store fonde fordeler næsten alle fondsmidler til skole, uddannelse og pædagogik. Men med de enorme summer følger også en markant magtkoncentration og indflydelse på retningen for fremtidens skole og uddannelse i Danmark, advarer forskere.

"Jo me­re fon­de­nes fi­nan­si­e­ring fyl­der på om­rå­det, de­sto me­re pon­dus og ind­fly­del­se får de," si­ger Han­ne Knud­sen, lek­tor ved Dan­marks Pæ­da­go­gi­ske Uni­ver­si­tet, som blandt an­det for­sker i fon­de­nes ind­fly­del­se på skoleområdet.

Ni kæm­pe­fon­de står for 82 pro­cent af ud­de­lin­ger­ne til sko­le, pæ­da­go­gik og ud­dan­nel­se i Danmark.

Det vi­ser en ny ana­ly­se fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter, som har sam­let en ræk­ke tal om fon­de­nes be­vil­lin­ger på om­rå­det fra Dan­marks Statistik.

"Det er sto­re pen­ge, og det er sto­re ak­tø­rer. Der føl­ger en enorm ind­fly­del­se med at væ­re en af de få do­mi­ne­ren­de ak­tø­rer, der ud­de­ler mid­ler­ne til sko­le og ud­dan­nel­se," si­ger Han­ne Knud­sen, lek­tor ved Dan­marks Pæ­da­go­gi­ske Uni­ver­si­tet, som blandt an­det for­sker i fon­de­nes ind­fly­del­se på sko­le­om­rå­det, og som har læst analysen.

Om­rå­det, som sam­let bli­ver be­nævnt "ud­dan­nel­se og fol­ke­op­lys­ning", dæk­ker grund­sko­len så­vel som vi­de­re­gå­en­de ud­dan­nel­ser, dag­in­sti­tu­tio­ner, ung­doms­ud­dan­nel­ser, fol­ke­op­lys­ning, ef­ter­ud­dan­nel­se og folkehøjskoler.

Fon­de­ne be­vil­ge­de i alt 4,9 mil­li­ar­der kro­ner til for­må­let i 2022, det se­ne­ste op­gjor­te år hos Dan­marks Statistik.

Det er der­med det støt­te­for­mål, der mod­ta­ger næst­f­lest mid­ler fra den dan­ske fonds­sek­tor, kun over­gå­et af sund­heds­for­mål – og fle­re mil­li­ar­der for­an so­ci­a­le for­mål, kul­tur og klima.

Og mens grup­pen af do­no­rer til sko­le, pæ­da­go­gik og ud­dan­nel­se tæl­ler ik­ke min­dre end 1.235 fon­de, er det alt­så ni fon­de i ka­te­go­ri­en "me­get sto­re", der har le­ve­ret de 4,02 mil­li­ar­der kroner.

Yder­li­ge­re 21 sto­re fon­de har le­ve­ret 344 mil­li­o­ner kro­ner, mens 539 mil­li­o­ner kom­mer fra de re­ste­ren­de 1.205 små, min­dre og mel­lem­sto­re fonde.

Der­med er der skabt en mas­siv magt­kon­cen­tra­tio­nen i top­pen af den dan­ske fond­se­li­te med be­ty­de­lig ind­fly­del­se på skole­ud­vik­lin­gen i Dan­mark, på­pe­ger Han­ne Knudsen.

"Jo me­re fon­de­nes fi­nan­si­e­ring fyl­der på om­rå­det, de­sto me­re pon­dus og ind­fly­del­se får de," si­ger hun.

Fon­de­nes be­vil­ge­de mid­ler i mil­li­o­ner kro­ner til ud­dan­nel­se og fol­ke­op­lys­ning i 2022. Il­lu­stra­tion: Fon­de­nes Videnscenter

Forskning fylder

Af de 4,9 mil­li­ar­der kro­ner til ud­dan­nel­se og fol­ke­op­lys­ning er knap to mil­li­ar­der gå­et til forsk­ning in­den­for området.

Af det sam­le­de be­løb gik den stør­ste an­del på 2,1 mil­li­ar­der kro­ner til vi­de­re­gå­en­de ud­dan­nel­ser. Den næst­stør­ste an­del på 1,6 mil­li­ar­der kro­ner gik til grund­sko­len, her­af en tred­je­del til sko­ler i udlandet.

Hos Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter, som står bag ana­ly­sen, er kom­mu­ni­ka­tions- og net­værks­chef Ann-So­fie Ni­el­sen ik­ke over­ra­sket over, at ba­re ni fon­de står bag 82 pro­cent af de be­vil­ge­de mid­ler til området.

"Ud­dan­nel­se og fol­ke­op­lys­ning er det om­rå­de, hvor flest af fonds­mid­ler­ne ud­de­les af de fon­de, der fyl­der mest på om­rå­det," si­ger hun.

På tværs af al­le ud­de­lings­for­mål er magt­kon­cen­tra­tio­nen ik­ke helt så mar­kant. Sam­let set stod ti fon­de bag 64 pro­cent af al­le ud­de­lin­ger­ne i 2022. Men ser man på mid­ler­ne spe­ci­fikt til forsk­ning på tværs af al­le ud­de­lings­om­rå­der, fin­der man stort set sam­me bil­le­de: Ni fon­de står bag 83 pro­cent af mid­ler­ne ud­delt til forsk­ning på de for­skel­li­ge områder.

"Set i ly­set af, at knap to mil­li­ar­der af de sam­le­de 4,9 mil­li­ar­der kro­ner, der blev be­vil­get til ud­dan­nel­se og fol­ke­op­lys­ning, gik til forsk­ning, er det egent­lig ik­ke over­ra­sken­de, at så stor en del af mid­ler­ne til om­rå­det kom­mer fra så re­la­tivt få fon­de," si­ger Ann-So­fie Nielsen.

Kal­der den sto­re an­del af fonds­fi­nan­si­e­ring på en sær­lig op­mærk­som­hed fra fon­de­nes si­de på, hvor­dan de­res ind­fly­del­se på­vir­ker ret­nin­gen for sko­le, ud­dan­nel­se og pæ­da­go­gik i Danmark?

"Det spørgs­mål fal­der uden for vo­res for­mål. Vi har som vi­dens­cen­ter ik­ke hold­nin­ger til, hvad fon­de­ne bør gø­re, ud over selv­føl­ge­lig at føl­ge an­be­fa­lin­ger­ne for god fonds­le­del­se," si­ger Ann-So­fie Nielsen.

I ste­det har Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter vi­de­re­sendt en ud­ta­lel­se fra Agi Cson­ka, pro­gram­di­rek­tør i Vil­lum Fon­den, som er med­lem af for­e­nin­gen og blandt de sto­re bi­drag­sy­de­re til sko­le og ud­dan­nel­se, men som alt­så ik­ke ta­ler på for­e­nin­gens vegne.

"I Vil­lum Fon­den er vi me­get op­mærk­som­me på at navi­ge­re respekt­fuldt i for­hold til bå­de de de­mo­kra­ti­ske pro­ces­ser og dag­lig­da­gen på sko­ler­ne. Der­for er der og­så tre for­ud­sæt­nin­ger, som skal væ­re op­fyldt, in­den vi sæt­ter en ind­sats på ud­dan­nel­ses­om­rå­det i gang: For det før­ste skal der væ­re en na­tio­nal el­ler lo­kal de­mo­kra­tisk ved­ta­get stra­te­gi, som vi læ­ner os op ad. For det an­det skal der væ­re forsk­nings­mæs­sigt be­læg for, at ind­sat­sen er re­le­vant. Og for det tred­je skal der væ­re et for­mu­le­ret be­hov hos de ud­før­en­de ak­tø­rer," skri­ver Agi Csonka.

Hun pe­ger som ek­sem­pel på fon­dens ud­de­lings­pro­gram Ma­ker­s­pa­ce, der gi­ver sko­ler­ne mu­lig­hed for at etab­le­re så­kald­te di­gi­ta­le læringsrum.

"Ini­ti­a­ti­vet er ba­se­ret på forsk­ning og er dre­vet af et øn­ske fra kom­mu­ner­ne og fra læ­re­re og skole­le­de­re, der ar­bej­der med tek­no­lo­gi­for­stå­el­se i dag­lig­da­gen. Ini­ti­a­ti­vet il­lu­stre­rer, hvor­dan vi som fond be­stræ­ber os på at un­der­støt­te de am­bi­tio­ner, der al­le­re­de er på om­rå­det, sna­re­re end at sæt­te ret­ning for dem," skri­ver Agi Csonka.

An­tal fon­de med be­vil­lin­ger til ud­dan­nel­se og fol­ke­op­lys­ning i 2022. Il­lu­stra­tion: Fon­de­nes Videnscenter

De tungeste spillere

Det er uvist, hvor­dan de over fi­re mil­li­ar­der kro­ner fra blot ni fon­de er for­delt mel­lem fon­de­ne. Det er og­så uvist, hvil­ke kon­kre­te for­mål in­den for om­rå­det, net­op de pen­ge er gå­et til.

Det frem­går hel­ler ik­ke af ana­ly­sen, hvil­ke ni fon­de, der er ta­le om, og Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter kan ik­ke op­ly­se navnene.

Men det er vel­kendt, at Le­go Fon­den, No­vo Nor­disk Fon­den og Li­fe Fon­den li­ge­som Vil­lum Fon­den er blandt de tun­ge­ste bi­drag­y­de­re og hver især ud­de­ler sto­re be­løb til sko­le og uddannelse.

Der føl­ger en enorm ind­fly­del­se med at væ­re en af de få do­mi­ne­ren­de ak­tø­rer, der ud­de­ler mid­ler­ne til sko­le og uddannelse.

Han­ne Knud­sen – lek­tor, Dan­marks Pæ­da­go­gi­ske Universitet

Le­go Fon­den har på få år brugt et tre­cif­ret mil­li­onbe­løb på at træk­ke så­kaldt le­gen­de læ­ring ind i fol­ke­sko­le­di­dak­tik­ken, mens No­vo Nor­disk Fon­den støt­ter sko­le-virk­som­heds­sam­ar­bej­der, der skal få børn og un­ge til at sø­ge ud­dan­nel­se og job in­den for na­tur­vi­den­skab og tek­no­lo­gi, og des­u­den fi­nan­si­e­rer ud­vik­ling af un­der­vis­nings­ma­te­ri­a­ler, ud­dan­nel­ses­forsk­ning og kom­pe­ten­ce­ud­vik­ling hos læ­re­re og pædagoger.

Li­fe Fon­den, som er stif­tet af No­vo Nor­disk Fon­den, har som for­mål at høj­ne den na­tur­vi­den­ska­be­li­ge ud­dan­nel­se og forsk­ning samt at frem­me in­ter­es­sen for na­tur­vi­den­skab hos børn og un­ge, for­trins­vis gen­nem lands­dæk­ken­de un­der­vis­nings­for­løb på al­le klassetrin.

469 millioner til danske grundskoler

Fun­dats har tid­li­ge­re om­talt de 1,6 mil­li­ar­der til grund­sko­le­om­rå­det, som om­fat­ter 469 mil­li­o­ner til de dan­ske sko­ler og 546 mil­li­o­ner til sko­le­om­rå­det i ud­lan­det. Det ef­ter­la­der et be­løb på 609 mil­li­o­ner kro­ner, som Dan­marks Sta­ti­stik ik­ke ved, hvor­dan er for­delt mel­lem Dan­mark og udlandet.

Spørgs­må­let om fon­de­nes mil­li­onbi­drag til grund­sko­len er hen over som­me­ren ble­vet de­bat­te­ret i kølvan­det på en ræk­ke hi­sto­ri­er om, at de dan­ske sko­lers øko­no­mi hæn­ger i la­ser. Dan­marks Ra­dio har blandt an­det be­skre­vet, hvor­dan sko­ler­ne er så fat­ti­ge, at sko­le­be­sty­rel­ser lan­det over næg­ter at god­ken­de budgettet.

"Det bli­ver svæ­re­re for in­sti­tu­tio­ner­ne at for­hol­de sig kri­tisk til en ak­tør, som er så magt­fuld og har så man­ge pen­ge, hvis de i for­vej­en står i en si­tu­a­tion, hvor de har så få res­sour­cer, at det er svært at le­ve op til kra­ve­ne," si­ger Han­ne Knud­sen fra Dan­marks Pæ­da­go­gi­ske Uni­ver­si­tet, som og­så tid­li­ge­re har ad­va­ret om, at fon­de­nes ind­fly­del­se på sko­le­om­rå­det med­fø­rer en ri­si­ko for et de­mo­kra­tisk un­der­skud, idet de fond­s­i­ni­ti­e­re­de pro­jek­ter ik­ke er til dis­kus­sion blandt po­li­ti­ke­re, pro­fes­sio­nel­le og bor­ge­re, in­den de bli­ver ud­rul­let til sko­ler og læreruddannelser.

Ana­ly­sen fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter vi­ser da og­så, at ba­re 28 pro­cent af be­vil­lin­ger­ne på om­rå­det går til rent an­sø­ger­drev­ne ak­ti­vi­te­ter, mens 69 pro­cent af be­vil­lin­ger­ne går til an­sø­ger­drev­ne ak­ti­vi­te­ter, som og­så in­vol­ve­rer en ind­sats fra fonden.

Un­der én pro­cent af be­vil­lin­ger­ne går dog til rent fonds­drev­ne aktiviteter.

Bag om tallene

Fra­reg­ner man forsk­ning, do­ne­re­de fon­de­ne 2,9 mil­li­ar­der kro­ner til ud­dan­nel­se og fol­ke­op­lys­ning i 2022.

Det er et fald på 643 mil­li­o­ner kro­ner fra et hi­sto­risk højt ni­veau på 3,6 mil­li­ar­der kro­ner i 2021, hvor sær­ligt cor­o­navirus med­før­te en vækst i be­vil­lin­ger­ne, ik­ke mindst til ud­lan­det. De 2,9 mil­li­ar­der kro­ner ud­gør fort­sat et højt ni­veau sam­men­lig­net med pe­ri­o­den 2018 til 2020.

Den stør­ste an­del af mid­ler­ne fra fon­de, 2,1 mil­li­ar­der kro­ner, gik til vi­de­re­gå­en­de ud­dan­nel­ser. Det næst­stør­ste støt­te­o­m­rå­de var grund­sko­len med 1,6 mil­li­ar­der kroner.

Mid­ler­ne til grund­sko­le­om­rå­det om­fat­ter 469 mil­li­o­ner til de dan­ske sko­ler og 546 mil­li­o­ner til sko­le­om­rå­det i ud­lan­det. Det ef­ter­la­der et be­løb på 609 mil­li­o­ner kro­ner, som ik­ke er ind­be­ret­tet di­gi­talt, og for­de­lin­gen mel­lem Dan­mark og ud­lan­det er der­for uvist.

Umuligt at sige nej

Han­ne Knud­sen er sam­men med for­sker­kol­le­ger­ne Lisa Rosén Ras­mus­sen og Lucas Co­ne i gang med en un­der­sø­gel­se af net­op fon­de­nes ind­fly­del­se på sko­le­om­rå­det og den di­dak­ti­ske og pæ­da­go­gi­ske ud­vik­ling. Før­ste del af forsk­nings­pro­jek­tet skal ef­ter pla­nen fær­dig­gø­res i 2026.

"Men vi kan al­le­re­de nu se nog­le ten­den­ser i fon­de­nes bi­drag. Blandt an­det at der er en sær­lig vægt på na­tur­fag, og især på den tek­ni­ske del af fa­get, frem for ek­sem­pel­vis bi­o­lo­gi og na­tur­hi­sto­rie," si­ger hun.

"Der­u­d­over kan vi se en ten­dens til, at de fonds­støt­te­de pro­jek­ter skal ha­ve en vis "læk­ker­hed", som bli­ver talt op imod tra­di­tio­nel sko­le. Man vil ger­ne præ­sen­te­re det nye lækre i mod­sæt­ning til det gam­le ke­de­li­ge. Så man ri­si­ke­rer, at tra­di­tio­nel skole­un­der­vis­ning bli­ver talt ned, mens pro­jek­ter med "vir­ke­lig­hedsnær­hed" og "in­ten­si­tet" bli­ver talt op," si­ger Han­ne Knudsen.

Hvad kan man gø­re for at imø­de­gå en på­virk­ning af ret­nin­gen for sko­le, ud­dan­nel­se og pæ­da­go­gik i Dan­mark, som ik­ke er de­mo­kra­tisk forankret?

"Det vil­le jeg vir­ke­lig øn­ske, at jeg hav­de et klart svar på. For det er jo su­per­vig­tigt. Det er næ­sten umu­ligt for sko­ler og in­sti­tu­tio­ner at si­ge nej til de pen­ge. Og det er svært at se i ån­den, at man be­der fon­de­ne om at be­ta­le pen­ge­ne i skat i ste­det, hvil­ket jo vil­le væ­re den enk­le løs­ning: Så vil­le det bi­drag, de ger­ne vil gi­ve til sam­fun­det, gå ind i de of­fent­li­ge kas­ser og ud igen via de­mo­kra­ti­ske be­slut­nin­ger. Det lig­ger jo ik­ke i kor­te­ne for ti­den," si­ger Han­ne Knudsen.

"Så det er sinds­sygt vig­tigt, at vi fin­der ud af en vel­fun­ge­ren­de mo­del for om­rå­det. Og vi kan ik­ke for­ven­te, at løs­nin­gen kom­mer fra fon­de­ne; på trods af at fon­de­ne jo selv er i fuld gang med at dis­ku­te­re, hvor­dan de und­går uhen­sigts­mæs­si­ge bi­virk­nin­ger. Det har de jo ik­ke hel­ler ik­ke in­ter­es­se i," si­ger hun:

"Men det er de of­fent­li­ge in­sti­tu­tio­ner, der skal ud­vik­le en form for ret­nings­linjer el­ler pej­le­mær­ker for, hvor­når sam­ar­bej­det er pen­ge­ne værd, og hvor­når fon­de­nes ind­fly­del­se be­gyn­der at tip­pe. Vi bli­ver nødt til at dis­ku­te­re, hvor­dan man som of­fent­lig in­sti­tu­tion i vel­færds­dan­mark ar­bej­der på en me­re li­ge­vær­dig re­la­tion med fondene."

Fak­ta: Ud­dan­nel­se og fol­ke­op­lys­ning i for­hold til an­dre formål

Be­vil­ge­de fonds­mid­ler i 2022 (mil­li­o­ner kroner)

Sund­heds­for­mål: 6.876
Ud­dan­nel­se og fol­ke­op­lys­nings­for­mål: 4.903
So­ci­a­le for­mål: 3.506
In­ter­na­tio­na­le hu­ma­ni­tæ­re for­mål: 3.036
Kul­tu­rel­le for­mål: 2.599
Na­tur-, kli­ma- og mil­jø­for­mål: 2.162
Er­hvervs- og re­gio­na­l­ud­vik­lings­for­mål: 1.155

Kil­de: Fon­de­nes Videnscenter/Danmarks Statistik

En pædagogisk og politisk magtfaktor

Og­så Lucas Co­ne, som er ad­junkt i pæ­da­go­gik ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, har ad­va­ret om, at fon­de­ne i dag ud­gør en til­ta­gen­de magt­fak­tor på skoleområdet.

”Fon­de­ne er i dag en kæm­pe pæ­da­go­gisk og po­li­tisk magt­fak­tor, hvor de i høj grad på­vir­ker sko­ler­nes prak­sis og pæ­da­go­gi­ske for­mål – og­så langt me­re end fon­de­ne selv si­ger, de gør,” sag­de Lucas Co­ne sid­ste år her i Fun­dats.

Kon­se­kven­ser­ne af fon­de­nes ind­fly­del­se på sko­le­om­rå­det er da og­så, som Han­ne Knud­sen på­pe­ger, et til­ba­ge­ven­den­de em­ne hos fon­de­ne selv. Li­fe Fon­dens di­rek­tør Ste­fan Her­mann har fle­re gan­ge talt of­fent­ligt om, at fon­de­ne ik­ke skal sæt­te ret­nin­gen for den dan­ske grund­sko­le, men ek­sem­pel­vis sam­ar­bej­de med kom­mu­ner om at un­der­støt­te sko­ler­ne i de­res strategier.

Han er dog grund­læg­gen­de ue­nig i, at fon­de­ne sæt­ter en ret­ning for skole­ud­vik­lin­gen, som ik­ke er de­mo­kra­tisk forankret.

"Vi vil jo ger­ne hjæl­pe læ­rer­ne med at bli­ve dyg­ti­ge­re og ele­ver­ne med at bli­ve end­nu me­re op­slugt af un­der­vis­nin­gen. Men vo­res am­bi­tion er jo ik­ke at dre­je kur­sen for sko­len. Vo­res am­bi­tion er at hjæl­pe sko­ler­ne med at hol­de fast på de løf­ter, som sko­ler­ne selv samt kom­mu­ner­ne og lov­gi­ver­ne har gi­vet," si­ger Ste­fan Hermann.

Han på­pe­ger og­så, at fon­de­nes støt­te til sko­le­om­rå­det er be­ske­den, når man sam­men­lig­ner med fol­ke­sko­lens bud­get på 60 mil­li­ar­der kroner.

"Fon­de­nes be­vil­lin­ger ud­gør jo me­get få pen­ge i for­hold til hvor sto­re be­løb, vi ta­ler om. Det skal man og­så ta­ge med, når man vur­de­rer fon­de­nes ind­fly­del­se," si­ger han.

Men fol­ke­sko­len fat­tes sta­dig pen­ge, og der er jo pro­jek­ter på na­tur­fags­om­rå­det, som bli­ver mu­lig­gjort med je­res be­vil­lin­ger, som sko­ler­ne ik­ke selv vil­le af­se mid­ler til.

"Det er rig­tigt. Men vi ta­ler jo lø­ben­de med læ­re­re, skole­le­de­re og po­li­ti­ke­re, så vi er i kon­takt med le­gi­ti­mi­tetsak­tø­rer­ne på om­rå­det. Det be­ty­der, at vi har en ret god føling med, hvad der be­ty­der no­get ude på sko­ler­ne," si­ger Ste­fan Hermann.

Han har tid­li­ge­re med­gi­vet, at fon­de­ne bi­dra­ger til en skævvrid­ning, ek­sem­pel­vis i ret­ning af na­tur­fag. Men, på­pe­ger han også:

"Hvis der var ta­le om en ren skævvrid­ning, vil­le man se fle­re læ­re­re og kom­mu­ner op­pri­o­ri­te­re na­tur­fag mar­kant på be­kost­ning af an­dre ting. Og det er der jo ik­ke no­get, der ty­der på – blandt an­det for­di vo­res for­løb er gra­tis. Så det ek­stra, vi som fon­de kan bi­dra­ge til på nog­le om­rå­der, ser ik­ke ud til at fjer­ne op­mærk­som­hed fra an­dre vig­ti­ge om­rå­der som in­klu­sion el­ler læseundervisning."

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer