Bør fondene komme de nedslidte folkeskoler til undsætning?

Mens folkeskolernes skrantende økonomi udløser opråb om nedslidte klasselokaler og ødelagte skolegårde, afviser de største fonde på skoleområdet af princip at uddele penge til vedligehold i skolerne. "Det ville give god mening, hvis fonde kunne understøtte drift og vedligehold," siger skoleforsker Andreas Rasch-Christensen.

Dan­sker­ne har op til som­mer­fe­ri­en kun­ne læ­se i me­di­er­ne, hvor­dan sko­ler lan­det over er pres­set på økonomien.

Over de se­ne­ste uger er det ble­vet dæk­ket in­tenst i me­di­er­ne, at fol­ke­sko­ler­ne des­pe­rat mang­ler pen­ge. Sær­ligt DR har om­talt ga­ben­de hul­ler i sko­le­bud­get­ter­ne og kon­se­kven­ser i form af neds­lid­te sko­le­lo­ka­ler, hul­le­de fod­bold­ba­ner og koldt vand i bru­ser­ne. I kom­mu­ner lan­det over er sko­le­bud­get­ter­ne så ned­b­ar­be­re­de, at sko­le­be­sty­rel­ser næg­ter at god­ken­de bud­get­ter­ne, lød det for ek­sem­pel, kort før sko­le­e­le­ver­ne gik på som­mer­fe­rie i juni.

I den for­bin­del­se er fon­de­nes ud­de­lin­ger til sko­le­om­rå­det igen kom­met i fo­kus, og fle­re me­di­er har om­talt, at fon­de­nes skoleud­de­lin­ger er ste­get be­ty­de­ligt over de se­ne­ste år.

I 2022, det se­ne­st op­gjor­te år, ud­del­te fon­de­ne mindst 469 mil­li­o­ner kro­ner til grund­sko­len i Dan­mark. En man­gedob­ling si­den 2018, hvor de sam­le­de do­na­tio­ner til grund­sko­len lå på 76 mil­li­o­ner kro­ner. I 2021 slog fon­de­nes skoleud­de­lin­ger re­kord med 794 mil­li­o­ner kroner.

Fon­de­nes ud­de­lin­ger har imid­ler­tid ik­ke me­get med be­ret­nin­ger­ne om neds­lid­te sko­ler at gø­re. Ty­pisk for fon­de­nes ud­de­lin­ger på sko­le­om­rå­det er nem­lig, at de er ret­tet mod sel­ve un­der­vis­nin­gen, mens de stør­ste fon­de prin­ci­pi­elt ik­ke ud­de­ler pen­ge til drift og bygningsvedligehold.

Fun­dats har der­for spurgt en ræk­ke ak­tø­rer på sko­le­om­rå­det, om der er et ar­gu­ment for, at de pen­ge­stær­ke fon­de i hø­je­re grad pri­o­ri­te­rer drift og ved­li­ge­hold, når de støt­ter grundskolen.

"Det kor­te svar er, at det vil­le gi­ve god me­ning, hvis fon­de kun­ne un­der­støt­te drift og ved­li­ge­hold. Det er jo rig­tigt, at sko­ler­ne blandt an­det mang­ler pen­ge til til­freds­stil­len­de fy­si­ske om­gi­vel­ser samt drift. Der er af­sat nog­le mid­ler til om­rå­det i re­ge­rin­gens kva­li­tets­pro­gram, men de kan hur­tigt få ben at gå på, for­di renove­rin­ger er dy­re," si­ger sko­le­for­sker An­dreas Rasch-Christensen.

Han er forsk­nings­chef ved Forsk­nings­cen­ter for pæ­da­go­gik og dan­nel­se på VIA Uni­ver­si­ty Col­le­ge og med­lem af fle­re mi­ni­ste­ri­el­le ud­valg og råd, blandt an­det Rå­det for børns læring.

Og så er han en af de 15 eks­per­ter i Sko­leø­ko­no­misk Forum, et ny­op­ret­tet eks­pert­pa­nel, der på ini­ti­a­tiv fra Dan­marks Læ­rer­for­e­ning skal kom­me med bud på løs­nin­ger på fol­ke­sko­ler­nes pres­se­de økonomi.

"Det er selvsagt un­der­vis­nin­gen og dens kva­li­tet, der bedst un­der­støt­ter ele­ver­nes fag­li­ge ud­vik­ling, dan­nel­se og triv­sel. Her er læ­rer­ne og de­res kva­li­fi­ka­tio­ner det mest be­tyd­nings­ful­de, ved vi fra forsk­nin­gen; men læ­rin­gen på­vir­kes af ele­ver­nes om­gi­vel­ser og der­med og­så af sko­ler­nes drift," si­ger An­dreas Rasch-Christensen.

Han pe­ger på, at en­kel­te fon­de i for­vej­en støt­ter pro­jek­ter som nye na­tur­fags­lo­ka­ler el­ler bed­re udeskolefaciliteter.

Helhedsorienteret skolestøtte

Hos Sko­le og For­æl­dre, or­ga­ni­sa­tio­nen for sko­le­be­sty­rel­ser i fol­ke­sko­ler­ne, for­tæl­ler lands­for­mand Ras­mus Edel­berg til­sva­ren­de, at fonds­støt­te til de fy­si­ske sko­le­ram­mer vil­le fal­de på et tørt sted.

"Det er klart, at det vil­le væ­re gavn­ligt, hvis man fra fon­de­nes si­de så me­re hel­heds­o­ri­en­te­ret på støt­ten til skole­un­der­vis­nin­gen," si­ger Ras­mus Edelberg.

"Vi op­le­ver, at sko­le­be­sty­rel­ser i he­le lan­det kla­ger over me­get stram øko­no­mi og svæ­re vil­kår, og det er vig­tigt og­så at ha­ve blik for de fy­si­ske ram­mer, selv om det di­dak­ti­ske og pæ­da­go­gi­ske ar­bej­de selv­føl­ge­lig fort­sat skal væ­re før­ste­pri­o­ri­tet," si­ger han.

Det vil­le gi­ve god me­ning, hvis fon­de kun­ne un­der­støt­te drift og vedligehold

An­dreas Ra­sch-Chri­sten­sen – forsk­nings­chef, Forsk­nings­cen­ter for pæ­da­go­gik og dan­nel­se på VIA Uni­ver­si­ty College

Blandt de mest ud­de­len­de fon­de på sko­le­om­rå­det fin­der man Li­fe Fon­den, som blev stif­tet af No­vo Nor­disk Fon­den i 2020.

Fon­den har som for­mål at høj­ne den na­tur­vi­den­ska­be­li­ge ud­dan­nel­se og forsk­ning og at styr­ke mo­ti­va­tion og in­ter­es­se for na­tur­vi­den­skab hos børn og un­ge. Det gør fon­den for­trins­vis gen­nem lands­dæk­ken­de un­der­vis­nings­for­løb på al­le klas­se­trin, som er ud­vik­let i sam­spil med sko­ler, virk­som­he­der og forsk­nings­in­sti­tu­tio­ner, og fon­den støt­ter og­så en ræk­ke an­dre al­men­nyt­ti­ge undervisningsformål.

Li­fe Fon­den ud­de­ler ik­ke pen­ge til ved­li­ge­hold el­ler til sko­ler­nes fy­si­ske ram­mer i al­min­de­lig­hed, men fon­den har op­ført re­gio­na­le og mo­bi­le la­bo­ra­to­ri­er, som den stil­ler til rå­dig­hed for de sko­ler, der del­ta­ger i fon­dens undervisningsforløb.

"Li­fe Fon­den blev blandt an­det etab­le­ret på bag­grund af, at sko­ler­ne ik­ke hav­de go­de nok fy­sik- og ke­mi­lo­ka­ler. Man kan jo ik­ke fi­nan­si­e­re nye ke­mi- og fy­sik­lo­ka­ler på al­le lan­dets 1.200 fol­ke­sko­ler. Der­for la­ve­de vi re­gio­na­le la­bo­ra­to­ri­er og mo­bi­le la­bo­ra­to­ri­er, så vi i prin­cip­pet kan nå ud til al­le ele­ver," for­tæl­ler di­rek­tør Ste­fan Hermann.

"På den må­de kom­pen­se­rer vi del­vist for det pro­blem, at sko­ler­ne mang­ler op­da­te­re­de lo­ka­ler," si­ger han.

Er der et ar­gu­ment for, at fon­de som je­res og­så ud­de­ler pen­ge til ge­ne­rel drift og ved­li­ge­hold i grundskolen?

"Jeg har og­så fulgt med i me­di­er­nes om­ta­ler af neds­lid­te sko­ler, og man kan jo ved selv­syn kon­sta­te­re på sko­ler lan­det over, at der er et pro­blem," si­ger Ste­fan Her­mann, som dog ik­ke i si­ne man­ge mø­der med blandt an­dre KL er ble­vet mødt med et kon­kret øn­ske om støt­te til vedligehold.

"Ik­ke der­med sagt, at det ik­ke er vig­tigt; men jeg erin­drer ik­ke, at det har væ­ret højt på dags­or­de­nen i di­a­lo­gen med kom­mu­ner­ne," si­ger han.

"Man kan og­så ven­de den om og si­ge, at hvis fon­de­ne støt­ter sko­ler­ne i no­get, de ger­ne vil gø­re i un­der­vis­nin­gen, så kan sko­ler­ne til­sva­ren­de bru­ge de spa­re­de pen­ge på drift og ved­li­ge­hold. Det af­gø­ren­de er na­tur­lig­vis den to­ta­le sum, sko­ler­ne har at gø­re godt med."

Skolemilliarden og den legende læring

Det er uvist, hvor­dan det tre­cif­re­de mil­li­onbe­løb, som fon­de­ne år­ligt ud­de­ler til grund­sko­len i Dan­mark, er for­delt. Re­ge­rin­gen har af­vist, at der er be­hov for en kort­læg­ning af fon­de­nes ud­de­lin­ger til sko­le­om­rå­det, selv om fle­re op­po­si­tions­par­ti­er ef­ter­ly­ser et over­blik over, hvad fonds­ud­de­lin­ger­ne er gå­et til.

Til­ba­ge i 2018 meld­te da­væ­ren­de un­der­vis­nings­mi­ni­ster Me­re­te Ri­isa­ger (LA) el­lers ud, at der var be­hov for en kort­læg­ning af fon­de­nes ud­de­lin­ger til fol­ke­sko­le­om­rå­det. Kort­læg­nin­gen blev dog al­drig en re­a­li­tet, ef­ter­som hen­des ef­ter­føl­ger på po­sten, Per­nil­le Ro­sen­krantz-Theil (S), valg­te at drop­pe den.

Si­den har blandt an­dre Li­be­ral Al­li­an­ce fast­holdt, at der er brug for en kort­læg­ning af ud­de­lin­ger­ne, men det af­vi­ste re­ge­rin­gen sid­ste år.

Jeg er in­ter­es­se­ret i, hvad fon­de og do­no­rer kan, og jeg sy­nes, det er op­lagt at ha­ve en di­a­log med dem, virk­som­he­der­ne og for­e­nings­li­vet om, hvor­dan de kan bi­dra­ge til folkeskolen

Mat­ti­as Tes­faye – bør­ne- og undervisningsminister

Blandt de pro­fi­le­re­de ek­semp­ler på fonds­støt­te­de sko­le­pro­jek­ter er Le­go Fon­den, som på fem år har brugt et tre­cif­ret mil­li­onbe­løb på at træk­ke le­gen­de læ­ring ind i fol­ke­sko­le­di­dak­tik­ken, og som er lyk­kes med at in­vol­ve­re tu­sind­vis af læ­re­re og pæ­da­go­ger så­vel som sko­ler, læ­rer­ud­dan­nel­ser og forsk­nings­in­sti­tu­tio­ner på tværs af lan­det, og som ak­tivt går i di­a­log med lan­dets sko­lepo­li­ti­ke­re. Ek­sem­pel­vis ved at in­vi­te­re Fol­ke­tin­gets Bør­ne- og Un­der­vis­nings­ud­valg på stu­di­e­tur til Bil­lund for at hø­re om fon­dens arbejde.

En an­den cen­tral spil­ler på sko­le­om­rå­det er No­vo Nor­disk Fon­den, som blandt an­det støt­ter sko­le-virk­som­heds­sam­ar­bej­der, der skal in­spi­re­re børn og un­ge til at sø­ge ud­dan­nel­se og job in­den for na­tur­vi­den­skab og tek­no­lo­gi, og som der­til fi­nan­si­e­rer ud­vik­ling af un­der­vis­nings­ma­te­ri­a­ler, ud­dan­nel­ses­forsk­ning og kom­pe­ten­ce­ud­vik­ling hos læ­re­re og pædagoger.

In­gen fra No­vo Nor­disk Fon­den har haft mu­lig­hed for at stil­le op til in­ter­view, men fon­den hen­vi­ser til, at Be­rith Bjørn­holm, som står for fon­dens så­kald­te Educa­tion & Out­reach-ak­ti­vi­te­ter, for ny­lig skrev i et de­bat­ind­læg i Al­tin­get, at fon­dens ar­bej­de på sko­le­om­rå­det fo­re­går i over­ens­stem­mel­se med den na­tio­na­le na­tur­fags­stra­te­gi og i tæt di­a­log med ak­tø­rer­ne på skoleområdet.

Hel­ler ik­ke den vel nok mest kend­te fonds­ud­de­ling til sko­le­om­rå­det, den så­kald­te Mær­sk-mil­li­ard, in­de­hol­der pen­ge til sko­ler­nes fy­si­ske ram­mer. Pen­ge­ne, som un­der an­pris­ning fra da­væ­ren­de stats­mi­ni­ster Hel­le Thor­ning-Sch­midt (S) blev be­vil­get af A.P. Møl­ler Fon­den for snart 11 år si­den, var øre­mær­ket til ef­ter­ud­dan­nel­se in­den for "al­le fag­li­ge og pæ­da­go­gi­ske om­rå­der i folkeskolen".

Tesfaye: Oplagt at have en dialog

A.P. Møl­ler Fon­den øn­sker ik­ke at for­hol­de sig til spørgs­må­let om, hvor­vidt fon­de­ne i hø­je­re grad bur­de pri­o­ri­te­re drift og ved­li­ge­hold i grundskolen.

"Tak for mu­lig­he­den. Det er ik­ke en de­bat, som fon­den har en kom­men­tar til," skri­ver se­kre­ta­ri­ats­chef Tho­mas Wo­h­lert, som i øv­rigt op­ly­ser, at sko­le­mil­li­ar­den nu er fuldt ud­mønt­et og iføl­ge A.P. Møl­ler Fon­dens egen ny­li­ge op­gø­rel­se er gå­et til ef­ter- og vi­de­reud­dan­nel­se af læ­re­re, pæ­da­go­ger og skoleledere.

Fun­dats har og­så spurgt bør­ne- og un­der­vis­nings­mi­ni­ster Mat­ti­as Tes­faye (S), om han ser en idé i, at de pen­ge­stær­ke fon­de i hø­je­re grad pri­o­ri­te­rer drift og ved­li­ge­hold, når de støt­ter grundskolen.

Det har ik­ke væ­ret mu­ligt at få et in­ter­view med Mat­ti­as Tes­faye, og mi­ni­ste­ri­et hen­vi­ser i ste­det til et tid­li­ge­re svar til Fun­dats, hvori mi­ni­ste­ren for­tæl­ler, at han er tak­nem­me­lig for fon­de­nes bi­drag til un­der­vis­nings­sy­ste­met, men at "det ik­ke skal væ­re så­dan, at det af­hæn­ger af pri­va­te virk­som­he­der, om vo­res børn får en or­dent­lig bog, når de star­ter i skole."

"Jeg er in­ter­es­se­ret i, hvad fon­de og do­no­rer kan, og jeg sy­nes, det er op­lagt at ha­ve en di­a­log med dem, virk­som­he­der­ne og for­e­nings­li­vet om, hvor­dan de kan bi­dra­ge til fol­ke­sko­len," ly­der det fra Mat­ti­as Tesfaye.

Falder uden for filantropisk strategi

Blandt de stør­re filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger, som har fo­kus på sko­lebør­ne­nes fy­si­ske ram­mer, er Re­al­da­nia, som i fle­re år har haft sko­ler­nes in­de­kli­ma på dagsordenen.

"Grun­den til, at vi har valgt at be­skæf­ti­ge os med in­de­kli­ma i fol­ke­sko­ler­ne er, at Re­al­da­nia ar­bej­der med, hvor­dan de fy­si­ske ram­mer un­der­støt­ter vo­res livskva­li­tet. In­de­kli­ma er vig­tigt for børns triv­sel og læ­ring, og un­der­sø­gel­ser har vist, at der i en del sko­ler er ud­for­drin­ger med in­de­kli­ma­et," si­ger Len­nie Clau­sen, pro­gram­chef i Realdania.

"Vo­res ud­gangs­punkt for ind­sat­sen var, at in­de­kli­ma­et of­te var en over­set ud­for­dring, og vi øn­ske­de at fin­de de fy­si­ske ste­der, hvor vi kun­ne gø­re en for­skel. Det vi­ste sig at væ­re i bør­ne­væ­rel­set og i klas­se­væ­rel­set. Det var der­for ik­ke i sig selv et til­valg af fol­ke­sko­len – det var et til­valg af at vil­le ar­bej­de med at for­bed­re in­de­kli­ma­et i de ram­mer, som vo­res børn og de voks­ne, der un­der­vi­ser dem, op­hol­der sig i," si­ger han.

Re­al­da­nia vil dog hel­ler ik­ke støt­te drift og ved­li­ge­hold i fol­ke­sko­ler­ne di­rek­te. I ste­det har for­e­nin­gen sam­ar­bej­det med 22 kom­mu­ner om in­de­kli­ma­pla­ner, så­le­des at kom­mu­ner­ne kun­ne få et over­blik over til­stan­den i de­res sko­le­byg­nin­ger og even­tu­elt pri­o­ri­te­re in­de­kli­ma i de­res eg­ne renove­rings­ind­sat­ser og lø­ben­de drifts- og vedligeholdelsesplaner.

"Der er rig­tig man­ge sko­ler, der i dis­se år står over for at skul­le renove­res. Der­for var det for os en op­lagt op­ga­ve at gå ind for at støt­te kom­mu­ner­ne i at iden­ti­fi­ce­re pro­ble­mer­ne og fin­de go­de in­de­kli­ma­løs­nin­ger. Men drift og ved­li­ge­hold af fol­ke­sko­ler­ne fal­der uden for vo­res filan­tro­pi­ske stra­te­gi,” si­ger Len­nie Clausen.

En offentlig basisopgave

Fon­de­nes skoleud­de­lin­ger har i den se­ne­ste tid genan­tændt den man­ge­åri­ge de­bat om fon­de­nes ind­fly­del­se på sko­le­om­rå­det. For­ske­re og po­li­ti­ke­re har ik­ke mindst pro­ble­ma­ti­se­ret, at fon­de­ne med de­res sto­re ud­de­lin­ger kan bli­ve for sty­ren­de for sko­lens ret­ning, sø­sæt­te pro­jek­ter og læ­rings­for­løb, der ik­ke er for­ank­ret i de­mo­kra­ti­ske be­slut­nin­ger, og med­vir­ke til at ska­be en skævvrid­ning, of­test i ret­ning af na­tur­fag og teknik.

Iføl­ge Ste­fan Her­mann er det til­sva­ren­de en prekær sag, hvis fon­de­ne over­ta­ger de­le af fi­nan­si­e­rin­gen af den kom­mu­na­le op­ga­ve med drift og vedligehold.

"Hvis fon­de ud­de­ler pen­ge til ved­li­ge­hold, så er man in­de og over­ta­ge en of­fent­lig ba­sis­op­ga­ve. Det kun­ne væ­re end­nu me­re sår­bart for kri­tik, hvis sko­le­toilet­ter­nes sta­tus ek­sem­pel­vis af­hæn­ger af pen­ge fra fon­de," si­ger han.

Ser du det som et prin­ci­pi­elt pro­blem, hvis fon­de fi­nan­si­e­rer en kom­mu­nal op­ga­ve som ved­li­ge­hold på skolerne?

"Ik­ke en stør­re prin­ci­pi­el pro­blem­stil­ling end på an­dre om­rå­der. Men det vil nok væ­re me­re frem­med for man­ge fon­de at gø­re; med min­dre de har en fun­dats, der hand­ler om at bi­dra­ge til at sik­re den kon­ti­nu­er­li­ge for­ny­el­se og kva­li­tet af in­de­kli­ma og byg­nin­ger. For fon­de med fo­kus på ar­ki­tek­tur, in­de­kli­ma og byg­nings­arv kan ved­li­ge­hol­del­ses­e­le­men­tet mu­lig­vis væ­re ak­tu­elt, mens en fond som vo­res har fo­kus på det na­tur­fags­di­dak­ti­ske," si­ger Ste­fan Hermann.

På Forsk­nings­cen­ter for pæ­da­go­gik og dan­nel­se er An­dreas Ra­sch-Chri­sten­sen enig i, at fonds­ud­de­lin­ger til for­mål udenom un­der­vis­nin­gen rej­ser et prin­ci­pi­elt spørgsmål.

"Jeg kan godt for­stå, at man hos man­ge fon­de spør­ger, hvor­for man skal støt­te no­get, som klart bur­de kla­res med of­fent­li­ge mid­ler," si­ger han.

Han pe­ger som et an­det ek­sem­pel på, at nog­le sko­ler har haft ud­for­drin­ger med at få brugt pen­ge­ne fra A.P. Møl­ler Fon­dens sko­le­mil­li­ard, for­di læ­rer­nes ef­ter­ud­dan­nel­ses­for­løb ud­lø­ser vikarudgifter.

"Der er vi jo i en gråzo­ne, for er det så fon­dens op­ga­ve at un­der­støt­te den dag­li­ge drift, sam­ti­dig med at man gi­ver pen­ge til det fag­li­ge? Det er et di­lem­ma, som nok kræ­ver en tæt di­a­log med kom­mu­ner­ne for at sik­re, at fonds­mid­ler­ne får den rig­ti­ge ef­fekt," si­ger An­dreas Rasch-Christensen.

Men, til­fø­jer han:

"Uden at gø­re mig klog på fonds­stra­te­gi­er, så er go­de lo­ka­ler jo og­så en må­de at sæt­te et fy­sisk og syn­ligt af­tryk som fond. Men det skal tæn­kes sam­men med de pæ­da­go­gi­ske for­mål og mis­sio­ner. Hvis man som fond og­så går ind og støt­ter ved­li­ge­hold af byg­nin­ger di­rek­te, så er det og­så vig­tigt at ha­ve de pæ­da­go­gi­ske am­bi­tio­ner og vi­sio­ner med in­de i billedet."

KL: Skal besluttes lokalt

Fun­dats har og­så spurgt KL, om man fra kom­mu­ner­nes si­de har et øn­ske om, at fon­de­ne i hø­je­re grad pri­o­ri­te­rer drift og ved­li­ge­hold, når de støt­ter grundskolen.

Jeg kan godt for­stå, at man hos man­ge fon­de spør­ger, hvor­for man skal støt­te no­get, som klart bur­de kla­res med of­fent­li­ge midler

An­dreas Ra­sch-Chri­sten­sen – forsk­nings­chef, Forsk­nings­cen­ter for pæ­da­go­gik og dan­nel­se på VIA Uni­ver­si­ty College

På grund af som­mer­fe­rie har in­gen fra KL mu­lig­hed for at stil­le op til in­ter­view, men Pe­ter Pan­nu­la Toft, børn- og sko­le­chef i KL, skri­ver i en email:

”I KL sy­nes vi, at der skal ly­de en tak til de fon­de, der ger­ne vil bi­dra­ge og ta­ge sam­funds­ansvar. Kom­mu­ner­ne har et godt sam­ar­bej­de med fon­de og op­le­ver en kon­struk­tiv di­a­log om, hvor­dan vi sam­men kan ud­vik­le folkeskolen."

"Det er lo­kalt, at man be­slut­ter, hvad der er bedst for den en­kel­te sko­le, og det er der­for og­så her, at drøf­tel­sen om, hvor­dan mid­ler fra fon­de kan ind­gå, lig­ger bedst. Det er dog vig­tigt, at fon­de­nes bi­drag sker med sko­lens ker­ne­op­ga­ve for øje, og vi op­le­ver hel­dig­vis, at fon­de­ne er me­get in­ter­es­se­re­de i at un­der­støt­te de lo­ka­le øn­sker og kom­mu­ner­nes ar­bej­de for at ska­be en fol­ke­sko­le, der kan me­re for fle­re,” skri­ver Pe­ter Pan­nu­la Toft.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer