Fondes begrænsede klimadonationer deler vandene i Folketinget

Reaktionerne er blandede hos klimaordførerne på Christiansborg, efter at det er kommet frem, at under to procent af de danske fondes uddelinger i 2022 gik til forebyggelse af klimaforandringer. Både Enhedslisten og Moderaterne opfordrer fondene til at undersøge muligheden for at skrue op for støtten til klimainitiativer, mens Venstre og Dansk Folkeparti ikke mener, man fra politisk side skal blande sig i fondenes prioriteringer.

Alt imens over­svøm­mel­ser er ble­vet en til­ba­ge­ven­den­de ud­for­dring, fik kam­pen mod kli­ma­for­an­drin­ger un­der to pro­cent af de dan­ske fon­des mid­ler sid­ste år.

Igen og igen er mang­len­de hånd­te­ring og af­bød­ning af kli­ma­for­an­drin­ger­ne ble­vet ud­pe­get som en af el­ler li­ge­frem dén stør­ste trus­sel mod de kom­men­de års sund­hed, triv­sel og økonomi.

Ik­ke de­sto min­dre fyl­der kam­pen mod kli­ma­for­an­drin­ger me­get lidt, når man ser på, hvor­dan den dan­ske fonds­sek­tor for­de­ler si­ne filan­tro­pi­ske mid­ler. Ud af de 32,2 mil­li­ar­der kro­ner, som fon­de­ne i alt ud­del­te i 2022, gik 1,6 mil­li­ar­der kro­ner til na­tur- og mil­jø­for­mål – og her­af kun 648 mil­li­o­ner kro­ner til fore­byg­gel­se af kli­ma­for­an­drin­ger. Det vi­ser Dan­marks Sta­ti­stiks net­op of­fent­lig­gjor­te fonds­sta­ti­stik for 2022.

I tal­le­ne er med­reg­net et ukendt be­løb til forsk­nings­pro­jek­ter, som først på læn­ge­re sigt har po­ten­ti­a­le til at bi­dra­ge til at ned­brin­ge ud­led­nin­gen af drivhusgasser.

Som om­talt i Fun­dats i sid­ste uge mø­der den be­græn­se­de pri­o­ri­te­ring af det grøn­ne om­rå­de i al­min­de­lig­hed og kli­ma­for­an­drin­ger­ne i sær­de­les­hed kri­tik fra bå­de mil­jøor­ga­ni­sa­tio­nen Rå­det for Grøn Om­stil­ling og tæn­ket­an­ken Concito.

Det ty­der og­så på, at der er en vis kon­ser­va­tis­me i fon­de­ne i for­hold til, at man fort­sæt­ter med at støt­te det, man ple­jer at gi­ve pen­ge til

Sø­ren Eg­ge Ras­mus­sen – Kli­ma­ord­fø­rer, Enhedslisten

Og­så på Chri­sti­ans­borg væk­ker fon­de­nes pri­o­ri­te­rin­ger un­dren blandt nog­le af par­ti­er­nes kli­ma­ord­fø­re­re. Det vi­ser et rund­spør­ge, Fun­dats har foretaget.

”I for­hold til det tem­me­lig sto­re be­løb, fon­de­ne i alt ud­de­ler, ly­der 648 mil­li­o­ner kro­ner til fore­byg­gel­se af kli­ma­for­an­drin­ger af me­get lidt,” si­ger Sø­ren Eg­ge Ras­mus­sen, der er kli­ma­ord­fø­rer for Enhedslisten.

”Fon­de­ne bør re­vur­de­re, hvad det er for sam­fund­spro­ble­mer, vi står midt i, og jeg vil op­for­dre dem til at æn­dre de­res fo­kus. Pri­o­ri­te­rin­ger­ne kan må­ske del­vis skyl­des, at man­ge fon­de har fun­dat­ser, der er la­vet for rig­tig man­ge år si­den, in­den vi fik øje på kli­mapro­ble­mer­ne. Men det ty­der og­så på, at der er en vis kon­ser­va­tis­me i fon­de­ne i for­hold til, at man fort­sæt­ter med at støt­te det, man ple­jer at gi­ve pen­ge til,” si­ger Sø­ren Eg­ge Rasmussen.

Kan støtte folkelige klimainitiativer

En­heds­li­stens kli­ma­ord­fø­rer me­ner, at hvis fon­de­ne valg­te at ka­na­li­se­re væ­sent­ligt fle­re mid­ler over til kli­ma­for­an­drings- og mil­jø­om­rå­det, vil­le det kun­ne gø­re en me­get stor forskel.

”Jeg kun­ne og­så godt øn­ske mig, at fon­de­ne un­der­støt­te­de nog­le fol­ke­li­ge ini­ti­a­ti­ver på kli­ma­om­rå­det blandt an­det in­den for for­e­nings­li­vet. Vi har for ek­sem­pel Kli­ma­be­væ­gel­sen, som har ide­er­ne, men ik­ke har mid­ler­ne. Og med Ve­lux Fon­de­nes støt­te til Con­ci­tos ar­bej­de har vi jo ty­de­ligt set, hvor­dan tæn­ket­an­ken er ble­vet styr­ket, så den har kun­net an­sæt­te fle­re og få en stør­re ana­ly­se­kraft. Det er et godt ek­sem­pel på, at fon­de­ne der­med gør en po­si­tiv for­skel på kli­ma­om­rå­det med de­res mid­ler,” si­ger Sø­ren Eg­ge Rasmussen.

Hen­rik Frand­sen, der er kli­ma­ord­fø­rer i re­ge­rings­par­ti­et Mo­de­ra­ter­ne, kun­ne og­så godt tæn­ke sig, at kli­ma kom hø­je­re op på fon­de­nes dagsorden.

”Nu er fon­de­ne jo så­dan skru­et sam­men, at de har en fun­dats, der re­gu­le­rer, hvad man må gi­ve til, og de kan ik­ke ba­re æn­dre fo­kus, for­di sam­fun­dets dags­or­de­ner skif­ter. Ge­ne­relt op­le­ver jeg, at fon­de­ne er op­ta­get af at de­le de­res pen­ge ud til go­de og sam­funds­nyt­ti­ge for­mål, og vir­ke­lig man­ge har få­et øj­ne­ne op for at in­ve­ste­re i kli­ma­sik­ring og -fore­byg­gel­se. Men man kan godt op­for­dre dem til at prø­ve at æn­dre de­res fun­dat­ser, så fle­re får mu­lig­hed for at in­ve­ste­re i den vig­ti­ge sam­funds­dags­or­den, som kli­ma­sik­ring jo er,” si­ger Hen­rik Frandsen.

Jeg vil da sta­dig ger­ne op­for­dre fon­de­ne at prø­ve at se på, om nog­le af dem har mu­lig­hed for at sen­de fle­re pen­ge dén vej

Hen­rik Frand­sen – Kli­ma­ord­fø­rer, Moderaterne

Mo­de­ra­ter­nes kli­ma­ord­fø­rer un­der­stre­ger, at den se­ne­ste højvands­hæn­del­se, vi hav­de i Dan­mark for godt en må­ned si­den, i dén grad un­der­stre­ge­de, at der er et kæm­pe­stort be­hov for at fo­re­ta­ge in­ve­ste­rin­ger i kyst- og klimasikring.

- Hvil­ken for­skel vil­le fon­de­ne ef­ter din vur­de­ring kun­ne gø­re på kli­ma­om­rå­det, hvis en langt stør­re del af de man­ge mil­li­ar­der kro­ner blev brugt til klimaforandringer?

”Det vil­le gø­re, at kom­mu­ner og an­dre, som står med me­get pres­se­ren­de kli­maud­for­drin­ger, hav­de et sted at sen­de de­res an­søg­nin­ger hen. Men – igen: Hvis det kræ­ver æn­dring af fun­dat­ser, er det jo ik­ke no­get, der ba­re sker med et fin­ger­k­nips, men jeg vil da sta­dig ger­ne op­for­dre fon­de­ne at prø­ve at se på, om nog­le af dem har mu­lig­hed for at sen­de fle­re pen­ge dén vej,” si­ger Hen­rik Frandsen.

Det er fondenes ”egne penge”

I et an­det re­ge­rings­par­ti, Ven­stre, er kli­ma­ord­fø­rer Li­nea Sø­gaard-Li­dell til gen­gæld ik­ke in­ter­es­se­ret i at blan­de sig i, hvad fon­de­ne ud­de­ler pen­ge til.

”Grund­læg­gen­de me­ner jeg, at det er pri­va­te pen­ge­tan­ke, det er de­res eg­ne pen­ge, og hvor­dan de væl­ger at bru­ge de­res eg­ne pen­ge, er op til dem. Jeg op­le­ver i øv­rigt, at de er­hvervs­dri­ven­de fon­de le­ve­rer et vir­ke­lig stort sam­funds­bi­drag, og det er jeg rig­tig glad for,” si­ger Li­nea Søgaard-Lidell.

Selv­om jeg er be­kym­ret for den kli­ma­kri­se, vi er i, kan jeg i re­la­tion til fon­de­ne ik­ke som po­li­ti­ker gå ind og ha­ve en hold­ning til, hvor­dan de prioriterer

Li­nea Sø­gaard-Li­dell – Kli­ma­ord­fø­rer, Venstre

Ven­stre-po­li­ti­ke­ren er­ken­der, at det ik­ke er mu­ligt at kom­me i mål med den grøn­ne om­stil­ling og op­nå de na­tio­na­le så­vel som in­ter­na­tio­na­le kli­ma­mål uden, som hun si­ger, ”at ak­ti­ve­re pri­vat kapital”.

”Der er ik­ke til­stræk­ke­ligt med of­fent­li­ge mid­ler til at nå må­le­ne. Men selv­om jeg er be­kym­ret for den kli­ma­kri­se, vi er i, kan jeg i re­la­tion til fon­de­ne ik­ke som po­li­ti­ker gå ind og ha­ve en hold­ning til, hvor­dan de pri­o­ri­te­rer,” si­ger Li­nea Søgaard-Lidell.

Køkkenrenovering er også klimaforbedring

I Dansk Fol­ke­par­ti har par­ti­for­mand og kli­ma­ord­fø­rer Mor­ten Mes­ser­s­ch­midt ik­ke mu­lig­hed for at stil­le op til in­ter­view. Det har til gen­gæld par­tiets fol­ke­tings­med­lem Ni­ck Zim­mer­mann, og han øn­sker på linje med Li­nea Sø­gaard-Li­dell ik­ke at blan­de sig i for­de­lin­gen af fon­de­nes midler.

”Så læn­ge, det er pri­va­te fon­de, skal de ud­de­le fonds­mid­ler til li­ge præ­cis dét, de har lyst til. Det er ik­ke no­get, vi in­de fra Bor­gen skal blan­de os i,” si­ger Ni­ck Zimmermann.

Den 29-åri­ge DF-po­li­ti­ker, der har ét år bag sig i Fol­ke­tin­get, po­in­te­r­er, at sta­ti­stik­ken fra Dan­marks Sta­ti­stik ik­ke nød­ven­dig­vis er fyl­dest­gø­ren­de i for­hold til alt dét, som han me­ner gav­ner klimaet.

”Tal­le­ne kan i vir­ke­lig­he­den væ­re an­der­le­des. Når der for ek­sem­pel er fon­de, der gi­ver pen­ge til et nyt køk­ken i et for­sam­lings­hus el­ler an­dre lig­nen­de pro­jek­ter i land­di­strik­ter­ne, kan det jo og­så godt kal­des for en form for kli­ma­for­bed­rin­ger – ek­sem­pel­vis, hvis der er ta­le om et nyt køk­ken, som ik­ke bru­ger så me­get strøm og og­så på an­dre pa­ra­me­tre er me­re kli­ma­ven­ligt end det gam­le,” for­kla­rer Ni­ck Zimmermann.

- Man­ge op­fat­ter kli­ma­for­an­drin­ger­ne som ti­dens stør­ste ud­for­dring i sam­fun­det. Er det ik­ke en ud­for­dring, at un­der to pro­cent af fon­de­nes mid­ler sid­ste år gik til kam­pen mod klimaforandringer?

”Slet ik­ke. Jeg er ik­ke i tvivl om, at hvis der er go­de kli­mapro­jek­ter, ud­de­ler fon­de­ne og­så pen­ge til dem. Så det hand­ler jo og­så om at la­ve go­de pro­jek­ter og skri­ve go­de an­søg­nin­ger. Og jeg er helt over­be­vist om, at om to, tre el­ler ti år vil de her tal se helt an­der­le­des ud i takt med, at der kom­mer fle­re lo­ka­le kli­mapro­jek­ter, som der bli­ver søgt om fonds­mid­ler til,” si­ger Ni­ck Zimmermann.

Jeg er ik­ke i tvivl om, at hvis der er go­de kli­mapro­jek­ter, ud­de­ler fon­de­ne og­så pen­ge til dem

Ni­ck Zim­mer­mann – Fol­ke­tings­med­lem, Dansk Folkeparti

Han un­der­stre­ger, at han har ”kæm­pe­respekt” for de man­ge do­na­tio­ner, der til­fal­der pro­jek­ter rundt om­kring i Dan­mark fra pri­va­te fonde.

”Som tid­li­ge­re by­rå­ds­med­lem igen­nem fem år må jeg si­ge, at vi dæle­me har haft me­get gavn af de pri­va­te fon­de til al­le mu­li­ge go­de pro­jek­ter. Tit og of­te er det ude i land­di­strik­ter­ne svært at rå­be det lo­ka­le by­råd op, og der er langt ind til borg­mester­kon­to­ret, hvis man øn­sker for­ny­el­se i for­sam­lings­hu­set el­ler en ny le­ge­plads – og så er det jo vir­ke­lig pris­vær­digt, at der er mu­lig­hed for at få fonds­mid­ler,” si­ger Ni­ck Zim­mer­mann, der har or­lov fra by­rå­det i Randers.

Glæde og stolthed i Socialdemokratiet

Som be­skre­vet i en an­den ar­ti­kel i Fun­dats i dag, fin­der hel­ler ik­ke So­ci­al­de­mo­kra­ti­et an­led­ning til at kri­ti­se­re, at kun to pro­cent af fonds­ud­de­lin­ger­ne sid­ste år var øre­mær­ket klimaforandringer.

For­de­ling af fonds­støt­te til na­tur- og mil­jø­for­mål 2022
    • Fore­byg­gel­se af kli­ma­for­an­drin­ger i form af co2-re­du­ce­ren­de for­mål: 521 mio. kr.
    • Øv­ri­ge fore­byg­gen­de for­mål af kli­ma­for­an­drin­ger: 127 mio. kr.
    • Kli­ma­til­pas­ning: 108 mio. kr.
    • Af­falds­hånd­te­ring: 13 mio. kr.
    • Be­skyt­tel­se af van­dres­sour­cer: 71 mio. kr.
    • Na­tur­be­skyt­tel­se: 679 mio. kr.
    • An­dre for­mål: 93 mio. kr.

Kil­de: Dan­marks Sta­ti­stiks fonds­sta­ti­stik 2022, der ud­kom 17. novem­ber 2023.

Tid­li­ge­re er­hvervs­mi­ni­ster og nu­væ­ren­de for­mand for Fol­ke­tin­gets fi­nans­ud­valg Si­mon Kol­lerup min­der for det før­ste om, at pro­cent­tal­let skal re­la­te­res til den sam­le­de ud­de­lings­sum på 32,2 mil­li­ar­der kroner.

”Sam­ti­dig kan der væ­re ek­semp­ler på fonds­støt­te­de forsk­nings­pro­jek­ter, som må­ske umid­del­bart ik­ke bli­ver ru­bri­ce­ret som en klas­sisk grøn ud­de­ling, men som kan ge­ne­re­re vi­den om blandt an­det kli­ma­for­an­drin­ger. Der­for tror jeg, der lig­ger et po­si­tivt mør­ket­al i ud­de­lin­ger­ne. Og uan­set hvad, så kan vi kun væ­re gla­de for og stol­te over, at der kom­mer så sto­re be­løb fra fon­de­ne, som går til po­si­tivt at af­hjæl­pe de kli­maud­for­drin­ger, vi står med. Og jeg skul­le hil­se og si­ge, at 600 mil­li­o­ner kro­ner på Chri­sti­ans­borg er en stor for­hand­ling. Det er rig­tig man­ge pen­ge,” ly­der det fra Si­mon Kollerup.

De øv­ri­ge kli­ma­ord­fø­re­re i Fol­ke­tin­get har en­ten tak­ket nej til at med­vir­ke i den­ne ar­ti­kel el­ler har ik­ke sva­ret på Fun­dats’ interviewforespørgsel.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

[2023-nummer-45]

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer