Efter årelang debat: Ny brancheforening for fonde bliver en realitet

En ny interesseorganisation for danske fonde skal samle sektoren og give særligt de mindre fonde en stærkere stemme. Organisationen, som efter planen ser dagens lys i februar 2025, markerer et vendepunkt i fondssektoren og vil blandt andet varetage fondenes interesser overfor myndighederne.

En del af for­må­let med fon­de­nes kom­men­de in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tion er, at or­ga­ni­sa­tio­nen bli­ver hø­rings­be­ret­ti­get i for­bin­del­se med æn­drin­gen af fonds­lo­ven og an­dre frem­ti­di­ge til­tag fra Chri­sti­ans­borg om fon­de­nes ram­me­vil­kår (fo­to: Folketinget).

Ef­ter åre­lan­ge dis­kus­sio­ner om, hvor­vidt lan­dets fon­de bør fin­de sam­men i en or­ga­ni­sa­tion, er det nu for før­ste gang ble­vet be­slut­tet at op­ret­te en de­ci­de­ret in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tion for fondssektoren.

Det for­tæl­ler Fre­de­rik Kort­bæk, der sid­ste år var den pri­mæ­re ini­ti­a­tiv­ta­ger til et nyt fonds­net­værk un­der Dansk Erhverv.

"Ini­ti­a­tiv­grup­pen for net­vær­ket har i sid­ste uge be­slut­tet at etab­le­re en egent­lig in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tion for dan­ske fon­de," for­tæl­ler Fre­de­rik Kort­bæk, som til dag­lig er be­sty­rel­ses­for­mand i Ni­els Bro­ck Fonden.

Ini­ti­a­tiv­grup­pen for­ven­ter, at der bli­ver ind­kaldt til en stif­ten­de ge­ne­ral­for­sam­ling i lø­bet af fe­bru­ar 2025.

"De af­hold­te net­værks­mø­der i sam­ar­bej­de med Dansk Er­hverv be­kræf­ter be­ho­vet for et di­a­log­forum for vi­dens­de­ling og er­fa­rings­ud­veks­ling, men og­så ge­ne­rel in­ter­es­se­va­re­ta­gel­se over­for myn­dig­he­der og po­ten­ti­el­le sam­ar­bejds­part­ne­re. Tids­punk­tet er re­le­vant i for­bin­del­se med den kom­men­de re­vi­sion af fonds­lo­ven," si­ger Fre­de­rik Kort­bæk med hen­vis­ning til det så­kald­te fonds­ud­valg, som med pro­fes­sor Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet i spid­sen li­ge nu ar­bej­der på si­ne an­be­fa­lin­ger til en gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion af fondsloven.

Både erhvervsdrivende og almene fonde

Må­l­grup­pen for den kom­men­de in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tion er bå­de de er­hvervs­dri­ven­de og de al­me­ne fon­de, sto­re så­vel som små, men fo­kus er på de min­dre, al­me­ne fonde.

"Må­l­grup­pen er al­le fon­de i Dan­mark, men især de små al­men­nyt­ti­ge fon­de, som vi vur­de­rer har et sær­ligt be­hov for at ind­gå i et fæl­les­skab, som og­så kan væ­re med til at styr­ke de­res iden­ti­tet og selv­for­stå­el­se," si­ger Fre­de­rik Kortbæk.

"I den for­bin­del­se vil vi væ­re op­mærk­som­me på, at kon­tin­gen­tet, der vil bli­ve ba­se­ret på det på­gæl­den­de med­lems år­li­ge ud­de­ling, vil væ­re ac­cep­ta­belt for de mind­ste fon­de. Vi er af den op­fat­tel­se, at det som ud­gangs­punkt er vig­tigt at få så man­ge fon­de or­ga­ni­se­ret som mu­ligt, og her bør kon­tin­gen­tet ik­ke væ­re no­gen hin­dring," si­ger han.

Er en del af for­må­let, at or­ga­ni­sa­tio­nen bli­ver hø­rings­be­ret­ti­get i for­bin­del­se med den fo­re­stå­en­de æn­dring af fonds­lo­ven? Og hvad bli­ver der­u­d­over de pri­o­ri­te­re­de for­mål for organisationen?

"Ja, det er det i høj grad, og og­så ger­ne en per­ma­nent hø­rings­ret. Vi vil og­så ger­ne med­vir­ke til at ud­ar­bej­de an­be­fa­lin­ger for de al­men­nyt­ti­ge fon­de samt bi­dra­ge med ud­vik­ling af brug­ba­re værk­tø­jer i for­bin­del­se med blandt an­det fon­de­nes ad­mi­ni­stra­tion. Vi er og­så sik­re på, at vi kan ind­gå i en kon­struk­tiv di­a­log med Fon­de­nes Vi­den­cen­ter, alt sam­men til gavn for fondsdanmark."

Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter blev stif­tet i 2017 med det for­mål at styr­ke sam­ar­bej­det mel­lem fon­de­ne og øge of­fent­lig­he­dens kend­skab til fon­de­nes ram­me­vil­kår, ak­ti­vi­te­ter og be­tyd­ning. Men i vi­dens­cen­trets vedtæg­ter er det un­der­stre­get, at for­e­nin­gen hver­ken kan ud­ta­le sig på fon­de­nes veg­ne el­ler bli­ve hø­rings­be­ret­ti­get i sa­ger om ny lovgivning.

Så­le­des kan Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter "hver­ken stik­ke el­ler be­ken­de", som Pe­ter Mo­gen­sen, di­rek­tør i tæn­ket­an­ken Kra­ka og man­ge­årig po­li­tisk ana­ly­ti­ker, sag­de tid­li­ge­re på året, da han op­for­dre­de fonds­sek­to­ren til at or­ga­ni­se­re sig, så den bli­ver i stand til at ham­le op med Chri­sti­ans­borg, som med jæv­ne mel­lem­rum vil æn­dre på sek­to­rens vilkår.

Behov for massivt oplysningsarbejde

Den man­ge­åri­ge dis­kus­sion om en bran­che­or­ga­ni­sa­tion har ik­ke mindst væ­ret koblet sam­men med spørgs­må­let om fon­de­nes svin­gen­de an­se­el­se i den bre­de be­folk­ning og be­ho­vet for at kom­mu­ni­ke­re om sek­to­rens arbejde.

Den se­ne­ste me­nings­må­ling fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter, som Fun­dats om­ta­ler i dag, har net­op vist, at fler­tal­let af dan­ske­re op­fat­ter fonds­sek­to­ren som en vig­tig sam­funds­støt­te, men sam­ti­dig har et tem­me­lig be­ske­dent kend­skab til fon­de­ne og de­res kon­kre­te ar­bej­de. Iføl­ge fonds­for­sker og pro­fes­sor An­ker Brink Lund fra CBS do­ku­men­te­rer un­der­sø­gel­sen "at­ter en gang be­hov for mas­sivt op­lys­nings­ar­bej­de" fra sek­to­rens side.

Må­l­grup­pen er al­le fon­de i Dan­mark, men især de små al­men­nyt­ti­ge fon­de, som vi vur­de­rer har et sær­ligt be­hov for at ind­gå i et fæl­les­skab, som og­så kan væ­re med til at styr­ke de­res iden­ti­tet og selvforståelse.

Fre­de­rik Kort­bæk – ini­ti­a­tiv­ta­ger til fondsnetværk

Og­så Adam Moe Fe­jer­skov pe­ger på et stort be­hov for øget kom­mu­ni­ka­tion om fon­de­nes ar­bej­de. Han er se­ni­o­r­for­sker ved Dansk In­sti­tut for In­ter­na­tio­na­le Stu­di­er (DIIS) og for­sker i blandt an­det ik­ke-stats­li­ge ak­tø­rers rol­ler i samfundsudviklingen.

Han er dog ik­ke sik­ker på, at en in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tion er løs­nin­gen på net­op det problem.

"Fon­de­ne har sta­dig et stort an­svar for at øge de­res trans­pa­rens og til­gæn­ge­lig­hed for bå­de den al­min­de­li­ge dan­sker, men og­så for jour­na­li­ster, for­ske­re og an­dre, der ger­ne vil bå­de un­der­sø­ge og for­tæl­le om fon­de­nes ar­bej­de," si­ger Adam Moe Fejerskov:

"Op­ret­tel­sen af en ny in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tion for de dan­ske fon­de vil væ­re en in­ter­es­sant ud­vik­ling, men in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tio­ner er og­så bredt set kendt for at gø­re me­re for at frem­me de­res med­lem­mers in­ter­es­ser – ik­ke mindst bag luk­ke­de – end for at ar­bej­de med syn­lig­hed og trans­pa­rens. Fon­de­ne har brug for at bli­ve bed­re til at ar­bej­de sam­men, og det vil­le så­dan en or­ga­ni­sa­tion kun­ne bi­dra­ge til, men jeg har min tvivl om, hvor­vidt det vil skub­be på trans­pa­rens og syn­lig­hed. Ik­ke mindst for­di det jo er de en­kel­te fon­de og de­res ar­bej­de, vi ger­ne vil læ­re me­re om, ik­ke ba­re fon­de­ne som grup­pe," si­ger han.

Beskeden tilslutning hos de største

Dis­kus­sio­nen om be­ho­vet for en bran­che­or­ga­ni­sa­tion har skabt dyb ue­nig­hed i fonds­sek­to­ren. Sær­ligt blandt de sto­re er­hvervs­dri­ven­de fon­de har til­slut­nin­gen til idéen væ­ret be­ske­den, og lan­dets su­verænt stør­ste fond har for ek­sem­pel meldt klart ud, at den ik­ke øn­sker med­lem­skab, hvis mu­lig­he­den skul­le opstå:

”Vi fø­ler ik­ke no­get be­hov for at del­ta­ge i en bran­che­or­ga­ni­sa­tion, men vi vil ik­ke mod­ar­bej­de det,” som be­sty­rel­ses­for­mand Lars Re­bi­en Sø­ren­sen fra No­vo Nor­disk Fon­den for­tal­te for få år siden:

"På grund af vo­res stør­rel­se har vi for ek­sem­pel in­gen pro­ble­mer med at få po­li­ti­ke­re i ta­le," kon­sta­te­re­de han i vin­te­r­en 2021.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer