Det er blevet nemmere at uddele og investere bæredygtigt

Antallet af relevante forskningsprojekter inden for bæredygtighedsagendaen stiger, og samtidig fokuserer stadig flere kapitalforvaltere på bæredygtighed, oplever bestyrelsesforkvinde i Carlsbergfondet Majken Schultz. Bæredygtighedsekspert Tania Ellis mener, at i tider med stigende bundlinjefokus i både virksomheder og i den offentlige sektor kan fondenes ’tålmodige penge’ gøre en afgørende forskel i løsningen af store samfundsudfordringer.

Hvor­dan der skal navi­ge­res i for­hold til bæ­re­dyg­tig­hed fyl­der me­re og me­re i fonds­sek­to­ren - og em­net er på agen­da­en på 2022-ud­ga­ven af kon­fe­ren­cen Fon­de­nes Dag.

’Bæ­re­dyg­tig­hed’ er ble­vet ét af de ord, den dan­ske fonds­sek­tor an­no 2022 er al­ler­mest glad for, når sek­to­rens ak­tø­rer be­skri­ver, hvad de ger­ne vil fo­ku­se­re på i de­res stra­te­gi­er, in­ve­ste­rin­ger og uddelinger.

Og der­for er det hel­ler ik­ke no­gen stor over­ra­skel­se, at net­op ’Fon­de og bæ­re­dyg­tig­hed’ er over­skrif­ten for den år­ligt til­ba­ge­ven­den­de kon­fe­ren­ce Fon­de­nes Dag i In­du­stri­ens Hus i Kø­ben­havn på fre­dag den 30. september.

“Fon­de­ne og de­res sta­ke­hol­de­re har – som al­le an­dre – bæ­re­dyg­tig­heds­a­gen­da­en tæt på sig og skal navi­ge­re i det. Hvad er fon­de­nes rol­le, mu­lig­he­der og be­græns­nin­ger, og hvil­ke sta­ke­hol­der-in­ter­es­ser bør man væ­re op­mærk­som på?”

Så­dan ly­der det blandt an­det i op­læg­get til Fon­de­nes Dag, der ar­ran­ge­res af Dansk In­du­stri, Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School, Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter, Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Be­sty­rel­ses­for­e­nin­gen og Ko­mi­te­en for God Fondsledelse.

Blandt op­lægs­hol­der­ne på kon­fe­ren­cen er be­sty­rel­ses­for­kvin­de i Carls­berg­fon­det Ma­j­ken Schultz.

Over for Fun­dats læg­ger Ma­j­ken Schultz ik­ke skjul på, at bæ­re­dyg­tig­hed læn­ge har haft en frem­træ­den­de plads på dags­or­de­nen i Dan­marks æld­ste er­hvervs­dri­ven­de fond, hvor hun sat­te sig for bor­den­den for ni må­ne­der siden.

”Bæ­re­dyg­tig­hed står me­get højt på vo­res agen­da – og har fak­tisk al­tid gjort det. Hvis man tæn­ker bæ­re­dyg­tig­hed i en Gro Har­lem Brundt­land­sk for­stand, er den bæ­re­dyg­ti­ge må­de at age­re på en vig­tig del af fon­dens og bryg­ge­ri­ets hi­sto­ri­ske ud­gangs­punkt,” si­ger Ma­j­ken Schultz.

Mere forskning at vælge imellem

CBS-pro­fes­soren me­ner, at pa­ral­lelt med, at ar­bej­det med bæ­re­dyg­tig­hed i Carls­berg­fon­det år for år er be­gyndt fyl­de me­re og me­re, er det sam­ti­dig, som hun ud­tryk­ker det, ”på nog­le om­rå­der ble­vet nemmere”.

”In­den for ud­de­lings­om­rå­det er der kom­met fle­re re­le­van­te forsk­nings­pro­jek­ter at væl­ge imel­lem, for­di for­sker­nes op­mærk­som­hed på kli­ma, mil­jø og di­ver­si­tet er vok­set. Og når det gæl­der va­re­ta­gel­se af in­ve­ste­rin­ger, er der nu langt fle­re po­r­te­føl­je­ma­na­gers, der ar­bej­der be­vidst med bæ­re­dyg­tig­hed og im­pact-in­ve­ste­rin­ger. Der er sim­pelt­hen fle­re om bud­det nu,” si­ger Ma­j­ken Schultz.

In­den for ud­de­lings­om­rå­det er der kom­met fle­re re­le­van­te forsk­nings­pro­jek­ter at væl­ge imel­lem, for­di for­sker­nes op­mærk­som­hed på kli­ma, mil­jø og di­ver­si­tet er vokset

Ma­j­ken Schultz – Be­sty­rel­ses­for­kvin­de, Carlsbergfondet

På an­dre om­rå­der er bæ­re­dyg­tig­heds­ar­bej­det i Carls­berg­fon­dets be­sty­rel­ses­lo­ka­le ble­vet me­re ud­for­dren­de, kon­sta­te­rer Ma­j­ken Schultz:

”Det gæl­der for ek­sem­pel med vo­res ejen­dom­me. Vi bru­ger helt enor­me sum­mer på at kli­ma­sik­re nog­le af de sto­re ejen­dom­me, vi har, og det er of­te svært for os at af­gø­re, hvor vi skal sæt­te ind, og hvad vi skal vi­de om bæ­re­dyg­ti­ge ma­te­ri­a­ler for at kun­ne træf­fe be­slut­nin­ger. På dét felt er vi slet ik­ke i mål end­nu, og her skal vi fin­de no­gen, der kan hjæl­pe os i be­sty­rel­sen,” si­ger Ma­j­ken Schultz.

Fire indsatsområder

Carls­berg­fon­dets be­sty­rel­ses­for­kvin­de me­ner, at når fon­de og virk­som­he­der an­no 2022 ta­ler om bæ­re­dyg­tig­hed, er det for de fle­ste sær­ligt kli­ma­for­an­drin­ger og mil­jø­mæs­sig bæ­re­dyg­tig­hed, der er i fokus.

I Carls­berg­fon­det er der de­fi­ne­ret fi­re ind­sats­om­rå­der, hvor bæ­re­dyg­tig­heds­spørgs­må­let er re­le­vant: Det gæl­der fon­dens ud­de­lin­ger, in­ve­ste­rin­ger, ejen­dom­me og i re­la­tion til ejer­ska­bet af Carlsberg-gruppen.

Man kom­mer ik­ke til at se os gø­re li­ge­som for ek­sem­pel No­vo Nor­disk Fon­den, hvor der bli­ver la­vet spe­ci­fik­ke calls på be­stem­te forskningsområder

Ma­j­ken Schultz – Be­sty­rel­ses­for­kvin­de, Carlsbergfondet

Når det hand­ler om bæ­re­dyg­tig­hed i re­la­tion til ud­de­lin­ger, un­der­stre­ger Ma­j­ken Schultz, at Carls­berg­fon­det er en ’bot­tom up-uddelingsfond’.

”Vi er sat i ver­den for at støt­te den vi­sio­næ­re og fri grund­forsk­ning og la­ver ik­ke te­ma­ti­se­re­de calls li­ge­som de fle­ste af vo­res kol­le­ger, og det hol­der vi fast i. Man kom­mer ik­ke til at se os gø­re li­ge­som for ek­sem­pel No­vo Nor­disk Fon­den, hvor der bli­ver la­vet spe­ci­fik­ke calls på be­stem­te forsk­nings­om­rå­der. I Carls­berg­fon­det me­ner vi, det gi­ver os den for­del, at vi kun støt­ter pro­jek­ter, som for­sker­ne rent fak­tisk er en­ga­ge­re­de i,” si­ger hun og fortsætter:

”Vi har i vo­res stra­te­gi be­slut­tet at sat­se på blandt an­det di­ver­si­tet og bæ­re­dyg­tig­hed, og det be­ty­der, at vi i høj grad, men ik­ke kun, vil kig­ge på forsk­ning in­den for de om­rå­der, når vi væl­ger de pro­jek­ter, vi øn­sker at støt­te. Og i prak­sis er det in­tet pro­blem at fin­de spæn­den­de bæ­re­dyg­tig­heds­pro­jek­ter, vi kan støt­te. Rig­tig man­ge for­ske­re er op­ta­get af kli­ma­for­an­drin­ger – for ek­sem­pel kan jeg på CBS se, at cir­ka 50 pro­cent af de nye pro­jek­ter på mit in­sti­tut i dis­se år hand­ler om kli­ma­for­an­drin­ger i én el­ler an­den form,” si­ger Ma­j­ken Schultz.

I for­hold til Carls­berg­fon­dets in­ve­ste­rin­ger, blev grund­ste­ne­ne til bæ­re­dyg­tig­hed­s­tan­ke­gan­gen iføl­ge Ma­j­ken Schultz lagt un­der Flem­m­ing Be­sen­ba­cher, der sad i for­mands­sto­len ind­til ud­gan­gen af 2021.

”Min for­gæn­gers sto­re in­ter­es­se for blandt an­det vand og ver­dens­mål har gjort, at vi i fon­den har ar­bej­det med bæ­re­dyg­tig­hed i fle­re år på in­ve­ste­rings­si­den. Det har ud­mønt­et sig i en in­ve­ste­rings­stra­te­gi, der blandt an­det sæt­ter ret­ning for val­get af po­r­te­føl­je­for­val­te­re samt præ­ci­se kri­te­ri­er og ESG-mål­sæt­nin­ger, de skal ar­bej­de ud fra,” for­kla­rer Ma­j­ken Schultz.

Vil sikre ejendomme for eftertiden

Når Ma­j­ken Schultz ta­ler om bæ­re­dyg­tig­hed i re­la­tion til fon­dens ejen­dom­me, er det med over­skrif­ten ’Kul­tu­rel bæredygtighed’.

”Vi bru­ger rig­tig man­ge pen­ge på vo­res ejen­dom­me blandt an­det med hen­syn­ta­gen til kom­men­de ge­ne­ra­tio­ner. Det er en del af det, vi kal­der kul­tu­rel bæ­re­dyg­tig­hed, og her ta­ger vi vo­res for­plig­tel­ser til at sik­re ejen­dom­me­ne for ef­ter­ti­den på en bæ­re­dyg­tig må­de me­get al­vor­ligt. Vi har blandt an­det brugt et tre­cif­ret mil­li­onbe­løb på en gen­nem­gri­ben­de re­stau­re­ring af J.C. Ja­cob­sen og hans hu­stru Lau­ras pri­va­te vil­la, der nu fun­ge­rer som Carls­berg Aka­de­mi,” næv­ner hun.

Det er en del af fon­dens en­ga­ge­re­de ejer­skabspo­li­tik at gå op i bæ­re­dyg­tig­heds­stra­te­gi­en for bryggeriet

Ma­j­ken Schultz – Be­sty­rel­ses­for­kvin­de, Carlsbergfondet

Den klart stør­ste del af Carls­berg­fon­dets ind­tæg­ter stam­mer fra ud­byt­tet af fon­dens ak­tier i Carls­berg A/S, og Ma­j­ken Schultz er som fon­dens for­mand sam­ti­dig næst­for­mand i sel­skabs­be­sty­rel­sen. Og­så, når det gæl­der fon­dens ejer­skab af Carls­berg, er bæ­re­dyg­tig­heds­fo­kus es­sen­ti­elt, un­der­stre­ger hun.

”I A/S-be­sty­rel­sen har vi net­op skær­pet bæ­re­dyg­tig­heds­stra­te­gi­en med præ­ci­se­re­de mål­sæt­nin­ger frem mod 2030 og 2040 in­den for seks for­skel­li­ge ind­sats­om­rå­der – al­le sam­men om­rå­der, vi som fond selv­føl­ge­lig og­så er me­get op­ta­get af. Det er en del af fon­dens en­ga­ge­re­de ejer­skabspo­li­tik at gå op i bæ­re­dyg­tig­heds­stra­te­gi­en for bryg­ge­ri­et,” si­ger Ma­j­ken Schultz.

Lægger pres på beslutningstagere

Bæ­re­dyg­tig­hed står og­så højt på dags­or­de­nen i den in­ter­na­tio­na­le kli­ma­fond KR Fo­un­da­tion, der blev stif­tet i 2014 af Vil­lum Fon­den og ef­ter­kom­me­re af Vil­lum Kann Ras­mus­sen med fo­kus på de grund­læg­gen­de år­sa­ger til klimaforandringerne.

Fak­tisk er bæ­re­dyg­tig­hed iføl­ge di­rek­tør Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen sel­ve om­drej­nings­punk­tet for KR Fo­un­da­tions ar­bej­de i en kli­ma- og mil­jø­mæs­sig forstand.

”Kli­ma- og mil­jø­mæs­sig bæ­re­dyg­tig­hed be­ty­der for os, at sam­fun­det hol­der sig in­den for de pla­ne­tæ­re græn­ser. Det in­de­bæ­rer blandt an­det en dra­stisk og hur­tig re­duk­tion af ud­s­lip­pet af driv­hus­gas­ser – på linje med Pa­ris-af­ta­lens mål om at be­græn­se den glo­ba­le op­varm­ning til 1,5 gra­der i det her år­hund­re­de. Vi be­trag­ter kli­ma­kri­sen som en be­slut­nings­kri­se i sam­fun­det. Vi har al­le­re­de tek­no­lo­gi­er­ne og res­sour­cer­ne til at om­stil­le sam­fun­det, men vi træf­fer ik­ke de rig­ti­ge be­slut­nin­ger hur­tigt nok. Der­for støt­ter vi pro­jek­ter, der læg­ger pres på be­slut­nings­ta­ge­re – for ek­sem­pel po­li­ti­ke­re og in­ve­sto­rer – for at øge am­bi­tio­ner­ne,” si­ger Bri­an Val­b­jørn Sørensen.

Kli­ma- og mil­jø­mæs­sig bæ­re­dyg­tig­hed be­ty­der for os, at sam­fun­det hol­der sig in­den for de pla­ne­tæ­re grænser

Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen – Di­rek­tør, KR Foundation

I for­læn­gel­se af mis­sio­nen om at adres­se­re de grund­læg­gen­de år­sa­ger til kli­ma­for­an­drin­ger er ét af KR Fo­un­da­tions pro­gra­m­om­rå­der fo­ku­se­ret på fi­nan­si­e­rin­gen af fos­si­le sel­ska­ber og pro­jek­ter. Her øn­sker fon­den at med­vir­ke til, at sta­ter, ban­ker og an­dre sto­re fi­nan­si­el­le ak­tø­rer stop­per med at fi­nan­si­e­re nye pro­jek­ter, der træk­ker olie, gas og kul op fra undergrunden.

”Et ek­sem­pel på en or­ga­ni­sa­tion, KR Fo­un­da­tion har støt­tet i dét pro­gra­m­om­rå­de, er den bri­ti­ske tæn­ket­ank Car­bon Tra­ck­er. Den la­ver ana­ly­ser af, hvil­ke kli­ma­kon­se­kven­ser for­skel­li­ge in­ve­ste­rin­ger har, og hvil­ke ri­si­ci, der er for­bun­det til dem. Det er folk, der selv har ar­bej­det man­ge år i den fi­nan­si­el­le sek­tor, og som der­for kan ta­le di­rek­te til in­ve­sto­rer og ak­tio­næ­rer og frem­me for­tæl­lin­gen om, hvor­for det er en rig­tig god idé at træk­ke si­ne pen­ge ud af de fos­si­le brænds­ler,” for­kla­rer Bri­an Val­b­jørn Sørensen.

I et an­det pro­gra­m­om­rå­de har KR Fo­un­da­tion fo­kus på re­k­la­me­bran­chens kli­maansvar. Her støt­ter fon­den blandt an­dre or­ga­ni­sa­tio­nen In­flu­en­ce­Map, der kort­læg­ger olie­sel­ska­ber og an­dre virk­som­he­ders gre­enwas­hing og lobbyaktiviteter.

”Fæl­lesnæv­ne­ren for de pro­jek­ter og or­ga­ni­sa­tio­ner, vi støt­ter, er, at de har et skar­pt blik for, hvor­dan man ska­ber sy­ste­mi­ske for­an­drin­ger og of­te er i en unik po­si­tion til at nå de men­ne­sker, der kan skub­be på for, at den for­an­dring sker,” si­ger Bri­an Val­b­jørn Sørensen.

Bør gå ind i aktive partnerskaber

Bæ­re­dyg­tig­hed­s­eks­pert Ta­nia El­lis, der er stif­ter af og di­rek­tør i The So­ci­al Bu­si­ness Com­pa­ny, har i 19 år blandt an­det rå­d­gi­vet og un­der­vist virk­som­he­der og or­ga­ni­sa­tio­ner i, hvor­dan de skal for­sø­ge at ska­be vær­di for bå­de sam­fund og bund­linje – det, hun kal­der kryds­fel­tet mel­lem at tje­ne godt og gø­re godt.

Ta­nia El­lis er for­fat­ter til én af de før­ste bø­ger om so­ci­al in­nova­tion, ‘De Nye Pio­ne­rer – om so­ci­a­le in­nova­tø­rer, der ska­ber vækst, vær­di og en bed­re ver­den’, som ud­kom i Dan­mark i 2006 og in­ter­na­tio­nalt fi­re år se­ne­re. Når Ta­nia El­lis kig­ger på fon­de­nes bæ­re­dyg­tig­heds­fo­kus i re­la­tion til ud­de­lin­ger, me­ner hun, at fon­de­ne bør tæn­ke me­re over, hvad der kan ha­ve en ef­fekt bå­de på kort sigt og på langt sigt.

”Vil de gø­re en for­skel på bæ­re­dyg­tig­heds­a­gen­da­en, kan de blandt an­det ka­ta­ly­tisk prø­ve at adres­se­re nog­le af ho­ved­år­sa­ger­ne til de ud­for­drin­ger og be­hov, vi li­ge nu står med i sam­fun­det. Det­te vil of­te kræ­ve me­re af fon­den end en do­na­tion, for ek­sem­pel i form af en­ga­ge­ment i ak­ti­ve part­ner­ska­ber med fle­re ak­tø­rer fra øko­sy­ste­met om­kring det kon­kre­te be­hov el­ler sam­funds­ud­for­dring,” si­ger Ta­nia Ellis.

Det vil gi­ve fon­de­ne utro­lig me­get tro­vær­dig­hed, hvis de­res for­mål og fun­dats i end­nu hø­je­re grad be­gyn­der at bli­ve af­spej­let i den må­de, de væl­ger at in­ve­ste­re på

Ta­nia El­lis – Bæ­re­dyg­tig­hed­s­eks­pert, for­fat­ter og di­rek­tør, The So­ci­al Bu­si­ness Company

Der er og­så plads til nytænk­ning i må­den, fon­de­ne for­val­ter de­res in­ve­ste­rin­ger på, me­ner hun.

”Det vil gi­ve fon­de­ne utro­lig me­get tro­vær­dig­hed, hvis de­res for­mål og fun­dats i end­nu hø­je­re grad be­gyn­der at bli­ve af­spej­let i den må­de, de væl­ger at in­ve­ste­re på. De kan ta­ge et me­re ak­tivt ejer­skab og der­i­gen­nem på­vir­ke blandt an­det bæ­re­dyg­tig­heds­a­gen­da­en, og er­fa­rin­ger­ne fra de se­ne­re år er, at hvis du vil ha­ve det bedst mu­li­ge af­kast, skal du net­op in­ve­ste­re an­svar­ligt og bæ­re­dyg­tigt. Det er ik­ke læn­ge­re hin­an­dens mod­sæt­nin­ger, men der­i­mod hin­an­dens for­ud­sæt­nin­ger,” fast­slår Ta­nia Ellis.

Kan gøre forskel med tålmodige penge

Fon­de­nes bed­ste mu­lig­hed for at kun­ne gø­re en af­gø­ren­de for­skel in­den for bæ­re­dyg­tig­heds­a­gen­da­en hæn­ger snæ­vert sam­men med den tå­l­mo­dig­hed, som de kan til­la­de sig at ha­ve i mod­sæt­ning til pri­va­te virk­som­he­der og of­fent­li­ge partnere.

”Når vi ta­ler bæ­re­dyg­tig­hed og re­ge­ne­ra­ti­ve løs­nin­ger, er det of­te no­get, der kræ­ver et langt, sejt træk, og dér kom­mer de kom­merci­el­le virk­som­he­der tit til kort, for­di de lig­ger un­der for bund­linje­tænk­ning og skal le­ve­re en so­lid bu­si­ness ca­se med et kort­sig­tet af­kast. Der­for har fon­de­ne en sær­lig mu­lig­hed for at gø­re en for­skel med ud­de­lin­ger af mid­ler til lang­sig­te­de pro­jek­ter. Fon­de­ne har tå­l­mo­di­ge pen­ge, og hvis der er no­get, vi har brug for, er det li­ge præ­cis tå­l­mo­di­ge pen­ge for at lø­se nog­le af de sto­re sam­funds­ud­for­drin­ger, vi står over for,” si­ger Ta­nia Ellis.

Ef­ter­hån­den bli­ver den of­fent­li­ge sek­tor me­re og me­re dre­vet som en virk­som­hed med bund­linje­tænk­ning, per­for­man­ce-kul­tur og utå­l­mo­dig­hed, så og­så her kan fon­de­ne vir­ke­lig spil­le en be­tyd­nings­fuld rolle

Ta­nia El­lis – Bæ­re­dyg­tig­hed­s­eks­pert, for­fat­ter og di­rek­tør, The So­ci­al Bu­si­ness Company

Hun me­ner, at fon­de­ne kan ind­ta­ge rol­len som igang­sæt­ter af ’R&D Labs’ (Re­search & De­ve­l­op­ment Labs), hvor nog­le af sek­to­rens tå­l­mo­di­ge pen­ge bli­ver ka­na­li­se­ret ud på ukendt ter­ri­to­ri­um for at prø­ve nye løs­nin­ger af som tæt al­li­an­ce­part­ner med virk­som­he­der og or­ga­ni­sa­tio­ner, men og­så i sam­ar­bej­der med den of­fent­li­ge sektor.

”Ef­ter­hån­den bli­ver den of­fent­li­ge sek­tor me­re og me­re dre­vet som en virk­som­hed med bund­linje­tænk­ning, per­for­man­ce-kul­tur og utå­l­mo­dig­hed, så og­så her kan fon­de­ne vir­ke­lig spil­le en be­tyd­nings­fuld rol­le i for­hold til at sky­de pen­ge ind i lang­sig­te­de, bæ­re­dyg­ti­ge pro­jek­ter i kom­mu­ner­ne, for ek­sem­pel som in­ve­stor i so­ci­a­le og grøn­ne ob­liga­tio­ner, so­ci­al and gre­en im­pact bonds,” si­ger Ta­nia Ellis.

- Hvor­dan sik­rer le­del­ser­ne og be­sty­rel­ser­ne i fon­de­ne sig, at de­res ind­sat­ser gør en re­el for­skel in­den­for bæ­re­dyg­tig­hed og ik­ke ba­re bli­ver fi­ne ord i skå­l­ta­ler og årsrapporter?

”Når man som fond el­ler virk­som­hed tæn­ker bæ­re­dyg­tig­hed og an­svar­lig­hed ind som en del af for­ret­nin­gen for at kun­ne for­ny sin li­cen­se to ope­ra­te, er det enormt vig­tigt, at man pri­o­ri­te­rer at må­le ef­fek­ten af det, man gør. Der er kom­met man­ge må­le­in­stru­men­ter, som kan bru­ges til at må­le på im­pact in­den for bå­de det so­ci­a­le og mil­jø­mæs­si­ge, og de in­stru­men­ter kan fon­de­ne an­ven­de til at syn­lig­gø­re ef­fek­ten af de­res do­na­tio­ner,” si­ger Ta­nia Ellis.

Fon­de­ne skal sam­ti­dig væ­re op­mærk­som­me på, at man ik­ke al­tid kan må­le på ef­fekt, til­fø­jer hun.

”Må­le­værk­tø­jer skal væl­ges med om­hu. Og når vi ta­ler bæ­re­dyg­tig­hed, kan man i nog­le til­fæl­de med stør­re, lang­sig­te­de pro­jek­ter må­ske først se den re­el­le ef­fekt om 20 år. Der­for er det rig­tig­ste nog­le gan­ge på den kor­te ba­ne at må­le på an­tal­let, stør­rel­sen el­ler de kort­sig­te­de re­sul­ta­ter af de ak­ti­vi­te­ter, man sæt­ter i gang el­ler gi­ver pen­ge til,” me­ner Ta­nia Ellis.

Skal have det lange lys på

Ma­j­ken Schultz fra Carls­berg­fon­det er­ken­der, at når bæ­re­dyg­tig­hed for ek­sem­pel er på dags­or­de­nen ved Fon­de­nes Dag, skal man væ­re op­mærk­som på, at der ik­ke nød­ven­dig­vis kan dra­ges di­rek­te pa­ral­lel­ler mel­lem fon­de­nes må­de at tæn­ke bæredygtighed.

”Bæ­re­dyg­tig­hed be­ty­der helt sik­kert ik­ke det sam­me for al­le, der kom­mer og dis­ku­te­rer em­net på Fon­de­nes Dag, og der er stor for­skel på fon­de­nes til­gang til bæ­re­dyg­tig­hed. I Carls­berg­fon­det er det unikt, at vi har en del af kul­tu­rar­ven og en ejen­doms­por­te­føl­je, som vi bru­ger man­ge pen­ge på at sik­re for kom­men­de ge­ne­ra­tio­ner – de pri­vil­e­gi­er er der jo ik­ke man­ge an­dre fon­de, der har,” si­ger Ma­j­ken Schultz.

Ge­ne­relt fyl­der den kli­ma­mæs­si­ge bæ­re­dyg­tig­hed me­get for de fle­ste fon­de, me­ner hun, men for man­ge fyl­der bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger og en bæ­re­dyg­tig øko­no­mi og­så me­re og me­re. Som Ma­j­ken Schultz ud­tryk­ker det:

”Det er jo nemt at bli­ve ut­ro­ligt po­pu­lær ved at bru­ge al­le pen­ge­ne, mens man selv sid­der og træf­fer be­slut­nin­ger, men det er og­så enormt vig­tigt at ha­ve det lan­ge, an­svar­li­ge blik på fon­dens økonomi.”

Vi er nødt til fort­sat at ha­ve det lan­ge lys på – det har vi lært af vo­res grundlægger

Ma­j­ken Schultz – Be­sty­rel­ses­for­kvin­de, Carlsbergfondet

Ma­j­ken Schultz un­der­stre­ger sam­ti­dig, at trods øko­no­misk kri­se og bul­dren­de in­f­la­tion vil der ik­ke bli­ve slæk­ket på bæ­re­dyg­tig­hed­s­am­bi­tio­ner­ne i Carls­berg­fon­det. Og sam­me til­gang hå­ber hun, at re­sten af fonds­sek­to­ren har.

”Vi er nødt til fort­sat at ha­ve det lan­ge lys på – det har vi lært af vo­res grund­læg­ger. Og min hold­ning er, at vi i fon­de­ne i hår­de ti­der har en sær­lig vig­tig rol­le med at hol­de fast, dels for­di vi er pri­vil­e­ge­re­de med at ha­ve et godt øko­no­misk ud­gangs­punkt og dels for­di vi er her på den lan­ge ba­ne,” si­ger Ma­j­ken Schultz.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img
spot_img

[2022-nummer34]

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer