Det blev mødt med kritik fra flere sider, da Danmarks Statistiks nye fondsstatistik for et par måneder siden viste, at de danske fonde kun i yderst begrænset omfang sender støttekroner af sted til klimaprojekter.
Ud af det rekordstore samlede beløb på 32,2 milliarder kroner, som fondene i alt uddelte i 2022, gik 1,6 milliarder kroner til natur- og miljøformål – og heraf kun 648 millioner kroner til forebyggelse af klimaforandringer, svarende til under to procent af de samlede bevillinger.
Kritikken kom i første omgang fra Rådet for Grøn Omstilling og tænketanken Concito, og senere viste et rundspørge, som Fundats foretog blandt flere klimaordførere, at fondenes prioriteringer også vakte undren på Christiansborg. Både Enhedslisten og Moderaterne opfordrede således fondene til at undersøge muligheden for at skrue op for støtten til klimainitiativer.
Men spørger man én af fondssektorens mest markante stemmer gennem en årrække, den tidligere bestyrelsesformand i Lundbeckfonden og Tryghedsgruppen Jørgen Huno Rasmussen, har han stor forståelse for fondenes ageren på klimaområdet. I et nytårsinterview med Fundats understreger Jørgen Huno Rasmussen således, at det for en lang række fonde slet ikke er muligt at støtte klimaprojekter.
Det er langt fra givet, at bestyrelsen har ret til at løse klimaproblemer med midler fra den store pengekasse, selvom det er i en god sags tjeneste
Jørgen Huno Rasmussen – Professionelt bestyrelsesmedlem
Som svar på spørgsmålet, om hvorvidt fondene i højere grad i 2024 bør støtte projekter relateret til klimaforandringer og i klimaområdet i det hele taget, siger han:
”Det tror jeg, man skal være varsom med at sige. Selvfølgelig er klimaudfordringerne ét af de væsentligste og mest presserende problemer, vi alle samlet står over for, og samfundet skal absolut gøre en koncentreret og hurtigere indsats end hidtil. Det er jeg enig i – og jeg er også enig i, at alle må bidrage. Men når det er sagt, skal man huske, at fondene er styret af stifters vilje, som den er udtrykt i fundatsen,” understreger Jørgen Huno Rasmussen.
”For bestyrelsen i hver enkelt fond er det fondens grundlov, som bestyrelsen må rette sig efter, og det er langt fra givet, at bestyrelsen har ret til at løse klimaproblemer med midler fra den store pengekasse, selvom det er i en god sags tjeneste. Hvis fonden for eksempel skal bevilge penge til sociale og kulturelle opgaver eller bidrage til unge menneskers tekniske eller økonomiske videreuddannelse, er der ikke råderum til at yde en stor klimaindsats. Det er jo vigtigt at huske, at bestyrelsesarbejde i en fond ikke er et tag-selv-bord, hvor bestyrelsen frit kan vælge, hvad den vil give penge til,” siger Jørgen Huno Rasmussen.
Ikke regeringens forlængede arm
Det betyder dog ikke, siger Jørgen Huno Jørgensen i samme moment, at fondene ikke kan gøre en stor forskel på klimaområdet.
”Alt andet lige bør fondenes aktiviteter og uddelinger selvfølgelig afspejle det aktuelle samfund og dets mest presserende opgaver. Det betyder, at når fonde for eksempel giver penge til forskning på DTU, kan bestyrelsen vælge at prioritere ansøgninger, som understøtter klimaindsatsen – og det mener jeg, man skal gøre. Men det kan for en lang række fonde ikke blive et mål i sig selv at støtte klimaprojekter, og man må have respekt for de begrænsninger, der ligger i fundatserne. Jeg tror, det er dét, der ligger i det med de to procent – det er ikke fordi, fondene og deres bestyrelser ikke tager klimaproblemstillingerne alvorligt,” siger Jørgen Huno Rasmussen – og tilføjer:
”Fonde er ikke og må aldrig blive regeringens forlængede arm. Fonde er netop et uafhængigt element. Det er deres styrke, og det er gavnligt for samfundet, at man har midler, som er uafhængige og kan tænke langsigtet, hvor man i den politiske verden som oftest tænker relativt kortsigtet.”
Fondsejede virksomheder fornuftigt ud af problemer
De 32,2 milliarder kroner, som fondene og de filantropiske foreninger i alt uddelte i 2022, var en stigning på 6,3 milliarder kroner sammenholdt med året før.
At dømme ud fra en række store fondes uddelinger i 2023, blandt andre Novo Nordisk Fonden, som satte ny uddelingsrekord med over ni milliarder uddelte kroner, tyder alt på, at når det samlede uddelingstal for 2023 bliver opgjort i løbet af i år, kommer det mindst lige så højt op som i 2022.
Blandt andet i lyset af de stigende uddelingsbeløb fastslår Jørgen Huno Rasmussen, at han mener, fondene ”står et godt sted”.
”Fondenes uddelinger er de seneste år steget til et meget højt niveau, og det er ikke tilfældigt, idet det afspejler udviklingen i de virksomheder, som en række af fondene kontrollerer. Og vil den udvikling fortsætte? Det tror jeg. Med en fond som hovedaktionær er der et meget langsigtet blik på virksomheden, og det kan, som man så under finanskrisen, give robusthed gennem kriser. Vi er i høj grad igen nu i en periode, hvor erhvervslivet har mange problemer at se til, samtidig med at vi oplever geopolitiske spændinger. Jeg tror på, at virksomheder med fonde som langsigtede hovedaktionærer vil klare sig igennem vanskelighederne på en fornuftig måde. Det kan føre til stigende udbytter, hvilket giver fondene mere at gøre godt med til uddelinger. Så på uddelingssiden står fondene et godt sted,” fastslår Jørgen Huno Rasmussen.
Jeg oplever en stigende anerkendelse i befolkningen af den væsentlige samfundsgavnlige betydning, som fondene har, hvilket også afspejles på det politiske niveau
Jørgen Huno Rasmussen – Professionelt bestyrelsesmedlem
Et andet område, hvor Jørgen Huno Rasmussen mener, fondene står et bedre sted, end de har gjort før, er politisk.
”Jeg oplever en stigende anerkendelse i befolkningen af den væsentlige samfundsgavnlige betydning, som fondene har, hvilket også afspejles på det politiske niveau. Vi har jo relativt flere fonde i Danmark end i andre lande, og det er et unikt dansk fænomen med så mange fondsejede virksomheder. Og jeg tror, at den øgede anerkendelse af fondenes indsats vil give dem et større råderum og dermed bedre mulighed for at agere,” siger 71-årige Jørgen Huno Rasmussen, der er professionelt bestyrelsesmedlem og understreger, at han udtaler sig på egne vegne – ikke på vegne af nogle af de fonde, hvor han er medlem af bestyrelsen.
Flere partnerskaber i 2024
Noget af det, der i høj grad har kendetegnet fondenes måde at arbejde på de senere år, er indgåelsen af flere og flere partnerskaber – både fondene imellem og mellem fonde og andre interessenter. Senest blev en ny alliance mellem Lego Fonden, Grundfos Fonden, Novo Nordisk Fonden og Udenrigsministeriet lanceret i november 2023 ud fra filosofien om, at når kriser vokser i både omfang og kompleksitet, er der behov for større samarbejde mellem offentlige og private aktører.
På spørgsmålet, om fondene i 2024 bør fortsætte med at tænke i at indgå partnerskaber, lyder der et rungende ja fra Jørgen Huno Rasmussen.
”Jeg tror på partnerskaber i alle dets former og er overbevist om, at vi kommer til at se mange flere partnerskaber i 2024 og årene fremover – og jeg vil kun anbefale alle fonde at dyrke det,” fastslår Jørgen Huno Rasmussen.
”De helt store fonde har ofte en stor selvstændig gennemslagskraft og styrke, når de eksempelvis etablerer et forskningscenter og bringer mange hundrede millioner kroner i spil. Men de mellemstore fonde har ikke samme styrke, men den kan de opnå ved at gå sammen med andre. I de senere år har jeg været involveret i flere fonde, som har haft stort udbytte af at gå sammen med ligestillede fonde – det kan geare en indsats og give større gennemslagskraft,” siger Jørgen Huno Rasmussen.
Ved at få virksomheder til at medinvestere og bruge tid og kræfter på et projekt, får de hånden med på kogepladen, og det gør ofte, at det bliver mere praktisk orienteret og realistisk
Jørgen Huno Rasmussen – Professionelt bestyrelsesmedlem
Den tidligere formand for Lundbeckfonden og Tryghedsgruppen understreger, at partnerskaber ikke kun handler om, at man dermed kan stille flere midler til rådighed.
”For at sikre, at et projekt ikke kun resulterer i en rapport, som bliver sat op på hylden, men derimod bliver implementeret og får praktiske konsekvenser i samfundet, kan fondene ofte også med fordel tænke i at involvere virksomheder i deres projekter. Ved at få virksomheder til at medinvestere og bruge tid og kræfter på et projekt, får de hånden med på kogepladen, og det gør ofte, at det bliver mere praktisk orienteret og realistisk,” mener Jørgen Huno Rasmussen.
Han tilføjer, at også, når det handler om fondenes forvaltning af aktiver og dermed den måde, de skaber midler til uddelinger, er det en god idé at tænke i partnerskaber.
”Hvis en fond for eksempel hidtil primært har investeret i aktier og obligationer, og nu gerne vil til at investere i ejendomme, véd jeg som gammel byggemand, at det kan tage 10 år at opbygge de nødvendige kompetencer på dét område. Derfor kan en fond i et sådant tilfælde med stor fordel alliere sig med en anden fond, der allerede ér aktiv på ejendomsmarkedet og trække på deres faglige kompetencer,” forklarer Jørgen Huno Rasmussen.
Fonde skal huske danske rødder
En anden tendens fra de senere år i den danske fondssektor er et øget fokus på at agere internationalt – både i fondenes uddelinger, men også i samarbejder med udenlandske fonde og andre partnere om større projekter.
- Skal fondene i 2024 til i endnu højere grad end tidligere at tænke internationalt?
”Det er meget væsentligt spørgsmål. Mine mange år i erhvervslivet har kun bekræftet mig i, at internationalisering er afgørende. For virksomheder er det en forudsætning for at kunne klare sig, at de agerer og tænker internationalt,” siger Jørgen Huno Rasmussen.
Fondene, derimod, skal ifølge Jørgen Huno Rasmussen ”være lidt mere varsomme i relation til det internationale”.
”Det er vigtigt at respektere den nationale rod, som fondene har. Når vi taler meget store fonde med meget store midler, kan det give mening, at de også uddeler i udlandet. Men det er værd at huske, at de fleste fonde er opstået omkring en dansk historie og en dansk virksomhed. Der er en national rod og forbindelse, som nogle gange er udtrykt i fundatsen – og selv, hvis forbindelsen ikke er formuleret i fundatsen, er der ofte en forpligtelse til, at dét, fondene foretager sig, ikke må være totalt løsrevet fra roden, der er det omgivende danske samfund,” siger Jørgen Huno Rasmussen.
Men man kan som fond faktisk godt få det bedste af begge verdener, understreger FLSmidths forhenværende administrerende direktør.
”Der er så mange, der kan finansiere tysk eller amerikansk forskning – det er ikke danske fondes opgave. Det er derimod at sikre, at dansk forskning er international, for kun derigennem opnår man styrke og relevans. I praksis betyder det for eksempel, at fondene finansierer, at dygtige danske videnskabsfolk sendes af sted til de bedste universiteter i verden, hvor de kan blive dygtigere og komme og hjem sprede den nye viden i danske samfund. Eller det kan være ved at finansiere gæsteprofessorater, hvor man får de dygtigste forskere fra udlandet trukket til Danmark i et år eller to, hvormed deres viden og kompetencer spreder sig i samfundet,” siger Jørgen Huno Rasmussen.
Afgiver suverænitet – men får større gennemslagskraft
Sidste tema, Fundats har bedt Jørgen Huno Rasmussen om at forholde sig til, er det eventuelle behov for en brancheforening og dermed et fælles talerør for fondene.
- Er tiden moden til, at fondene i Danmark – eller dele af dem – i 2024 finder fælles fodslag og danner en egentlig brancheforening?
”Da Fondenes Videnscenter blev dannet, var der meget diskussion i de store fonde, og vi var nogen, der mente, at det kunne være en god idé med en fælles forening, men andre sagde, at de ville blive for låst i deres position hvis de havde en forening til at udtale sig på deres vegne. Kompromisset blev, at man lavede Fondenes Videnscenter, som sørger for, at der kommer nogle facts på bordet, men ikke er en organisation a la DI, som taler på medlemmernes vegne,” understreger Jørgen Huno Rasmussen.
Store danske virksomheder nyder godt af DI, som taler på deres vegne og fremfører argumentation og positioner i det politiske miljø, og jeg mener, at noget tilsvarende for fondene vil være gavnligt som modvægt til eventuelle politiske indgreb
Jørgen Huno Rasmussen – Professionelt bestyrelsesmedlem
Han sammenligner muligheden for at danne en fondsbrancheforening med europæiske landes tilgang til EU-samarbejdet.
”Jo mere man samarbejder med andre lande, desto mere suverænitet afgiver man. Til gengæld opnår man i mange henseender en større gennemslagskraft. Jeg har noteret mig, at der en række mindre fonde, som nu har lavet et netværk, som er mere forpligtende end Fondenes Videnscenter, og personligt tror jeg, at også de større fonde kunne vinde noget ved at have en interesseorganisation og et talerør. Store danske virksomheder nyder godt af DI, som taler på deres vegne og fremfører argumentation og positioner i det politiske miljø, og jeg mener, at noget tilsvarende for fondene vil være gavnligt som modvægt til eventuelle politiske indgreb. Dér ville en brancheforening kunne spille en positiv rolle. Men det er jo noget, de enkelte fonde må gøre op med sig selv, om de vil tage initiativ til og gå med i,” siger Jørgen Huno Rasmussen.
