Fondssektorens voksende samlede, årlige uddelinger, der i 2021 nåede op på 25,9 milliarder kroner, bliver igen og igen brugt som en understregning af fondenes stigende indflydelse på forskning, uddannelse, kultur og det sociale område i Danmark.
Men ifølge bestyrelsesformanden for den erhvervsdrivende fond Lundbeckfonden Steffen Kragh er der et andet parameter, som er lige så vigtigt at skele til, når blikket er rettet mod fondenes betydning for og indflydelse på det danske samfund.
”De 26 milliarder kroner, som fondene årligt uddeler, spiller en stor rolle blandt andet i forhold til at fremme Danmarks position som forskningsland, hvilket er stærkt positivt. De mange fondsbevillinger skaber ringe i vandet med øget innovation og bedre løsninger for patienter. Men når man taler om fondenes indflydelse i Danmark, bør det bestemmende ejerskab have lige så stort fokus som bevillingerne,” siger Steffen Kragh i et interview med Fundats.
59-årige Steffen Kragh, der ved siden af formandsposten i Lundbeckfonden er administrerende direktør i Egmont Fonden og Egmont International Holding samt næstformand i forsikringskoncernen Trygs bestyrelse, understreger, at de erhvervsdrivende fondes langsigtede, kontrollerende ejerskab af store danske virksomheder har meget stor betydning både inden- og udenfor Danmark.
”Dels er fondene med til at sikre, at ejerskabet af disse virksomheder forbliver i Danmark. Dels synes jeg, at det giver et helt økosystem af industrilokomotiver – et økosystem, som Lundbeckfonden er en del af. Jeg er glad for, at danske politikere i stigende grad er opmærksomme på, hvad denne kontrollerende indflydelse, der er placeret i danske fonde, rent faktisk betyder, og hvorfor de erhvervsdrivende fonde er så vigtige. Og et af mine formål med at medvirke i dette interview er, at endnu flere politikere bliver opmærksomme på den værdiskabelse og samfundspåvirkning, fondene er med til at give Danmark – derfor er fondenes rammevilkår så vigtige,” fastslår Steffen Kragh.
Når man taler om fondenes indflydelse i Danmark, bør det bestemmende ejerskab have lige så stort fokus som bevillingerne
Steffen Kragh – Bestyrelsesformand, Lundbeckfonden
Han eksemplificerer erhvervsfondenes afgørende betydning i Danmark med at referere til et studie, der blev lavet i midt-10’erne. Her blev der foretaget en sammenligning af farmaindustrien i Sverige og Danmark.
”Ved årtusindeskiftet havde Sverige dobbelt så mange ansatte i farmaindustrien, som der var i Danmark. I 2013 var dén udvikling vendt om: Antallet af ansatte i farmaindustrien i Sverige var halveret, mens antallet i Danmark var steget til det dobbelte. Mens det økosystem, der var i Sverige, delvis var forsvundet ud af landet, sikrede blandt andet fondsejerskabet af store danske virksomheder, at de ikke var blevet opkøbt af endnu større globale virksomheder,” siger Steffen Kragh.
Han tilføjer, at den positive udvikling i Danmark er fortsat siden 2013. Sammenlignet med årtusindeskiftet er der nu tre gange så mange ansatte i farmaindustrien, samtidig med at eksporten er vokset fra 30 til 175 milliarder kroner, nævner Steffen Kragh.
Ikke for stor indflydelse på forskning
Ud af de 25,9 milliarder kroner, som fondssektoren i alt uddelte i 2021, gik næsten 12 milliarder kroner ifølge en analyse fra Fondenes Videnscenter til videnskabelige formål – svarende til 46 procent af de samlede uddelinger. Dermed overgik fondenes støtte til forskning tallet fra 2020 med næsten fire milliarder kroner.
Lundbeckfonden uddeler årligt mellem 500 og 600 millioner kroner til danskbaseret, offentligt udført sundhedsvidenskabelig forskning – såvel grundforskning som klinisk anvendt forskning samt epidemiologisk forskning – primært med fokus på hjernen. Fonden hører således til blandt de store bidragsydere til forskningen på de danske universiteter.
Det er klart, at der skal være en rimelig balance mellem, hvad det offentlige og fondene kommer med, men jeg er ikke bekymret for, at fondenes indflydelse bliver for stor
Steffen Kragh – Bestyrelsesformand, Lundbeckfonden
Men Steffen Kragh mener ikke, at der er risiko for, at hverken fondssektorens eller Lundbeckfondens indflydelse på forskningen på universiteterne tager overhånd.
”Det er klart, at der skal være en rimelig balance mellem, hvad det offentlige og fondene kommer med, men jeg er ikke bekymret for, at fondenes indflydelse bliver for stor. Dels kommer fondenes støtte fra mange sider, dels er mange stakeholdere med til at præge den, og dels sker det i samarbejde med universiteterne,” siger Steffen Kragh.
Bestyrelsesformanden understreger, at Lundbeckfonden er i tæt og løbende dialog med universiteterne om fondens uddelinger til forskning.
”Fonden og universiteterne har et fælles mål om, at Danmark skal være en stærk forskningsnation. I bestyrelsen har vi tre medlemmer med en forskningsbaggrund netop for at kunne forstå de forskningsfaglige problemstillinger, men også for at forstå de dynamikker, der er på universiteter og universitetshospitaler,” siger Steffen Kragh.
I forbindelse med fondenes massive støtte til forskningen på universiteterne er det, som Fundats har omtalt i en række artikler, gennem flere år blevet diskuteret, hvordan man løser den såkaldte overhead-problematik – altså at fondene ikke betaler den fulde pris for den forskning, som de finansierer, hvilket medfører en række indirekte omkostninger til universiteterne. Det er dog ikke en diskussion, Steffen Kragh ønsker at gå ind i.
”Lige nu pågår en konstruktiv dialog med universiteterne. Vi er fortrøstningsfulde i forhold til, at man finder en fælles løsning. Og det er det, jeg kan sige nu om den sag, netop fordi der er en dialog i gang mellem parterne,” siger Steffen Kragh.
Formue og organisation fordoblet
Langt flere er ordene, når det gælder den udvikling, der er sket i de godt 10 år, Steffen Kragh har siddet i bestyrelsen for Lundbeckfonden – heraf seks år som næstformand og de seneste tre år som formand.
”Gennem de seneste 10 år er alle fonde, jeg kender, blevet professionaliseret, og det gælder også Lundbeckfonden. Kort tid efter, at jeg kom ind i bestyrelsen i 2013, blev Lene Skole CEO i fonden, og den positive udvikling, der har været siden, er resultatet af både et godt arbejde i bestyrelsen og i direktionen ledet af Lene. Fondens formue er på 10 år lidt mere end fordoblet – fra 27 til omkring 60 milliarder kroner, antallet af strategiske ejerskaber er øget fra tre til fem virksomheder, og på uddelingssiden er det årlige beløb øget fra 375 til omkring 5-600 millioner kroner,” siger Steffen Kragh.
Samtidig er der ifølge Steffen Kragh de seneste år kommet flere kompetencer til fonden i forhold til aktivt ejerskab, public affairs og bæredygtighed.
”Hele organisationen er på de 10 år vokset fra 18-20 til omkring 45 personer i dag. Og vi har udfærdiget en strategi, der samler ejerskab og bevillinger – altså det kommercielle og det filantropiske. Vi har nu en bredere definition af værdiskabelse, der både handler om det finansielle – den forskel, vi kan gøre med vores ejerskab – og den samfundsmæssige værdiskabelse via vores uddelinger,” siger Steffen Kragh.
Øget fokus på hjerneforskning
Fondens uddelinger er i de senere år i stadig højere grad tilfaldet det, fonden på sin hjemmeside kalder ’danskbaseret, sundhedsvidenskabelig forskning primært med fokus på hjernen’. Andetsteds på hjemmesiden fremgår, at fondens ’formål er at fremme forskning på danske universiteter og danske universitetshospitaler’.
Men rent faktisk giver Lundbeckfondens vedtægter bestyrelsen mulighed for også at støtte en række andre formål. Blandt de potentielle områder, der kan tilgodeses, er at ’støtte uddannelse i videste forstand, eventuelt som rentefrie lån’ og at ’uddele legater til sygeplejersker’.
- Hvad er årsagen til det meget ensidige fokus på støtte til hjerneforskning frem for de andre muligheder, vedtægterne giver bestyrelsen?
”Vores uddelingsfokus er de seneste år blevet mere rettet mod neuroscience og hjerneforskning – men der er ikke tale om et ensidigt fokus på hjerneforskning. Fordelingen ligger omkring 75 procent plus til hjernesundhed eller neuroscience, men neuroscience i sig selv er et bredt felt. Lundbeckfondens fundats formulerer vores forpligtelser, men giver ret store strategiske friheder til fondens bestyrelse, og at hjernesundhed og neuroscience er hovedtemaer for vores uddelinger er et strategisk valg, som afspejler, at hjerneforskning er uhyre kritisk for vores velfærdssamfund,” siger Steffen Kragh.
Vores uddelingsfokus er de seneste år blevet mere rettet mod neuroscience og hjerneforskning – men der er ikke tale om et ensidigt fokus på hjerneforskning
Steffen Kragh – Bestyrelsesformand, Lundbeckfonden
Han pointerer, at de samfundsmæssige meromkostninger til sundhed og pleje for personer med hospitalskrævende behandlinger af hjernesygdomme er meget høje og udgør over 100 milliarder kroner, når man indregner både direkte og indirekte omkostninger. Målt på data for 2015 udgjorde dette tal ifølge ’Hjernerapporten’ fra Aarhus Universitet cirka seks procent af Danmarks samlede bruttonationalprodukt.
I takt med, at vi bliver ældre og ældre, vil de samfundsøkonomiske udgifter til hjernesygdomme stige dramatisk i de kommende år. Derfor er der ifølge Steffen Kragh ”stærkt brug for ny viden inden for det område”.
”Samtidig giver prioriteringen selvfølgelig også mening, fordi fonden er født ud af Lundbeck, som har interesse for hjernen. Vi synes, det er vigtigt, at vi som privat fond kan vælge at prioritere vores indsats, og vores høje prioritering af hjernesygdomme og hjernesundhed afspejler, hvad vi mener er væsentligt for samfundet, og det er områder, som ingen andre i samme grad har prioriteret. Du har ret i, at der er andre muligheder i vores fundats, men ligesom flere andre fonde har vi valgt en øget fokusering og specialisering for at gøre en større effekt på et udvalgt område,” siger Steffen Kragh.
Fondens 2030-strategi, ’Bringing Discoveries to Lives’, indbefatter, at væksten i uddelinger til neuroscience og hjerneforskning kommer til at fortsætte. Mens cirka 71 procent af uddelingerne i 2020 tilfaldt dette støtteområde, er målsætningen i 2030 at støtte neuroscience og hjerneforskning med 90 procent af fondens uddelingsmidler.
Ifølge Steffen Kragh bliver den fundatsbestemte mulighed for at uddele legater til sygeplejersker dog også udnyttet.
”I mere end 15 år har vi bevilget to millioner kroner om året til uddannelsesstipendier til sygeplejersker – og det vil vi fortsætte med, så længe vi modtager ansøgninger. Programmet hedder UCSF og bevilges med henvisning til paragraffen i fundatsen,” siger Steffen Kragh.
Vil uddele mindst en milliard kroner
Fondens uddelinger har de seneste tre år ligget på henholdsvis 600, 803 og 550 millioner kroner. De kommende år vil beløbet gradvis blive skruet op, understreger Steffen Kragh.
”Vi forventer at fordoble vores grunduddelinger fra 500 millioner kroner om året til frem mod 2030 at komme op på en milliard kroner eller derover. De seneste år har vi ligget i niveauet 5-600 millioner kroner, og i år forventer vi også at komme til at lande omkring 600 millioner kroner. Vi forsøger at være relativt tydelige i forhold til at holde et stabilt og jævnt voksende niveau, så vores partnere i forskningsmiljøet ved, hvad de kan forvente fra os,” siger Steffen Kragh.
Steffen Kraghs blå bog
- 59 år (født 6. april 1964).
- Uddannelse: Cand.merc fra Handelshøjskolen i København (1988) og MBA (1996).
- Administrerende direktør i Egmont Fonden og Egmont International Holding.
- Formand for bestyrelserne bl.a. i Lundbeckfonden (siden 2020), Nordisk Film og Lindhardt og Ringhof. Næstformand i Trygs bestyrelse.
På den seneste top-100 fra Fondenes Videnscenter over Danmarks mest bevilgende fonde rakte Lundbeckfondens 2022-uddelinger til en 8. plads på listen.
Som en tilbagevendende uddeling har fonden siden 2011 uddelt hjerneforskningsprisen The Brain Prize, hvor én eller flere forskere hvert år hyldes for at have ydet ’enestående bidrag til vores viden om hjernen’. Men prisen følger en kontant anerkendelse på 10 millioner kroner.
Fonden kalder prisen for ’verdens største hjerneforskningspris’ og markedsfører den blandt andet med tv- og outdoor-reklamer samt avisannoncer. På spørgsmålet om, hvad Lundbeckfonden får ud af at uddele The Brain Prize, siger Steffen Kragh:
”The Brain Prize er stiftet for at fejre nye opdagelser i vores viden om hjernen og for at anerkende verdens fremmeste forskere på dét område; Prisvindernes forskning er vigtige opdagelser, som vi synes skal frem i lyset. Det er også en vigtig markør for Danmark på andre områder. Vi vil gerne have, at alle danskere skal forstå betydningen af hjerneforskning og selvfølgelig at alle nøgle-stakeholders skal vide, at det er det dyreste behandlingsområde, vi har. Og vi vil gerne skabe international opmærksomhed om dansk life science. Kan vi påvirke, at flere får lyst til at arbejde med neuro science i Danmark og ultimativt, at Danmark kommer frem på denne agenda, finder vi det rigtig positivt,” siger han.
- Handler The Brain Prize også om branding af Lundbeckfonden?
”The Brain Prize handler om forskning, om at fejre forskerne og sætte hjernesygdomme og sundhed på dagsordenen – og hvis der så er den ekstra effekt, at Lundbeckfonden bliver brandet, er det fint med mig. Det er verdens største hjerneforskningspris, og prisen skal være kendt i sit hjemland,” understreger Steffen Kragh.
Stopper i 2025
Som formand for Lundbeckfonden sidder Steffen Kragh for bordenden i en fond, der har en væsentlig del af formuen investeret i strategiske ejerskaber af Lundbeck, ALK, Falck og Ferrosan Medical Devices.
Derudover er Lundbeckfonden for nylig blevet medejer af Ellab sammen med Novo Holdings. Ellab laver præcisionsmåleudstyr og analysesoftware til validering og dokumentation af bioteknologiske og farmaceutiske processer.
- Hvor meget betyder det filantropiske i forhold til det finansielle i dit bestyrelsesarbejde i Lundbeckfonden?
”Det betyder lige meget. Erhvervsfondsmodellen er unik og bygger på en tro på, at vi kan kombinere det finansielle, det langsigtede ejerskab og den samfundsmæssige værdiskabelse ved at bidrage til forskning. Lundbeckfonden har fem ejerskaber i større danske health care-virksomheder, bio capital-investeringer i mindre virksomheder, som potentielt kan blive det næste erhvervseventyr, en ret stor investeringsportefølje ud over ejerskabet af life science-virksomheder – og så har vi uddelingerne, som vi også anser som investeringer. Vi prøver i bestyrelsen at få det maksimale ud af alle de penge, vi kommer med, så alle dele er værdiskabende,” siger Steffen Kragh.
Vi har de anciennitetsregler, vi nu engang har, og derfor kommer jeg til at slutte mit virke i fondens bestyrelse i 2025
Steffen Kragh – Bestyrelsesformand, Lundbeckfonden
Formandens egen tid i bestyrelseslokalet lakker stille og roligt mod enden. Steffen Kragh har således ingen intention om at søge om dispensation til at kunne sidde længere tid i bestyrelsen end de 12 år, som ifølge vedtægterne er maksimumgrænsen.
”Jeg stopper i 2025. Vi har de anciennitetsregler, vi nu engang har, og derfor kommer jeg til at slutte mit virke i fondens bestyrelse i 2025,” fastslår han. ”Vi er selvfølgelig i gang med nogle successionsovervejelser og kigger hele tiden på bestyrelsens samlede kompetencefelt. Bestyrelsen er sammensat af tre med forskningsbaggrund, fire med kommerciel baggrund og med medarbejderrepræsentanter fra tre af Lundbeckfondens store virksomheder. Og hver gang, der sker udskiftning i bestyrelsen, ser vi på det samlede kompetencefelt.”
