Danmarks Naturfond kan ende med at skulle betale 9,4 millioner kroner tilbage til staten, hvis den forestående retssag om driften af Skovsgaard Gods ikke falder ud til fondens fordel.
Det oplyser direktør Catrine Grønberg Jensen, efter at Fundats og flere andre medier har omtalt den usædvanlige sag om Skovsgaards Fond, som har sagsøgt Danmarks Naturfond i en strid om driften af godset på Langeland, som Naturfonden for snart 50 år siden fik testamenteret af godsets sidste slægtsarving, Ellen Fuglede.
Skovsgaards Fond, der siden da har haft til opgave at påse, at Naturfondens drift af godset stemmer overens med Ellen Fugledes testamente, har anlagt den civile retssag for at bremse Naturfondens omlægning af arealerne omkring det gamle gods til urørt skov. Et projekt, der ifølge Skovsgaards Fond bryder med Ellen Fugledes ønske om at drive landbrug og skovbrug på området.
Projektet er imidlertid allerede sat i gang, og Naturfonden har modtaget bevillinger fra Miljøstyrelsen på over 9,4 millioner kroner til omlægningen. De penge kan Naturfonden blive nødt til at betale tilbage, hvis retten afgør, at skovprojektet skal stoppes.
"Det er korrekt. Hvis vi ikke kan udlægge dele af vores skove som urørte, kan konsekvensen af retssagen være, at bevillingen skal tilbagebetales," skriver Catrine Grønberg Jensen til Fundats.
Danmarks Naturfonds planer omfatter nedlægningen af store landbrugsarealer, og fonden vil permanent omlægge 83 procent af godsets 93 hektar skov til urørt skov, hvor der ikke må sprøjtes eller drives skovbrug.
Fundats har efter blandt andre Jyllands-Postens omtale af sagen fået aktindsigt i et stort antal dokumenter, herunder Ellen Fugledes testamente, Skovsgaards Fonds vedtægter, regnskaber og en række dokumenter fra retssagen.
Al skovdrift skal ophøre
Miljøstyrelsens tilsagn om bevillinger til projektet landede i december 2022, viser styrelsens afgørelser, som Fundats også har fået aktindsigt i.
Tilsagnet fordeler sig på tre forskellige afgørelser om henholdsvis 4,9 millioner kroner for at omlægge et areal på godt 29 hektar, 3,8 millioner for at omlægge 43 hektar og lige over 700.000 kroner for at omlægge et areal på 4,5 hektar.
I driftsaftalen kan man læse, at Miljøstyrelsen stiller som betingelse, at "al skovdrift skal ophøre" på områderne, herunder hugst, plantning, slåning og såning. Der må ikke udsættes eller foretages fodring af vildt. Hverken levende eller døde træer må fældes eller skades, der må ikke anvendes gødning, kemisk bekæmpelse eller kalkning, og jordbunden må ikke forstyrres med redskaber eller kørsel med maskiner.
Hvis vi ikke kan udlægge dele af vores skove som urørte, kan konsekvensen af retssagen være, at bevillingen skal tilbagebetales.
Catrine Grønberg Jensen – direktør, Danmarks Naturfond
Det fremgår også, at advokat Knud Foldschack på vegne af Danmarks Naturfond allerede i maj 2024 gjorde retten i Svendborg opmærksom på, at Naturfonden kunne miste sin bevilling på 9,4 millioner kroner. Dengang handlede det om, hvorvidt retssagen skulle have opsættende virkning og altså bremse skovprojektet med det samme. Bevillingen var nemlig også betinget af, at projektet gik i gang inden udgangen af 2024.
"Det følger af bevillingen, at projektet skal være igangsat ultimo 2024. I modsat fald vil sagsøgte miste bevillingen, hvorfor sagsøgte, som direkte følge af at sagen tillægges opsættende virkning, vil risikere at lide et tab på kr. 9.443.363,59," skriver Knud Foldschack.
Knud Foldschack sidder i Naturfondens bestyrelse sammen med blandt andre formand Maria Reumert Gjerding, der også er præsident i Danmarks Naturfredningsforening, som i 1967 stiftede Danmarks Naturfond.
En bedrøvelig situation
Retten har ifølge Fundats' oplysninger ikke truffet afgørelse om opsættende virkning, og skovprojektet kunne derfor sættes i gang inden Miljøstyrelsens deadline ved nytår. Men det redder altså ifølge direktør Catrine Grønberg Jensen ikke Naturfonden fra et tab, hvis retten ender med at give Skovsgaards Fond medhold og sætte en stopper for projektet.
Knud Foldschack peger også på, at Skovsgaards Fond med en egenkapital på tre millioner kroner ikke vil have midler til at dække tabet, hvis projektet bliver bremset, og Naturfonden rejser et erstatningskrav.
Formanden for Skovsgaards Fond Bo Egelund, som i december betegnede sagen som "en bedrøvelig situation," og som i øvrigt selv er medlem af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Svendborg, forklarede i sidste uge i Fundats, at Skovsgaards Fond for at få råd til at føre sagen måtte have Civilstyrelsens tilladelse til at frigøre bundne fondsmidler for 500.000 kroner til advokatsalærer.
Et hårdt slag
Det står også klart, at et tab på 9,4 millioner kroner vil ramme Danmarks Naturfond hårdt.
Fondens advokat fra Bech-Bruun skriver i et senere svarskrift til retten, at "de bevilgede midler har en væsentlig betydning" for Danmarks Naturfonds samlede økonomi.
"Som det fremgår af fondens årsregnskab for 2023, udviste resultatopgørelsen et positivt resultat på cirka 8,96 millioner kroner, hvilket i væsentlig grad kan tilskrives tilskuddet på de cirka 9,44 millioner kroner. Til sammenligning var der i 2022 – hvor der ikke blev modtaget et sådant tilskud – et resultat på cirka –1,76 millioner kroner," skriver advokaten i juni 2024:
"Det er påfaldende, at Skovsgaards Fond, der skal bidrage til at sikre opfyldelsen af Ellen Fugledes ønske om at sikre Skovsgaard for fremtiden, med dette søgsmål reelt forsøger at skade økonomien for Skovsgaard negativt."
Retssagen ventes at begynde i august.
Fundats har stillet Danmarks Naturfond en række spørgsmål om sagen, men fonden ønsker ikke at udtale sig yderligere.
"Sagen ligger nu hos retten, og udover tidligere udtalelser har vi ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt," skriver direktør Catrine Grønberg Jensen.
Hun tilføjer dog, at Danmarks Naturfond "altid tidligere har haft en god og tillidsfuld relation og samarbejde med Skovsgaard Fond."
