Magtudredningen 2.0: Fondenes magt udspiller sig i kulissen

Det er vigtigt at kortlægge fondenes magt i politik og i samfundet, fortæller en af professorerne bag Magtudredningen 2.0. Men fondenes indflydelse kan blive vanskelig at kortlægge, idet den ofte udspiller sig i kulissen.

Pro­fes­sor Mi­cha­el Bang Pe­ter­sen sam­men­sat­te tid­li­ge­re i år den forsk­nings­le­del­se fra Aar­hus Uni­ver­si­tet, som skal le­de ar­bej­det med en op­da­te­ring af Magtud­red­nin­gen fra 2003.

Den forjæt­te­de Magtud­red­ning 2.0 skal be­ly­se de dan­ske fon­des rol­le i et langt bre­de­re per­spek­tiv, end hvad der i dag frem­går af pla­nen for pro­jek­tet. Det for­tæl­ler An­ne Skor­kjær Bin­der­krantz, pro­fes­sor ved In­sti­tut for Statskund­skab på Aar­hus Uni­ver­si­tet og en del af forsk­nings­le­del­sen bag projektet.

"Jeg kan al­le­re­de nu si­ge, at jeg helt klart for­ven­ter, at vi kom­mer til at dæk­ke et bre­de­re om­rå­de end ba­re fonds­fi­nan­si­e­ret forsk­ning," si­ger hun.

Forsk­nings­pro­jek­tet, som blev be­slut­tet af Fol­ke­tin­get sid­ste år, skal li­ge­som Magtud­red­nin­gen fra 2003 kort­læg­ge det dan­ske de­mo­kra­ti, det po­li­ti­ske sy­stem og mag­tens for­de­ling i Danmark.

Forsk­nings­le­der Mi­cha­el Bang Pe­ter­sen, pro­fes­sor ved In­sti­tut for Statskund­skab på Aar­hus Uni­ver­si­tet, sam­men­sat­te tid­li­ge­re på året den forsk­nings­le­del­se, som skal le­de ar­bej­det med en op­da­te­ret magtud­red­ning, og i sep­tem­ber of­fent­lig­gjor­de hol­det de­res ud­kast til en projektplan.

An­ne Skor­kjær Bin­der­krantz har an­sva­ret for den del af magtud­red­nin­gen, der hand­ler om fon­de. Nær­me­re be­stemt spørgs­må­let om, hvil­ken po­li­tisk rol­le øko­no­misk magt­ful­de ak­tø­rer så­som sto­re virk­som­he­der, pri­va­te fon­de og an­dre er­hvervs­in­ter­es­ser spil­ler i det 21. århundrede.

I ud­ka­stet til pro­jekt­pla­nen ly­der det, at "et ek­sem­pel på in­di­rek­te på­virk­ning er, når pri­va­te fon­des forsk­nings­pri­o­ri­te­rin­ger på­vir­ker an­ven­del­sen af mi­ni­ste­ri­ets basisbevillinger."

Men for­sker­hol­dets un­der­sø­gel­se af fon­de­nes rol­le stop­per alt­så ik­ke der, for­tæl­ler An­ne Skor­kjær Binderkrantz.

"Jo fle­re folk, vi har talt med, de­sto me­re er vi ble­vet klar over, at fon­de­nes magt er et langt bre­de­re em­ne end ba­re forsk­nings­fi­nan­si­e­ring," si­ger hun.

"Fon­de­ne er et em­ne, som rig­tig man­ge har sagt til os er vig­tigt at ha­ve med. Og man­ge har pe­get på om­rå­der som kul­tur, sko­ler, for­e­nings­li­vet og ud­vik­lings­pro­jek­ter i ud­lan­det, hvor fon­de har stor ind­fly­del­se på, hvad der fo­re­går," si­ger hun.

Åben invitation til forskere

Det er dog sta­dig for tid­ligt at si­ge, hvil­ke aspek­ter af fon­de­nes ind­fly­del­se, der kon­kret kom­mer til at ind­gå i den op­da­te­re­de magtud­red­ning, un­der­stre­ger An­ne Skor­kjær Bin­der­krantz. Hun skal i ja­nu­ar væ­re vært for en wor­ks­hop, hvor lan­dets for­ske­re har få­et en åben in­vi­ta­tion til at bi­dra­ge med de­res in­put til, hvad en ud­red­ning om de øko­no­misk magt­ful­de ak­tø­rer skal belyse.

"Næ­ste skridt er at in­vi­te­re an­dre for­ske­re til at hjæl­pe os med at fin­de ud af, præ­cist hvad vi skal kig­ge på. Hvil­ke spørgs­mål skal vi stil­le, og hvor kan der væ­re nog­le hul­ler i vo­res vi­den? Først der­ef­ter ved vi for al­vor, hvad vi kom­mer til at fo­ku­se­re på," si­ger An­ne Skor­kjær Binderkrantz.

Det er vig­tigt at ha­ve fon­de­ne med i magtud­red­nin­gen, for­di der lig­ger me­get magt i at ha­ve kon­trol over me­get sto­re øko­no­mi­ske ressourcer.

An­ne Skor­kjær Bin­der­krantz – pro­fes­sor, Aar­hus Universitet

Fle­re for­ske­re har al­le­re­de meldt de­res in­ter­es­se for wor­ks­hop­pen, her­un­der Li­se Degn og Jes­per Wi­borg Sch­nei­der, som for­sker i blandt an­det fon­de ved Cen­ter for Forsk­nings­a­na­ly­se på Aar­hus Uni­ver­si­tet, samt Chri­stoph Hou­man El­lers­gaard og An­ton Grau Lar­sen fra CBS, som for­sker i mag­te­li­tens netværk.

"Det er vig­tigt at ha­ve fon­de­ne med i magtud­red­nin­gen, for­di der lig­ger me­get magt i at ha­ve kon­trol over me­get sto­re øko­no­mi­ske res­sour­cer. Når vi har dis­se sto­re fon­de, som be­ty­der så me­get for sam­fun­det, så er det jo vig­tigt i et magt­per­spek­tiv, hvor­dan fon­de­ne fun­ge­rer. Hvem har mag­ten over fon­de­ne? Hvor me­get de­mo­kra­tisk or­ga­ni­sa­tion er der i fon­de­ne? Hvor me­get be­ty­der net­værk?" si­ger An­ne Skor­kjær Binderkrantz.

Rækker ud over donationer

Der­u­d­over bli­ver det re­le­vant at un­der­sø­ge, hvor­dan fon­dens ind­fly­del­se ræk­ker ud over de­res eg­ne do­na­tio­ner. Som ek­sem­pel pe­ger An­ne Skor­kjær Bin­der­krantz på det åre­lan­ge spørgs­mål om de af­led­te om­kost­nin­ger, som sta­ten af­hol­der til byg­nin­ger, ad­mi­ni­stra­tion og me­get an­det, hver gang uni­ver­si­te­ter­ne ta­ger imod sto­re mil­li­onbe­løb til forsk­nings­pro­jek­ter fra dan­ske fonde.

"Uni­ver­si­te­ter­ne er et godt ek­sem­pel, for­di fon­de­nes be­vil­lin­ger pres­ser uni­ver­si­te­ter­nes ba­sis­be­vil­lin­ger," si­ger hun: "Den pro­blem­stil­ling fo­re­stil­ler jeg mig og­så, at der kan væ­re, hvis fon­de støt­ter pro­jek­ter i for­e­nin­ger el­ler i det of­fent­li­ge, hvor der ry­ger nog­le of­fent­li­ge mid­ler med."

Jeg ved af bit­ter er­fa­ring, at der er nog­le for­hold om­kring magt, som er vir­ke­lig svæ­re at belyse

An­ne Skor­kjær Bin­der­krantz – pro­fes­sor, Aar­hus Universitet

Som Fun­dats tid­li­ge­re har be­skre­vet, rum­mer ud­spil­let til re­ge­rin­gens kom­men­de mu­se­ums­re­form for ek­sem­pel krav til mu­se­er­nes ind­tæg­ter, hvil­ket kan med­fø­re, at fon­de­ne får end­nu stør­re magt i det dan­ske kul­tur­liv, end de al­le­re­de har. Det skyl­des, at det of­te er fon­de­ne, der bi­dra­ger med de stør­ste be­løb til mu­se­er­ne, og der­med kan de frem­over få ind­fly­del­se på, hvad det en­kel­te mu­se­um mod­ta­ger i statsstøtte.

"Det tæn­ker jeg da er enormt re­le­vant. Og et ek­sem­pel på den sam­me ty­pe af dy­na­mik, som vi ser med forsk­nings­be­vil­lin­ger," si­ger An­ne Skor­kjær Binderkrantz.

Magt i kulissen

Ik­ke mindst vil der iføl­ge for­sker­nes ud­kast til pro­jekt­pla­nen bli­ve lagt vægt på de øko­no­misk magt­ful­de ak­tø­rers ind­fly­del­se på den po­li­ti­ske dags­or­den og po­li­ti­ske be­slut­nin­ger. Og her kan fon­de­nes ind­fly­del­se bli­ve van­ske­lig at kort­læg­ge, al den stund den of­te ud­spil­ler sig i kulissen.

"Ud­for­drin­gen er, at de ufor­mel­le kon­tak­ter kan væ­re svæ­re at af­dæk­ke. Det gæl­der fon­de­ne så­vel som al­le mu­li­ge an­dre ak­tø­rer. Når det hand­ler om en snak i en kaf­fe­pau­se mel­lem en mi­ni­ster og en fonds­re­præ­sen­tant, kan vi få svært ved at ind­fan­ge den slags med vo­res da­ta­kil­der," si­ger An­ne Skor­kjær Binderkrantz.

"Det er vo­res am­bi­tion at kom­me tæt på, men jeg ved af bit­ter er­fa­ring, at der er nog­le for­hold om­kring magt, som er vir­ke­lig svæ­re at be­ly­se. Og jeg ved, at fon­de­ne ik­ke duk­ker ret me­get op i de me­re for­mel­le kil­der som hø­rings­svar, råd og nævn. Det er ik­ke der, man fin­der fon­de­ne," si­ger hun.

Ana­ly­ser­ne fra Magtud­red­nin­gen 2.0 skal til slut – om fem års tid – for­mid­les i en se­rie af kor­te bø­ger, som hver skal gi­ve en over­sigt over den ek­si­ste­ren­de vi­den om et em­ne, der har væ­sent­lig be­tyd­ning for det dan­ske de­mo­kra­tis le­ve­dyg­tig­hed og legitimitet.

"Der kom­mer sand­syn­lig­vis en bog om fon­de og magt; men kun én. Så det bli­ver nødt til at væ­re re­la­tivt bredt. Og så skal jeg jo og­så fin­de nog­le for­ske­re, som har lyst til at ka­ste sig over em­net," si­ger An­ne Skor­kjær Binderkrantz.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer