Syv ud af ti danskere vurderer fonde positivt – men få kender til fondene og deres arbejde

Flertallet af danskerne opfatter fondene som vigtige samfundsstøtter, der hjælper, hvor offentlige midler ikke rækker. Det viser den nyeste omdømmeanalyse fra Fondenes Videnscenter. Men den positive vurdering dækker over et beskedent kendskab til fondenes konkrete arbejde. Eksperter peger på et udtalt behov for kommunikation og transparens i sektoren.

Kun halv­de­len af dan­sker­ne kan uhjul­pet næv­ne én fond. Det vi­ser en ny om­døm­me­a­na­ly­se, som Epi­ni­on har gen­nem­ført for Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter. Det er et fald si­den 2022, hvor 71 pro­cent kun­ne næv­ne mindst én fond.

De fle­ste dan­ske­re me­ner, at fon­de­ne løf­ter en vig­tig sam­funds­op­ga­ve og gør en po­si­tiv for­skel i det dan­ske samfund.

Det vi­ser en ny om­døm­me­a­na­ly­se, som Epi­ni­on har gen­nem­ført for Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter på bag­grund af en spør­ge­ske­maun­der­sø­gel­se med over 2.000 deltagere.

71 pro­cent af dan­sker­ne me­ner, at fon­de­ne gør en po­si­tiv for­skel. 22 pro­cent er neut­ra­le, mens tre pro­cent har en ne­ga­tiv op­fat­tel­se og alt­så er­klæ­rer sig ue­ni­ge i, at fon­de­ne gør en po­si­tiv for­skel i det dan­ske samfund.

Der­med lig­ger dan­sker­nes vur­de­ring af fon­de­ne no­gen­lun­de på ni­veau med re­sul­ta­ter­ne for de se­ne­ste fem år, dog med und­ta­gel­se af sid­ste år, hvor fon­de­nes po­pu­la­ri­tet tog et dyk, og blot 63 pro­cent af dan­sker­ne men­te, at fon­de­ne gør en po­si­tiv sam­funds­mæs­sig forskel.

"Kend­skabs­a­na­ly­sen vi­ser, at dan­sker­ne over­ord­net har en po­si­tiv op­fat­tel­se af fon­de­ne. Der er ik­ke sto­re over­ra­skel­ser i det. Men i år kan vi og­så se, at jo fle­re fon­de un­der­sø­gel­sens re­spon­den­ter ken­der, jo me­re po­si­tivt indstil­let er man over for fon­de ge­ne­relt. Det er ik­ke en sam­men­hæng, vi har kun­net se i de tid­li­ge­re års kend­skabs- og om­døm­me­a­na­ly­ser," si­ger Ann-So­fie Ni­el­sen, kom­mu­ni­ka­tions- og net­værks­chef i Fon­de­nes Videnscenter.

Begrænset kendskab og indgroede fordomme

Ana­ly­sen vi­ser imid­ler­tid og­så, at dan­sker­nes po­si­ti­ve vur­de­ring er ba­se­ret på et be­ske­dent kend­skab til fon­de­ne og de­res arbejde.

Kun halv­de­len af svar­per­so­ner­ne kan uhjul­pet næv­ne én fond. Det er et be­ty­de­ligt fald si­den 2022, hvor 71 pro­cent kun­ne næv­ne mindst én fond.

Når det kom­mer til fon­de­nes kon­kre­te ar­bej­de, har 22 pro­cent af dan­sker­ne hørt om et fonds­fi­nan­si­e­ret projekt.

Kun to pro­cent af dan­sker­ne as­so­ci­e­rer fon­de med forsk­ning, selv om forsk­nings­for­mål i prak­sis mod­ta­ger me­re end en tred­je­del af fon­de­nes sam­le­de ud­de­lin­ger. Til sam­men­lig­ning as­so­ci­e­rer fi­re gan­ge så man­ge dan­ske­re, ot­te pro­cent, fon­de med at und­gå at be­ta­le skat.

"Man skal væ­re me­get var­som med at tol­ke for me­get fak­tu­elt ind i opi­ni­ons­un­der­sø­gel­ser om em­ner, som de ads­purg­te har re­la­tivt lil­le for­hånds­vi­den om. For så bli­ver sva­re­ne net­op ud­tryk for opi­ni­on, alt­så over­fla­di­ske me­nin­ger ba­se­ret på ind­gro­e­de for­dom­me," si­ger fonds­for­sker og pro­fes­sor An­ker Brink Lund fra CBS, som Fun­dats har fo­re­lagt undersøgelsen.

"Jeg vil der­for ik­ke kom­men­te­re de en­kel­te tal og hold­nings­for­skyd­nin­ger, men blot kon­sta­te­re, at un­der­sø­gel­sen at­ter en gang do­ku­men­te­rer et be­hov for mas­sivt op­lys­nings­ar­bej­de: Ho­ved­par­ten af den dan­ske be­folk­ning har kun spora­disk kend­skab til fond­spro­ble­ma­tik­ken. Det kan da hel­ler ik­ke un­dre, når de fle­ste jour­na­li­ster og man­ge fol­ke­valg­te på Chri­sti­ans­borg hel­ler ik­ke aner, hvad fon­de kan og vil," si­ger An­ker Brink Lund.

Hos Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter er­klæ­rer Ann-So­fie Ni­el­sen sig enig i An­ker Brink Lunds forbehold.

"Jeg er selv­føl­ge­lig enig med An­ker Brink Lund i, at man skal væ­re var­som med, hvor me­get man tol­ker ind i kend­skabs- og om­døm­me­a­na­ly­sen. Den un­der­sø­ger be­folk­nin­gens helt over­ord­ne­de kend­skab og hold­ning til fon­de­ne, og den dyk­ker ik­ke som så­dan ned i, hvor me­get be­folk­nin­gen ved om fon­de­ne," si­ger hun.

Og­så Adam Moe Fe­jer­skov pe­ger på, at re­sul­ta­ter­ne in­di­ke­rer et be­hov for øget syn­lig­hed og kom­mu­ni­ka­tion i sek­to­ren. Han er se­ni­o­r­for­sker ved Dansk In­sti­tut for In­ter­na­tio­na­le Stu­di­er (DIIS) og for­sker blandt an­det i ik­ke-stats­li­ge ak­tø­rers rol­ler i samfundsudviklingen.

"Der er i den grad sta­dig brug for mar­kan­te for­bed­rin­ger i fonds­sek­to­ren, når det kom­mer til trans­pa­rens, syn­lig­hed og kom­mu­ni­ka­tion," si­ger Adam Moe Fejerskov:

"Det gæl­der selv­føl­ge­lig de en­kel­te pro­jek­ter, men det gæl­der og­så fon­de­ne som hel­hed – i hvor høj grad de stil­ler op til of­fent­li­ge ar­ran­ge­men­ter og de­bat­ter og er til­gæn­ge­li­ge i si­tu­a­tio­ner, hvor de ik­ke nød­ven­dig­vis kan sty­re nar­ra­ti­vet, men for­står, at de­res til­ste­de­væ­rel­se og åben­hed er af­gø­ren­de på grund af det de­mo­kra­ti­ske un­der­skud, fon­de­ne me­re struk­tu­relt har," si­ger han.

A.P. Møller Fonden og Trygfonden scorer højest

90 pro­cent af dan­sker­ne har dog hørt om mindst én fond, når de bli­ver præ­sen­te­ret for en stri­be fondsnavne.

Nær­me­re be­stemt for de 28 fon­de, der har be­talt for at få in­klu­de­ret kend­ska­bet til dem selv i un­der­sø­gel­sen. Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter har ik­ke of­fent­lig­gjort kend­ska­bet til no­gen af de in­di­vi­du­el­le fon­de, men fem af lan­dets stør­ste fon­de har valgt at de­le re­sul­ta­ter­ne om dem selv med Fundats.

Præ­sen­te­ret for li­sten af fon­de an­gi­ver 63 pro­cent, at de ken­der A.P. Møl­ler Fon­den. Li­ge så man­ge ken­der Trygfonden.

45 pro­cent ken­der Carls­berg­fon­det, mens 40 pro­cent ken­der No­vo Nor­disk Fon­den, og 34 pro­cent ken­der Nordea-fonden.

"Det er ret mar­kant at se den til­sy­ne­la­den­de blin­de tro på, at fon­de­ne gør et godt styk­ke ar­bej­de. Blind tro, for­di folks kon­kre­te kend­skab til fon­de­nes ar­bej­de sta­dig ik­ke er vold­somt højt," si­ger Adam Moe Fejerskov.

"Det sam­funds­mæs­si­ge nar­ra­tiv om­kring fon­de­nes rol­le er ty­de­lig­vis stærkt, sam­ti­digt med at det nok og­så spil­ler ind, at man­ge af de sto­re fon­de i dag er for­bun­det med virk­som­he­der, som og­så ny­der stor an­se­el­se for de­res bi­drag til den dan­ske øko­no­mi. Var der ta­le om fon­de bun­det op på per­so­ner sna­re­re end virk­som­he­der, vil­le vi nok se et an­der­le­des blan­det bil­le­de," si­ger han.

Iføl­ge Erik Ga­h­ner Lar­sen, ph.d. og for­sker i kvan­ti­ta­tiv po­li­tik ved Uni­ver­si­ty of Kent, gi­ver det fin me­ning, at bor­ger­ne ge­ne­relt har et po­si­tivt syn på fon­de som sam­fund­s­in­sti­tu­tion, uden at de nød­ven­dig­vis på stå­en­de fod kan næv­ne kon­kre­te fonde. 

"Der er man­ge må­der at tol­ke det­te på, og en po­si­tiv læs­ning kan væ­re, at det ik­ke er én el­ler to fon­de, der do­mi­ne­rer dan­sker­nes be­vidst­hed, men at der er ta­le om en bred vif­te af fon­de, dan­sker­ne bli­ver eks­po­ne­ret for – i det om­fang, de gør det," si­ger Erik Ga­h­ner Lar­sen, der i sin dag­li­ge forsk­ning har spe­ci­a­li­se­ret sig i ana­ly­ser af kvan­ti­ta­ti­ve data.

"Det kun­ne så­gar væ­re til­fæl­det, at der er en ne­ga­tiv sam­men­hæng mel­lem an­tal­let af fon­de og hvor man­ge kon­kre­te fon­de, bor­ger­ne kan hu­ske nav­net på. Det kun­ne selvsagt og­så væ­re in­ter­es­sant at sam­men­hol­de det med, hvor syn­li­ge fon­de­ne er på de ka­na­ler, hvor bor­ger­ne får de­res in­for­ma­tion," si­ger han.

Favorisering og skatteoptimering

I år ad­skil­ler ana­ly­sen sig fra tid­li­ge­re un­der­sø­gel­ser, idet Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter har øn­sket at be­ly­se, hvad der dri­ver de po­si­ti­ve og ne­ga­ti­ve op­fat­tel­ser af fon­de­ne. Blandt an­det er svar­per­so­ner­ne i fri­tekst­fel­ter ble­vet bedt om at be­grun­de de­res po­si­ti­ve el­ler ne­ga­ti­ve op­fat­tel­ser af fondene.

Blandt de svar­per­so­ner, der me­ner, at de dan­ske fon­de gør en po­si­tiv for­skel i det dan­ske sam­fund, er tre år­sa­ger dominerende: 

Fon­de­ne mu­lig­gør pro­jek­ter, der el­lers ik­ke vil­le bli­ve re­a­li­se­ret på grund af mang­len­de øko­no­misk støt­te, her­un­der forsk­ning, kul­tur­pro­jek­ter og so­ci­a­le initiativer. 

Fon­de­ne støt­ter ud­sat­te grup­per og in­di­vi­der, som so­ci­alt ud­sat­te, stu­de­ren­de og små for­e­nin­ger, hvil­ket for­bed­rer de­res livskva­li­tet og muligheder. 

Og fon­de­ne frem­mer in­nova­tion og ud­vik­ling i Dan­mark, især in­den for vi­den­skab, tek­no­lo­gi og kul­tur, og fun­ge­rer som ka­ta­ly­sa­to­rer for nye idéer og løs­nin­ger med lang­sig­te­de po­si­ti­ve ef­fek­ter på samfundet. 

Ho­ved­par­ten af den dan­ske be­folk­ning har kun spora­disk kend­skab til fond­spro­ble­ma­tik­ken. Det kan da hel­ler ik­ke un­dre, når de fle­ste jour­na­li­ster og man­ge fol­ke­valg­te på Chri­sti­ans­borg hel­ler ik­ke aner, hvad fon­de kan og vil.

An­ker Brink Lund – pro­fes­sor, CBS

Blandt de tre pro­cent, der er ue­ni­ge i, at de dan­ske fon­de gør en po­si­tiv for­skel, frem­hæ­ver svar­per­so­ner­ne en man­gel på gen­nem­sig­tig­hed hos fon­de­ne og en be­kym­ring for, om fon­de­ne fa­vo­ri­se­rer vis­se grup­per over andre. 

De frem­hæ­ver og­så er­stat­nin­gen af of­fent­lig fi­nan­si­e­ring, idet de er usik­re på, om fon­de­ne over­ta­ger op­ga­ver, som bur­de væ­re sta­tens an­svar. Og en­de­lig frem­hæ­ver de en skep­sis over skjul­te mo­ti­ver, her­un­der en be­kym­ring over, om fon­de fun­ge­rer som red­skab til skat­te­o­p­ti­me­ring for in­di­vi­der og virksomheder.

En generel forståelse

Det frem­går og­så af un­der­sø­gel­sen, at der er en di­rek­te sam­men­hæng mel­lem kend­skab og om­døm­me. Jo fle­re fon­de, svar­per­so­ner­ne ken­der, de­sto me­re til­bø­je­li­ge er de til at ha­ve en po­si­tiv op­fat­tel­se af fondene. 

Den sam­men­hæng går igen i en fo­kus­grup­pe-un­der­sø­gel­se, som Epi­ni­on har gen­nem­ført ved si­den af spørgeskemaundersøgelsen: 

"Per­so­ner med stort kend­skab har en po­si­tiv, næ­sten ukri­tisk, indstil­ling til fon­de­ne, som især er dre­vet af den po­si­ti­ve for­skel, fon­de­ne har haft for per­so­ner­ne selv el­ler de­res lo­kal­mil­jø. Dem med be­græn­set kend­skab har ge­ne­relt en stør­re skep­sis til fon­de­ne," ly­der konklusionen.

Sam­ti­dig er der for før­ste gang en be­ty­de­lig va­ri­a­tion mel­lem, hvor man­ge der me­ner, at fon­de­ne gør en po­si­tiv sam­funds­mæs­sig for­skel, og hvor man­ge der me­ner, at fon­de­ne løf­ter en vig­tig sam­funds­mæs­sig opgave. 

Mens 71 pro­cent af dan­sker­ne alt­så me­ner, at fon­de­ne gør en po­si­tiv for­skel, me­ner 62 pro­cent, at fon­de­ne løf­ter en vig­tig sam­funds­op­ga­ve. I tid­li­ge­re un­der­sø­gel­ser har de to tal fulg­tes ad, kun ad­skilt af få procentpoint.

"Diskre­pan­sen kan væ­re ud­tryk for stor til­lid til fon­de­nes ar­bej­de. Det fak­tum at bor­ger­ne på den ene si­de ik­ke er be­kendt med kon­kre­te ini­ti­a­ti­ver, men og­så er af den op­fat­tel­se, at fon­de­ne gør en po­si­tiv for­skel, kan tol­kes som til­tro til, at fon­de­ne spil­ler en vig­tig rol­le i sam­fun­det. På sam­me må­de som jeg ik­ke har no­gen idé om, hvad po­li­ti­et og dom­sto­le­ne kon­kret ar­bej­der med, men al­li­ge­vel har en ge­ne­rel for­stå­el­se af de­res funk­tion i sam­fun­det og po­si­ti­ve bi­drag," si­ger Erik Ga­h­ner Lar­sen fra Uni­ver­si­ty of Kent.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer