
Ellen Fuglede nærede en skepsis mod københavneri.
Da hun som den sidste levende slægtning på Skovsgaard i 1979 efterlod det historiske gods på Langeland og de tilhørende arealer til Danmarks Naturfond, som er tæt knyttet til Danmarks Naturfredningsforening, var hun betænkelig ved reelt at overlade sin ejendom til foreningen, som har sit hovedsæde i København.
Frøken Fuglede var "meget konservativ og ønskede det gamle gods bevaret, sådan som hun selv huskede det fra barn af," skriver Naturfredningsforeningen selv på sin hjemmeside.
Derfor sørgede hun for at tage en ganske særlig forholdsregel, da hun skrev sit testamente.
For at undgå for meget ”københavneri” stiftede hun en lille almen fond, der siden da har haft til opgave at følge Naturfondens drift af godset. Formålet med Skovsgaards Fond er, dengang som nu, at gribe ind, hvis ikke ordene og ånden i Ellen Fugledes testamente bliver efterlevet til punkt og prikke.
Det er denne særegne opgave med at monitorere Naturfondens arbejde, der nu har placeret Skovsgaards Fond i centrum af en meget offentlig retssag om forvaltningen af godsarealerne. Fonden har sagsøgt Danmarks Naturfond, som ifølge stævningen ikke følger Ellen Fugledes vilje om at drive landbrug og skovbrug på området.
Striden, som især har været omtalt i Jyllands-Posten og Danmarks Radio, handler kort fortalt om, at Danmarks Naturfond er gået i gang med at omlægge arealerne omkring det gamle gods til naturarealer og urørt skov.
"Det er en ganske besynderlig konstruktion. Skovsgaards Fond har en vedtægtsbestemmelse om, at den skal føre tilsyn med driften, selvom fonden ikke har ejerskab," siger statsautoriseret revisor Lars Kiertzner, som er tidligere chefkonsulent i revisorforeningen FSR og i mange år har beskæftiget sig indgående med fondslovgivningen.
"Bestyrelsen kan godt være en sten i skoen og sige, at dette her må Naturfonden ikke gøre – med henvisning til stifterens intentioner. Men hvis Naturfonden så gør det alligevel, så har bestyrelsen ikke andre sanktionsmuligheder end sagsanlæg," siger Lars Kiertzner.
Fundats har efter Jyllands-Postens og DR's dækning fået aktindsigt i et stort antal dokumenter i sagen, herunder Ellen Fugledes testamente, Skovsgaards Fonds vedtægter, regnskaber og en række dokumenter fra retssagen.
Frøken Fugledes vilje
Det idylliske gods Skovsgaard ligger mellem smukke bakker ud til havet nær Langelands sydligste spids. Den 390 hektar store ejendom drives som et økologisk naturlandbrug med skovbrug, grøntsagsproduktion, museum, naturskole og ferieopholdssted som de primære indtægtskilder.
De første bygninger blev opført i slutningen af 1300-tallet, og væbneren Peder Modeskal er registreret som den første officielle ejer i 1457. Adelsslægten Modeskal førte godset videre gennem ni generationer, indtil godset i 1760 blev bortauktioneret til tre langelandske brødre ved navn Mikkelsen, hvis slægt drev godset helt frem til Ellen Fuglede, som overtog godset fra sin mor Thyra Fuglede i 1951.
Skovsgaard havde i mellemtiden overlevet at blive hårdt ramt af begge de to Karl Gustav-krige mellem Danmark og Sverige i 1600-tallet, som lagde halvdelen af godsets fæstegårde øde.
Det er helt sikkert, at frøken Fuglede var skeptisk over for, at københavnere skulle drive godset
Bo Egelund – bestyrelsesformand, Skovsgaards Fond
En stor del af de øvrige bygninger gik tabt under en stor brand i 1854, og godsets oprindelige hovedbygning blev revet ned i 1887. Den nuværende hovedbygning i nyrenæssancestil blev opført i 1889 med hele 21 værelser og er i dag åben for besøgende.
Ellen Fuglede blev født i København i 1902, men flyttede efter forældrenes skilsmisse med sin mor til Skovsgaard.
Ellen Fuglede giftede sig aldrig, formentlig affødt af moderens mistro til mænd efter skilsmissen, og hun boede i mange år i godsets hovedbygning alene og barnløs.
Efter svære overvejelser besluttede hun at efterlade ejendommen til Naturfonden, der overtog det gamle gods efter hendes død i 1979.
Stenen i skoen
Men fordi Ellen Fuglede altså var "betænkelig ved at give sin ejendom til Naturfonden, der hører under Naturfredningsforeningen, der har hovedsæde i København," stiftede hun fonden, der stadig i dag har til opgave at værne om hendes testamente.
Skovsgaards Fond skulle ifølge vedtægterne bestå af tre "myndige, vederhæftige og uberygtede" bestyrelsesmedlemmer, hvoraf ét medlem skal være landbrugskyndig, et andet jurist. Mindst et af bestyrelsens medlemmer skal så vidt muligt være bosiddende på Langeland.
Danmarks Naturfond skulle som en betingelse for overdragelsen betale en million kroner til stiftelsen af Skovsgaards Fond.
Formanden for Skovsgaards Fond er i dag praktiserende læge Bo Egelund.
"Det er helt sikkert, at frøken Fuglede var skeptisk over for, at københavnere skulle drive godset. Derfor var det hende magtpåliggende, at der blev peget på tre vederhæftige personer, som skulle være lokalt forankrede. De tre skulle så være garanten for, at Skovsgaard stadig blev drevet på samme måde," siger Bo Egelund, som desuden selv er medlem af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Svendborg.
Han tiltrådte bestyrelsen i Skovsgaards Fond i sommeren 2022 og har siden december 2023 været formand for fonden. Han er enig med revisor Lars Kiertzner i, at fonden er stiftet med vanskelige betingelser, idet bestyrelsen er forpligtet til at føre tilsyn med godsdriften, men ikke har de samme sanktionsmuligheder som tilsynsmyndighederne.
"Det er fuldstændig rigtigt, at Skovsgaards Fond er sat i verden med det formål at føre et tilsyn; men når der opstår uenighed, har vi ikke andre sanktionsmuligheder end at føre sagen ved retten," siger Bo Egelund.
"Der er jo nok nogle historiske årsager til, at konstruktionen er på den måde. Det var skovrider Staun, der tilså skoven for frøken Fuglede – og som dengang gjorde opmærksom på, at hun var nødt til at skrive et testamente. Men hele samarbejdet var på det tidspunkt i høj grad tillidsbaseret," siger Bo Egelund, som personligt kendte skovrider Henrik Staun, der havde ansvaret for skovdriften frem til sin død i 2015.
"Da skovrider Staun havde ansvaret for skovdriften, var der også naturnær skovdrift og landbrugsdrift. Men det var altså drift. Der har hidtil ikke været nogen alvorlige modsætningsforhold mellem Skovsgaards Fond og Danmarks Naturfond, fordi skoven er blevet drevet som tidligere," siger Bo Egelund.

Tilsynspligt uden sanktionsmuligheder
Fondens øvrige bestyrelsesmedlemmer tæller advokat Birgitte Kirkegaard og godsejer Christian Benedicht Ahlefeldt-Laurvig.
Fonden har en egenkapital på lidt over 2,6 millioner kroner og uddeler hvert år indtægterne fra værdipapirer, hvilket i 2023 fordelte sig på 17.000 kroner til Danmarks Naturfond og 3.000 kroner til dyrevelfærdsorganisationer.
Fondens bestyrelse skal "have som opgave at føre tilsyn med driften og vedligeholdelsen af Skovsgaard Gods med tilhørende skove, og skal ifølge de servitutmæssige bestemmelser, der ved overdragelsen af godset til Danmarks Naturfond pålægges ejendommen, være påtaleberettiget med hensyn til overholdelse af disse bestemmelser og være bestemmende med hensyn til eventuelle dispensationer, som måtte blive påkrævede," lyder det i Ellen Fugledes testamente fra 1974, som har dannet afsæt for Skovsgaards Fonds vedtægter.
Således er fonden altså født ind i en vanskelig situation: Det er vedtægtsbestemt, at fonden med påtaleret skal føre tilsyn med driften af godset og de tilhørende arealer. Men lovgivningen giver som udgangspunkt ikke fonden nogen ret til at gribe ind overfor Danmarks Naturfond.
"Det normale billede er jo, at en fond, der er tilknyttet en virksomhed gennem et helt eller betydeligt ejerskab, skal sørge for en fornuftig drift, mens tilsynet ligger hos fondsmyndighederne," siger adjunkt Mark Ørberg fra CBS, som har skrevet ph.d. om fondsret.
Han ønsker ikke at kommentere på den konkrete sag, men han påpeger, at det generelt er et særsyn, at fonde får en tilsynsrolle.
"Det er atypisk, at en fond uden ejerskab og selskabsretlig kontrol har en tilsynsopgave. Og det er svært at håndhæve et tilsyn, hvis man ikke har nogen ejerindflydelse eller anden kontrollerende indflydelse i form af aktier eller stemmeberettigelse," siger Mark Ørberg.

En bedrøvelig situation
Derfor er konflikten om driften af godsets landbrugsarealer endt i Retten i Svendborg, hvor Skovsgaards Fond har anlagt en civil retssag mod Danmarks Naturfond, som fonden mener bryder de vilkår, der fulgte med overdragelsen af godset. Et brud på testamentet, som udgør en del af selve stiftelsesgrundlaget for Skovsgaards Fond.
Naturfondens omlægning til naturarealer og urørt skov er nemlig et brud på Ellen Fugledes hensigt om at fastholde landbrug og skovbrug på de store langelandske arealer. Sådan fortolker Skovsgaards Fond i hvert fald godsejerens 50 år gamle testamente, hvor det fremgår, at "hovedgården skal drives som et førsteklasses herregårdslandbrug, og skovene skal behandles forstmæssigt forsvarligt". Begrebet forstmæssigt betyder kort fortalt, at der skal drives skovbrug.
"Det er en bedrøvelig situation at stå i," sagde Bo Egelund i december til Jyllands-Posten:
"Helt overordnet har bestyrelsen for Skovsgaards Fond en klar opfattelse af, at frøken Fuglede ønskede at bevare driften af Skovsgaard som et landbrug. Det udtrykte hun i testamentet. Nu er der tale om et markant skift i den måde, Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Naturfond vil drive Skovsgaard."
Således opponerer Skovsgaards Fond mod, at Danmarks Naturfond har nedlagt store landbrugsarealer og har søgt om permanent at omlægge 83 procent af godsets 93 hektar skov til urørt skov, hvor der ikke må sprøjtes eller drives skovbrug. Skovsgaards Fond vil have rettens ord for, at planen om at omlægge landbrugsjord ikke må gennemføres.
Bestyrelsen kan godt være en sten i skoen og sige, at dette her må Naturfonden ikke gøre – med henvisning til stifterens intentioner. Men hvis Naturfonden så gør det alligevel, så har bestyrelsen ikke andre sanktionsmuligheder end sagsanlæg
Lars Kiertzner – statsautoriseret revisor
I løbet af sagens forløb er yderligere arealer kommet i spil, idet Naturfonden også ønsker såkaldt permanent ekstensivering på samtlige af godsets tidligere dyrkede landbrugsarealer svarende til omkring 191 hektar, som dermed aldrig fremover vil kunne bruges som landbrugsjord. Også denne omlægning ønsker Skovsgaards Fond bremset med stævningen.
Fonden vil desuden have retten til at fastslå, at Danmarks Naturfond ikke kan ansøge om dispensationer på godset hos offentlige myndigheder, hvis ikke Skovsgaards Fond på forhånd har givet samtykke.
Håndhævelse via domstolene
Et sagsanlæg, der altså tydeliggør den prekære konstellation, hvorved Skovsgaards Fond er juridisk forpligtet til at opfylde sin tilsynsrolle, men i praksis er henvist til domstolene, når Skovsgaards Fond og Naturfonden er uenige om driften af godsarealerne.
"Det interessante er, hvordan man i praksis kan håndhæve sådan en pligt til at føre tilsyn. For bestyrelsen har ikke et mandat i lovgivningen til at blande sig i en anden fondsbestyrelses arbejde. Derfor begrænser mulighederne sig til at anlægge sag, hvis der opstår uenighed," siger Mark Ørberg.
"Det ser man ikke i almindelighed. Håndhævelse via domstolene er bøvlet. Det tager meget lang tid, og dommere har ikke lyst til at gå ind i forretningsbeslutninger. Så det skal være en meget klar sag, for at domstolene kan gøre noget."
Danmarks Naturfond er uenig med Skovsgaards Fond og overbevist om, at man vinder sagen.
Direktør Catrine Grønberg Jensen har til Jyllands-Posten fortalt, at Naturfondens tolkning af testamentet er, at formuleringen om et førsteklasses herregårdslandbrug "i dag handler om at sætte naturen i centrum for driften" og vise vejen for, "hvordan man kan forene en ekstensiv fødevareproduktion med en naturforvaltning, som kan bidrage til at løse biodiversitetskrisen."
Retssagen forventes at starte i august i år.