
Den civile retssag, der blev udløst oven på en mangeårig familiestrid mellem efterkommerne af den københavnske grosserer Anders Fonnesbech, er nu endt i et forlig.
Dermed er der sat et punktum i det juridiske opgør mellem medlemmer af Fonnesbech-familien og Fleischer-familien, der trækker tråde helt tilbage til stiftelsen af Grosserer Anders Fonnesbechs Legatfond i 1940.
Pengene til legatfonden stammede fra Anders Fonnesbechs manufakturforretning på Strøget, som i 1930'erne udviklede sig til et stormagasin, der blev anset for det mere eksklusive alternativ til konkurrenterne Illum og Magasin.
Grossererens efterkommere var ifølge vedtægterne berettiget til legater fra fonden. Og det samme var efterkommerne af Anders Fonnesbechs datter uden for ægteskabet, Astrid Fleischer.
Men som Fundats kunne oprulle sidste år, blev kimen til stridighederne lagt, da bestyrelsen i 1979 ændrede i Fonnesbech-fondens vedtægter uden myndighedsgodkendelse – og blandt andet slettede Astrid Fleischers efterkommere fra de legatberettigede i vedtægterne.
Grosserer Anders Fonnesbechs LegatfondHistorien om den årelange familiestrid mellem efterkommerne af grosserer Anders Fonnesbech begyndte i København i 1847, hvor Anders Fonnesbech åbnede en manufakturforretning på Strøget, som i 1930'erne udviklede sig til det eksklusive stormagasin Fonnesbech.
Stormagasinet Fonnesbech lukkede i 1971, og selskabet A. Fonnesbech A/S driver i dag hovedsageligt udlejningsejendomme i København, herunder den gamle stormagasinbygning på Strøget.
Grosserer Anders Fonnesbechs Legatfond råder i dag over en egenkapital på 793 millioner kroner. Fonden uddelte i 2023 legater for 2,8 millioner kroner.
I dag består fondens bestyrelse foruden formand Søren Juul, som er advokat, af Lise Fonnesbech og Celina Fonnesbech Targalski, som er mor og datter.
Fonden uddeler i dag penge til medlemmer af Fleischer-familien såvel som Fonnesbech-familien. I fondens seneste årsrapport kan man læse, at der i 2023 blev uddelt over 2,8 millioner kroner til "descendenter efter legatstifterens forældre samt descendenter efter Astrid Fleischer". Fordelingen af de 2,8 millioner er ikke angivet.
Afskåret fra legater
Striden mellem de to familier udviklede sig i løbet af 2010'erne og omfattede undervejs en politianmeldelse for bedrageri og mandatsvig.
Bestyrelsens ændringer i vedtægterne blev underkendt af Erhvervsstyrelsen i 2020, og styrelsen pålagde fonden at ændre vedtægterne tilbage til de oprindelige. I de mellemliggende år havde den ulovlige vedtægtsændring indskrænket rettighederne for legatberettigede efterkommere og desuden vanskeliggjort, at efterkommerne overhovedet blev bekendt med, at de var berettigede til legater.
Det konstaterede Erhvervsstyrelsen, men bemærkede i sin afgørelse, at eventuelle spørgsmål af erstatningsretlig karakter kunne rejses ved domstolene.
Således er vi fremme ved den aktuelle retssag, som handler om, at tre medlemmer af Fleischer-familien har anlagt sag mod Grosserer Anders Fonnesbechs Legatfond om legater for en halv million kroner, som de er gået glip af i årene 2011 til 2021. Blandt sagsøgerne er jurist Eva Pernille Christie Pihl, som i 2015 klagede over fonden til Erhvervsstyrelsen på baggrund af ændringen i fondens vedtægter.
"Vi ser jo engang imellem, at der opstår stridigheder om uddelinger i familiefonde, men det er et særsyn, at det udløser en retssag," som revisor og tidligere chefkonsulent i revisorforeningen FSR Lars Kiertzner konstaterede, da Fundats omtalte retssagen i oktober.

"Ingen forligsmuligheder"
Fonnesbech-fondens bestyrelse var uenig i kravet, og ved det første retsmøde i november 2023 oplyste parterne, at der "i det mindste for nuværende ikke er forligsmuligheder."
Ikke desto mindre er der altså nu indgået forlig i sagen.
"Der er indgået et forlig, der afslutter sagen. Legatfonden har ikke kommentarer til forliget," skriver advokat og partner Josefine Movin Østergaard fra Bruun & Hjejle, der har repræsenteret Fonnesbech-fonden i sagen.
Københavns Byret bekræfter, at sagen nu er afsluttet ved byretten.
Fundats har også spurgt, hvad forliget indebærer; herunder om alle de tre medlemmer af Fleischer-familien får tildelt penge som en del af forliget. Og hvorvidt fondens bestyrelse, der altså tidligere har erklæret sig uenig i kravet, nu vurderer, at kravet er helt eller delvist berettiget.
Det har hverken fondsformand Søren Juul eller fondens advokat ønsket at svare på.
Heller ikke advokaten for de tre medlemmer af Fleischer-familien har ønsket at oplyse noget om forliget.
"Tak for din henvendelse. Jeg kan imidlertid ikke tilbyde at bidrage med oplysninger om bistand til mine klienter eller resultatet heraf," skriver advokat Søren Lundsgaard, som har repræsenteret sagsøgerne i sagen.