En arv med betingelser: Skovsgaards Fond og Ellen Fugledes vilje

Da Ellen Fuglede efterlod sit elskede gods på Langeland til Danmarks Naturfond, var det ikke uden forbehold. Den aktuelle retssag mellem Skovsgaards Fond og Naturfonden blotlægger de særlige udfordringer, der følger med Skovsgaard-fondens vedtægtsbestemte pligt til at føre tilsyn med driften af Skovsgaard Gods uden at have nogen formelle sanktionsmuligheder: "Det interessante er, hvordan man i praksis kan håndhæve sådan en pligt til at føre tilsyn".

Ef­ter svæ­re over­vej­el­ser be­slut­te­de den sid­ste slægts­ar­ving El­len Fug­le­de at ef­ter­la­de Sko­vs­gaard Gods til Dan­marks Na­tur­fond, som over­tog det gam­le gods ef­ter hen­des død i 1979 (fo­to: ELS Production).

El­len Fug­le­de næ­re­de en skep­sis mod københavneri.

Da hun som den sid­ste le­ven­de slægt­ning på Sko­vs­gaard i 1979 ef­ter­lod det hi­sto­ri­ske gods på Lan­geland og de til­hø­ren­de are­a­ler til Dan­marks Na­tur­fond, som er tæt knyt­tet til Dan­marks Na­tur­fred­nings­for­e­ning, var hun be­tæn­ke­lig ved re­elt at over­la­de sin ejen­dom til for­e­nin­gen, som har sit ho­ved­sæ­de i København.

Frø­ken Fug­le­de var "me­get kon­ser­va­tiv og øn­ske­de det gam­le gods be­va­ret, så­dan som hun selv hu­ske­de det fra barn af," skri­ver Na­tur­fred­nings­for­e­nin­gen selv på sin hjem­mesi­de.

Der­for sør­ge­de hun for at ta­ge en gan­ske sær­lig for­holds­re­gel, da hun skrev sit testamente.

For at und­gå for me­get ”kø­ben­hav­ne­ri” stif­te­de hun en lil­le al­men fond, der si­den da har haft til op­ga­ve at føl­ge Na­tur­fon­dens drift af god­set. For­må­let med Sko­vs­gaards Fond er, den­gang som nu, at gri­be ind, hvis ik­ke or­de­ne og ån­den i El­len Fug­le­des te­sta­men­te bli­ver ef­ter­le­vet til punkt og prikke.

Det er den­ne sæ­reg­ne op­ga­ve med at mo­ni­to­re­re Na­tur­fon­dens ar­bej­de, der nu har pla­ce­ret Sko­vs­gaards Fond i cen­trum af en me­get of­fent­lig rets­sag om for­valt­nin­gen af god­s­a­re­a­ler­ne. Fon­den har sagsøgt Dan­marks Na­tur­fond, som iføl­ge stæv­nin­gen ik­ke føl­ger El­len Fug­le­des vil­je om at dri­ve land­brug og sko­v­brug på området.

Stri­den, som især har væ­ret om­talt i Jyl­lands-Po­sten og Dan­marks Ra­dio, hand­ler kort for­talt om, at Dan­marks Na­tur­fond er gå­et i gang med at om­læg­ge are­a­ler­ne om­kring det gam­le gods til na­tu­ra­re­a­ler og urørt skov.

"Det er en gan­ske be­syn­der­lig kon­struk­tion. Sko­vs­gaards Fond har en vedtægts­be­stem­mel­se om, at den skal fø­re til­syn med drif­ten, selv­om fon­den ik­ke har ejer­skab," si­ger statsau­to­ri­se­ret re­visor Lars Ki­ertz­ner, som er tid­li­ge­re chef­kon­su­lent i re­visor­for­e­nin­gen FSR og i man­ge år har be­skæf­ti­get sig ind­gå­en­de med fondslovgivningen.

"Be­sty­rel­sen kan godt væ­re en sten i sko­en og si­ge, at det­te her må Na­tur­fon­den ik­ke gø­re – med hen­vis­ning til stif­te­rens in­ten­tio­ner. Men hvis Na­tur­fon­den så gør det al­li­ge­vel, så har be­sty­rel­sen ik­ke an­dre sank­tions­mu­lig­he­der end sags­an­læg," si­ger Lars Kiertzner.

Fun­dats har ef­ter Jyl­lands-Po­stens og DR's dæk­ning få­et ak­tind­sigt i et stort an­tal do­ku­men­ter i sa­gen, her­un­der El­len Fug­le­des te­sta­men­te, Sko­vs­gaards Fonds vedtæg­ter, regn­ska­ber og en ræk­ke do­ku­men­ter fra retssagen.

Frøken Fugledes vilje

Det idyl­li­ske gods Sko­vs­gaard lig­ger mel­lem smuk­ke bak­ker ud til ha­vet nær Lan­gelands syd­lig­ste spids. Den 390 hektar sto­re ejen­dom dri­ves som et øko­lo­gisk na­tur­land­brug med sko­v­brug, grønt­sags­pro­duk­tion, mu­se­um, na­tursko­le og fe­ri­e­op­holds­sted som de pri­mæ­re indtægtskilder.

De før­ste byg­nin­ger blev op­ført i slut­nin­gen af 1300-tal­let, og væb­ne­ren Pe­der Mo­de­skal er re­gi­stre­ret som den før­ste of­fi­ci­el­le ejer i 1457. Adels­slæg­ten Mo­de­skal før­te god­set vi­de­re gen­nem ni ge­ne­ra­tio­ner, ind­til god­set i 1760 blev bortauk­tio­ne­ret til tre lan­geland­ske brød­re ved navn Mi­k­kel­sen, hvis slægt drev god­set helt frem til El­len Fug­le­de, som over­tog god­set fra sin mor Thyra Fug­le­de i 1951.

Sko­vs­gaard hav­de i mel­lem­ti­den over­le­vet at bli­ve hårdt ramt af beg­ge de to Karl Gu­stav-kri­ge mel­lem Dan­mark og Sve­ri­ge i 1600-tal­let, som lag­de halv­de­len af god­sets fæ­s­te­går­de øde.

Det er helt sik­kert, at frø­ken Fug­le­de var skep­tisk over for, at kø­ben­hav­ne­re skul­le dri­ve godset

Bo Ege­lund – be­sty­rel­ses­for­mand, Sko­vs­gaards Fond

En stor del af de øv­ri­ge byg­nin­ger gik tabt un­der en stor brand i 1854, og god­sets op­rin­de­li­ge ho­ved­byg­ning blev re­vet ned i 1887. Den nu­væ­ren­de ho­ved­byg­ning i ny­re­næs­san­cestil blev op­ført i 1889 med he­le 21 væ­rel­ser og er i dag åben for besøgende.

El­len Fug­le­de blev født i Kø­ben­havn i 1902, men flyt­te­de ef­ter for­æl­dre­nes skils­mis­se med sin mor til Skovsgaard.

El­len Fug­le­de gif­te­de sig al­drig, for­ment­lig af­født af mo­de­rens mi­stro til mænd ef­ter skils­mis­sen, og hun bo­e­de i man­ge år i god­sets ho­ved­byg­ning ale­ne og barnløs.

Ef­ter svæ­re over­vej­el­ser be­slut­te­de hun at ef­ter­la­de ejen­dom­men til Na­tur­fon­den, der over­tog det gam­le gods ef­ter hen­des død i 1979.

Stenen i skoen

Men for­di El­len Fug­le­de alt­så var "be­tæn­ke­lig ved at gi­ve sin ejen­dom til Na­tur­fon­den, der hø­rer un­der Na­tur­fred­nings­for­e­nin­gen, der har ho­ved­sæ­de i Kø­ben­havn," stif­te­de hun fon­den, der sta­dig i dag har til op­ga­ve at vær­ne om hen­des testamente.

Sko­vs­gaards Fond skul­le iføl­ge vedtæg­ter­ne be­stå af tre "myn­di­ge, ve­der­hæf­ti­ge og ube­ryg­te­de" be­sty­rel­ses­med­lem­mer, hvoraf ét med­lem skal væ­re land­brug­s­kyn­dig, et an­det jurist. Mindst et af be­sty­rel­sens med­lem­mer skal så vidt mu­ligt væ­re bo­sid­den­de på Langeland.

Dan­marks Na­tur­fond skul­le som en be­tin­gel­se for over­dra­gel­sen be­ta­le en mil­li­on kro­ner til stif­tel­sen af Sko­vs­gaards Fond.

For­man­den for Sko­vs­gaards Fond er i dag prak­ti­se­ren­de læ­ge Bo Egelund.

"Det er helt sik­kert, at frø­ken Fug­le­de var skep­tisk over for, at kø­ben­hav­ne­re skul­le dri­ve god­set. Der­for var det hen­de magt­på­lig­gen­de, at der blev pe­get på tre ve­der­hæf­ti­ge per­so­ner, som skul­le væ­re lo­kalt for­ank­re­de. De tre skul­le så væ­re ga­ran­ten for, at Sko­vs­gaard sta­dig blev dre­vet på sam­me må­de," si­ger Bo Ege­lund, som des­u­den selv er med­lem af Dan­marks Na­tur­fred­nings­for­e­nings lo­ka­laf­de­ling i Svendborg.

Han til­t­rå­d­te be­sty­rel­sen i Sko­vs­gaards Fond i som­me­ren 2022 og har si­den de­cem­ber 2023 væ­ret for­mand for fon­den. Han er enig med re­visor Lars Ki­ertz­ner i, at fon­den er stif­tet med van­ske­li­ge be­tin­gel­ser, idet be­sty­rel­sen er for­plig­tet til at fø­re til­syn med god­s­drif­ten, men ik­ke har de sam­me sank­tions­mu­lig­he­der som tilsynsmyndighederne.

"Det er fuld­stæn­dig rig­tigt, at Sko­vs­gaards Fond er sat i ver­den med det for­mål at fø­re et til­syn; men når der op­står ue­nig­hed, har vi ik­ke an­dre sank­tions­mu­lig­he­der end at fø­re sa­gen ved ret­ten," si­ger Bo Egelund.

"Der er jo nok nog­le hi­sto­ri­ske år­sa­ger til, at kon­struk­tio­nen er på den må­de. Det var sko­vri­der Staun, der til­så sko­ven for frø­ken Fug­le­de – og som den­gang gjor­de op­mærk­som på, at hun var nødt til at skri­ve et te­sta­men­te. Men he­le sam­ar­bej­det var på det tids­punkt i høj grad til­lids­ba­se­ret," si­ger Bo Ege­lund, som per­son­ligt kend­te sko­vri­der Hen­rik Staun, der hav­de an­sva­ret for sko­v­drif­ten frem til sin død i 2015.

"Da sko­vri­der Staun hav­de an­sva­ret for sko­v­drif­ten, var der og­så na­tur­nær sko­v­drift og land­brugs­drift. Men det var alt­så drift. Der har hidtil ik­ke væ­ret no­gen al­vor­li­ge mod­sæt­nings­for­hold mel­lem Sko­vs­gaards Fond og Dan­marks Na­tur­fond, for­di sko­ven er ble­vet dre­vet som tid­li­ge­re," si­ger Bo Egelund.

Fun­dats har få­et ak­tind­sigt i et stort an­tal do­ku­men­ter i sa­gen, her­un­der El­len Fug­le­des te­sta­men­te, Sko­vs­gaards Fonds hi­sto­risk vedtæg­ter, regn­ska­ber og en ræk­ke do­ku­men­ter fra retssagen.

Tilsynspligt uden sanktionsmuligheder

Fon­dens øv­ri­ge be­sty­rel­ses­med­lem­mer tæl­ler ad­vo­kat Bir­git­te Kir­ke­gaard og god­se­jer Chri­sti­an Be­ne­di­cht Ahlefeldt-Laurvig.

Fon­den har en egen­ka­pi­tal på lidt over 2,6 mil­li­o­ner kro­ner og ud­de­ler hvert år ind­tæg­ter­ne fra vær­di­pa­pi­rer, hvil­ket i 2023 for­del­te sig på 17.000 kro­ner til Dan­marks Na­tur­fond og 3.000 kro­ner til dyrevelfærdsorganisationer.

Fon­dens be­sty­rel­se skal "ha­ve som op­ga­ve at fø­re til­syn med drif­ten og ved­li­ge­hol­del­sen af Sko­vs­gaard Gods med til­hø­ren­de sko­ve, og skal iføl­ge de ser­vi­tut­mæs­si­ge be­stem­mel­ser, der ved over­dra­gel­sen af god­set til Dan­marks Na­tur­fond på­læg­ges ejen­dom­men, væ­re på­ta­le­be­ret­ti­get med hen­syn til over­hol­del­se af dis­se be­stem­mel­ser og væ­re be­stem­men­de med hen­syn til even­tu­el­le dis­pen­sa­tio­ner, som måt­te bli­ve på­kræ­ve­de," ly­der det i El­len Fug­le­des te­sta­men­te fra 1974, som har dan­net af­sæt for Sko­vs­gaards Fonds vedtægter.

Så­le­des er fon­den alt­så født ind i en van­ske­lig si­tu­a­tion: Det er vedtægts­be­stemt, at fon­den med på­ta­le­ret skal fø­re til­syn med drif­ten af god­set og de til­hø­ren­de are­a­ler. Men lov­giv­nin­gen gi­ver som ud­gangs­punkt ik­ke fon­den no­gen ret til at gri­be ind over­for Dan­marks Naturfond.

"Det nor­ma­le bil­le­de er jo, at en fond, der er til­knyt­tet en virk­som­hed gen­nem et helt el­ler be­ty­de­ligt ejer­skab, skal sør­ge for en for­nuf­tig drift, mens til­sy­net lig­ger hos fondsmyn­dig­he­der­ne," si­ger ad­junkt Mark Ør­berg fra CBS, som har skre­vet ph.d. om fondsret.

Han øn­sker ik­ke at kom­men­te­re på den kon­kre­te sag, men han på­pe­ger, at det ge­ne­relt er et sær­syn, at fon­de får en tilsynsrolle.

"Det er aty­pisk, at en fond uden ejer­skab og sel­skabs­ret­lig kon­trol har en til­syns­op­ga­ve. Og det er svært at hånd­hæ­ve et til­syn, hvis man ik­ke har no­gen eje­rind­fly­del­se el­ler an­den kon­trol­le­ren­de ind­fly­del­se i form af ak­tier el­ler stem­me­be­ret­ti­gel­se," si­ger Mark Ørberg.

Sko­vs­gaards Fonds vedtæg­ter af 4. fe­bru­ar 1981. Det er vedtægts­be­stemt, at fon­den med på­ta­le­ret skal fø­re til­syn med drif­ten af Sko­vs­gaard Gods og de til­hø­ren­de arealer.

En bedrøvelig situation

Der­for er kon­flik­ten om drif­ten af god­sets land­brugs­a­re­a­ler endt i Ret­ten i Svend­borg, hvor Sko­vs­gaards Fond har an­lagt en ci­vil rets­sag mod Dan­marks Na­tur­fond, som fon­den me­ner bry­der de vil­kår, der fulg­te med over­dra­gel­sen af god­set. Et brud på te­sta­men­tet, som ud­gør en del af sel­ve stif­tel­ses­grund­la­get for Sko­vs­gaards Fond.

Na­tur­fon­dens om­læg­ning til na­tu­ra­re­a­ler og urørt skov er nem­lig et brud på El­len Fug­le­des hen­sigt om at fast­hol­de land­brug og sko­v­brug på de sto­re lan­geland­ske are­a­ler. Så­dan for­tol­ker Sko­vs­gaards Fond i hvert fald god­se­je­rens 50 år gam­le te­sta­men­te, hvor det frem­går, at "ho­ved­går­den skal dri­ves som et første­klas­ses her­re­gårds­land­brug, og sko­ve­ne skal be­hand­les for­st­mæs­sigt for­svar­ligt". Be­gre­bet for­st­mæs­sigt be­ty­der kort for­talt, at der skal dri­ves skovbrug.

"Det er en be­drø­ve­lig si­tu­a­tion at stå i," sag­de Bo Ege­lund i de­cem­ber til Jyl­lands-Po­sten:

"Helt over­ord­net har be­sty­rel­sen for Sko­vs­gaards Fond en klar op­fat­tel­se af, at frø­ken Fug­le­de øn­ske­de at be­va­re drif­ten af Sko­vs­gaard som et land­brug. Det ud­tryk­te hun i te­sta­men­tet. Nu er der ta­le om et mar­kant skift i den må­de, Dan­marks Na­tur­fred­nings­for­e­ning og Dan­marks Na­tur­fond vil dri­ve Skovsgaard."

Så­le­des op­po­ne­rer Sko­vs­gaards Fond mod, at Dan­marks Na­tur­fond har ned­lagt sto­re land­brugs­a­re­a­ler og har søgt om per­ma­nent at om­læg­ge 83 pro­cent af god­sets 93 hektar skov til urørt skov, hvor der ik­ke må sprøjtes el­ler dri­ves sko­v­brug. Sko­vs­gaards Fond vil ha­ve ret­tens ord for, at pla­nen om at om­læg­ge land­brugs­jord ik­ke må gennemføres.

Be­sty­rel­sen kan godt væ­re en sten i sko­en og si­ge, at det­te her må Na­tur­fon­den ik­ke gø­re – med hen­vis­ning til stif­te­rens in­ten­tio­ner. Men hvis Na­tur­fon­den så gør det al­li­ge­vel, så har be­sty­rel­sen ik­ke an­dre sank­tions­mu­lig­he­der end sagsanlæg

Lars Ki­ertz­ner – statsau­to­ri­se­ret revisor

I lø­bet af sa­gens for­løb er yder­li­ge­re are­a­ler kom­met i spil, idet Na­tur­fon­den og­så øn­sker så­kaldt per­ma­nent ek­sten­si­ve­ring på samt­li­ge af god­sets tid­li­ge­re dyr­ke­de land­brugs­a­re­a­ler sva­ren­de til om­kring 191 hektar, som der­med al­drig frem­over vil kun­ne bru­ges som land­brugs­jord. Og­så den­ne om­læg­ning øn­sker Sko­vs­gaards Fond brem­set med stævningen.

Fon­den vil des­u­den ha­ve ret­ten til at fast­slå, at Dan­marks Na­tur­fond ik­ke kan an­sø­ge om dis­pen­sa­tio­ner på god­set hos of­fent­li­ge myn­dig­he­der, hvis ik­ke Sko­vs­gaards Fond på for­hånd har gi­vet samtykke.

Håndhævelse via domstolene

Et sags­an­læg, der alt­så ty­de­lig­gør den prekæ­re kon­stel­la­tion, hvor­ved Sko­vs­gaards Fond er juri­disk for­plig­tet til at op­fyl­de sin til­syns­rol­le, men i prak­sis er hen­vist til dom­sto­le­ne, når Sko­vs­gaards Fond og Na­tur­fon­den er ue­ni­ge om drif­ten af godsarealerne.

"Det in­ter­es­san­te er, hvor­dan man i prak­sis kan hånd­hæ­ve så­dan en pligt til at fø­re til­syn. For be­sty­rel­sen har ik­ke et man­dat i lov­giv­nin­gen til at blan­de sig i en an­den fonds­be­sty­rel­ses ar­bej­de. Der­for be­græn­ser mu­lig­he­der­ne sig til at an­læg­ge sag, hvis der op­står ue­nig­hed," si­ger Mark Ørberg.

"Det ser man ik­ke i al­min­de­lig­hed. Hånd­hæ­vel­se via dom­sto­le­ne er bøv­let. Det ta­ger me­get lang tid, og dom­me­re har ik­ke lyst til at gå ind i for­ret­nings­be­slut­nin­ger. Så det skal væ­re en me­get klar sag, for at dom­sto­le­ne kan gø­re noget."

Dan­marks Na­tur­fond er ue­nig med Sko­vs­gaards Fond og over­be­vist om, at man vin­der sagen.

Di­rek­tør Ca­tri­ne Grøn­berg Jen­sen har til Jyl­lands-Po­sten for­talt, at Na­tur­fon­dens tolk­ning af te­sta­men­tet er, at for­mu­le­rin­gen om et første­klas­ses her­re­gårds­land­brug "i dag hand­ler om at sæt­te na­tu­ren i cen­trum for drif­ten" og vi­se vej­en for, "hvor­dan man kan for­e­ne en ek­sten­siv fø­de­va­re­pro­duk­tion med en na­tur­for­valt­ning, som kan bi­dra­ge til at lø­se biodiversitetskrisen."

Rets­sa­gen for­ven­tes at star­te i au­gust i år.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer